I Information den 10/1 kan man læse hvordan danske forfattere som Peter Adolphsen, Dy Plambeck og Kristian Ditlev Jensen bruger det virtuelle netværk Facebook til alt fra litterære eksperimenter til social netværksvedligeholdelse.
Det er imidlertid ikke alle forfattere der er begejstrede for Facebooks fortræffeligheder. Forfatteren Vagn Remme er en af dem. Information hørte hvad manden fra Fyn har at sige – via Facebook.
- Vagn Remme, på din facebookprofil skriver du kritisk om Facebooks litterære muligheder. Hvad mener du?
”Facebook er en legeplads, der får en til at føle sig udvalgt. Der kommer alt muligt mere eller mindre ubrugeligt til af quizzer, lister, osv. og jeg synes det fylder rigtig meget. Du kan vælge det fra, men selve layout-delen er passet ind til alle disse applikationer, fx kan en superwall ikke fungere særlig godt med tekst alene. Jeg har ikke værktøjer til at ændre mit layout, og jeg har ikke, så vidt jeg ved, adgang til applikationer som fx at udgive min egen e-bog.”
”En alvorlig ting ved Facebook som jeg ikke bryder mig synderligt om, er lugten af forbrugerundersøgelser. Det er tydeligt at brugernes måde at 'drive' rundt i Facebook på kan aflæses. Nogle gange er de lister man bliver spurgt om man vil deltage i meget tæt på at være undersøgelsesskemaer.”
- Hvad bruger du så Facebook til?
”Lege. Hygge mig. Udvide mit netværk. Og det er det ganske udmærket til. Men at bruge til at fremstille et kunstværk er Facebook alt for svagt, værktøjerne til at lave layoutet om er alt for få, applikationerne er for useriøse.”
”Fx kunne jeg godt tænke mig at lave en underside på min profil med anmeldelser. Jeg læser rigtig meget og jeg synes mange gange, at aviser har vanskeligt ved at formulere, hvorfor de store tunge drenge i litteraturen skal læses af menigmand. På Facebook tror jeg netop man kan komme i kontakt med menigmand og jeg vil gerne fortælle hvorfor de skal læse Imre Kertész fx.”
- Men du føler ikke du kan bruge Facebook kreativt i dit forfatterskab?
”Nej, i det hele taget tror jeg ikke rigtig på det elektroniske 2d-medie som stedet hvor kan udtrykke litteratur/kunst. Tænk på fjernsynet. Hvem gider sidde og læse Forbrydelse og straf på en tv-skærm? Jeg tror nettet er overvurderet i forhold til litteratur.”
”Nuvel, jeg vil tilbage til min Vamp, mein Zomb, Da Werewolf und die Slayer. Yiiihaaa!”
