Ikke et ondt ord om Vejle.
Hvis man skal tro den amerikanske stjerneøkonom Richard Florida, der onsdag besøgte byen, kunne man nemlig hurtigt komme til at æde dem grundigt i sig, når byen ved fjorden springer ud som kreativt kraftcenter. Verden står over for kolossale forandringer i overgangen til den kreative økonomi, men tiden, hvor New York og Los Angeles automatisk løb af med talentmassen, er forbi. Bolden er givet op til en ny runde.
Og denne gang handler det om at skabe steder præget af tolerance og mangfolkelighed, lød Floridas budskab i Vejle Musikteater.
"Der var engang, hvor mennesker flyttede efter jobbene. Nu flytter jobbene efter menneskene," siger Richard Florida og fortsætter: "Når kreativiteten leder efter et sted, hælder den måske mod gigantbyerne, men den er primært optaget af, hvor der er rum."
Tolerancen
Richard Florida var manden, der i 2002 gav spændet af mennesker fra kunstmalere over reklamefolk til ingeniører en ny måde at tale om sig selv med bogen og begrebet Den kreative klasse. Nu er han igen aktuel i dansk oversættelse med opfølgeren Den kreative klasses flugt. Det er en bog med et klart budskab: USA - det land, der frem for alle andre har bygget sin velstand på kreative input fra verden omkring - er ved at tabe det på gulvet. Der er tre faktorer, der adskiller vindere fra tabere i den nye økonomi. De tre t'er: talent, teknologi og tolerance. Særlig den sidste halter det med i USA, fortæller Florida.
"Jeg ville hellere have kaldt det 'inklusivitet'. Det handler om at favne, og det viser, at den amerikanske historie kan betale sig økonomisk," siger Florida og giver et par eksempler:
"Prøv at finde en amerikaner i Silicon Valley. Prøv at finde bare én på listen over årets Oscarvindere. Det er svært, kan jeg fortælle. USA har bygget en stærk økonomi op på immigranter med kreativ energi - først europæerne, så asiaterne og så inderne. USA var nemlig et åbent samfund, men vi er ved at miste førertrøjen. Vi lukker vores grænser som følge af Bush's homeland-security-hysteri og strammer immigrationspolitik," siger Florida. I den forbindelse har Florida også et budskab til Danmark: "I har noget meget vigtigt at lære os andre og får en vigtig rolle i fremtiden. I har bygget et samfund med stor lighed og kreativiteten har nydt godt af det. Men i er også gået i stå," lød det fra scenen.
Og det er store udfordringer, der venter, ifølge Florida: "En transformation af den kaliber, som Marx beskrev. Ja, måske er den endda endnu større".
"Folk taler meget om overgangen fra industrielt produktionssamfund til serviceøkonomi, post-industrialisme, teknologidrevet økonomi, videnssamfund osv. Men viden er ikke noget, man får fra en bog. Kreativitet er derimod noget, der kommer fra vores egne hjerner," siger Florida og skruer op for stemmen.
"Vi står over for noget meget mere grundlæggende og derfor også traumatisk. Vi skal ikke bare tænke helt nyt omkring den måde, vi arbejder. Vi står midt i en fundamental forandring af den måde, vi opfatter os selv - af den menneskelige identitet som sådan," lyder det fra scenen.
Superstar
Richard Florida forstår at levere den salgbare blanding af fremtidsanalyse og pep talk. Også denne dag i Vejle har han trukket fulde huse trods billetpriser på over 2.000 kroner. En af dem, der får sig en smoothie, før Florida indtager scenen, er Mads Lund, statskundskabstuderende fra Århus.
"Jeg kender godt Floridas pointer, men jeg glæder mig til at se ham live. Ligesom Beck, der gav os Risikosamfundet, har Florida jo leveret et holdbart begreb i den kreative klasse. Han er jo lidt af en akademisk superstar," griner Mads, der også har konkrete forventninger til stjernen: "Han må komme ind på Obama!"
Mere om demokraternes kommunikationstalent senere, men heller ikke Floridas talent som performer og hans tæft for effekter kan betvivles. Når han taler om paradokset i kreativ innovation - der via design tidobler en vares pris, selv om den kræver både mindre materiale og mandetimer - fatter Florida to par briller i lommen.
"De tunge sorte, der efterlader mærker på næsen" og den europæiske titanium-letvægtsbrille med det rette etui.
Når han skal understrege en vigtig pointe, dykker han i patos-posen med barndomserindringer og leverer en fortælling i sort-hvid, om dengang hans far viste den 12-årige knægt rundt på fabrikken, som han arbejdede på i 50 år: "Det er menneskene ikke maskinerne, der giver værdien," citerer han faderen for at sige.
Alle os kreative
Men det har heller ikke skortet på kritik af den karismatiske og ukonventionelle professor. Florida opdeler selv sine kritikere i to grupper.
"Der er de værste; det socialt konservative højre i USA, der har beskyldt mig for at stå i spidsen for et homoseksuelt korstog mod familien, eller for at være drevet af et mål om at nedbryde hele den jødisk-kristne civilisation," fortæller Florida smågrinede.
"Og så er der mine venner, de venstreorienterede, der mener, at jeg har et elitært fokus på en meget lille del af befolkningen," siger Florida. Han dvæler lidt ved denne kritik, som til hans overraskelse primært kommer fra den europæiske venstrefløj.
"De stod af bare ved titlen på min første bog, fordi de besluttede, at jeg mente, at økonomien er drevet af yuppier og kunstnere. Der er mange, der har haft en holdning til mine skriverier uden at have læst mine bøger. Ellers ville de vide, at min pointe netop er, at vi kan ikke længere acceptere gabet mellem dem, der er med i den nye økonomi og dem, som står udenfor," siger Florida. Han fortsætter: "I den kreative økonomi handler det ikke længere blot om at garantere borgerne materielle goder. Sundhedsvæsen, skoler og boliger, som alle har råd til, er vigtigt, men det er ikke længere nok: Vi skal sikre alle retten til at bruge deres fulde energi - retten til at udtrykke sig selv. Det er ikke blot moralsk. Det er også helt livsnødvendigt i økonomisk forstand," siger Richard Florida.
Han vender tilbage og pointerer flere gange under det halvanden time lange one-man show:
"Alle mennesker er kreative. Ligesom alle mennesker i historien har været i stand til at producere varer ved fysisk arbejde, er alle kreative. Det fantastiske ved kreativiteten er, at den ikke diskriminerer. Den er ligeglad med hvilket køn, etnicitet, religion eller seksualitet, du har. Den er ligeglad med, hvor du bor, hvad dine forældre laver. Den er endda ligeglad med din alder. Jeg lover Jer, der er flere kreative kræfter blandt børnene i ghettoen end i underviserstaben på Massachusetts Institute of Technology," siger Florida.
Han har også på tv-skærmen set resultaterne af den frustration, der for nylig prægede de danske unge i de danske ghettoer. På det efterfølgende pressemøde siger han om de danske konflikter.
"Hårdt mod hårdt er ikke en løsning. Der er kun en måde, og det er at give de unge mulighed for at bruge det, de har med sig. Og så glemme alt det vrøvl om civilisationernes sammenstød."
Florida har gennem et årti vendt og drejet USA's økonomi og de mennesker, der skaber den. Men i sit eget liv har han vendt landet ryggen og skabt sig en tilværelse i verdens mest etnisk sammensatte byer, Toronto, Canada. Det har givet ham et nyt blik på sit fædreland. Og kønt ser det ikke ud i disse valgtider, forsikrer han salen.
Klassekrig
"USA er et klassedelt samfund og vores valgkamp truer med at udvikle sig til en klassekonflikt - en klassekrig. Der er nemlig 'en beskidt hemmelighed' om den kreative økonomi", afslører Florida:
"Den fører til større ulighed over hele verden, hvis man ikke aktivt arbejder på at inkludere dem, der falder igennem. Udfordringen er at hive folk op uden at sænke loftet."
Og okay, så lad os da tage den: Why do Obama rock?
"Fordi han er inkluderende. Han holder fast i, at 'vi' skal stå for forandringen. Helt intuitivt forstår han, at engagementet skal komme nedefra. At der ligger et enormt ubrugt kreativt potentiale," siger han på den efterfølgende pressekonference. Han er stolt over, at medierne kalder Barack Obama for 'den kreative klasses kandidat', men tilføjer grinende - som for at undgå spekulationer om kammerateri i den kreative elite: "Men jeg har altså aldrig mødt ham!"
Men nu har Vejle mødt Florida. Tiden og den kreative kapitalismes endelige gennembrud vil vise, om byen ved fjorden bliver et nyt funky kraftcenter. Kreativiteten er nemlig noget så usædvaneligt som fordomsfri over for provinsen. Ellers kunne de jo prøve med et forsigtigt: 'Jo, vi kan!'. Det skulle efter sigende virke.
Richard Floridas 'Den kreative klasses flugt anmeldes på
http://www.information.dk/155719
