Kommentar
Læsetid: 3 min.

Hvad blev der af verdensklassen?

Undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, at Danmark er meget langt fra den verdensklasse, som regeringen mener, vi bør tilhøre. Al bragesnakken spærrer for de egentlige problemer i den offentlige sektor
Kultur
9. februar 2008

Uddannelse i verdensklasse, erhvervsskoler i verdensklasse, forskning i verdensklasse, infrastruktur i verdensklasse, kræftbehandling i verdensklasse.

We are the champions of the world ... Så sent som ved sin præsentation i tirsdags af næste års finanslov, nævnte finansminister Lars løkke Rasmussen (V) v-ordet. Verdensklasse.

Vi skal skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det er der sat en pulje penge af til - nye bygninger og andet godt skal sende de danske sygehuse op i eliternes elite, forudså ministeren. Tidligere har regeringen udset et utal af områder, hvor Danmark skal indtage førerrollen, foregangslandet, som alle ser op til. Verdens rollemodel over dem alle.

Slå sig på brystet

Er det et smart motivationsfremmende kneb, der skal få medarbejdere til at stræbe højere og yde det ypperste, eller er det bare endnu et politisk bullshit-ord af dem, der findes så mange af?

Hvorfra kommer mon dette behov for at slå sig på brystet, når alle ved, at det er løgn og udtryk for en helt overdreven tiltro på egne evner, der i sig selv kandiderer til en plads i verdensklassen. Når den danske miljøindsats ifølge OECD ligger i den slatne europæiske middelklasse, så er det udtryk for, at det, vi troede, ikke længere holder. De fleste lande i Europa er bedre til at bekæmpe forurening, de er bedre til at satse på vedvarende energi, og Danmark er et meget forurenende og sundhedsbelastende land at leve i.

Når levealderen i Danmark er lavere end hos vore naboer på grund af et sundhedsvæsen, som har været lavt prioriteret i forhold til udfordringerne i mange år, så er det et udtryk for, at vi er blevet overhalet af en stribe lande, og udsigten til den sundhedsmæssige elite bliver mere og mere fjern.

Og når videnskabsminister Helge Sanders eget nedsatte fremtidspanel skriver, at det er en illusion at forestille sig danske universiteter i verdensklasse, konkurrencen er alt for hård - i stedet bør man satse på at tiltrække kloge hoveder fra andre lande - andre universiteter - så er det et signal om, at bragesnakken har nået et niveau, hvor den bør standses.

Kvalitet koster penge, og den højeste kvalitet koster mange penge. Uanset om det er uddannelser, miljø, forskning eller et sygehusvæsen i verdensklasse, så kræver det store ressourcer at nå derop. Og de midler har Danmark ikke rådet over, og skiftende regeringers muligheder eller ambitioner har ikke været store nok. Man kan ikke både tale om verdensklasse og så fremsætte et budgetforslag, hvor man skærer ned.

Forestillingen trives

Men trods alle de sammenlignende studier, som dokumenterer det modsatte, så trives forestillingen om et Danmark i verdenseliten. Poul Nyrup Rasmussen udsendte som statsminister ligefrem en publikation om Danmark som foregangsland ud fra en forestilling om, at Danmark har så meget at byde på, at andre må kunne lære af os. Det er godt at sætte sig høje mål, og man kan ikke afvise, at det for nogen kan virke motiverende på universiteterne og hospitalerne. Men for langt de fleste er påstanden om, at danske institutioner inden for en kortere årrække kan nå verdensklassen, mest af alt skadelig for politikernes troværdighed. Danmark er et lille land i udkanten af Europa, og i takt med at vi rejser mere og oplever andre landes systemer, stiger den almindelige erkendelse af, at Danmark ikke har så meget at bryste sig af, som vi gerne ville. Derfor må al den snak om verdensklasse, verdenselite og foregangsland afløses af mere realisme, både fordi den er komisk, og fordi den spærrer for de egentlige problemstillinger, som den offentlige sektor står over for.

Serie

Fremtidens arbejdsmarked

Seneste artikler

  • Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

    28. august 2009
    En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Bavianverden

    7. juli 2008
    Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her