Læsetid: 3 min.

Warhol som medieshow

Den nye Warhol-udstilling i Moderna Museet er ikke en traditionel museumsvandring. I stedet får man indtryk af, at det meste af Andy Warhols produktion pludselig er landet i Stockholm i sit helt eget museum - så omfattende er udvalget
Andy Warhol som medieshow på Moderna Museet i Stockholm.

Andy Warhol som medieshow på Moderna Museet i Stockholm.

Albin Dahlström

Kultur
1. marts 2008

Andy Warhol (1928-87) hører til blandt de ganske få kunstnere, som næsten er umulige at indplacere i kunsthistorien, fordi den efter deres fremfærd overhovedet ikke ligner sig selv længere. Hans lysende status som ikonet over alle for den strømning, der kendes som pop art, lader sig ikke anfægte, om man så kan lide ham eller ej. Med et rendyrket, forenklet billedsprog har han brændt Campbells suppedåser, Marilyn Monroes og Maos fjæs og den elektriske stol fast på vores nethinder.

For at finde en original tilgang til den nye Warhol-udstilling har Moderna Museet i Stockholm derfor været nødt til at profilere sig på anden vis. Strategien har været at satse på kvantitet og på multimedier. På de opsatte skærme vises der i alt 31 film, 40 såkaldte screen tests, seks videoer og 42 tv-afsnit. At se alt dette ville tage adskillige uger. Det er nu ifølge kurator Eva Meyer-Hermann heller ikke meningen. I stedet er tanken, at man skal kunne cirkulere rundt og kun dvæle ved det, man føler for.

Mange hævder for resten, at det var billeder i bevægelser, som interesserede Warhol mest, og at alt, hvad han i øvrigt foretog sig, kun var en forberedelse til hans tilegnelse af filmmediet. Det er nok en tvivlsom påstand, men de mange myter om Warhol, hvor han selv påstod snart det ene og snart det ande,t hænger ved, hvilket han altså i høj grad bidrog til selv.

Et eksempel er det måske mest berømte Warhol-citat: "In the future, everybody will be world famous for fifteen minutes".

En af museets tidligere chefer Olle Granath afslører nu i udstillingskataloget, at citatets ophav faktisk er museets eget påhit fra 1968, i hvilket år der i Stockholm blev vist den første retrospektive Warhol-udstilling i Europa. Det blev udstillingen, som kom til at introducere Warhol til hele kontinentet.

Spejlinger af begær

Hele Warhols kunstneriske værk handler om myter, mediebilleder, reproduktion og overflade, eftersom der ifølge ham ikke findes noget dybere end det, vi selv ser, og han blot producerer spejlinger af det sociale begær.

Eva Meyer-Hermann kommer også ind på afspejlingsteorien i Warhols værker. Det, vi leder efter, findes ikke bag hans værker, men foran, på deres overflade.

"Warhols overflader er spejlinger af verden. Hans arbejde handler om dig og mig," siger hun.

Warhol selv elskede da også at spejle sig i andre - ikke bare i hans kunsts portrætter af berømtheder, men også i sin omgang med datidens kendisser.

Hvis superkendisen Paris Hilton havde været kunstner, ville hun have gjort Warhol grøn af misundelse. Just dette at blive berømt for ingenting er også et kendetegn ved Warhols film, der kan ses som en art forløbere for vor tids dokusoap eller Big Brother-fjernsyn. Almindelige mennesker får her i nogle få minutter adgang til en berømmelse på baggrund af en ikkedramatiseret virkelighed.

For en kunstner, som i et vist omfang ifølge hans eget udsagn egentlig ikke vidste, hvad han foretog sig, som så alting i de hverdagsagtige omgivelser som smukke, som ikke opbyggede hierarkier mellem forskellige kunstformer, bliver alting til fiktion, hvorved kunsten i sidste ende har ophævet sig selv. Dermed bliver hans kunstneriske udtryk også lettere at forstå.

Nutidig gyldighed

I en vis forstand bliver Warhol dermed en forløber for og en afslører af det mediesamfund, som er vokset frem, hvor alt netop er overflade og indtryk, og ingen har nogen dybde eller konstans. Men også af et samfund, hvor kunst og kommercialisme glider over i hinanden, og kunst ikke længere er eksponent for hverken følelser eller eksistentiel smerte, men ren og skær overflade.

Warhol er ikke til at komme udenom. En yngre post-Warhol-generation har naturligvis ikke de samme problemer med den tomhed, som opstår ved ren overfladedyrkelse, som de ældre generationer med visse rødder i en følelsesmæssig, intellektuel eller politisk kunst måske har. På den anden side bliver Warhols kunst i bakspejlet både analytisk og politisk, uden at dette overhovedet var tilsigtet fra hans side. For øvrigt siger tomheden måske mest af alt noget om Warhols egen sociale baggrund, men det er nu en anden historie.

Hvad har Warhol så at sige til os i dag? Måske først og fremmest, at så meget har tingene altså heller ikke forandret sig. De greb, Warhol anvender til at kommunikere med, har fortsat gyldighed inden for kunst og medier.

Ikke mindst af denne grund er dette en særdeles seværdig udstilling, og med et så righoldigt materiale rummer den utallige indgange og er desuden glimrende tilrettelagt.

Andy Warhol - Andra röster, andra rumModerna Museet, StockholmTil 4. maj 2008 www.modernamuseet.se

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her