Kronik
Læsetid: 6 min.

Apropos det nordiske

Faldbakken. Den danske samtidsroman er allerede skrevet to gange - i Norge
Kultur
13. marts 2008
Faldbakken. Den danske samtidsroman er allerede skrevet to gange - i Norge

Som man kan læse i Information torsdag den 28. februar, er der virkelig drøn på de nordiske projekter i øjeblikket. Lad os tage brødteksten til artiklen kaldet 'Det nordiske babelstårn': "Danmarks Radio lancerede i går et nordisk forfatteratlas. I morgen uddeles Nordisk Råds Litteraturpris. Og i næste uge præsenteres en ny nordisk litteraturkanon. Der er lagt op til et stort nordisk forår." Artiklen stiller dog også kritisk spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne klyngen sig fast til pannordiskhed i virkeligheden er udtryk for en nostalgi efter et fællesskab, som ikke mere findes. Men lad foreløbig dette spørgsmål ligge.

For i samme sektion af avisen, 12 sider længere fremme, tager Karen Syberg i Litteraturklummen endnu engang det fortærskede emne om 'Den store danske samtidsroman' op, men uden, i parentes bemærket, at skele til de øvrige nordiske lande. Karen Syberg har nogle udmærkede betragtninger over selve begrebet 'samtidsroman', og hvad det postuleres eller forventes at indeholde, og hun skriver: "Gad vide, om det er samtidsromanen, der ikke findes, eller om det er samtiden? For det første er samtiden ikke dansk, men global og uoverskuelig. Og for det andet er det vel i virkeligheden - i forlængelse heraf - fremtiden, man gerne vil have en fornemmelse af, når man ønsker sig en samtidsroman." Mere eller mindre direkte får Syberg her givet to kendetegn for 'dansk samtidsroman': dels at den skal beskæftige sig med en samtid, der ikke er specielt dansk, men global og uoverskuelig. Og dels at det, som hun skriver, er "fremtiden, man gerne vil have en fornemmelse af," dvs. at samtidsromanen skal besidde en vis visionær styrke.

Lad os imidlertid et øjeblik vende tilbage til spørgsmålet om det nordiske. For hvis vi nu antager, at der virkelig findes noget sådant som pannordiskhed, og alt hvad dette indebærer, hvilket ovennævnte projekter, priser osv. kunne tyde på, så kunne denne 'danske samtidsroman' vel lige så godt være skrevet i, tja, Norge. Og det, jeg vil hævde, er, at den allerede er skrevet i Norge, endda to gange, og at den tilmed lever op til Sybergs karakteristik. Her følger mit argument:

I 2001 udgav den norske forfatter Matias Faldbakken (f. 1973) under pseudonymet Abo Rasul romanen The Cocka Hola Company, som har undertitlen 'Skandinavisk misantropi'. Et år senere fulgte romanen Macht und Rebel med undertitlen 'Skandinavisk misantropi 2', som i 2003 oversattes til dansk af Kenneth Krabat. Uden at bevæge mig ind i handlingsreferater, hvilket ville blive for uoverskueligt, kan det overordnet konstateres, at The Cocka Hola Company beskæftiger sig med pornobranchen, og at Macht und Rebel beskæftiger sig med de såkaldt 'subversive' miljøer, og hvorvidt de overhovedet er 'subversive'. Men lad os se, om de så virkelig, følgende Sybergs karakteristik, er 'samtidsromaner'.

Global samtid

For det første skal de beskæftige sig med en samtid, som ikke er specielt dansk (eller norsk), men global og uoverskuelig. Og denne karakteristik, må man sige, passer på de to romaner. Nok udspiller de sig begge i Skandinavien - The Cocka Hola Company i Oslo og Macht und Rebel i en unavngiven skandinavisk storby - men ingen af romanerne kan siges at være særpræget 'norske', og de er begge gennemsyret af alt det, vores globale samtid også er gennemsyret af: porno, stoffer, politik, internet, hacking, brands, tatoveringer, medier, tv-shows, nynazisme, indvandrere, undergrundsmiljøer, aktivisme, storkapitalisme, kultur, penge, prostitution, pædofili, terrorisme, anarki, revolution, ødelæggelsesstrang, begærslogikker, værdireversibilitet, magt og mange andre ting. Man kunne have Matias Faldbakken mistænkt for at have været på studietur til Bangkok for at samle stof til romanerne, da Bangkok i dén grad er opsamlings- og transformationsstedet for alt depraveret og godt, som findes i den vestlige kultur, blot ikke i samme grad tynget af den historiske refleksionssyge og oplysningstidsprægede arv, vi særligt har i Europa. Og - bare for at færdiggøre raisonnementet - romanerne kunne principielt set også foregå i Bangkok.

Illusionsløs moralist

Karen Sybergs andet 'samtidsromans'-kendetegn: den skal, uden at blive science fiction, handle om fremtiden, dvs. være visionær. Også her rammer Faldbakkens romaner plet. For ligesom Bangkok er en hvilken som helst vestlig exces ganget med 10, så er Faldbakkens romaner også en hvilken som helst dansk, nordisk, vestlig, global exces ganget med 10. Nogen har engang sagt, at hvis man vil skrive om fremtiden, skal man bare tage det værste i sin samtid og overdrive det. Hvilket netop er Faldbakkens metode. The Cocka Hola Company og Macht und Rebel er uden tvivl både samtiden og fremtiden, ligesom de ligeså hårdnakket ikke er samtiden og fremtiden.

På samme måde ville man kunne påstå, at Faldbakken er en dybt illusionsløs moralist, samtidig med at han på ingen måde gør sig fortjent til prædikatet 'moralist'. Det beundringsværdige ved begge romaner er netop, at de forbliver enigmatiske, og at det er umuligt at sige helt præcis, hvad Faldbakken mener om hele miseren med undtagelse af, at han tydeligvis synes, det er en misere med store komiske potentialer. Begge romaner er afsindigt morsomme, så man næsten kan blive skamfuld, når man læser dem, da det jo faktisk er én selv, man griner af.

Heltestatus

Romanerne har vakt stor debat i Norge. Samtidig med at Faldbakken er blevet udskældt for både det ene og det andet, er hans heltestatus hos særligt den yngre generation vokset til næsten filmstjerneagtige proportioner, efter han lod masken falde og afslørede, at det var ham (han er søn af forfatteren Knut Faldbakken), som gemte sig bag Abo Rasul. Hvis vi nu vender tilbage til spørgsmålet om det nordiske fællesskab, kunne det derfor være nærliggende at antage, at der i Danmark ville være foregået en lignende debat, da Macht und Rebel blev oversat til dansk, såfremt dette fællesskab havde eksisteret. I en artikel i nærværende avis (11. juni 2003) forudså Tue Andersen Nexø ligefrem, at Macht und Rebel ville forårsage 'en eksplosion', når den udkom. Men skete dette? Nej. Romanen fik bestemt pæne anmeldelser, nogle var mildt forargede, nogle mildt uforstående, men ud over dette modtog romanen ikke nævneværdig opmærksomhed, og laver man en google-søgning på danske hjemmesider, som nævner Macht und Rebel, erfarer man, at den i dansk sammenhæng højst er forblevet et underholdende kuriosum.

Uden her at tale om Karen Sybergs artikel har jeg lagt mærke til, at folk ofte har det med at fremdrage Henrik Pontoppidan, når debatten falder på samtidsromaner, og så beklage, at sådan en forfatter får vi nok aldrig at se igen, som kan fortælle os, hvem 'vi' og 'vores samtid' er. Dette er forkert og bunder måske dybest set i en (forståelig) ulyst ved at læse de forhåndenværende romaner, for eksempel Faldbakkens, og konfronteres med dette 'vi' og denne 'samtid' i al deres overfla-diskhed, vulgaritet og skønhed. Således er smukkeste og hæsligste øjeblik i Macht und Rebel, da den ene protagonist, Rebel, som led i en storstilet halvterroristisk aktion på et overvågningskamera ser sin 14-årige kæreste blive gennembollet af en karakter ved navn Fedten, og netop da indser, at han elsker hende.

Rebel er, skal det oplyses, en mand mellem 22 og 32 år (nærmere specificeres det ikke), og at hans kæreste kun er 14 år, er derfor lige så 'moralsk' forkasteligt, som dengang Ibsen lod Nora forlade Thorvald Helmer og deres tre børn, en handling som faktisk kom til at udløse 'en eksplosion' - ikke bare i Norden, men i store dele af Europa. Man forledes til at tænke, at det åbenbart betyder noget, at Macht und Rebel er skrevet af en norsk og ikke en dansk forfatter, og at romanen derfor aldrig vil kunne blive en 'dansk' samtidsroman. Hvorfor er The Cocka Hola Company ikke oversat til dansk? Og hvorfor er Faldbakkens seneste udspil, skuespillet Kalt produkt, som er en 'samtidig' gennemskrivning af Et dukkehjem, ikke blevet opført på en dansk scene?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Referatet gav mig næsten migræne, men det hjalp lidt at læse i Pontoppidans "Skitser og Fortællinger"

exces = udskejelse

Jonathan Led Larsen

Bogen, der er oversat til dansk, er lige dele rystende og morsom - kan faktisk ikke helt komme i tanke om, hvornår jeg sidst har haft en læseoplevelse, som mindede bare lidt om 'Macht und Rebel'... måske da 'American Psycho' i sin tid dukkede op.

Heinrich R. Jørgensen

S progrøgter:
"exces = udskejelse"

Særligt når man ikke kan stave til excess ;-)

Nej, Heinrich R, på dansk er der altså kun et -s- i exces.

Heinrich R. Jørgensen

PeterH,

jeg troede, der var anvendt et engelsk låneord...

Jeg tjekkede lige bogreolen, og du har ret - ordet exces findes skam på dansk... Beklager. I øvrigt lidt sjovt, at det danske ord ikke staves "eksces"...

Et andet godt dansk ord for udskejelse er débauche. Og så staves det tilmed som på originalsproget, blot for at undgå forvirring ;-)

Heinrich R, har du aldrig hørt folk tale om "excesserne" i en eller anden forbindelse? Det bruges ofte ironisk for nærmest at give pæne, borgerlige sammenkomster et orgiastisk skær. :-)

Heinrich R. Jørgensen

Jo, vendingen har jeg hørt mange gange, og kunne tilmed finde på at benytte udtrykket (i tale) selv... Havde jeg erindret udtrykket "excesser", ville jeg have svoret, at der måtte have været tale om slang, danglish e.lign.

At ordet "exces" faktisk findes på dansk var en overraskelse.