Læsetid: 5 min.

Både højre og venstre har opgivet at modernisere Italien

'Venstrefløjen har regeret i knap to år og afleverer nu landet i hænderne på Berlusconi, præcis som det var før.' Den 55-årige journalist og forfatter Gianni Barbacetto er hård i sin kritik af den italienske venstrefløj: 'Det eneste, de har gjort, er at skabe orden i statens regnskaber. De har altså gjort det beskidte arbejde, så han kan sænke skatterne. Venstrefløjens fremgangsmåde er selvmorderisk, siger han
Overløberi. Det politiske overløberi udgør den politiske kontinuitet. Og det er måske forklaringen på at venstrefløjen ikke gennemfører en eneste af de reformer, der ville berettige den til betegnelsen venstrefløj, siger Gianni Brabacetto.

Overløberi. Det politiske overløberi udgør den politiske kontinuitet. Og det er måske forklaringen på at venstrefløjen ikke gennemfører en eneste af de reformer, der ville berettige den til betegnelsen venstrefløj, siger Gianni Brabacetto.

Carla Mondino

8. marts 2008

Jeg møder Barbacetto, forfatter til adskillige bøger om italiensk politik, i redaktionslokalerne på RAI, det statslige italienske tv, som ligger et stenkast fra Vatikanet. Han er for nylig tiltrådt en stilling som chefredaktør på det politiske debatprogram AnnoZero (År nul), som begyndte at sende efter valget i april 2006. Venstrefløjens knebne valgsejr betød, at mange journalister, som i løbet af Silvio Berlusconis fem år som ministerpræsident var blevet udrenset fra RAI, kunne begynde at vende tilbage. Efter valget kom det endvidere frem, at Berlusconi havde brugt statens efterretningstjeneste til at udspionere politiske modstandere, dommere og journalister. Barbacettos navn figurerede på en liste over personer i den italienske offentlighed, som Berlusconis folk havde fået til opgave at "disartikulere" og "neutralisere". Men det har ikke traumatiseret ham:

"Det uhyggelige ved disse udtryk er, at de stammer fra De Røde Brigaders ordforråd. 'Disartikulere' er et udtryk, de ofte brugte i deres kommunikeer. Det er selvfølgelig en alvorlig sag, at Berlusconi har benyttet de institutioner, som i stedet burde bekæmpe den internationale terrorisme, til at udspionere dommere og journalister. Men jeg har set de rapporter, efterretningstjenesten har lavet om os. De er så fulde af fejl, at det er svært at tage alvorligt. Problemet er derimod, at så alvorlige afsløringer kun får omtale i medierne en enkelt dag. Hvorfor?"

"I dette land hedder det sig, at man ikke må dæmonisere Berlusconi. Det viser den igangværende valgkamp også. Men så bliver tingene ikke sagt. Folk ved det ikke."

Det blev bare værre

Barbacetto har efter eget udsagn modtaget omkring 50 søgsmål for sine artikler og bøger - bl.a. fra Berlusconi, der har sagsøgt ham for bagvaskelse. I alle sagerne er han blevet frifundet. Sammen med to andre journalistiske sporhunde, Peter Gomez og Marco Travaglio, har han netop udgivet bogen Mani Sporche (Beskidte Hænder), et murstensværk om samfundsudviklingen i Italien efter den såkaldte Operation Rene Hænder i 1992-93, da anklagemyndigheden i Milano afslørede systematisk bestikkelse i de politiske partier og den offentlige administration. Afsløringerne gav håb om nye og bedre tider i Italien. Men sådan er det ikke gået:

"Nej, det er tværtimod blevet værre. Der findes en million mennesker i Italien, som lever af politik. Partierne har forvandlet sig til fagforeninger, der kæmper for bevarelse af arbejdspladser, deres egne arbejdspladser. Sandheden er, at partierne er døde. Men de er ikke selv klar over det. De er stadig enormt magtfulde, hvad angår synlighed i medierne og kontrol med offentlige ansættelser. Men de er ude af stand til at generere debat, skabe værdier, tage beslutninger og mobilisere borgerne. Berlusconis indtræden i politik i 1994 har medført tusindvis af små kloner, lensmænd med hvert deres len. Det virker, som om den politiske klasse i Italien har opgivet at modernisere samfundet, gøre det mere gennemsigtigt og indføre lov og orden. Det gælder både højre- og venstrefløjen."

Venstrefløjen lader Berlusconi i fred

Operation Rene Hænder virkede dengang som en revolution i det politiske system i Italien, men i det lange løb fungerede afsløringerne blot som en sikkerhedsventil for den folkelige utilfredshed. Det er stadig de samme ansigter, der befolker partierne, som blot har fået nye navne. Den 10. marts skal opstillingslisterne til valget den 13.-14. april indleveres, og i disse dage foregår der intense forhandlinger om valgforbund og partiskift. Barbacetto hævder, at overløberiet, il trasformismo, er den eneste egentlige politiske kultur i Italien:

"Der har været store politikere i Italien og store politiske lidenskaber. Og det er der måske stadig. Men overløberiet udgør den historiske kontinuitet. Det forklarer også, hvorfor venstrefløjen, når den har regeringsmagten, ikke gennemfører en eneste af de reformer, der ville kvalificere den til betegnelsen venstrefløj. Tag f.eks. Berlusconis monopol på det kommercielle tv-marked, som ingen har haft mod til at røre ved, selv om det er det store strukturelle problem i det italienske samfund. Hvorfor ikke? Fordi Berlusconi betaler, i politisk eller pekuniær forstand, og således kontrollerer han ikke bare højrefløjen, men åbenbart også en del af venstrefløjen. Hvordan skulle man ellers forklare, at de har ikke gjort noget ved det?"

Berlusconis modkandidat ved det kommende valg bliver Walter Veltroni, lederen for det nye centrumvenstre-parti Partito Democratico.

Veltroni er undertippet på grund af den italienske anomali - dvs. den kendsgerning, at hans konkurrent er landets rigeste mand med tre private tv-kanaler til sin rådighed. Ikke desto mindre er Partito Democratico begyndt at hale ind på Berlusconis Popolo della Libertà i meningsmålingerne. Partiet har investeret i en dyr valgkampagne hos reklamebureauet Saatchi & Saatchi, der har leveret en ordret oversættelse af titlen på Barack Obamas slagsang, Yes We Can, som Veltronis slogan: Si può fare. Og ligesom Obama har Veltroni valgt at anlægge en forsonlig tone i valgkampen, hvilket ifølge Barbacetto er en besynderlig strategi:

"Veltroni tror åbenbart, at han kan uddrive Berlusconi ved aldrig at nævne ham. Hele hans valgkampagne er baseret på ideen om, at man ikke må angribe Berlusconi. Jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor. Da Veltroni i efteråret indledte forhandlinger om en ny valglov, inviterede han Berlusconi ind i varmen igen. Venstrefløjen går i fælden hver gang og sætter sig til forhandlingsbordet med Berlusconi. Men Berlusconi forhandler ikke. Han vil bare vinde. Når han forhandler, er det kun for at vinde tid."

I 2007 udgav Barbacetto bogen Compagni che sbagliano (Kammerater der fejler). Titlen er et udtryk fra 70'erne, som henviser til de venstreorienterede, der dengang valgte volden i organisationer som De Røde Brigader. Hos Barbacetto anvendes det derimod som betegnelse for den del af venstrefløjen i Italien, der har valgt at ignorere problemet Berlusconi:

"Regeringen faldt på den værst tænkelige måde og har efter to år med forsømte løfter efterladt den italienske anomali intakt. Den har hverken formået at få vedtaget en lov mod Berlusconis interessekonflikt eller at normalisere tv-markedet. De love, han i sin tid fik vedtaget til sin personlige fordel, er heller ikke blevet ændret. RAI styres stadig af partierne. Valgkampen bliver altså ført på de sædvanlige betingelser: Berlusconi ejer Mediaset og kontrollerer en del af RAI."

Ikke et ord om ...

Barbacetto har tidligere skrevet en kritisk biografi om Berlusconi, men i Compagni che sbagliano bliver tv-magnatens navn ikke nævnt. Han indrømmer, at emnet Berlusconi efterhånden er blevet en besættelse for ham selv og andre italienske journalister:

"Jeg satte mig for at skrive en bog om Italien uden at nævne Berlusconis navn, fordi man på det tidspunkt så småt kunne begynde at håbe på et Italien uden ham - i hvert fald som regeringsleder. Men selv om det lykkedes mig at skrive en bog på 270 sider uden at nævne hans navn, optræder Berlusconi og hans mænd alligevel i bogen. For det er umuligt at tale om Italien uden at tale om Berlusconi. Og nu er vi tvunget til at gøre det igen. Desværre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu