Læsetid: 4 min.

'I Danmark i dag ville Brandes eksplodere'

Nutidens uselvstændighed og mediestyring havde udløst brag af foragt fra den kulturradikale stamfader Georg Brandes. Det siger hans aktuelle skildrer, Jørgen Knudsen, der som ung var alt for højrepræget til at udholde Brandes
15. marts 2008

"Hvad nutidens unge kan bruge Georg Brandes til?"

Jørgen Knudsen grubler lidt over spørgsmålet. Så siger han:

"Georg Brandes er svær at bruge til en bestemt holdning - for han har indtaget så mange holdninger. Nej det, man kan inspireres af ved Georg Brandes, det er selve appetitten, livsappetitten, og den respektløse forhåndsindstilling. Og også lysten til at provokere, den har han jo haft."

Er der nogen nutidig, der kender Georg Brandes i alle afkroge, er det Jørgen Knudsen. Den snart 82-årige litteraturmagister og æresdoktor ved Københavns Universitet skrev i årene 1985-2005 en biografi på fem bind over Brandes. Knudsen er nu aktuel med en anmelderrost 648 siders sammenskrivning af Brandes' værk og levned med titlen G.B.

Jørgen Knudsen forklarer:

"De fem bind udgør samlet 2.700 sider. Så med den nye bog har jeg skåret i mit eget kød. Men det skal gøre ondt, før det kan gøre godt."

- Kan man hos Brandes finde en opskrift på, hvordan man bliver en god kulturradikal?

"Det kan man slet ikke. Undtagen den ene ting: Hans nysgerrighed, hans lyst til at lære nyt. Husk: En oprører kan godt have et problem, når han bliver 85 år gammel, sådan som Brandes nåede at blive."

Uudskreven protest

- Hvordan løste Brandes det problem?

"Han var konstant på krigsstien. Hans sidste oprør var vendt mod kristendommen. Som meget gammel skrev han tre små bøger med den protest, han ikke havde fået ud."

- De tre bøger er ikke hans stærkeste?

"Nej, da var han nok for gammel. Det er tyndt. Men det er alligevel en flot sortie."

- Hvad skal man læse af Brandes, hvis man i dag har trang til at læse ham?

"Så skal man læse den lille udmærkede antologi, jeg har lavet. (Georg Brandes - den mangfoldige, 2005., red.) Det mærkelige ved Brandes er: Han findes ikke i boghandlen i dag. Undtagen i min bog."

Jørgen Knudsen slår fast:

"Andre store danske mænd, Andersen, Holberg, Kierkegaard, de trykkes og læses. Men ikke Brandes..."

- Og hvorfor ikke?

"Mange af hans tekster er tidsbundne. Skrevet ind i en politisk-kulturel situation, der ikke er der mere. På den anden side: Hans bog om Kierkegaard kunne godt genoptrykkes."

- Brandes' tekstlæsning er vel forældet i dag...

"Han går efter personen. Han læser teksten med det for øje, den fortæller om forfatteren."

- ... hvor vi nu om stunder snarere læser teksten for dens eget indholds skyld?

"Naturligvis begynder det altid med en tekst. Men sammenhængen mellem forfatteren og teksten er meget betydningsfuld for Georg Brandes. Mange af hans forfatterportrætter begynder med et fysisk portræt af forfatteren."

Brandes spejler sig

- Er det ikke oftest sig selv, Georg Brandes ender med at skildre i sine biografier?

"Neeej ... Det vil jeg ikke sige. Men han genkender sig selv i forfatterne, spejler sig."

- Hvordan kan man sammenfatte Georg Brandes som skikkelse?

"Han skriver selv i et digt: 'Mit bedste var flygtigt som ild og som storm.' Det var en næsten neurotisk skabertrang, der holdt ham ved skrivebordet 12 timer i døgnet i 60 år. Det har ingen andre danske forfattere gjort, undtaget måske Grundtvig."

- Hvordan har du som Brandes-biograf undgået at genkende dig selv for meget i Brandes?

"Jeg har en enorm sympati for denne permanente oprører, for hans opfindsomhed, hans kreativitet i oprøret. Han fascinerer mig, fordi han har været så levende i så lang tid, så uforudsigelig. Samtidig havde han sit faste mønster. Når han oplevede, at retten blev trådt på, blev han vred. Flottest ved krigsudbruddet i 1914, hvor han vender sig mod samtlige krigsførende parter. Det er jo, fordi han var europæer, og det var Europa, de smadrede - og det var de fælles om. Når Brandes alligevel endte med nærmest at holde med Tyskland, var det, fordi Tyskland tabte. Taberens sag var hans sag."

- Men du har været meget bevidst om at undgå at falde i beundringens fælde?

"Jeg har været meget bevidst om Georg Brandes' svage sider: Hans naragtighed, hans forfængelighed, hans selviscenesættelse. Dem skal man veje af mod den selvforglemmelse, som også præger ham. Og hans evne til at identificere sig med de forskelligste mennesker - fra Holberg til Kierkegaard."

- Havde Brandes også indlevelsesevnen i samværet med andre mennesker?

"I selskabslivet har han været utålelig: Dominerende og selviscenesættende."

- Han blev dog tit inviteret?

"Han var jo centrum. Så snart han kom ind ad døren, stimlede de sammen om ham."

- Var hans selviscenesættelse ikke et forsvarsværk mod omverdenen - også den antisemitisme, han blev udsat for?

"Georg Brandes skrev selv: 'At foragte dumrianerne og ville anerkendes af dem - den modsigelse findes i næsten alle kunstnernaturer.'"

Væmmelse ved det uselvstændige

- Den menneskeforagt, han gav udtryk for, var den iscenesat, eller var den dybtfølt?

"Han væmmedes ved uselvstændige mennesker. Han ville eksplodere i Danmark i dag."

- Eksplodere over hvad?

"Han ville eksplodere over så mediestyret en verden. Hvor så megen bevidsthed er styret af medier. En skepsis over for medier var Brandes i sin tid meget præget af."

- Var du selv som ungt menneske fascineret af Georg Brandes?

"Det kan du tro, jeg ikke var. Jeg er først kommet til ham, da jeg påtog mig at skrive om ham."

- Påtog dig?

"Det var Gyldendal, der spurgte, om jeg ville. Så det var et lykkeligt tilfælde."

- Men Brandes ville ikke have kunnet fange dig, da du var ung?

"Min far var teolog, og min bedstefar var præst. Min morfar var højesteretssagfører og konservativt folketingsmedlem. Jeg stammer fra det yderste højre og har været igennem en vis udvikling. I min mors barndomshjem var det forbudt at nævne navnet Brandes."

- Har Brandes været en vejleder for dig i den udvikling, du har gennemgået?

"Nej, han har ikke betydet noget for mig, før jeg fik denne her opgave."

- Orker du at skrive mere om Georg Brands, eller har du fået nok nu?

"Det her er et punktum. Tror jeg nok."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer