Læsetid: 6 min.

Det er min, min, min!

Zentropa og Peter Øvig Knudsen slås for tiden om, hvem der egentlig har retten til at fortælle det snart 30 år gamle stykke Danmarks-historie omkring Blekingegadebanden. Nu blander den tidligere journalist ved Information, Lars Villemoes, sig også
Retten til at fortælle og ikke mindst filmatisere Blekinggade-sagen er blevet til et rivegilde som mellem stridende børn.

Retten til at fortælle og ikke mindst filmatisere Blekinggade-sagen er blevet til et rivegilde som mellem stridende børn.

Juerco Boerner

7. marts 2008

Zentropa og forfatteren bag bogsucceserne omkring Blekingegadebanden, Peter Øvig Knudsen, er i den seneste uge røget i totterne på hinanden efter et samarbejde omkring en filmatisering af bøgerne gik af sporet.

Det skete ifølge Peter Aalbæk efter, at Øvig Knudsen forlangte 1,9 millioner kr. for at være konsulent på filmen. Det blev eftersigende en tand for meget for filmkøbmanden, der viste Øvig Knudsen døren.

Han inviterede i stedet de to journalister Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen inden for for at bygge sin film om Blekingegadebanden på deres bog om efterforskningsleder i politiet på Blekingegadesagen, Jørn Moos, i stedet.

Den udvikling var Peter Øvig Knudsen ikke helt tilfreds med. Zentropa krænkede hans ophavsret, hed det nu.

Et synspunkt Øvig Knudsen fik opbakning i fra Dansk Journalistforbund (DJ). Peter Aalbæk afviste pure Knudsens beskyldning med en udmelding om, at succesen måtte have steget Øvig Knudsen til hovedet, når han nu troede, at han havde patent på Danmarks-historien.

"Faktum er, at vi nu har indgået et samarbejde med en anden forfatter, der har skrevet om emnet. Det har bevirket en helt anderledes vinkling af vores historie, og dermed er der intet grundlag for deres påstande om, at vores projekt skulle krænke Peter Øvigs rettigheder", skriver Zentropa i en skriftlige afvisning.

Peter Aalbæk fortsatte blandt andet sit udfald mod Øvig Knudsen i Nyhedsavisen: "Hvis Peter Øvig har ophavsret til Blekingegadebanden, ville jeg gerne have skrevet den første bog om Anden Verdenskrig," udtaler han her.

Peter Øvig Knudsens krav fik også tidligere journalist Lars Villemoes, der oprindelig skrev om sagen for Information på banen.

Han undrer sig i Politiken over, at historien om Blekingegadebanden skulle tilhøre Øvig Knudsen specielt set i det lys, at Øvig Knudsen angiveligt har citeret fra Villemoes avisartikler, uden at angive hvor han har det fra, og at han via Villemoes artikler har fået serveret "en færdig opskrift til hele værket".

Det er løgn

Hovedrolleindehaveren Peter Øvig maner dog til besindighed og understreger, at han blot er ved at undersøge, om der muligvis kan være en sag, og om hvad det præcist er, at hans ophavsret går på. Hvis det forholder sig sådan, at Aalbæk har fundet en anden indgang til Blekingegadebanden, er der naturligvis ikke nogen sag.

Han afviser i øvrigt i store træk Peter Aalbæks udlægning af sagen.

"Jeg har aldrig forhandlet pris med Peter Aalbæk, hverken mundtligt eller skriftligt. Det er simpelthen løgn, at jeg har forlangt 1,9 millioner kroner for min konsulentbistand," siger Peter Øvig Knudsen.

Han kan til gengæld oplyse, at det tilbud han har fået af det svenske produktionsselskab Yellow Bird ligger "i den størrelsesorden". Et tilbud han har takket ja til, hvorved det nu er Yellow Bird, der laver en tv-serie til DR, der bygger på Peter Øvig Knudsens bog.

"Beløbet har ikke på noget tidspunkt været et krav fra mig, men er et tilbud fra Yellow Bird, som jeg kun har kunne sige 'Hold da op og ja tak til'," siger Peter Øvig Knudsen.

Han mener, at sagen i medierne hovedsageligt har bestået af vrøvl og sludder, og at Peter Aalbæk med blandt andet Politikens hjælp har haft succes med at få ham til at fremstå som en pengeglad tosse.

"Jeg fremstår jo som en grisk glatnakke med kravet om ophavsret på virkeligheden og 1,9 millioner kr. i konsulentbistand, hvilket er den historie, som Aalbæk har fået solgt til medierne," siger Peter Øvig Knudsen og fortsætter:

"Jeg har naturligvis aldrig ment, at jeg har ophavsret til Blekingegadesagen. Men jeg har ophavsret til mine bøger. Da jeg i modsætning til Aalbæk ikke er direktør i et stort firma med egne jurister, har jeg derfor bedt mit fagforbund undersøge, hvordan den ophavsret beskytter mine bøger," siger Peter Øvig Knudsen.

Indgangen er Øvigs

Historien om sagen, der muligvis ikke er en sag, er dog fortsat i medierne, hvor flere eksperter er faldet over hinanden for at afvise Øvigs ret til at tage patent på virkeligheden, men samtidig påpege hans ophavsret på de ting, der er unikke for hans bog. De informationer som Øvig Knudsen kommer frem med, må han leve med blive brugt, mens hans personkarakterstikker og hans 'fortælleform' og 'udtryk' skulle angiveligt være de ting, der kan gøre livet surt for Zentropa, hvis de optræder i den kommende film.

Professor Thomas Riis fra Juridisk Institut ved Copenhagen Business School, der blandt andet forsker i markedsføringsret, ser sagen som en noget speget affære. Blandt andet fordi overensstemmelsen mellem to forskellige medier, der naturligt har et forskelligt udtryk gør sammenligningen kompliceret, og at den eventuelle overensstemmelse altid vil være en subjektiv vurdering fra domstolens side.

"Man kan i sagens natur ikke være 100 procent objektiv omkring sådan en sag, det må være en vurdering. Men det må i den sammenhæng tale til Øvigs fordel, at han har ligget i forhandlinger med Zentropa. Man må gå ud fra, at der er blevet skabt et 'loyalitetsforhold', og at Øvig trods alt har lagt noget andet på bordet i de forhandlinger end en regning," siger Thomas Riis.

Dansk Journalistforbund presser da også på, og har forlangt aktindsigt fra Det Danske Filminstitut (DFI), der yder filmstøtte til Zentropas film.

Dette er dog blevet afvist fra DFI, der betragte deres kommunikation med Zentropa som fortrolig.

Villemoes holder fast

Peter Øvig Knuden afviser ikke kun Peter Aalbæk, også Lars Villemoes anklager om manglende kildehenvisning . Villemoes er ifølge forfatteren galt afmarcheret. Han har over for Politiken efterlyst, hvor præcist det er, at han skulle have brugt Villemoes artikler uden at henvise til dem. Den dokumentation er Lars Villemoes nu klar med.

Det drejer sig om artiklen 'Revolutionen er død og liget stinker', der blev bragt i Information den 24.-25. juni 1989. Fra omkring side 200 og frem i Peter Øvig Knudsens første bog om Blekingegadebanden 'Den danske celle', skulle Øvig Knudsen ifølge Villemoes i hans beskrivelse af Kim Caning bruge hans artikel.

"Der indgår ting, der kun er offentliggjort i Information. Han har taget min tekst, citeret lidt af den og lavet nogle indskudte sætninger, så det fremstod mere referatagtigt. Så har han taget nogle af de citater fra Kim Caning, det var trykt i min artikel, uden at gøre opmærksom på, at de før har været offentliggjort i Information," siger Lars Villemoes.

Han understreger, at han ikke er interesseret i at køre nogen sag eller ellers har noget at udsætte i forhold til Øvig Knudsen, men at han fastholder de ting, som han er blevet citeret for i Politiken.

Peter Øvig Knudsen mener dog stadig ikke, at Villemoes har noget at komme efter.

"Lige som jeg ikke har patent på virkelighed, så har Villemoes heller ikke," siger Øvig Knudsen.

Han understreger, at han i tilfældet med Kim Canings breve har besøgt hans bror for at tjekke, at hvad han skrev var rigtigt og baserer ligeledes sin viden om Kim Caning på politirapporter, hvor både Kim Canings mor og bror indgår.

Peter Øvig Knudsen mener desuden ikke, at offentliggjorte brev er skribentens ejendom.

"Man må selvfølgelig ikke tage lange uddrag fra andres artikel og publicere det som ens eget, men det har jeg heller ikke gjort. Men hvis man bringer uddrag fra politirapporter, breve eller retsreferater i citationstegn i en tekst, så mener jeg, at alle kan citere frit fra det," siger Peter Øvig Knudsen.

Han mener, at hvis man skal referere, som Villemoes mener, man skal, skal det ske i et kilderegister, hvilket ifølge hans eget udsagn er en mangel ved hans bog, hvilket han har anerkendt for flere måneder siden.

Han vil derfor gå i gang med at skrive et kilderegister, hvis han efter eget udsagn 'kunne få arbejdsro'. Han påpeger desuden, at han i sin første bog om sagen takker Villemoes for dennes banebrydende artikler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu