Læsetid 5 min.

Drengehjerner og skoleliv

En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
Udvikling. Man må se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv, frem for at putte drenge og piger i de kendte kønsbokse.

Udvikling. Man må se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv, frem for at putte drenge og piger i de kendte kønsbokse.

David Bering
14. marts 2008

Drenge udvikler sig senere end piger. De lærer at gå senere, de taler senere, og de kommer senere i puberteten. Flere drenge har besvær med at sidde stille i skolen, flere drenge har læse-skrive vanskeligheder, og drenge er underrepræsenterede i gymnasiet og ved videregående uddannelser.

Ligestilling handler om, at vi alle - drenge og piger, mænd og kvinder - stilles lige udviklingsmæssigt og samfundsmæssigt set. Når ligestilling er ønskeligt, er det naturligvis ikke i orden, at drenge øjensynligt ikke har så let ved at begå sig i skolesystemet, og at kvinder stadig ikke har ligeløn.

Der er forsket meget i disse forskelle på piger og drenge. En del af forskningen har rettet sig mod forskelle i piger og drenges hjerneudvikling. Det er blevet konstateret, at der er forskelle i hjernen hos drenge og piger, mænd og kvinder, samt at drenges hjerner udvikler sig langsommere end pigers. Det er følgeligt og fornuftigt nok blevet hævdet, at der bør tages højde for disse forskelle, når drenge og piger starter i skole. Ikke mindst fordi der politisk set stilles en dagsorden om tidligere skolestart. Børnehaveklassen handler ikke længere om, at børnene skal vænne sig til skolen. Nu bruges tiden i børnehaveklassen til egentlig formel undervisning i dansk og matematik. Dette har givet anledning til særlig bekymring for drengene, som i forvejen har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i 1. klasse.

Raseri og følelser

Når man beskæftiger sig med forskelle på drenge og piger, er der mange forskellige bud på, hvorfor der er disse kønsforskelle. En del af denne forskning forsøger at forklare forskellene med baggrund i biologiske forhold, andre forskere fokuserer også på den betydning, som miljøfaktorer har.

Forskellene i de to køns hjerneudvikling tilskrives bl.a. forskellige kønshormoner og drejer sig primært om to ting. For det første er forbindelsen mellem de to hjernehalvdele (hjernebjælken) tyndere hos drenge ved skolestarten, og i øvrigt også hos mænd, set i forhold til kvinder. Dette betyder, at det er vanskeligere for seks-syvårige drenge at tænke sig om, før de handler, at koncentrere sig og at sidde stille længere end i 10 minutter af gangen. For det andet er der forskelle i det system, der regulerer vores følelser og følelsesudtryk. Den del, der er nøglekomponent i det følelsesmæssige raserisystem, er mere aktiv hos drenge, og de er mere aggressive og aktive end piger. Den del, der har med følelsesoplevelse at gøre, er mere aktiv hos piger, hvilket igen viser sig i en større interesse for sociale relationer hos pigerne.

Individuelle forskelle

Man skulle nu synes, at man har fundet den biologiske forskel på drenge og piger, og at det derfor er nødvendigt, at dele drenge og piger op i skolen, så drenge kan få lov til at sidde stille i kortere tid og komme mere ud i skolegården og løbe energi af. Pigerne, der er bedre til at sidde stille i længere tid, kan man så stille flere krav til om, at de arbejder koncentreret i længere tid, samt om, at de tager hensyn til og forstår andre. Men er det nu også så enkelt? Nej - det er det jo ikke. For det første viser undersøgelser, at der er større individuelle forskelle inden for de to køn, end der er forskelle de to køn imellem. Det er således ikke alle drenge, der ikke kan sidde stille og koncentrere sig, og det er ikke alle piger, der kan. Ligeledes vil der være drenge, der ikke er glade for at lege vildt, og der vil være piger, der er det. Giver man således kun det ene køn mulighed for at sidde stille og det andet for at lege vildt, overser man den diversitet og individualitet, der altid vil være i en børnegruppe.

For det andet er hjernens udvikling ikke kun et spørgsmål om modning. Hjernen udvikler sig efter, hvordan den bliver brugt. Når man leger vilde lege udvikler man sin grovmotorik, når man sidder stille og arbejder med opgaver, er det det man hjernemæssigt udvikler evnen til. Hvis man læser bøger sammen med en voksen, bidrager det til at udvikle koncentrationsevnen, hvis man øver sig i empati og social forståelse er det det, som hjernen bliver god til.

Dette betyder, at man kan komme til at forhindre både drenge og piger i at udvikle andre end de kønsstereotype færdigheder, hvis man kun giver drengene mulighed for at bruge deres drengede sider og pigernes mulighed for at bruge de pigede sider. Bedre ville det være at organisere mange forskellige typer af aktiviteter for både drenge og piger, således at man tog højde for både piger og drenges generelle og individuelle forskelligheder, således at piger og drenge kunne udvikle mange sider af sig selv. Kun derigennem vil man kunne give både drenge og piger lige udviklingsmuligheder.

Udfordre kønnet

Når det drejer sig om mennesker - vores liv og udvikling - kan biologien og miljøet ikke skilles ad. Udvikling handler netop om, at vi tilegner os kendskab til den kultur og det samfund, som vi vokser op i, så vi bliver i stand til at begå os i dette samfund. En del af det handler om, hvordan det er at være henholdsvis pige og dreng. Fysisk ser de to køn forskellige ud, når vi bliver født. Når man står over for en dreng, henholdsvis pige, udløses bestemte forventninger og forestillinger hos os, så vi forventer os noget forskelligt af de to køn. Derfor handler vi forskelligt i forhold til drenge og piger, hvilket giver de to køn helt forskellige opvækstbetingelser og forskellige handle- og udviklingsmuligheder. Og som igen præger hjernen, så hjernen gennemsnitligt set og på nogle få områder tager sig forskelligt ud hos drenge og piger. Når man tilrettelægger et godt læremiljø, er det altid en god ide at tage højde for børns forskellige forudsætninger. Det er en god ide at have viden om kønsforskelle og tage højde for disse i skolen. Men man må også se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv i stedet for at fastholde kønsstereotypier gennem at lade piger og drenge fortsætte med mest at gøre det, som de i forvejen kan.

Grethe Kragh-Müller er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Det er forkert som der bliver sagt at drenge lærer at gå senere end piger. De lærer faktisk at gå tidligere. Drenge er tidligere udviklede i grovmotorik, mens piger er tidligere udviklede i finmotorik. I det hele taget er det alt for unuanceret at sige at drenge er senere udviklede end piger. Det afhænger meget specifict af hvad man ser på. Når man taler om hjernen så er drenge f.eks. tidligere udviklede end piger med hensyn til empati, dvs. evnen til at tolke andre menneskers følelser ud fra deres ansigsudtryk, opførsel og lignende.

Brugerbillede for Anonym

Den del, der har med følelsesoplevelse at gøre, er mere aktiv hos piger, hvilket igen viser sig i en større interesse for sociale relationer hos pigerne.

I en tid, hvor de politiske partier har kønskvotering på dagsordenen kunne det være af interesse at sammenholde denne iagttagelse med resultatet fra forskningsprojektet "Piger og drenge i skolen", der med støtte af Statens humanistiske Forskningsråd, blev gennemført af cand. mag. Kirsten Larsen og cand. mag. Harriet Bjerrum i begyndelse af 1980'erne. Af resultatet fremgår, at den del, der har med mandehørm at gøre er mere aktiv hos drenge.

Brugerbillede for Anonym

Der er vist blevet rapporteret ret gode resultater fra Tyskland og England med kønsadskilte skoler, hvor lærerene kan køre ind på eleverne på den måde deres køn forlanger uden at støde det andet køn.

Brugerbillede for HB Rasmussen

Jeg synes nu konklusionen på artiklen er mest rigtig:

"Det er en god ide at have viden om kønsforskelle og tage højde for disse i skolen. Men man må også se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv i stedet for at fastholde kønsstereotypier gennem at lade piger og drenge fortsætte med mest at gøre det, som de i forvejen kan. "

Brugerbillede for Anonym

Men man må også se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv i stedet for at fastholde kønsstereotypier gennem at lade piger og drenge fortsætte med mest at gøre det, som de i forvejen kan. "

Ja, ellers ender det bare med at pigerne en dag siger:"Nu har vi lært at gøre alting selv, og det var dejligt at opdage, at man kunne. Men vi gider egentlig ikke"

Brugerbillede for Anonym

Fordi drengene gør større modstand end pigerne i mod indlæring, er der vel ingen grund til at give dem medløb?

Det virker som om "reformpædagogikken", og dens teser om barnets autonomi, er blevet vulgariseret til en form, som udelukkende legitimerer kontrær dovenskab og manglende indsats, fremfor at tilskynde læring.

Og hvor er ligestillings-fetischisterne henne i alt dette? Er differentiering ikke et skud for boven til postulatetet om kønnenes lighed?

Brugerbillede for Anonym

Hej Rolf :)

Jeg jeg læste det godt...

Og der er altså noget om det. Men men men

- det gælder for begge køn.

Hjerneforskerne har nemlig opdaget at både mænds og kvinders hjerner først er fuldt udviklede i ca. 21-22 års alderen. Det undrer altså ikke mig, da det ganske godt modsvarer de oplevelser jeg har med undervisning af unge mennesker på en erhvervsskole igennem et par år. Det skal ikke forstås sådan, at der ikke var nogen hjemme, men fordi min erfaring blev, at selv
18-19årige uge mennesker har brug for modspil fra lærerens side samt støtte og vejledning.

Desuden mener jeg nok at Ina Bach gør sig til moralsk overdommer over alle 15-årige unge piger ved at skrive 'at ingen Ingen sund, ung kvinde på 15 år drømmer om et engangsknald.' Har hun dokumentation for det ? Eller er det bare noget, hun slynger ud...baseret på sin egen opfattelse...

I min (meget) korte tid som folkeskolelærer havde jeg bl.a. en 9. klasse.
Og i den gik snakken ellers lystigt! om hvem der havde haft sex med hvem og hvornår. (det var nu ikke så mange igen, men snakket blev der...)

Brugerbillede for HB Rasmussen

Teenageres hjerneceller har så travlt, at den unge hjerne ikke kan overkomme at bearbejde al den information, den modtager. Dermed får teenageren svært ved at håndtere sociale og følelsesmæssige situationer. Et menneskes hjerne gennemgår en omstrukturering i netop teenageårene, samtidig med at det er i disse år, at mennesket skal lære at håndtere en masse nye sociale situationer. Undersøgelser viser, at når børn bliver ca. 11 år gamle, bliver de langsommere til at aflæse andres ansigtsudtryk. Først i 18-årsalderen er evnen fuldt tilbage igen.

Se også: http://www.msnbc.msn.com/id/14738243

Brugerbillede for Anonym

"Hjerneforskerne har påvist" er åbenbart lige så afgørende og umodsigeligt som "amerikansk forskning viser, at" eller GOD SAID (let there be lIght).

Autoritetstroen er tilbage - vi kræver tryghed efter 11.09 - også mentalt!

Brugerbillede for Anonym

"at kvinder stadig ikke har ligeløn." Grete Kragh-Müller benytter også lejligheden til at kolportere den sædvanlige skrøne om, at kvinder ikke har ligeløn. Hvis de ikke har det, så klag til domstolene. EU-lovgivningen sikrer helt klart lige løn for lige arbejde, og personligt har jeg heller aldrig hørt om en skole, der betaler sine kvindelige lærer mindre end sine mandlige.
Hvor længe skal den løgn have lov til at cirkulere uimodsagt.

Brugerbillede for Anonym

Artiklens indledende sætning om at drenge udvikler sig senere end piger, er så generaliserende at den ikke giver kan bruges til ret meget. Der er så store forskelle imellem drenge indbyrdes og imellem piger indbyrdes at der er et stort overlap mellem de to køn næsten uanset hvilken egenskab man ser på. Ved at behandle børnene efter køn, vil man diskriminerer imod den tredjedel af både pigerne og drengene som falder udenfor den kønsstereotype middelgruppe.

Hvad f.eks. med den halvdel af drengene der sidder stille i skolen, skal de ikke have lov til at lære at læse?

Brugerbillede for Anonym

Siden feminismens opståen, har feministerne og almene kvinder været i opposition mod alle mænd og alle drengebørn.

Feministerne må snarest muligt rotte sig sammen og iværksætte et fundamentalistiske program, for drab af alle drengespædbørn fra fødslen.

Hvad er problemet? Jeres medsøstre må vel forfølge jeres politisk og "socialistiske" programmer med et ultra-feministisk stat og udslettelse af drengespædbørn? Om denne målsætning og samarbejde skulle indgå med Hitz-ut-Tahrir, Hamas og Hizbollah, er der vel intet der hindrer Femisternes retorik og målsætning i nogen henseender.

Brugerbillede for Anonym

Janus,

At feminister, hvor radikale og ubehagelige nogle af slagsen end måtte være, skulle så meget som have lyst til at alliere sig med ultra-patriarkalske religiøse bevægelser som de tre du nævner er vist en konspirationsteori, der har ca. lige så meget til fælles med virkelighedens verden, som hvis jeg påstod at Kennedy blev myrdet af en hemmelig sammensværgelse af Elvis Presley, CIA og Frimurerne, fordi han truede med at afsløre sandheden om månelandingerne og rumvæsnerne....

vh
Simon