Baggrund
Læsetid: 6 min.

En drøm, der går i opfyldelse

En fantastisk broidé, en målrettet ambition og en dommerkomité uden jantelov sørgede for omvæltningen fra superstuderende til virksomhedsejer og anerkendt arkitekt på vej mod sin internationale debut
Den unge danske arkitektstuderende Tim Nørlund har vundet en stor international arkitektkonkurrence med over 100 deltagere med dette bro-design med ringen som bærende element.

Den unge danske arkitektstuderende Tim Nørlund har vundet en stor international arkitektkonkurrence med over 100 deltagere med dette bro-design med ringen som bærende element.

Pr-billede: Norlund Architects

Kultur
26. marts 2008

23-årige Tim Nørlund må være indbegrebet af fremtidens arkitekt. Han er velformuleret, dygtig, målrettet, begejstret og har stor tiltro til sine egne evner. Og med god grund. Stadig studerende og aldeles uerfaren vandt han for et par måneder siden den første store internationale arkitektkonkurrence, han nogensinde har deltaget i. Foran over 100 konkurrenceforslag fra anerkendte og etablerede tegnestuer i hele verden.

"Jeg har hele tiden tænkt, at det kunne være sjovt at prøve kræfter med den virkelige verden hurtigst muligt, så jeg har holdt øjnene åbne for muligheder, og denne her, syntes jeg, passede rigtig godt på mig og på, hvad jeg kan."

Det han kan er et fantastisk brodesign med ringen som bærende element, som han udviklede på Arkitektskolen i Århus for et par år siden. Og som nu bliver realiseret i England i form af Sheffield Parkway Iconic Bridge.

"Jeg var så glad for den bro og har hele tiden haft en idé om, at jeg på et tidspunkt i min karriere ville tage den op igen. Det skete så lidt tidligere, end man måske nok kunne forvente."

I praktik i eget firma

At Tim Nørlund aldrig tid-ligere har bygget andet end modeller på Arkitektskolen, var ingen hindring. Heller ikke, at han hverken havde en uddannelse eller et firma.

"Det projekt er så meget mig på alle leder og kanter, og den entusiasme og glæde smitter. Dommerne var glade for den, og der var ikke så meget jantelov."

Uddannelsen er jo også på vej, og i øjeblikket har Tim Nørlund fået en noget usædvanlig aftale med skolen om at tage et praktikforløb i sit eget nystartede firma, som han i hast etablerede sammen med sin arkitektfar og sin søster, der også går på Arkitektskolen.

I øjeblikket afventer det lille firma, at projektet for alvor bliver skudt i gang. Der forhandles stadig mellem de to kommuner og den fond, der skal finansiere broen, og de sidste detaljer vedrørende separate områder til gående, cykler og heste, rækværkets højde og den slags, skal falde på plads, før der skrives endelig kontrakt.

"Vi kommer ikke til at lede byggeriet, al det her med ansvar og processtyring kommer ingeniøren til at stå for. Det er jeg for ung og uerfaren til, og vores firma er for lille til at tage hele opgaven. Vi skal bare finde ud af, hvor meget af projektet vi selv kan lave."

En pludselig omvæltning

Selv om det lyder hjemmevant, når han snakker om sine byggeplaner, har den pludselige omvæltning fra at være studerende med en god fornemmelse for sin egen spirende stil til professionel arkitekt med et kommende byggeri i den virkelige verden været en stor udfordring.

"Det er helt klart det, jeg har lært mest af i min studietid. At blive konfronteret med alt det, der ikke handler om at sidde og tegne og finde på og udvikle koncepter, men at kunne snakke med folk, at øve sig i at kommunikere både på mail og ansigt til ansigt - og så på engelsk det hele. Jeg ville formulere det ordentligt, er det nu så skarpt, som det skal være? Man skal hele tiden passe på ikke at træde lidt forkert. Det er jo ikke ligesom med ens vejleder eller lærer på studiet, de her mennesker ser en som professionel."

Vinderfølelsen er først for alvor ved at indfinde sig, men ambitionerne og bevidstheden om eget værd har hele tiden været der som en grundlæggende faktor. Måske er det hemmeligheden ved at nå så langt.

"På studiet har jeg koncentreret mig meget om formidling og visualisering og om selve fremlæggelsen af mine ideer, og det har været rigtig rart at se, at det giver pote, når man bruger det ude i den virkelige verden. Fra begyndelsen har jeg koncentreret mig om at sætte mine egne mål, at have fokus på hvad jeg selv vil, og hvad jeg føler, jeg kan få ud af de forskellige opgaver. På den måde har jeg meget gået min egen vej, frem for at prøve at løse opgaverne på de præmisser, der er blevet lagt ud til os. Jeg har insisteret på, at de metoder, jeg har brugt, fungerer for mig. Der er ellers meget på studiet med, at man skal dokumentere sin proces. Når man vurderes hvert halve år, vil de gerne kunne se i ens skitsebog, hvordan man er gået fra en form til en anden, og hvordan man har forklaret det og hvorfor. Det har aldrig været min stærke side at fokusere på processen og formidlingen af den, jeg er mere gået efter resultatet. Og efter at formidle resultatet bedst muligt, og så har jeg brugt computer til at visualisere ideerne professionelt."

Beskyldt for plagiat

Arkitektskolen har været et ideelt sted at gå sine egne veje og at have frihed til at finde sin egen stil.

"Det vigtigste, jeg har lært, er nok at finde min egen måde at strukturere og fokusere et stykke arbejde på. Den frihed, der er i arkitektstudiet, giver meget i forhold til selvstændighed og det at træffe beslutninger. Det handler så meget om en selv, og at det, man laver, ikke er enten rigtigt eller forkert. Der er ingen facitliste, og det er noget af det, jeg har fået rigtig meget ud af."

Tim Nørlund fik yderligere slået sit navn fast i manges bevidsthed, da beskyldningerne om plagiat kom i forlængelse af konkurrence-sejren. Tegnestuen Dissing & Weitling var i gang med en lignende bro i Qatar og mente først, at ringdesignet var deres idé. De påpegede problemet over for RIBA, der stod bag brokonkurrencen i Sheffield, men Tim Nørlund havde tegnet sin ring flere år tidligere på et kursus, hvor en af oplægsholderne var fra Dissing & Weitling.

"Jeg redegjorde for sagen til RIBA, og jeg har masser af beviser på, at min historie er sand, så det godtog de selvfølgelig med det samme. Ham, der kom med beskyldningerne, var forelæser på mit kursus, men jeg ved ikke, om han har haft mulighed for at se mit projekt. Jeg vil ikke gå ud og beskylde nogen for noget, som jeg ikke ved er sikkert, men kan bare konstatere, at der var det sammentræf. Så kan folk jo selv tænke deres.

Men de kunne da godt lige have ringet til mig først, det er jo en uheldig situation - nok mere for dem end for mig. Den respons og den opbakning, jeg har fået, har været meget positiv, men da jeg fik de beskyldninger, var det da et ordentligt slag. Der var jo udfordring nok i at vinde konkurrencen og starte et firma, og så også at skulle tage stilling til det, til masser af mails og til pressen, det var noget hårdt. Jeg tror, det er overstået, og endt godt - mit navn er måske også slået lidt mere fast, end hvis der ikke havde været alt det her."

Også fremtiden tegner lys og lovende. Forhåbentlig vil broprojektet bane vejen for fremtidige byggerier, og Tim Nørlund regner med at tegne flere konkurrenceprojekter på sidelinjen i resten af studietiden. Han tilhører med egne ord en generation af arkitekter med masser af muligheder. En generation, der er åbne for udlandet og som forholdsvis let kan få arbejde, og som har masser af selvtillid og blik for, at alt det de kan, kan bruges på et væld af forskellige måder.

Serie

Fremtidens arkitekter

Seneste artikler

  • At sigte højt og komme udenlands

    31. marts 2008
    En brændende storbyinteresse ledte til Londons nyrestaurerede industribygninger og har givet den nyuddannede arkitekt Marja Edén stor indsigt i britisk byggeskik og forhåbentlig en fremtid i bæredygtig arkitektur og moderne international byudvikling
  • Ærligheden i kroppen

    28. marts 2008
    Når alt er tilladt, og det hele eksploderer, må man bruge andre materialer og opfinde nye kombinationer for at genopfinde dansk design. En kropslig tilgang til processen og en fysisk glæde for materialet har foreløbigt resulteret i et par fantastiske møbler og et væld af ideer for en af de unge superstuderende
  • Unge danske arkitekter rykker

    17. marts 2008
    De er håndværksmæssigt dygtige, de kan bruge computerprogrammer og 3D til at visualisere deres ideer professionelt, og så er de modige og formår at forvalte deres talenter til at nå meget langt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tja! En hjulbenet bropille. Den fylder på tværs under broen, hvor pladsen er dyrbar, sammenlignet med en slank bropille - det er bl.a derfor man opfører er en bro, så man kan komme forbi nedenunder broen.

Og når det ikke er tilfældet, så kan man lige så godt sætte flere bropiller under broen, en bropille hver stad hvor kablerne kommer ned. Så undgår man trykkræfter fra de skrå kabler i brobanen. Det ser ikke ud til at der skulle være problemer med funderingen.

En tilføjelse. Den ring, der bærer kablerne ser vældig tynd ud når broen ses i opstalt, men man skal tænke på, at den har søjlelængde svarende til det bobbelte af højden på den anden led, på tværs af broen.

En kvindelig bropille hmmmm....