Læsetid: 2 min.

Franske kvinder styrer - de unge mænd skælver

Eller hvordan er det mon, det er? Franskmændenes sexliv er blevet kortlagt, og ifølge en ny undersøgelse er kvinderne de rene rovdyr, mens de unge mænd i stigende grad bakker helt ud af det seksuelle spil
Den franske præsident Nicolas Sarkozy har tilsyneladende ikke ladet sig afskrække af Carla Bruni.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy har tilsyneladende ikke ladet sig afskrække af Carla Bruni.

JACQUES BRINON

18. marts 2008

PARIS - Enhver ved, at Frankrig er landet, hvortil trætte skandinaviske kvinder kan valfarte for at blive muntret op - trætte af mangel på opvartning, af selv at skulle åbne døre, af at dele regningen for dyre middage og den slags, kort sagt trætte af de uundgåelige sider af ligestillingen.

Nå, men her i landet kan der ikke være tale om den slags pjat. Står man og ser lidt fortabt ud i Paris, vil man uundgåeligt møde en franskmand, der spørger, om man keder sig, eller om han ikke kan byde én på en kop kaffe.

Det må man naturligvis sige nej til, medmindre man altså netop er ude på noget, og især noget seksuelt, men bare at få tilbuddet kan varme ens kvindehjerte og booste ens selvtillid, når det drejer sig om femininiteten og den slags.

Unge mænd i sex-strejke

Stor var derfor korrespondentens chok, da den respekterede ugeavis Le Nouvel Observateur kunne delagtig-gøre sine læsere i resultaterne af den sidste nye store undersøgelse af franskmændenes kærlighedsliv.

I den statistisk set imponerende undersøgelse (12.000 interview foretaget i 2005-06) kunne man se, at de franske kvinder bliver mere og mere pågående og udfarende i deres seksuelle vaner, mens hver femte unge franske mand mellem 18 og 24 til gengæld "ingen interesse" har i sex. Andelen af franske borgere under 35, der afholder sig fra at have sex, er dobbelt så høj for mænd sammenlignet med kvinder.

Kvinder har nu dobbelt så mange seksuelle partnere over et liv - både før og efter ægteskab - som i 1970, da der sidst blev lavet en tilsvarende undersøgelse.

"Er kvinder blevet ligesom mænd," skrev Nouvel Observateur med en vis gysen, fornemmer man. Havde de været smartere, havde de naturligvis skrevet, at "kvinder er de nye mænd".

Andelen af franske kvinder, som kun har haft én partner, er faldet fra 68 procent i 1970 til 43 procent i 1992 og 34 procent i 2006. Antallet af seksuelle partnere over et kvindeliv er steget fra under to til over fem, mens mandens antal er forblevet på 13.

I pagt med tiden

Spørgsmålet om kvinde-frigørelse og sex har været hot i Frankrig, siden præsidentens giftermål med popsangeren Carla Bruni.

Hun har udtalt, at hun intet har imod at være en "fortærer af mænd", "et rovdyr", og at hun er "stolt af sine erobringer". En sprogbrug, der afslører, at nationens nye førstedame er i pagt med tiden; omend stilen ikke synes at have afskrækket Sarkozy, som det tilsyneladende afskrækker de yngre af hans landsmænd.

Den 600 sider lange undersøgelse er foretaget af det franske AIDS Agentur med støtte fra regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant artikel. Mest interessant er den statiske oplysning om, at kvinder i gennemsnit har 5 partnere over et livsforløb overfor mænds 13. Det rejser unægteligt to spørgsmål: Er franske mænd mere bi/homoseksuelle end resten af verdens? Og hvis ikke... hvem lyver om antallet? Mændene opad eller kvinderne nedad? Begge dele forekommer sandsynligt.

"Hun har udtalt, at hun intet har imod at være en "fortærer af mænd", "et rovdyr", og at hun er "stolt af sine erobringer"." Dette siger altså den franske såkaldte statsministers såkaldte kone.

Citatet bør ubetinget sammenlignes med dette: "Jeg ønsker i enhver ungdom at se det frie rovdyr". Citatet er fra Adolf Hitler. Det bør læses sammen med et kendt billede af de kvindelige fangevogtere fra Auschwitz umiddelbart efter tilfangetagelsen i 1945. Der findes ikke noget der hedder "mænd" og "kvinder". Der findes personer med vidt forskellige karakteregenskaber. Hvilke karaktertyper der stort set og i stadig stigende grad havner på "samfundet"s ledende poster er et meget interessant og uhyre afgørende spørgsmål.

I den forbindelse presser spørgsmålet om hvem eller rettere HVAD der egentlig vandt den anden verdenskrig sig stadig mere på (for de få og stadig færre tænksomme, hvortil som regel ikke hører journalister). Det forekommer stadig mindre overbevisende at påstå at fascismen tabte krigen. Huxleys "Fagre ny verden" osv. ("Krigen mod Salamandrene") viste sig at være mere end profetiske skrifter.

Tilføjelse: Det interessante ved Brunis udtalelse er jo den måde hun betragter sine kærlighedsforhold (men det er de vel næppe, lad os sige "forbindelser") på: som "erobringer" af "et rovdyr" der "fortærer" (underforstået: ofrene). Journalisten er selvfølgelig begejstret for her at have fundet et forbilledligt herskerindivid, der "er i pagt med tidsånden" (eller som det er sagt af en kendt norsk forfatter - Georg Johannesen: "Journalistik er vor tids største forureningsproblem"). Man kan utvivlsomt - ihvertfald hvis man ikke er en afskrivende journalist (det har altid været "tungt" at være skandinavisk udenrigskorrespondent og Holberg skrev forgæves om "Jean de France") i Paris' finere kvarterer ("Frankrig", ja den er god) forestille sig mennesker der ikke ser på kærester og ægtefæller som "erobringer" af sig selv som "rovdyr" - personlig kender jeg mange der ikke tænker sådan, mange der ikke er "i pagt med tidsånden" - i visse kredse ialfald).

Spørgsmålet om HVAD denne "tidsånd" egentlig er, og ikke mindst hvilke konsekvenser den vil få, når økologiske sammenbrud, klimakatastrofer, ressourcemangel, finanskrise osv. for alvor begynder at gøre sine virkninger, er noget journalisten nok ikke kan komme ind på, hvis vedkommende vil beholde sit job (rent bortset fra at tanken utvivlsomt er hende uhyre fjern at dømme ud fra sprogføringen). Sådan er nu engang "ytringsfriheden" i vor tid. Den er også "i pagt med tidsånden."

svaret på paradokset 13/5 må naturligvis være, at franske mænd
hygger sig med ikke-franske kvinder også, mens franske kvinder
ikke scorer så mange udenlandske mænd. Eller også er det sande tal 9 for begge køn.

Dels kan definitionen af samvær variere. Er der tale om at sove sammen,
oralsex, anden form for sex, eller fuld penetration + ejakulation? Mændene
har nok en tendens til at blære sig, mens kvinderne underdriver for
at virke mere uskyldige.

Mystisk, mystisk.

Apropos "svaret på paradokset 13/5" - kan det ikke være fordi mænd i langt højere grad benytter prostituerede og at disse ikke tæller med i undersøgelsen af gennemsnitsfranskmænd? Prostitueredes seksuelle partnere når jo som regel op på uoverskuelige tal.

mens hver femte unge franske mand mellem 18 og 24 til gengæld "ingen interesse" har i sex. Andelen af franske borgere under 35, der afholder sig fra at have sex, er dobbelt så høj for mænd sammenlignet med kvinder.

Ingenting om ingenting . Gab....

Andre vil sikkert mene, at der er tale om et déjà vue.