Læsetid: 8 min.

I fremtiden vil man ikke længere kunne holde det ud

Fremtidshåb. Engang var der noget ved fremtiden. Den var fyldt med flyvende biler, løste problemer og indfriede løfter. Men i dag består den tilsyneladende snarere af truslen mod klimaet, truslen mod demokratiet, truslen fra globaliseringen og truslen fra et konstant tiltagende moralsk forfald. Så er håbet simpelthen brændt ud, eller er vi måske tværtimod nået frem til et let sløret, men afgørende vendepunkt?
29. marts 2008

Hvis du vil have en vision for fremtiden,
så forestil dig en støvle,
der træder på et menneskeansigt
- for evigt

George Orwell

Hvis man efter en dags avisoverskrifter, nyhedsudsendelser, politikerretorik og ekspertudtalelser prøver at filosofere lidt over, hvordan verden mon ser ud om en 30-40 år, er der en pæn risiko for, at man ender med at bruge aftenen på at grave et beskyttelsesrum i baghaven. Med en dyster palet af miljøkatastrofer, ungdommens druk og vold, angrebene på demokratiet og frihedsrettighederne, familiens fortsatte opløsning og uoverstigelige integrationsproblemer er der med andre ord meget, der taler for, at øvelsen kan blive en noget deprimerende affære.

"Jeg synes ikke, det er så svært at indse, at den vestlige kultur har kulmineret," siger lektor i historie ved Roskilde Universitetscenter Henrik Jensen.

"Ud fra en betragtning om, at enhver kultur blomstrer op og blomstrer af igen, så er vi på vej nedad. Det er ikke sådan, at vi står for at tabe det hele. Men der breder sig en defensiv holdning om, at man hellere må holde fast i det, man har, og passe på, at andre ikke kommer for tæt på."

Lektor Allan Michael Madsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet er ekspert i teknologiudvikling, og han er enig i, at for eksempel tilliden, til at teknologien kan sikre vores fremtid, ikke er, hvad den har været:

"Der er ingen tvivl om, at den fremtidsoptimisme, der herskede for 50 år siden, den er det slut med," siger han og peger på en øget bevidsthed om teknologiens negative følgevirkninger som afgørende:

"De massive miljøproblemer, som bare tager til i vækst, de kan jo næsten ikke medføre andet, end at folk begynder at overveje, om det hele ender i ragnarok - at folk mister troen på, at det bare går fremad."

"Der er en frygt for, at der kan ske et eller andet," vurderer professor Peter Gundelach fra samme institut.

"En sygdomsepidemi, klimakatastrofe, genmanipulation eller andre utilsigtede konsekvenser af noget, vi har gjort. Folk tror nok på eksperterne, men eksperterne har pillet glorien af sig selv, fordi der i dag næsten ikke findes et område, hvor eksperternes viden er uantastet, hvor man ikke kan finde modsatrettede ekspertudtalelser."

Samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen mener også, at det i det politiske liv er blevet langt sværere overhovedet at tale om noget så diffust som håb for fremtiden. Det skyldes det, han kalder "barnagtiggørelsen af samfundet".

"En barnagtiggørelse, der gør, at vi regulerer hele samfundsviklingen med udgangspunkt i behovsdækning frem for moral og etik. Vi er holdt op med at tænke det gode som en samfundsmæssig dyd, men mere som et individuelt behov, der skal dækkes her og nu. Så politikerne har fundet ud af, at, hallo, det handler jo om at love dem noget mere på kort sigt, det er sådan man bliver valgt."

500 gange '68

Johannes Andersen aner dog et opgør mod denne behovs-tankegang i horisonten, og han er ikke den eneste, der ser noget mere fortrøstningsfuldt på fremtiden, end avisoverskrifterne foreskriver. Der er endda dem, der mener, at vi står lige på tærsklen til en ny og bedre verden.

"Det, der kommer til at ske inden for de næste to-tre år, er, at alle bliver trætte af at lade som om, de har nok i deres eget. En eller anden form for 'nu er det kraftedeme nok', og så kommer det til at eksplodere kulturelt, politisk og arkitektonisk og alt muligt. Det er bare et spørgsmål om at få prikket hul på den boble af indestængt energi, så skal du se noget, der er 500 gange '68," siger jazzmusiker, producer og X Factor-dommer Thomas Blachman. Og også i universitetsverdenen er der stor skepsis over for, at det hele skulle være så håbløst - i hvert fald ikke mere håbløst, end det altid har været. Professor i kognitiv semiotik ved Aarhus Universitet Frederik Stjernfelt ser således ingen grund til at acceptere tesen om, at den vestlige verden har sin bedste tid bag sig.

"Den idé fremførte Spengler for snart 100 år siden med Der Untergang des Abendlandes - det er for deprimerende en diagnose, og jeg tror, den er fejlagtigt. Den hviler på en opfattelse af kulturen som en organisme med en vis levetid: Kulturer fødes, modnes, blomstrer, går ind i en nedgangsperiode og dør. Jeg synes, den metafor er uegnet til at beskrive Vesten eller andre strømninger, der omfatter mange, mange mennesker i mange tusinde år."

Professor i Statskundskab Lise Togeby fra Aarhus Universitet mener også, at det i særdeleshed er til diskussion, om politikerne taler mindre om håb i dag.

"Hvis du hører på Anders Fogh Rasmussen, så handler det om, hvor fantastisk det går; at Danmark er verdensmestre - og hvordan vi er beundret i verden for både det ene, det andet og det tredje. Så det er noget, hvor jeg tror, vi kan tage fejl i vores fordomme, og hvor vores erindringer kan spille os et puds. Det er også længe siden, at Knud Heinesen fortalte os, at vi var på vej i afgrunden, så det er der for den sags skyld ikke noget nyt," siger hun.

En anden professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit sætter også spørgsmålstegn ved substansen i politikernes 'håbefulde retorik'.

"Når Obama taler om change, og når andre gør det, som da Fogh og Venstre talte om 'Tid til forandring' er det meget ukonkret. Det er jo blevet et fast mantra, der går tilbage til Tony Blair og hans Time for change. Der er altid noget, der kan blive bedre - det er altid time for change, så det bliver lidt indholdstomt," siger han.

Et individuelt rumkapløb

I diskussionen om fremtiden fremhæves ofte fraværet af et stort, forkromet, fælles projekt, der kan samle befolkningen i troen på en større sag end deres egen.

"Det er derfor, vi taler om manglende sammenhængskraft hele tiden, fordi vi tænker, at der skulle være et fælles projekt, det hele går ud på. Men det er svært at få øje på, og derfor falder vi hen til vores eget projekt. Man skal passe på ikke at henfalde til klynkeri, for vi er blevet rigere og rigere i de sidste 50 år, og det tror jeg, mange sætter pris på. Men med hensyn til håb, er det altså vigtigt, at der er noget, der rækker ud over en selv og ens egen friværdi og biler og huse, og hvad man nu ellers har skrabet til sig," siger Henrik Jensen.

Få hævder da også, at et sådant projekt er til stede i Danmark i dag, men Frederik Stjernfelt mener, at der i denne diskussion er tale om en "overdreven romantisering" af fortiden:

"For 100 år siden var samfundet jo på en vis måde meget mere opsplittet, end det er nu. Der var ikke nogen fælles, overgribende medier. Folk levede i skarpt adskilte samfundsklasser, der var meget stor forskel på land og by og stor forskel på indkomst. Det er klart, at der eksisterede en dansk nationalisme, som kunne få folk til at tro, at der var et stort fællesprojekt, men jeg mener, at de almindelige sociologiske faktorer undergraver, at vi havde den her guldalder, hvor det hele hang vanvittigt meget mere sammen."

Så måske er håbet for fremtiden i dag alligevel ikke mindre end dengang, hvor den var defineret ved sølvfarvede spandex-dragter, venligtsindede robotter og fred på Jorden. Der er også den mulighed, at der frem for et uhelbredeligt sortsyn i dag måske snarere er tale om, at håbet antager en anden karakter end 1960'ernes blinde eller i det mindste mere nærsynede tro på fremskridtet. Det mener i hvert fald Anders Fogh Jensen, filosof og ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab. Han taler om et brud med forestillingen om fremtiden som forudsigelig: "Dengang man lavede Ford T, så lavede man en ordentlig Ford T, og så kunne man bare blive ved med at producere den. Men i dag er der en forestilling om, at man ikke kan kontrollere udviklingen. Jeg hørte en historie om, at russerne i rumkapløbet med amerikanerne slet ikke havde computere, der kunne kalkulere langt nok frem, men at de bare gjorde det, at de sendte raketten ud, og når den så kom ud til en ny position, jamen, så måtte de jo bare beregne derfra, hvor den så var på vej hen. Sådan er det i dag. Man må tage det skridt for skridt. Så der er en tro på fremtiden, den er bare anderledes, end den har været. Man indstiller sig mere på, at fremtiden er usikker," siger han.

Se lyset

Professor Peter Gundelach er i øjeblikket i gang med et projekt om visioner i samfundet, og her har han set en stærk tendens til, at danskerne i hvert fald ikke savner visioner for deres eget partikulære interesseområde.

"De har svært ved at formulere overordnede ting, men der er sådan nogle lommer, hvor folk siger 'nu kan det fand'me være nok, vi må prøve at gøre det anderledes' og så faktisk også prøver at gøre det anderledes. Både på nationalt og internationalt plan," siger han og nævner et par eksempler:

"Der er open source-programmører (udvikler gratis computer software i internet-fællesskaber, red.), der mener, at de kan gøre det bedre på deres alternative måde. Og et andet eksempel er økologiske bofællesskaber, hvor folk forsøger at få et mere meningsfuldt familieliv og et mere meningsfuldt forbrug."

Som nævnt ser også samfundsforsker Johannes Andersen konturerne af et opgør forude.

"Politikerne har hidtil kunnet optimere deres vælgertilslutning ved at tænke på, hvilke behov de skulle italesætte i forhold til vælgerne. Men en ny tidsånd er ved at brede sig. Langsomt, men sikkert, er der ved at skabes en trang til at sige nej til alle de ting, vi får proppet i os. Der er ved at komme mere eller mindre bevidste opgør med den der 'vi regulerer samfundet gennem behov'. Flere og flere mennesker får lyst til at sige nej - det lille klistermærke på postkassen er jo et eksempel på, at vi siger nej til det bombardement af behov."

Thomas Blachman mener simpelthen, at vi er nået frem til et afgørende vendepunkt. Måske har vores håb og optimisme for fremtiden været nede i en bølgedal, men det var blot en nødvendig forhindring på vejen frem til den endelige erkendelse.

"Det er de sidste anstrengelser af dårlig energi, før man når til blærens bristepunkt. Det er åbenbart nødvendigt. Men man kan jo se det i USA, det er nok at tale om nye tider og tro på forandring, så kører der en steppebrand af forhåbning hen over landet. Man kan holde noget ud, til man ikke kan holde det ud længere, det er der, vi kommer til det. Jeg har en udmærket fornemmelse af, hvad der kommer, og hvis der er en negativ stemning, er det fordi man ikke har fornemmet, hvad der kommer. Så er det, fordi man ikke har set lyset. Der kommer til at ske nogle vidunderlige ting."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Men en ny tidsånd er ved at brede sig. Langsomt, men sikkert, er der ved at skabes en trang til at sige nej til alle de ting, vi får proppet i os"
og
"Det, der kommer til at ske inden for de næste to-tre år, er, at alle bliver trætte af at lade som om, de har nok i deres eget"

Ikke for at virke ovenud skeptisk, men hvor mange år har forskellige eksperter, livsstilsforsker eller trendsætter sagt at NU vender det hele og vi går tilbage til at være i et med naturen?

For et par år siden skulle alle have genbrugsmøbler og en række eksperter og livsstilsforskere mente at nu ville folk begynde at leve et mere simpelt liv, i perioder droppe deres job og tage frivilligt arbejde og bruge deres rejser på at tage til 3. verdenslande og hjælpe de fattige. Et par år efter, begynde de samme eksperter og livsstilsforskere at sige "NU ville druk blive yt". Tja vi skriver 2008, druk er stadig in, folk tager stadig på charterferie og folk arbejder stadig fuld betalt og genbrugstrenden var kun en forbipasserende fase.

Thomas Blachmann er givetvis god til sin metier og er et fund for DR i den amerikanske popkopi X-factor.

Men hvis det er en så hårdt pumpet, manisk karakter, der skal pejle og vise vejen for fremtiden, så ender det sgu også med at jeg mister mit fremtidshåb.

"Fremtidshåb. Engang var der noget ved fremtiden. Den var fyldt med flyvende biler, løste problemer og indfriede løfter. Men i dag består den tilsyneladende snarere af truslen mod klimaet, truslen mod demokratiet, truslen fra globaliseringen og truslen fra et konstant tiltagende moralsk forfald. Så er håbet simpelthen brændt ud, eller er vi måske tværtimod nået frem til et let sløret, men afgørende vendepunkt?"

"et let sløret".....!!! Vi står på renden af afgrunden!

Det går bestemt ikke hurtigt, men dog i det mindste fremad med at fatte det vestlige forfald!

Nu mangler de bare at forstå den meget væsentlige psykologi i dette her! Med den er de ikke engang tæt på at forstå!

Den dag det sker, da ser de afgrunden!

Bjørn Holmskjold

Det kan godt være, at dystopier nu pludselig er mere almindelige end utopier og fremtidshåb, men allerede i 1868 benyttede John Stuart Mill termen: Altså er undergangsforestillinger lige så vel klicheer som utopier.

Man kunne også argumentere for, at fremtiden altid har været anset for at være både en optimistisk og en skrækindjagende vision.

Life goes on, and if it didn't, the future wouldn't be worthy of its name.

jeg kan huske frygten for atomkrig i firserne da jeg var teenager.

Men hvorfor hænge sådan med næbbet - vi har fået fremtiden, og vi kan realisere vores drømme. Det eneste det kræver er at lære sig selv at kende.

Der er ikke andet at frygte end frygten selv.

med venlig hilsen
Lennart

@ Bjørn Holmskjold

Du stirrer på overfladen fra bunden af dit dybde.

Nyd nu bare undergangen når den kommer (altså hvis den kommer...)

Fortsat god weekend
Lennart

Uha da. Hvor en omgang dødemaneri.

Hvis det skulle ske at vi en dag render ud over "AFGRUNDEN" (efterfulgt af diabolsk latter)

Så er der kun ét at gøre: Lær at flyve.

Javist, Spenglers bog er lang og gammel. Den vestlige kultur gik ikke i jorden i det 20. årh., men der faldt da en del bomber og flød da en del blod, så vidt jeg er orienteret.

I øvrigt, hvem er denne Hr. Blachmann? Og dette X-Faster? Er det en religiøs sekt? Er han dets leder? Mine børnebørn skriver kun en gang i mellem fra Danmark, men det lader til, at hele Danmark er hyldet ind i netop dette fænomen. Kan man være medlem? Får man evig frelse og moderigtige holdninger?

Fremtiden bliver som det er nu, en skøn blanding af skidt og godt. Men mest godt.

Der er en vej væk fra det sorte hul, og vi er godt på vej til at belyse vejen så den er farbar. Det nemmeste vi kan gøre nu, det er at sætte os med hænderne over kors og sige nej se dette her det er en umulig opgave, verden ender i lort og vi kan intet gøre for at ændre dette faktum.

Jeg er fundementalt uenig i denne sorte vision for fremtiden. og ukuelig optimist. Se bare i Torsdag´s der skete der en begivenhed som denne avis bevist valgte ikke at bringe. der intruducerdede DONG energy sammen med projekt betterplace, elbiler på det brede markdet.

http://www.projectbetterplace.com/
http://www.danskelbilkomite.dk/megane.htm

http://www.danskelbilkomite.dk/270308.htm

Dette er helt sammenligendeligt med at økologien, kom ind i subermarkderne sidst i 1990ne. I dag sælges der næsten ligeså meget økologisk mælk som tradionelt. som ansat i den økologiske fødevare brancen. Ved jeg at vi er aktivt igang med at gøre økologien ægte bæredygtigt det er en process der vare nok ca 10 år men vi er igang og det er muligt og sansyneligt.

Elbilen er ikke en utopisk vision, den er både sansynlig og mulig. Roadpricing vil naturligt kunne begrænse antallet af biler på vejen i vores store byer, Dette er sansynligt og muligt. elbilen vil naturligt udkonkurere benzin og diesel biler, dette er både sansynligt og muligt. El biler og offenlig transport er både sansynlig og mulig.

Det er realistisk at bygge højhastiheds toge til de lange trasport veje og de toge kan realistisk og muligt udkonkurere fly i hele europa dvs vi bruger kun bio brænstoffer til at flyve over længere afstande på krys af kontinenterne . Dette er realistisk og muligt og sansynligt.

Vi skal stoppe med at være utopiske og se realistisk på fremtiden. den vil ikke bringe flere ulykker end vi selv planter. DVS stopper vi med at plante ulykker, så kommer vi helller ikke til at høste ulykke i fremtiden.

Det er både sansynligt og muligt. at brødføde den befolking der lever i verden nu. økologisk og bæredygtigt. skulle vi så betale lidt mere for at få den fremtid så må vi gøre dette. jeg refere her til den fantastiske kommentar som Johann Hari skrev i gårsdagens information. oprindeligt independent. " Markedsfundamentalismens dødskamp "
http://www.information.dk/156891
hun skriver
"Hertil kommer så den massive skatteunddragelse, som de superrige tegner sig for. Det britiske skatteministerium har beregnet, at skatteunddragelse og kapitalflugt koster statskassen et årligt beløb på 41 mia. pund. Selv hvis hver eneste invalidepensionist var svindler og hver eneste flygtning en nasser, ville de stadig snyde os for mindre, end de superrige aktuelt gør. Og hvis de superrige betalte deres skat, som alle vi andre er forpligtet til, kunne vi hæve folkepensionen med 50 procent eller tredoble bevillingerne til uddannelsessektoren."

Jeg giver johana hari helt ret, Det enste vi er vide til nu er markeds fundementalisternes globale kolaps. der er massere veje væk fra det storte dybe hul.

Ja jeg ved at den globale olie produktionen har toppet, og jeg ved at klima problemet er reelt og konkret. få lov indgreb kan gøre en gigantisk forskel, men det skal gøre ondt før den brede befolkning tør indse at det kræver refomer at ændre verden.

Vi spilder exembelvist ca 30% af olie på opvarmninig mens vi velvilligt går flere ture over åen for at omdanne glimrede ovarmings bio energi til transport energi. Bio gas kan erstatte den tunge transport sektores behov for diesel, i løbet af bare 5-10 år. eldrevne tog kan fragte vores gods over længere afstande. og mac dollalds Q8 shell mærsk mm kunne begynde at betale bare deres retfærdige andel af skatten, ganske som alle vi andre gør.

Probemet er ikke fremtiden. probemet er ultraliberalismen og markdes fundementalismen. løser vi problemet, og stopper med at plante ulykke så vi ikke høster katastrofer i fremtiden så vil fremtiden blive både lys og god. nej der er masser lys, og flere og flere er begyndt at belyse den mørke sti der føre op mod mdt bæredygtigts tinde. men vi kan se vejen vi ved hvilken retning der er den rette retning, skulle vi gå lidt forkert på vejen så er det ikke en katastrofe. det giver os kun viden om at det var ikke rette vej. jeg ved ærligt ikke om elbiler er sådanne et forkert vildspor men prøver vi ikke vejen så kommer vi aldrig vidre imod en lys fremtid.

For det kan idag ikke betale sig at gøre noget ved det derfor sker der intet ændre vi dette faktum så vil faktum ændre sig sammen med dette.

Der er en vej ud af katastroferne vi skal bare begynde at gå af den rette vej og begynde igen at tro på at fremtiden bringer os et bedre liv.

For et er sikkert stopper vi med at tro på fremtiden så bliver det George Orwell´s sorte visioner der bliver virkeligheden måske var det det som han mente da han skrev som han gjore måske var det mere en advarsel end en vision.

"Hvis du vil have en vision for fremtiden, så forestil dig en støvle, der træder på et menneskeansigt - for evigt" George Orwell.

Jeg vælger at lytte til advarslen, ved tro på fremtiden.

martin sørensen
nygade 4
9681 ranum

Orwell havde jo travlt med at advare om den totalitære socialisme, men det går lidt hen over hovedet på nogle. Det er ikke liberale tanker, der forhindrer en god verden.

Men tilbage til ultraliberalismen: den har vi jo ikke. Alle vore markeder er regulerede i mere eller mindre grad, og det vil de naturligvis blive ved med. For forudsætningen for at have velfungerende markeder er gennemsigtighed og en "kampdommer" der kan mægle og regulere. De nuværende markedsformer er de mindst ringe, for nu at blive i klicheen, men en planøkonomisk socialisme bringer os ikke fremad, men tværtimod tilbage til en mere ufri tilværelse.

Jeg er ligesom martin sørensen ovenfor optimist, dog ud fra et andet ideologisk ståsted.

med venlig hilsen
Lennart

Den højeste myndighed, dommeren. kræver at man frygter dem.
Mennesket som sin egen anklager, dommer og fængselsvogter.
alene overladt til sin egen frelse.
H J. jeg vil så gå tilbage til den daglige hovedsag.
Og spille hovedrollen i den forsatte imaginære sæbeopera om mig selv.

Man kunne jo se tilbage og sammenligne nutidens optimister og pessimister med tidligere tiders. Hvorfor ikke med dem fra første tiår af det 20. århundrede, evt. 1908. Hvem fik ret? På den ene side ubestridelige fremskridt ikke mindst i gennemsnitlig levestandard og levealder i langt det meste af verden, teknologiske og videnskabelige fremskridt etcetera.
Møntens anden side bl,a de to verdenskrige, diverse uhyggelige regimer (ikke "verdens undergang" for alle, men vel for en del )og fortsat en mængde uløste problemer - og den manglende virkeliggørelse af flere drømme.
Og dommen er??

kom nu Bjørn, sæt en dato på hvornår sammenbrudet er nået, så kan vi se om det passede. Dommedagsprofeter har der været masser af, og de er gentagne gange blevet skuffede.

Er du også en af dem, og har du en dato til os, der ikke drikker din limonade?

med venlig hilsen
Lennart.

lennart Kampmann

Sætte dato på noget i en verden, hvor det psykisk afvigende er blevet det normale, og hvor der kan trykkes på de røde knapper, hvornår det skal være....

Eller hvor der eksperimenteres med alt mellem himmel og jord....

http://www.berlingske.dk/article/20080329/viden/80329020/

er naturligvis ikke muligt!

Så meget kan jeg sige, at tænker vi os ikke meget godt om, og påtvinger de ikke-limonadedrikkende at drikke limonade... da vil den "ulv", som ingen troede ville komme... en gang for alle være ankommet!

Bjørn Holmskjold

kære bjørn

vi er skam ikke så uenige, det er mere i tonen vi er uenige end det er i indholdet :-).

Jeg mener også at vi skal sænke vores forbrug, men her siger jeg lean energy og lean trafic. og Lean foods, DVS vi skal tilbage til at være regeret af commen sens. Det er sku ikke commen sens at der køre 1 bil en pasere i 99% af alle biler der køre på vejen til og fra vores større byer og bygge nye veje for at kunne bevare denne uorden istæet for at beskatte os for at fylde det på vejen som vi nu faktisk gør.

Det er ikke commen sens at vores energi forbrug er så tårn højt som det er når vi kan bygge huse der bevare varmen for ganske få kr mere pr kvadrat meter. Hvad forhindre at vi beskatter vores huse efter varme udstrålingen kontra som nu hvor det kun er efter egendoms værdien. for en ganske lille pris af hvad det koster at bygge et samtale køkken kan vi faktisk reducere husets varme udstråling for herved, at reducere varme behovet. det er behov reduseringen jeg fokucere på derfor kalder jeg det lean energy, lean trafic, og lean foods der er det samme som lean energy.

giver det menig at vores fødevare rejser ca 2000-2500 km fra jord til bord ?. nej her tager jeg en anden vinkel. jeg mener at vi skal bruge så lidt energi pr kg jule mad som overhoved muligt, og indrette et liv efter dette. jeg har som mejerist oplevet at de små lokale mejerier blev lagt sammen til gigantiske mastodont mejerier der kræver at man henter mælken fra et meget stort område for at bringe den ud til forbrugere der ofte bor 200-500 km væk fra mejeriet dette giver ikke menig og er langt fra common sens det er det samme uanset om vi taler om mælk kød eller grøntsager der ofte rejser fra polen til danmark her taler vi skam om helt almindelige danske grøntsager som gulrøder, chapinjon. pore, mm mm.

Derfor skal vi indføre roadpricing men det vil ske helt naturligt olie produktionen har toppet jeg er overbevist om at dette er tilfællet, økologiske fødevare forbruger langt fære jule energi pr jule fødevare. det er en mulig udvikling og en sansynlig udvikling og det er ikke raket vidensab at vi skal fragte den mad så kort som muligt fra producent til forbruger for at få så lille et energi forbrug pr jule mad der produceres embelage er et helt kapittel for sig.

Men jeg er ikke pesimist trods at jeg ved at vi er på vej ud af den forkerte vej fortiden. vi kender medicinen roadpricing, en bolig skat der er afhængelig af udstrålingen, en co2 moms. masser vindmøller, biogas drevne lastbiler tractore mm, eldrevne biler, bio masse til opvarming mm.

Vi har teknologien vi kender løsningerne, og vi er igang med at se behovet for at ændre vores liv, det vil komme helt natiurligt bjørn :-).

nej jeg er optimist, og ikke pesimist

Hej Martin

Tonen er helt klart til forskel. Men også realismen i tingene.

Der er som du skriver, alt for meget af det vi gør, som er meningsløst set i forhold til naturgrundlaget. Men de som gør det, mener jo med overbevisning selv, at det er meget (økonomisk) meningsfuld. Hvorfor de ikke agter at ændre på disse ting.

Hvad hjælper nu dine halvt om halvt optimistiske holdninger og forslag?

Hilsen

Bjørn

hvad hjælper optimismen ?.

vi er tilbage ved den gamle kliche enten er glasset havt fuld eller også er glaset havt tomt .

optimismen gør at man søger mod løsninger. og ikke mod despration.

Det er ukonstroktivt at være desperat javist er det en svær opgave at vi har og løse. giver vi op på forhånd så er den ikke kun svær men også umulig. jeg er optimist med et fornuftigt grundlag at ha optimismen i.
Se hvordan at vores elbil satsning bliver beskrevet i udlandet.
http://www.plentymag.com/blogs/edge/2008/03/denmarks_electric_avenues.php

Se hvordan man deltalteret den udenlanske presse. beskriver hvordan samsø har gennemført en grøn udvikling.

http://outside.away.com/outside/destinations/200702/samso-denmark-1.html

når man ser CNN eller BBC world her i de sidste 1-1½ år der er der næsten kun reklamer om vedvarnede energi. udlandet er ved at se at det er både realistisk og sansynligt at kunne drive et højt civiliceret samfund på vedvarnde energi uden at vi bliver fattigere. Ja både du og jeg ved at conny hedgaard har snydt på vægten når hun siger at danmarks vægst er resurce neutral. men det er stadigt en kendsgærning at det er muligt at drive danmark med ca 45-60% Vedvarnde energi uden at vi faktisk taber penge reelt vil vi tjæne på denne overgang. jeg er optimist fordi at vores overleves instinkt er så masivt vi keder medicinen vi ved hvad det kræver. og befolkningen er ved at være beaberet til at kunne klare denne refom pakke.

http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p07_det_fremtidige_danske_energisystem...

Tro ikke at jeg er så naiv at jeg ikke ved at det kommer til at koste os en nedgang i vores levestandart, men spørgsmålet er om vi ikke ender med et liv med en bedre livskvalitet. faktisk er den økonomiske krise der nu er ved at tegne sig som sendt fra himlen. nu har vi muligheden for at kunne gennemføre alle de reformer det er nødventigt at gennemføre imens at økonomien er i knæ nu vil økonomien igen begynde at få luft når vi mærker overgangen til en co2 neutral fremtid med VE. Dette vil skabe så mange nye jobs i sektore som vi ikke har set potintialet i endnu.

Nej jeg er overbevist om at vi nok skal vende skuden og rette problemerne op. problemet er primært det ukontrolredede frie markdet som jeg har tidligere beskrevet i denne debat. Det er primært et politisk problem der kræver politiske løsninger hvor vi har mindre markdet.

MVH

martin

Bjørn Holmskjold skriver:
"Skal menneskeheden overleve skal den mod sin vilje påtvinges en forandring mod det lavteknologiske. En så drastisk samfundsændring kommer forudsigeligt ikke til at ske af frivillighedens vej. For forstand vil møde en psykisk betinget uforstand. Af samme grund hverken kan eller skal der udelades nogen midler, der kan betinge en sådan samfundsændring. Derfor kan end ikke de mest drastiske tiltag lades ude af betragtning. For selv de mest drastiske tiltag vil være at betragte som ubetydelige, set i forhold til det psykiske vanvid, mennesket allerede nu betinger sig selv i form af en stadig mere karakterafvigende adfærd, og de uoverskuelige konsekvenser, som i logisk konsekvens af det psykiske forfald, helt forudsigelige vil afstedkommes i form af økologiske sammenbrud. Med de meget fatale følger, som det vil få for livsgrundlaget, det vil sige naturen, og dermed for menneskehedens overlevelse." slut.

---

Bjørn Holmskjold, hvori består væsensforskellen mellem dit udsagn og Pol Pots ideologi ? Du taler for en tilbagevenden til lavteknologi, ganske ufrivilligt. Er du en anti-demokratisk demagog, der ønsker et fascistisk styre?

med venlig hilsen
Lennart

her er vi helt 100% enige Lennart

Jeg undlod bevist at slukke lyset igår kl 20-21 af precist samme årsag.
det løser ikke problmet med mørket. at prædke at vi skal slukke lyset.

Bjørn du ønsker en utopi.

Det er muligt og realistisk at ændre vores liv, uden at vi forbrugere flere resurser. lovgivning med målsætninger er svaret på vores problemer.

Se exembelvist en co2 moms. den vil vende automatisk forbruget væk fra forsil energi over til vedvarnde energi, uden at du og jeg bemærker det helt enkelt ved at bruge markdet som katalysator for denne udvikling.

Jeg er moderne praktisk sjocialist der ikke underkender markdes økonomien det er det ukontrolerede markdet som jeg underkender ikke selve taken om et "frit markdet" et mardet skal være frit men inden for de grænser som der er sat politisk, dette er den civiliseredede måde at ændre verden. nu har vi ciliicationen måder at være hårde overfor milliø syndere. exembelvist så mener jeg at de rederier der beorder at deres kaptejner skal tilældigt tømme deres restolie tanke i dansk farvand helt enkelt gør du det så ejer du ikke længer dette skib det er nu et dansk skib. og kaptejnien og maskinmesteren må lige holde 2-3 års "ufrivlig ferie" i et dansk fængsel. nogenlunde efter dette nivue vil jeg straffe bevist milliø svineri er det være end det så har jeg ikke noget problem med at give 3-8 års fængsel eller samme nivue som beviste svindere kan få i fængsel, jeg sammenligner økonomisk svindel med økonomisk svindel.

At gøre og sige lige som dig bjørn er, helt enkelt at opgive at løse opgaven på forhånd. og det løser intet.

Prøv og tænk vi forbruger ca 50% af vores energi forbrug ved simpel opvarming her i danmark vi kan isolere vores huse bedre og reducere dette behov med optil 50-70%

Helt enelt ved at opstille krav og lovgivning kan det blive umuligt at få bygge tiladelse til huse der ikke møder krav som der er som denne.

Uden at gøre specielt meget er det også muligt at opgradere den existerede bolig masse så den forbruger 50-70% mindre energi end nu. staten kan gøre den udvikling mulig ved at indføre bolig skat der er variabel efter husets varme forbrug, og samtidigt give et hul der åbner for at fiancering hvor staten garantere de lån som boligejerne nu skal tage i deres huse. Se dette vil sætte gang i økonomien igen men bare eng grøn økonomi.

http://www.berlingske.dk/article/20080301/bolig/703010021/

I Danmark kan vi bygge vindmøller de er effektive til at producere strøm, vi kan lave decentrale kraft varmevæker vores huse der har naturgas fyr idag kan udskifte dem med brænsels celler, der kan fyeres med biogas, samtidigt laver vi en elopvarmet infrastruktur der udnytter el overskudet ved at gemme den i brint som der kan opblandes med biogasen, til "hytan".

i udlandet har vi blant andet sol tårn teknologien. hvorfor ikke stjæle 50-100/10000 kvadrat km af flere ørken områder i verden hvor varmen er konstant, ved at bygge sol tårn efter den model som set i denne utube, så der der produceres så meget energi som vi behøver i fremtiden,

http://www.youtube.com/watch?v=0tWlP0knKQU&feature=related

verdens problemer er meget enkel

1:

religion, ligeså længe at der er religiøse fanatikere som paven der siger fød bare mange flere børn og brug ikke kondom, eller abort se dette udsag er om noget en synd i en verden med et problem med over befolling. i min verden er kristen dommen og islam precist lige uansvarlig i deres løsnings modeller og de er ganske lige tåbelige

2:

Det frie markdet, kontrolere markdet, kunne det ikke betale sig at foruene så ville man søge andre løsninger. beskat dem der ønsker at gøre det aligevel og send deres røv i fængsel. Når de bryder vores civilisations love og beslaglæg deres formuer. kun et kontroleredee markdet kan skifte overtil en vedvarnde løsning og der er løsninger nok.

3: vores koncervatisme. nej vi kan da ikke køre i en elbil den lyder ikke som den gamle bil vi kørte og nej nu skal vi tænke på at der er rækkevide i elbilen, øøø hvad med at løbe tør for benzin er det ikke en ligeledes begrænset rækkevidel. behøver vi virkeligt biler der kan køre 800 km pr tur.
hvis ikke fødevarene er pakket sådan ind som vi nu keder det så er det ikke rigitgt derfor kan vi ikke skifte om til en ny fremtid. nej vores egen syn på at alt skal være som det altid har været er også et stort problem.

men her kan reklamer hjælpe. Bliver det at køre i en elbil det samme som at ha sex med unge smukke kvinder. så vil alle unge mænd naturligt ønske en elbil.

vi skal reformere os til fremtiden. og vi har den bedste tid i vente til os der ude.