Læsetid: 4 min.

Jeg gik mig over sø og land

Opskrift på hvordan man finder ud af, hvor man hører hjemme. Og om hvordan Mor har kørt danskerlinjen fra udlandet i seks år med rugbrød, risengrød og Sigurds Bjørnetime for fulde gardiner
Der har aldrig manglet flag på fødselsdagskagen, æbleskiver til jul, fastelavnsboller i februar og amagermader som morfar laver dem. Men hvor er det også trist, at de der indvandrere fortsat dyrker hjemlandets forældede bondekultur, som de er rundet af. Barnet er ikke skribentens eget. Model

Der har aldrig manglet flag på fødselsdagskagen, æbleskiver til jul, fastelavnsboller i februar og amagermader som morfar laver dem. Men hvor er det også trist, at de der indvandrere fortsat dyrker hjemlandets forældede bondekultur, som de er rundet af. Barnet er ikke skribentens eget. Model

Sif Meincke

28. marts 2008

Hvor er det også trist, at de der indvandrere fortsat dyrker hjemlandets forældede bondekultur, som de er rundet af. Deres etniske landsmænd moderniserer jo i storbyerne, mens de andre - dem vi trækkes med - sidder som tørklædebefængte rurale fodslæbere og romantiserer heroppe hos os i Det Kolde Nord.

Ikke sandt ?

Det kender jeg godt. Mine børn lever nemlig (også) et sted i 1970'ernes og 1980'ernes Danmark mentalt. Uden at de ved det. I seks år har overtegnede været udlandsdansker, og børnene føler sig efter eget udsagn pæredanske på trods af, at kun den ældste på nu 11 har konkrete minder om sit fædreland.

Jeg, en nordmand

Hvordan er det sket? Et kort vue hen over samlingen af bøger, dvd'er og gamle videokassetter giver en del af svaret.

Der findes ikke noget afsnit af Sigurds Bjørnetime, Bamse og Kylling, Kaj og Andrea, Cirkeline og så videre, som vi ikke har set. Ikke nogen Gyldendals Børneklassiker, vi ikke har pløjet os igennem. Fra Palle Alene i Verden til Halfdan Rasmussens ABC og Emil og Pippi (som jo er svenske, men prøv at sige det til mine børn) - og Bennys Badekar og Cykelmyggen Egon.

Går vi en aldersklasse op, har vi Otto er et Næsehorn, Gummi Tarzan, Orla Frøsnapper, Krummerne, Min søsters Børn og så videre. Sidste år indkøbte jeg i et anfald af nostalgi bl.a. Zappa, Lars Ole 5. C., Kundskabens Træ - ja faktisk hele rækken af Niels Malmros' og Bille Augusts film.

Det er dyrt at være dansker uden for Danmark.

Nå - men alt dette er konsumeret med et enormt antal rugbrødsmadder, portioner risengrød, fødselsdagslagkager med flag og morgensang, æbleskiver til jul, fastelavnsboller i februar og amagermadder, som morfar laver dem.

Mens min engelske mand har set målløst overbærende, smilende på. "Er det ikke nordmændene, der er så nationalistiske," spørger han venligt, og jeg hvæser "jo, de er da meget, meget værre."

Skriv mig på listen

Hvad mere ? Jo, fra 2005 har jeg holdt min snart treårige hjemme fra de "indlæringsorienterede og stillesiddende franske vuggestuer" (citat - mig selv - ja, ja, som man heller ikke kan få plads på, skal det tilføjes).

I stedet er han blevet udstyret med en række søde danske aupair piger.

Resultat: Han taler et udmærket dansk, som er lige så ubrugeligt, når han skal starte i fransk børnehave til sommer, som de dansk-tyrkiske eller arabiske treårige vil finde, at deres modersmål er, når de møder op i deres daginstitutioner. Min lille søn er begavet og sjov og veltalende - og forkælet. Og helt uvant med at tage imod kollektive beskeder.

Jep - skriv mig på listen over indvandrerkvinder, som holder deres børn hjemme så længe som muligt, så de får svært ved at integrere sig og halter bagud med opholdslandets sprog.

Modersmål

Og se på min 11-årige pige, der kun har ét ønske for fremtiden (selvom hun nu ikke lige frem har noget imod, at familien fra august vil opholde sig nogle år i Washington DC): "At vi vender hjem til Danmark til sidst."

Vendingen 'hjem' registreres med et overbærende smil af min bedre halvdel. "Hjem er der, hvor ens seng står," påstår han.

Og når jeg emsigt udfritter ungerne om, hvilket sprog de drømmer på - bare for at tjekke om dansk fortsat er førstesproget (uanset at jeg rationelt ved, at de taler fransk og engelsk hele dagen i skolen), svarer min mand mig beroligende, at man skal se på, hvilket sprog de små anvender, når de er i krise, for at finde svaret.

Den er god nok. Hvis de slår sig, bliver rigtigt bange eller er syge, slår de uvægerligt om i dansk. Hvilket dog kunne have med at gøre, at min mand:

1. aldrig er hjemme, hvorfor det er svært at bruge ham til at sætte plaster på noget som helst.

2. lider af en fobisk angst for læger.

Før læseren anbringer mig i en nationalistisk populistkasse sammen med Villy Søvndal, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke fatter, hvordan det er kommet så vidt. Jeg opfatter mig selv som en moderne europæer. Udtaler tit hovedrystende til mine ikkedanske venner, at mit hjemland uheldigvis er blevet lidt af et kedeligt og lukket stammesamfund. Rigt, bevares, men med en ubestemmelig hengemt lugt af plejehjem og sure sokker. Jeg savner ikke grå regnvejsmorgener, sure mennesker uden køkultur i ubestemmeligt tøj fra Bilka, eller trækprocenterne. Eller DR1, når man nu har BBC.

Hvad er det så, der er på spil ? Noget med identitet, rødder, trangen til at høre til og føle sig hjemme; og duften af barndom, som vi er mange, der gerne vil genskabe for vores egne unger. Man fristes af en af Søren Krarups yndlingsteser - citeret efter hukommelsen - den med, at det er umuligt at elske 'menneskeheden,' at man kun 'ægte kan føle for' konkrete mennesker og sin egen historie. Men den kamel kan en selvproklameret åbensindet kosmopolit, der glad spiser sushi og baguettes og helst læser britiske aviser, ikke sluge. Uanset at hun samtidig altså synger sit hjemlands vemodige sange og disker op med bagværk fra en svunden generations tid.

Pladsen løber ud. Men løsningen på dilemmaet må være den postmoderne: den med de mange sideordnede identiteter, der glad og afslappet sameksisterer i den enkeltes sind.

Puha - så slap vi for at have dårlig samvittighed også i dag. Rugbrød i Paris eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu