Læsetid: 2 min.

God kamp

Tag det som en hyldest
Tag det som en hyldest
Kultur
8. marts 2008

Åh, Gud! udbryder du. Ikke at du ligefrem er forarget, men det havde du alligevel ikke regnet med. At få stukket et billede af den beskaffenhed i synet fra morgenstunden - og så på Kvindernes Internationale Kampdag. Med sådan en close-up på bagsiden kan børnene ikke ligge på gulvet og lege med avisen i weekenden. Så må de muntre sig med Børsen i stedet.

Før jeg tager hul på en gennemgribende billedanalyse, vil jeg gerne sammenfatte billedets historie. Trods den fotografiske realisme er der tale om et berømt maleri, som den franske billedkunstner Gustave Courbet (1819-77) malede i 1866. L'Origine du Monde (Verdens oprindelse) er oprindelig et stykke bestillingsarbejde fra en hovedrig tyrkisk-egyptisk diplomat med smag for det, man i dag ville kalde 'det frække'. Khalil Bey, som han hed, hængte det lille maleri bag et grønt betræk i sit soveværelse. I de næste 130 år skiftede det hænder mange gange, men var hele tiden genstand for en kuriøs diskretion. Courbet, der ellers gjorde, hvad han kunne for at tiltrække sig opmærksomhed, havde hverken dateret eller signeret det, og han omtalte det aldrig i sine breve.

Da forfatteren Edmond de Goncourt fik fingre i Verdens oprindelse i 1889, lå det skjult bag et andet Courbet-maleri i en dobbeltbundet ramme. Da maleriet i 1913 kom i den ungarske kunstsamler baron Ferenc Hatvanys varetægt, gemte han det langt væk. Psykoanalytikeren Jacques Lacan havde det senere hængende bag et skydepanel i sit arbejdsværelse. I dag kan man normalt se billedet i samme rum som Manets Frokost i det grønne på Musée d'Orsay i Paris, hvis det ikke er på turné.

Belønningen

Nu til fortolkningen. Ja, jeg ved ikke rigtig. Der er jo ikke meget, som er overladt til fantasien. Hvad skal man mene? Courbet malede mange nøgne damer, men her er hans sensuelle penselarbejde så at sige ført ud i yderste potens.

Nu skal jeg ikke berøve læseren for fornøjelsen ved selv at gå på opdagelse, men hvis man kigger nøje på den hårdt optrukne vertikale sprække midt i motivet og lader blikket følge rundingen med de lyserøde gemmer opefter, falder belønningen prompte: Øjet finder hvile i det mørke og gådefulde areal, som udgør modellens dunagtige kønsbehåring. Den amerikanske forfatter John Updike sammenlignede engang netop dette sted på Verdens oprindelse med blækklatten i en Rorschach-test.

Nogle læsere har måske bemærket, at der står noget på damens inderlår. Jeg må indrømme, at det er mig, der har skrevet det. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg gjorde det vel for at peppe Courbets gamle skilderi lidt op. I dag skriver mange kunstnere på deres malerier for at give den gas. Det er min hyldest til feminismen. Hvad betyder det? 'Al' er mig bekendt et fornavn (Al Capone) og 'dente' er vist noget med dentalhygiejne. Bevæbnet til tænderne, måske.

Det er Gustave Courbets hyldest til kvindesagen. Jeg skulle hilse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her