Læsetid: 5 min.

Ih, hvor jeg dog savner dig...!

Hvorfor kan forældrene ikke lade deres børn være i fred, mens de er væk på lejrskole eller koloni?
Afbrydelse. Når børnene er på koloni, er opringeningerne hjemmefra oftest en afbrydelse - og de tager sjældent afsæt i barnets behov.

Afbrydelse. Når børnene er på koloni, er opringeningerne hjemmefra oftest en afbrydelse - og de tager sjældent afsæt i barnets behov.

Lars Hansen

Kultur
7. marts 2008

"Dødningeriddernes borg er ude ved Stenen!" råber anføreren, og Dødningeridderne løber ind mellem træerne, mens Luftheksene og Blodelverne begiver sig i andre retninger. En Dødningeridder bliver kaldt tilbage, for der er telefon. Han skynder sig, svarer stakåndet og så kort som muligt på fars spørgsmål om, hvordan det går på kolonien. Da han efter nogle minutter kommer ud på pladsen igen, er den øde. Han styrter af sted ud mod Stenen for at indhente legen.

Når forældre ringer op til deres børns mobiltelefoner, afbryder forældrene det samvær, børnene er i. Det kan fungere godt i hverdagen, når børn skal kaldes hjem fra kammerater, men det kan give anledning til unødig savn og hjemve, når børnene er på koloni eller lejrskole. Ligeså hvis delebørn ofte kontaktes af den forældre, de ikke aktuelt er hos.

For nogle børn på lejrskole eller koloni kan det være svært at komme i gang med at lege igen efter en samtale hjemmefra. De er blevet afbrudt i det, de var optaget af, og er blevet ført på andre tanker - om det derhjemme. Tanker, der kan give hjemve. Imens har de andre børn videreudviklet legen. Det barn, der blev afbrudt, skal både finde tilbage til legens univers og indhente de forandringer, legen har undergået i mellemtiden.

I løbet af de kommende uger vil mange skolebørns-forældre få mulighed for at melde deres børn til koloni i sommerferien. Næsten alle forældre vil opleve, at deres børn kommer på lejrskole et par gange i løbet af skoletiden.

Lærere og andre, der frivilligt eller lønnet tager med børn på feriekolonier og lejrskoler, klager ofte over, at forældre kan gøre turene vanskelige. Nogle forældre ringer til deres børn flere gange på ture, der varer få dage. De afbryder børnene i deres aktiviteter på turen og bidrager ofte til, at børnene får hjemve. Nogle forældre respekterer ikke, at der er udmeldt bestemte telefontider, og nogle bliver vrede og insisterer på at komme til at tale med deres barn, selv om personalet fraråder det på det aktuelle tidspunkt.

Jeg er en dårlig forælder

Hvorfor ringer forældrene? Savner de deres barn, når barnet er væk i f.eks. fire nætter? Tror de, at barnet har behov for at blive ringet op?

Det er sandsynligt, at en del moderne forældre har svært ved at slippe deres børn. I nutidens samfund har de fleste forældre valgt at få børn som del af et livsprojekt. Børn er både ønskebørn og statussymbol, der viser, at forældrene kan skabe en rigtig familie, som regel kombineret med et aktivt arbejdsliv. De seneste år er der kommet en mangfoldighed af bøger, magasiner og tv-programmer, der oplyser forældre om, hvordan de skal være gode forældre. Forældre bliver desuden vurderet ud fra, hvor godt deres børn fungerer, og hvor passende forældrene engagerer sig i børnene, både af andre forældre og af personalet i de forskellige institutioner, de fleste børn går i.

Derfor kan det være svært for mange forældre at forene forældreidentiteten med at slippe børnene i den tid, familien plejer at være sammen. De kan føle, at de savner barnet og er dårlige forældre, hvis de ikke jævnligt taler med barnet, selv når det er i gode hænder på koloni eller lejrskole. Disse følelser kan også melde sig, hvis kernefamilien er brudt op og to forældre må skiftes til at være sammen med et fælles barn. Den forælder, der ikke har barnet hos sig, kan føle savn og tab af forældreidentitet.

Kontakt til barnet kan være et forsøg på at fastholde forældreidentiteten og mindske savnet. Kontakt til barnet, der er på koloni eller hos en tidligere partner, kan derfor være udtryk for et behov hos forældrene og samtidig fungere som kontrol af de voksne, der pt. har ansvaret for barnet.

Barnets behov

Har børn på koloni behov for at blive kontaktet af forældre? En undersøgelse af hjemve hos børn på lejr viser, at forældre kan bidrage til at forebygge hjemve hos deres børn. Det sker, når forældre har forberedt barnet på, hvad det vil sige at være på lejr/koloni, har ladet barnet øve sig i at sove andre steder end hjemme, og udtrykker tillid til, at barnet vil have det godt på kolonien. Desuden forebygges hjemve ved, at børnene kan skrive hjem, men forældrene ikke kontakter børnene undervejs.

At de fleste børn i dag har mobiltelefoner, gør det sværere at fastholde, at børn på koloni er deltagere i turens fællesskab og kan trives fint uden at blive mindet om hjemmet med korte mellemrum. For år tilbage kunne forældre, hvis der var særlig grund til det, ringe til koloniens telefon i et bestemt tidsrum. I dag kan børn med egen mobiltelefon kontaktes døgnet rundt. På mange kolonier begrænses telefonbrugen ved, at mobilerne i praksis er indsamlet og blot udleveret til børnene i det samme tidsrum, som kolonien har udmeldt telefontid. Dermed kan rigtig mange børn få opringninger samtidig. Mobiltelefonerne er med til at skabe en kultur, hvor det bliver underligt at være et barn, der ikke får opkald fra forældre. Nogle børn, der bliver ringet op, kommer til at savne forældre og hjem. De børn, der ikke bliver ringet op, kan føle sig glemt af forældrene og derfor savne en opringning, fordi mange af de andre børn bliver ringet op.

.. og delebørn

Også delebørn kan få afbrudt hverdagen og samværet med den forælder, de er hos, hvis den anden forælder ofte ringer. Samtidig kan forventninger om, at 'den anden' forælder skal ringe, skabe behov for telefonkontakt hos barnet.

I begge tilfælde kan forældre skabe savn og behov for forældrekontakt hos barnet, når forældrene ikke respekterer, at børn har det bedst i den sammenhæng, de befinder sig i, uden forældrenes konstante fjernkontrol.

Telefonkontakt kan bidrage til at afhjælpe savn og hjemve, når kontakten har udgangspunkt i barnets savn og behov for kontakt. Hvis forældre ringer til ungerne for at blive bekræftet som gode og savnede forældre, er det børnene, der udsættes for savn og hjemve for at tilfredsstille forældrenes behov.

En kvinde har fortalt fra sin barndoms erfaringer med at blive sendt på koloni under Anden Verdenskrig: "Vi græd alle sammen, så længe vi kunne se vores forældre inde på perronen. Når toget kørte, og de var ude af syne, så holdt vi op og havde det dejligt resten af turen."

Anne Maj Nielsen er cand.psych. lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her