Læsetid: 10 min.

Kan en milliard kinesere tage fejl?

Bogmarkedet i Kina boomer, og hver dag bliver millioner af bøger langet over disken i butikker på størrelse med små danske provinsbyer. Kinesisk litteratur har aldrig haft det bedre - eller værre. For mens mange kinesere nyder, at litteraturen er blevet mere underholdende, anklages forfatterne for at forpasse en historisk chance for at kritisere det kommunistiske styre i Beijing
Letlæst. 22-årige Hong Lei Wong (th.) er sammen med sin jævnaldrende, boblepustende veninde fast gæst i afdelingen for romantisk ungdomslitteratur. Triviallitteratur mener litteraterne, men, 'min hverdag er seriøs nok, som den er,' siger Hong. 'I fritiden vil jeg have lov at drømme.'

Letlæst. 22-årige Hong Lei Wong (th.) er sammen med sin jævnaldrende, boblepustende veninde fast gæst i afdelingen for romantisk ungdomslitteratur. Triviallitteratur mener litteraterne, men, 'min hverdag er seriøs nok, som den er,' siger Hong. 'I fritiden vil jeg have lov at drømme.'

Sharron Lowell

27. marts 2008

Du kan ikke undgå dem. Dit hjem er fyldt med dem. Du bærer dem på dine fødder og på din krop. Det drejer sig om tre små ord: Made in China. Med en blanding af planøkonomi og uhæmmet kapitalisme er Kina i fuld gang med at erobre verdensmarkedet - med kondisko, sportstøj og hårde hvidevarer i lasten.

"Men hva' mæ' kulturen," som Poul Henningsen i sin tid spurgte. Den er også på vej. Ikke i samme omfang og tempo. Men på vej. Herhjemme har filmene Hero, House of flying daggers og Tiger på spring - drage i skjul af de kinesiske instruktører Zhang Yimou og Ang Lee foreløbig haft premiere. Samtidig er der også stigende interesse for moderne kinesisk samtidskunst, hvilket blev understreget af Louisianas forårsudstilling, Made in China, som sidste år trak 122.000 besøgende.

Men hånden på hjertet. Hvem kan nævne tre, to, eller bare en enkelt moderne kinesisk forfatter? Nej, vel. På trods af den tiltagende kultureksport er kinesisk litteratur stadig en lukket bog for de fleste. Og ikke uden grund. Ifølge Undervisningsministeriets undervisningsportal, EMU, er blot 48 kinesiske værker indtil videre oversat til dansk - en pauver afsætning for et land med en 5.000 år gammel kulturtradition og 1,3 milliarder indbyggere. Spørger man Danmarks førende kender af kinesisk litteratur, professor i kinesisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet Anne Wedell-Wedellsborg, er det dog ikke helt uretfærdigt, at de fleste af samtidens kinesiske forfattere forbigås i tavshed:

"Markedet har totalt overtaget i Kina, og det har betydet en næsten ensidig fokusering på salgstal og bestsellerlister," siger hun.

På den ene side bliver der solgt flere bøger i Kina end nogensinde før, og udbuddet af nye udgivelser og genrer topper. På den anden side er kvaliteten af udgivelserne sunket til langt under minimumgrænsen, mener hun:

"For eksempel er der opstået en vældig industri af forfattergrupper, der på 14 dage skriver en roman over de skabeloner, folk elsker. Med sex og vold som basisingredienser," siger Anne Wedell-Wedellsborg, der mener, de senere års kommercialisering af bogmarkedet nu er godt på vej til helt at udgrænse kinesisk kvalitetslitteratur til et randfænomen:

"Det, der sælger, er triviallitteratur. Tidligere var der kinesere, som slet ikke læste bøger, fordi litteraturen var for besværlig og for seriøs. Nu hvor udbud følger efterspørgsel, kan alle få lige præcis det, de vil have. Og de fleste vil bare have ren underholdning".

Underholdning frem for alt

"Jeg læser for at blive underholdt," bekræfter den 22-årige Hong Lei Wong, da Information træffer hende i Shanghais største 'Book City', som med 10.000 kvadratmeter fordelt på syv etager helt og aldeles lever op til sit navn. Hong Lei Wong fortæller, at hun arbejder 60 timer om ugen som mellemleder i et kinesisk stormagasin. Når hun endelig har fri og tid til at læse, skal det derfor være let. Og Hong Lei Wongs interesse for de letlæste romantiske hverdagsfortællinger om livet som studerende i gymnasiet og på universitetet deles af mange. Piger og unge kvinder flokkes om hylderne i 'Book City' med de seneste udgivelser inden for genren, mens en endnu større - og kønsligt mere blandet - forsamling søger mod området for nye kinesiske gyserhistorier. De fylder næsten halvdelen af anden sal og dominerer samtlige af månedens salgslister:

"Måske går jeg ubevidst efter historier om den ungdom, jeg synes, jeg selv er sprunget over. Jeg ved det ikke, men under alle omstændigheder kan jeg ikke se, hvordan de klassiske værker har ret meget at gøre med mit liv som ung i Shanghai i dag," forklarer Hong Lei Wong.

Kvalitet eller ej. Dårlig smag eller ej. Hvordan man end måler og vejer det, er det et faktum, at det kinesiske bogmarked aldrig har været mere rummeligt. Genreudbuddet er større end nogensinde, og antallet af bogudgivelser slår konstant nye rekorder:

"Alt efter hvordan man ser på det, så har kinesisk litteratur aldrig haft det bedre - eller værre," forklarer Jiang Li, der er litterat og samtidig ansvarlig for pressehåndteringen i 'Book City's' otte afdelinger i Shanghai:

"Forlagsbranchen boomer, forfatterne sælger og tjener bedre end nogensinde, og med det massivt voksende marked både på tryk og på nettet får forfatterne i stigende grad mulighed for at skrive, hvad de vil. Men for en litterat er det også lidt sørgeligt at se, at der meget sjældent udkommer en substantiel bog, der i litterær kvalitet er i nærheden af det, vi så i 80'erne. For slet ikke at snakke om tiden før 1949."

Elendigt skrivende kujoner

Jiang Li står ikke alene med sin bekymring på den seriøse litteraturs vegne. En af verdens førende eksperter i kinesisk sprog og kultur, tyskeren Wolfgang Kubin, der er alment kendt blandt litteraturinteresserede i Kina, satte brand i litteraturdebatten i slutningen af 2006, da han i flere interview - først i Tyskland og siden over for kinesiske medier - erklærede, at nutidens kinesiske romanforfattere er elendige, ensidigt kommercielle og i øvrigt nogle kujoner.

Kubin mere end antydede, at nutidens kinesiske forfattere forsømmer deres rolle som samfundets 'samvittighed', og helt har gjort knæfald for såvel censuren som det lukrative marked. Den slags 'anti-Kina kommentarer' får typisk kinesiske bloggere til at fare i blækhuset efter de helt store skrifttegn, men paradoksalt nok gav flertallet af debattørerne denne gang Kubin ret - dog med det forbehold, at det er "let at kræve modig, politisk kinesisk litteratur, når man sidder som oversætter i Tyskland," som gyserforfatteren Zhou Dedong - af mange anset for 'Kinas Stephen King' - udtrykker det overfor Information:

"I sidste ende må det bero på forfatternes egne evner og drivkraft, hvilke bøger de skriver. Jeg synes ikke, man kan fortænke folk i at levere de varer, der efterspørges," siger Zhou Dedong.

Kaster man et blik på de kinesiske bestsellerlister, er tendensen klar: Listerne domineres af fantasy, horror og ungdomsromaner om kærlighed, sex og identitetskriser i det nye Kinas metropoler. Især er mange forfattere i begyndelsen af 20'erne blevet populære på at skrive ego-romaner, der handler om dem selv og deres mangel på værdier og faste ståsteder i et fluktuerende storbyliv. Zhu Wens seneste I love dollars, der netop er udkommet på engelsk, er blot endnu et eksempel på romaner, der på forskellig vis tematiserer rastløsheden og den evige forandring i storbyerne. Strømningen har meget sigende fået betegnelsen 'nedrivningsromaner' - fordi ideen om 'den konstante forandring' henter sit symbolske udtryk i de nedrivninger, der hver dag finder sted i Beijing og Shanghai for at gøre plads til nye byggerier. Forandringer.

En historisk chance

Skærer man det kinesiske bogmarked over én kam er den mest iøjnefaldende tendens dog det forhold, at den politiske kritik glimrer ved sit fravær - og den udvikling ser den berømte eksilpoet Yang Lian (f. 1955) på med stor bekymring. Yang Lian flygtede selv ud af Kina efter massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989 og er i dag bosiddende i London. Han mener, den yngre generation af kinesiske forfattere har forpasset en historisk chance for at bruge markedskræfterne imod det kommunistiske styre i Beijing. I stedet har man fået en uhellig alliance mellem kommunistpartiet og den accelererende kommercialisering, mener han:

"I begyndelse gav kommercialiseringen løfter om større frihed til at bryde med kommunistpartiets politiske kontrol. Men markedet har i stedet gjort forfatterne mere selvcentrerede og fået dem til at glemme alle de politiske ideer til fordel for økonomisk succes," siger Yang Lian, der mener, den største udfordring for kinesiske forfattere i dag er at frigøre sig fra den kommercielle tvang:

"Hele strukturen bag den kinesiske samtidslitteratur er usund. Litteraturen repræsenterer ikke seriøs tænkning, men udelukkende penge. I realiteten er der derfor slet ikke nogen selvstændig kinesisk litteratur tilbage".

Forfatterkollegaen Ma Jian (f. 1953), der er blevet sammenlignet med både Jack Kerouac og Kafka for henholdsvis bogen Red Dust og The Noodlemaker, har ligesom Yang Lian valgt at flytte i eksil i London. Som én af de forfattere, der oplevede massakren på Den Himmelske Fredsplads (Tiananmen Square, red.), er det ham umuligt ikke at være politisk - eller som han selv udtrykker det - kritisk iagttagende:

"Jeg kredser naturligvis om den fortvivlelse, mange i min generation følte efter Tiananmen, og stadig føler. Den følelse af muligheder, vi havde dengang ... og de døre vi efterfølgende så lukke sig overalt i det kinesiske samfund. Det optager mig meget. Men det nye Kina føles fremmed for mig samtidig med, at jeg kender det så godt, og når man ser hvilke forfattere, der har succes med at navigere efter efterspørgslen, så bliver man hurtigt deprimeret over kinesisk litteratur," siger Ma Jian.

Ligesom Wolfgang Kubin mener han, at forfattere har en særlig moralsk forpligtelse til at være folkets talerør og samfundets kollektive samvittighed.

"God litterær fiktion har to sider. Den ene er fortællingen, og den anden er det intellektuelle standpunkt, hvor man vil noget med sin fortælling. Kinesiske forfattere mangler denne afgørende anden side - med mindre man da siger, at det at tjene penge er ambition nok i sig selv," siger Ma Jian.

27-årige Han Han er et af de allerstørste navne i kinesisk populærkultur i øjeblikket. Ikke nok med at han blev en bestseller som 18-årig gymnasieelev og efterfølgende skabte røre ved først at droppe ud og derefter afslå et tilbud om optagelse på det prestigefulde Fudan Universitet i Shanghai; han er også racerkører, sanger og model. Han legemliggør billedet af den respektløse, opmærksomhedssøgende, selvcentrerede unge forfatter, dog med større talent end de fleste andre såkaldte 'jeg'-forfattere. Information får ærbødigst 10 minutters telefontid - max! Han Han har nemlig travlt med testkørsler på racerbanen i denne uge, og det går også stærkt, når han bliver konfronteret med de ældre og udenlandske kritikeres 'klagesang', som han kalder den.

"Hør nu her. Jeg var 17 år. Min første bog gjorde mig velhavende og i stand til at gøre og skrive de ting, jeg har lyst til. Det har jeg gjort lige siden, og det har jeg det godt med. Det er meget muligt, at mange af de forfattere, der sælger godt i Kina i dag ikke intellektuelt står mål med tidligere tiders forfattere, men meget af det var også noget højttravende, pseudoreligiøst og elitært ævl, der ikke giver mening for nutidens unge," siger Han Han.

Han mener i øvrigt, det er temmelig arrogant af kritikere og oversættere helt at afvise de såkaldt 'trivielle' bøger, som millioner køber og holder af, fordi de hellere havde set, der blev skrevet eksplicit politiske og kritiske bøger.

"Det er rigtigt, at stadigt flere kinesere læser bøger som underholdning. Men det er da positivt, og man skal huske på, at mange af vi unge forfattere skriver bøger, som undersøger betingelserne for vores egne liv i en tid med konstant forandring. Det er vigtigere og mere vedkommende for min generation, end det vi kritiseres for ikke at skrive," siger Han Han. "Jeg synes ærligt talt, det er ved at være kedeligt at høre lektioner om, hvad jeg bør og ikke bør skrive."

Ikke et ord om ytringsfrihed

I øjeblikket polerer det kinesiske styre facaden af til OL i Beijing senere på året. Men ser man bag om facaden, er statscensuren i dag "strengere end i 1980'erne", mener eksilpoeten Yang Lian:

"Under den tidligere leder, Jiang Zemin, var det politiske klima meget omskifteligt, og man vidste aldrig helt, hvad der var tilladt og forbudt. Den nye leder, Hu Jintao, siger til omverdenen, at han vil bygge et harmonisk Kina op, men i realiteten har han lavet en hel liste af tabuemner, man ikke må skrive om - som for eksempel Mao, den historiske fremstilling af kulturrevolutionen og sex," siger Yang Lian.

Anne Wedell-Wedellsborg medgiver, at der stadig er emner, som statscensuren ikke tillader, men set i et større perspektiv har ytrings- og trykkefriheden aldrig været større i hele Folkerepublikkens historie, mener hun:

"Man tolererer ikke kritik af topledere med navns nævnelse eller direkte kritik af kommunistpartiet. Men man må for eksempel gerne kritisere ledere på lavere niveauer, ligesom man også gerne må påvise og skrive om korruption og svindel. Der er faktisk en hel litterær genre, der går ud på at skrive korrruptionsromaner med udgangspunkt i virkelige kriminalsager," siger hun.

Trods den bidende kritik af kinesisk samtidslitteratur, er der stadig værker, der er værd at beskæftige sig med, nuancerer Anne Wedell-Wedellsborg:

"Der findes romaner, som er udsprunget af den gode gamle tradition og som både masserne og eliten kan lide. Et eksempel er kæmpebestselleren Brødre, der er skrevet af en kendt kvalitetsforfatter, der hedder Yu Hua. Romanen er i to dele og sammenligner kulturrevolutionen med nutiden, og har den pessimistiske pointe, at de to perioder har ført til det samme: I den første blev folk drevet til absurditeter af politik, mens de nu bliver det af penge," siger Anne Wedell-Wedellsborg.

Hun fortæller, at flere store udenlandske forlag i dag er opmærksomme på, at gennembruddet for kinesisk litteratur i Vesten snart kan komme:

"I øjeblikket får kinesisk kunst mange priser i Vesten. Vi mangler endnu at se noget inden for litteraturen, dels fordi der ikke oversættes så mange værker, og dels fordi kvaliteten endnu ikke har været god nok. Men det kommer snart, tror jeg. For det første har Penguin Books nu udstationeret en talentspotter i Beijing - og forlaget udgav tidligere på måneden Jian Rongs Wolf Totem ('Ulvetotem'), som er den største bestseller i Kina siden 2000."

Og hvem ved? Er spådommen rigtig, vil de mange containerskibe, der hver dag stævner ud fra Kinas store havnebyer, i fremtiden måske ikke kun være lastet med kondisko og hvidevarer men - med kinesisk litteratur.

Serie

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu