Læsetid: 4 min.

Det, der ikke kan undertrykkes

Litteraturens magiske realisme kan for øjeblikket opleves i filmform på ARoS Aarhus Kunstmuseum. Med udgangspunkt i en bandlyst roman fra 1989 skildrer den iransk-amerikanske kunstner Shirin Neshat vilkårene for kvindeliv og kvindelighed i et mandsdomineret diktatur. Måden, hun gør det på, er på en gang surreelt fascinerende og historisk indignerende
Litteraturens magiske realisme kan for øjeblikket opleves i filmform på ARoS Aarhus Kunstmuseum. Med udgangspunkt i en bandlyst roman fra 1989 skildrer den iransk-amerikanske kunstner Shirin Neshat vilkårene for kvindeliv og kvindelighed i et mandsdomineret diktatur
4. marts 2008

Den iransk-amerikanske eksilkunstner Shirin Neshat trak allerede i 2002 et stort antal besøgende til Århus Kunstmuseum med videoværker som det dybt personlige Soliloquy, der skildrer Neshats splittelse som eksil-iraner i New York, og det spektakulære Passage med musik af Philip Glass.

Shirin Neshat kan nu igen opleves på det århusianske kunstmuseum, der siden sidst har fået både nyt navn og større forhold - og dermed mulighed for at udstille det langt mere omfattende videoværk Women without Men.

I dette værk tager kunstneren udgangspunkt i en roman af samme navn, hvis forfatter Sharhnush Parsipur i lighed med Neshat selv er tvunget til at leve i eksil som følge af sin kunstneriske praksis. Parsipurs roman er fra 1989 og indskriver sig i en af 1980'ernes store litterære genrer, nemlig den magiske realisme, som mange formentlig vil genkalde sig hos sydamerikanske forfattere som Isabel Allende og Gabriel García Marquez og såmænd også i dele af Ib Michaels forfatterskab. I denne genre blandes den reale - og ofte politiske - verden med magiske og okkulte fænomener, og Women without Men lader således fem kvindeskæbner udfolde sig i et surreelt univers, hvis historiske ramme er shahens genindsættelse i Iran i 1953.

Ufrie kvindeliv

Undertrykkelse af det kvindelige er et centralt tema i Shirin Neshats kunst. I sit gennembrudsværk, fotoserien Women of Allah fra begyndelsen af 1990'erne, skildrede hun et kvindeliv uden civile rettigheder og afskærmet fra omverdenen af den sorte chador. Kunstnerens umiddelbare afsæt var med andre ord tæt forbundet med det Iran, der blev en realitet efter den islamiske revolution i 1979 - en begivenhed, der sendte chokbølger gennem den vestlige verden, fordi Iran indtil da havde været et vestligt-orienteret, relativt sekulariseret samfund.

Det Iran, som Vesten kendte i årtierne, før præstestyret med ayatollah Khomeini i spidsen overtog den politiske magt i landet, var imidlertid på ingen måde et idealsamfund. Tværtimod hævder både Shirin Neshat selv, og flere historikere og samfundsanalytikere med hende, at årsagen til mange af landets nuværende problemer snarere skal findes i de politiske begivenheder, der udspillede sig i Iran 26 år tidligere. Her blev landets første folkevalgte præsident afsat ved et statskup, der med amerikanske og engelske styrker i spidsen genindsatte den forhenværende shah med henblik på at sikre vestlige olieinteresser i landet.

De kvinder, der skildres i Women without Men, er således i høj grad undertrykte i politisk forstand, men de fastholdes også i en patriarkalsk konservatisme indadtil. Eksempelvis er både den prostituerede Zarin og voldtægtsofferet Faezeh afskåret fra et almindeligt liv med ægteskab og børn, fordi de ikke længere har deres jomfrudom i behold. Omvendt er den ugifte lærer Mahdokht så sygeligt optaget af at værne om sin jomfruelighed, at hun udlever sit brændende ønske om at få børn ved i sin sindssyge at plante sig selv som et træ i jorden. Ironisk nok er de eneste af personerne, der opnår en form for frihed, den døde Munis og den midaldrende enke Farokh Legha, der efter sin mands mystiske død får mulighed for at realisere sig selv.

En anden virkelighed

Farokh Legha er den samlende figur i såvel Neshats videoværk som Parsipurs roman. Dels fordi hun, i kraft af sin alder og ægteskab, er fritaget for det altdominerende krav om seksuel uskyld, der styrer de andre kvinders skæbner. Dels fordi hun ejer den have, hvori personerne i en vis forstand forenes. Det er her, Mahdokht har plantet sig som et træ, spreder sine frø og på den måde løser sit paradoksale dilemma. Det er her, Faezeh forsones med sin skæbne, og Zarin for en tid finder et frirum. Og det er her, Munis indser, at hun må vende tilbage til Teheran for at kæmpe for politisk frihed.

Haven repræsenterer således en slags parallelverden, hvor kvinderne kommer til klarhed med deres skæbne. Den fremstår i Shirin Neshats fortolkning som et hemmelighedsfuldt vildnis, der dels er et oplagt symbol på den undertrykte kvindelige seksualitet, der gennemsyrer fortællingen, dels kan forståes som et billedliggørelse af den islamiske forestilling om dødsriget som en fredfyldt have. Meget sigende knuses den relative idyl omkring Farokh Leghas have ved militærets indtog på stedet.

Det tragiskes æstetik

Til trods for, at de politiske omstændigheder i Iran selv sagt er centrale for Women without Men, er de fem videoinstallationer, der tilsammen udgør værket, ikke først og fremmest at betragte som et stykke politisk kunst. Tværtimod er der i høj grad tale om et værk, der kredser om mere almenmenneskelige problematikker som marginalisering, undertrykkelse og modsætningsforholdene mellem mænd og kvinder, individ og omverden. Af samme grund er værket en ekstremt rørende oplevelse, der især bliver uhyggeligt vedkommende i skildringen af den unge prostituerede Zarin, som med sin anorektiske krop bliver et både aktuelt og universelt billede på den totale afmagt.

Endelig er Shirin Neshats værk i høj grad en æstetisk oplevelse, hvor kunstneren hugger med arme og ben fra blandt andet prærafaelismen, orientalismen og surrealismen, og hvor blændende smukke billeder fryser sig fast i bevidstheden som reminiscenser af et mareridt.

Women without Men er derfor en udstilling, der skal opleves. Ikke mindst fordi den kan fortælle os noget væsentligt om, hvilken betydning systematisk undertrykkelse har for de mennesker, der er tvunget til at leve under den.

Shirin Neshat - Women without Men. ARoS Aarhus Kunstmuseum frem til den 25. maj.www.aros.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu