Læsetid: 3 min.

At kaste sand op i luften

Den prisbelønnede pianist og komponist Jakob Davidsen og hans orkester Mangfoldighed gav fornem release-koncert i København og er klar med endnu en væsentlig pladeudgivelse
Kultur
6. marts 2008

Det var fuldt fortjent, da pianisten og komponisten Jakob Davidsen blev hædret med prisen som 'Årets jazzkomponist' ved Danish Music Awards 2007. Det gjorde han på grund af den pragtfulde cd, han i 2006 udsendte med sit nye og nytænkende orkester, Mangfoldighed. Prisen var i øvrigt også en påskønnelse af Davidsens konsekvente arbejde igennem mange år med at afprøve grænsefladerne mellem moderne komposition og improviseret musik med The Crossover Ensemble på Helios Suite (2000) og Sange (2003). Nu er han så på spil igen med en helt ny cd-udgivelse, Mangfoldighed II - At kaste sand op i luften. Pladen åbner overraskende med en lang sektion udelukkende for soloklaver, hvor Davidsen udfordrer sig selv og lytteren med en række spøjse, kantede og abstrakt legende klaverstykker, der også kan skrue ned og lægge sig som blødt bølgende tæpper af toner. Titelstykket er den pludseligt rykkende åbner med en karsk dramatik. Davidsen, der karaktermæssigt er en rolig, tænksom sjæl, forfalder på ingen måde til lyrisk føleri, men formidler sin klavermusik i stærke og frugtbare kontraster. Koblingen mellem komposition og fri improvisation er umiddelbart flydende og helt organisk. Afgørende for det kunstneriske udbytte er den fornemme formidling og den selvstændige karakter, Davidsen formår at give de enkelte stykker, og som afslører små, nye hemmeligheder ved flere gennemlytninger. Som solopianist er han i høj grad værd at lytte til.

Først henne ved cd'ens niende skæring kobles orkestret på med fire fine stykker. Især den britiske tenorsaxofonist Iain Ballamy høres som solist. I fuldt udtræk er vi oppe i septet-format, der ud over Davidsen og Ballamy her også inkluderer Peter Fuglsang (klarinet), Thomas Caudery (trompet), John Ehde (cello), Nils Davidsen (bas) og Peter Danemo (trommer). Særligt indtryk gør den processionsagtigt voksende "Fruit" og den legesyge og optimistisk boblende "Esther", der afslutter pladen på smukkeste vis.

Savnede vildskab

Det var i lyset af pladen overraskende at høre den nye klavermusik omsat til orkestermusik ved koncerten i Copenhagen Jazzhouse. En skuffelse er gemt i maven over, at vi ved den lejlighed ikke fik bare et par solostykker at høre med Davidsen på flygel. I stedet havde han nyarrangeret fem af sine klaverstykker til hele orkestret - nok også i overvejelse af, at når han endelig havde mulighed for at samle sine håndplukkede musikere fra Danmark, Sverige og England, så skulle vi dæleme også høre dem.

Der var af samme grund nok en vis usikkerhed og fastlåsthed at spore i nodelæsningen og detaljerne undervejs. Hele første sæt var helliget det nye materiale, og man savnede i perioder mere vildskab og spontanitet, selvom John Ehde arbejdede for sagen, selvom Staffan Svenssons trompet klang flot i orkestrets lydunivers sammen med Fuglsangs varme klarinet, og selvom Ballamy efterhånden fik spillet sig op til rytmisk knivskarpe fraseringer og et par rigtig velformede soli. At det nye materiale ikke i orkestral forstand helt er på højde med den første plades, blev også tydeligt ved, at andet sæt bestod af materiale fra netop den. At kaste sand op i luften er muligvis en flygtig beskæftigelse, men det er også en retorisk og humoristisk twist af Davidsens dybt seriøse arbejde med sin musik. Og denne flygtige leg har resulteret i endnu en betydningsfuld udgivelse.

Jakob Davidsen Mangfoldighed, Copenhagen Jazzhouse, torsdagJakob Davidsen: Mangfoldighed II - At kaste sand op i luften (Calibrated)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her