Læsetid: 4 min.

Kunst i den hellige ytringsfriheds navn

Det står skidt til med provokationskunsten, lyder bedømmelsen fra kritikere, som har iagttaget forventelige reaktioner omkring kunstgruppen Surrends seneste udstilling i Berlin
Kunstnergruppen Surrend er uden tvivl provokatører. I 2006 var det Irans præsident Mahmoud Ahmedinejad, der blev ramt af Jan Egesborg og Pia Bertelsens slet skjulte budskab I Tehran Times: 'S-W-I-N-E' under navnet Danes for World Peace. Under en debat om homo-seksuelle på færøerne bragte de annoncen: -Jeg er færing, ergo er jeg skabsbøsse-. Senest var det så den hellige sten i Mekka, der fik en tur i Berlin af kunstner-gruppen Surrend.

Kunstnergruppen Surrend er uden tvivl provokatører. I 2006 var det Irans præsident Mahmoud Ahmedinejad, der blev ramt af Jan Egesborg og Pia Bertelsens slet skjulte budskab I Tehran Times: 'S-W-I-N-E' under navnet Danes for World Peace. Under en debat om homo-seksuelle på færøerne bragte de annoncen: -Jeg er færing, ergo er jeg skabsbøsse-. Senest var det så den hellige sten i Mekka, der fik en tur i Berlin af kunstner-gruppen Surrend.

Hein Juan

10. marts 2008

Provokationskunsten har ikke noget budskab i disse år, og det er den danske kunstgruppe Surrend og frontmanden Jan Egesborg et levende bevis på. Sådan lyder analysen fra en række kritikere, når sammenhængen i de sidste dages mediebevågenhed omkring Jan Egesborgs seneste værk, en plakat af den hellige sten Kabahen, diskuteres. Reaktionenerne fra vrede muslimer var forventelige, både fordi vi har set lignende provokationer før, og fordi vi kender manden, fra hvis hånd udtrykket kommer, lyder vurderingen.

Forfatteren Knud Romer har med skepsis fulgt Jan Egesborgs aktioner de seneste år - fra starten som PR-mand i Danmarks største reklamebureau Kunde & Co. til hans skandaleombruste annonceindrykninger, hvor verdens magtmænd er blevet hængt ud som svin eller pædofile. Selv beskriver Surrend sine aktioner som satirisk kunst, hvor formålet er "at gøre grin med verdens magtfulde mænd og skøre ideologiske konflikter".

Fupkunst

Knud Romer har en anden karakteristik af projektet og af forntmanden Jan Egesborgs kunstform:

"Det er fupkunst. Det benytter sig af det laveste trick, der findes: Skandalisering. Der er ikke noget nemmere end at tage et helligt, muslimsk objekt og kalde det for en dum sten. Det er skandalisering som effekt for at skabe opmærksomhed. Og det er penge værd," siger Romer.

Også adjunkt ved Københavns Universitet, Mikkel Bolt Rasmussen, der har specialiseret sig i politisk samtidskunst, mener, at Surrends kunst opererer ud fra et forventeligt handlingsforløb, der karakteriserer deres kunst som 'opskriftskunst': "Surrend fremfører her et entydigt budskab, hvor man allerede inden start kan regne reaktionen ud."

Mikkel Bolt vurderer værkets kunstneriske værdi:

"Jeg har svært ved at se indholdet i den her plakat. Jeg synes, det er en gumpetung og banal form for kunst, der ikke fører til noget som helst subtilt budskab, men derimod dræber enhver form for dialog. For mig at se har værket ikke noget som helst med kunstneriske undersøgelser at gøre."

Sympati med kunsten

Under overskrifter som 'Ytringsfriheden hyldet på omstridt kunstudstilling' i Politiken 4. marts og 'Museum trodser muslimer' i Ekstra Bladet samme dag blev plakaten forsvaret i landets aviser med henvisning til kunstnerisk frihed og demokratisk ytringsfrihed.

Formanden for Berlins Kunstakademi, Klaus Staeck, betegnede truslen mod den danske udstilling som "fuldstændig uacceptabel" og henviste til, at muslimer i Europa måtte acceptere, "at de ikke kan censurere en kunstudstilling". Ligeledes beskrev ophavsmanden til værket, Jan Egesborg, situationen for Ritzau som "en skandale og et stort nederlag for friheden for kunst i Tyskland og Europa", at "en hob af gale mennesker bare kan forlange at få kunstudstillingen lukket".

Også politikere ønskede at markere, at de støttede op om den danske kunstnergruppe:

"Det er fuldstændig urimeligt, at vi gentagne gange skal trues, når vi bruger vores ytringsfrihed. Vi er blevet pålagt en urimelig selvcensur, og det er blevet et europæisk anliggende," udtalte Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt til Politiken.

Danmark betaler

Knud Romer mener, at den stærke mediedækning og den politiske opbakning til Surrends udstilling er med til at kamuflere de mekanismer, som kunstværket i virkeligheden opererer inden for:

"Ytringsfriheden er ikke en absolut størrelse. Den står til konstant social forhandling. Som tidligere reklamemand burde Jan Egesborg være klar over dette," siger Knud Romer, der selv har erfaring inden for reklamebranchen. Romer understreger, at der i dag, måske mere end nogensinde før, er skarpe grænser for, hvad man må sige, hvem man må henvende sig til, og hvordan man gør det både i reklameverden og i kunstverden.

"Jan Egesborg bruger kunsten som en social indramning af hans ytringer, så de kommer til at betyde mere og andet. Ved at bruge kunstens navn bliver det ikke Jan Egesborg som privatperson, der kommer til at stå til ansvar for de ytringer. Derimod bliver det Danmark, der skal betale prisen, da han med denne slags kunst fører udenrigspolitik på hele landets vegne," siger Knud Romer.

Heller ikke for Mikkel Bolt kan ytringsfrihed som kunstnerisk parameter stå alene:

"Den måde, Surrend i dette tilfælde har beskæftiget sig med ytringsfrihed på, minder for meget om den måde, som den racistiske, højreorienterede offentlighed ytrer sig på. Det dækker over en bombastisk forestilling om, hvad ytringsfrihed er. Surrend bevæger sig i en medieoffentlighed og bruger en velkendt politisk diskurs, uden dog at stille sig kritisk over for den. Det er en sensationspraksis mere end det er en kritisk, undersøgende kunstnerisk praksis, som forholder sig til politiske problemstillinger," siger Mikkel Bolt. Efter lidt overvejelse konkluderer han:

"Jeg er bare ikke sikker på, at det er i medieoffentligheden, at de mest intelligente kunstnere arbejder i dag."

Provokationens fallit

Sensationen er altså kendetegnende for Jan Egesborg og Surrends kunstneriske praksis. Men kunst som sensation kan i sig selv ikke bruges som kvalitetskriterie, påpeger kunstkritikeren og kunsthistorikeren Matilde Digmann.

Hun mener, at Jan Egesborgs værker og aktioner forsøger at følge op på en lang tradition af provokerende kunst, der begyndte med avantgardekunsten i begyndelsen af det 19. århundrede, men i forsøget på at forny provokationskunstens udtryk udsletter værket sin egen værdi.

"Problemet med Jan Egesborgs kunst er, at den ikke i sig selv er særlig provokerende. Derfor er sidste mulighed at henvende sig til en gruppe, hvor man er sikker på, at man vil få den ønskede reaktion, der i sidste ende vil skabe opmærksomhed omkring ens værk og ens navn. Det er det, Surrend har gjort her," siger Matilde Digmann. Hun har senest bidraget med en artikel til Ny Dansk Kunst 07, hvor hun kritiserer kunstneren Christian Hornsleth for at udøve en smagløs selvpromovering. Digmann mener, at Hornsleth og Egesborg er del af en bredere tendens i nyere, dansk kunst, hvis virkemiddel har spillet fallit:

"Deres provokationer ender som en pseudoprovokation, fordi de forsøger at provokere i en offentlighed, der er meget svære at forarge. Kunstværket som provokation, mener jeg, er udspillet."

Knud Romer supplerer:

"Enhver overskridelse er ikke nødvendigvis en kunstnerisk handling. Surrends kunst er ren skandalisering, og skandalen er berømmelsens mord."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Egesborg og Pia Bertelsen er ikke kunstnere men kendte højreorienterde journalister, der uden det mindste kunsterneriske talent alligevel kan få en enorm omtale i den danske verdenspresse ved at kopiere Jyllands Postens koncept.

Den danske pressses rituelle og tvangsprægede forhånelse af muslimerne antager stadigt mere skurile og bizare former...

Heinrich R. Jørgensen

Hvis Surrend mener de er kunstnere, så er de det vel også. Men det Surrend frembringer, har næppe meget med kunst at gøre.

Det pinlige er dog ikke Surrends tåbeligheder, men mediernes håndtering heraf. Og det er mediernes håndtering, der er den største skandale!

Det er sjovt som alle mulige smagsdommere og 'eksperter' kloger sig på, hvad der er kunst og hvad der ikke er. Censur er og bliver censur, uanset hvad disse kloge mennesker så mener. Der er god kunst og der er dårlig kunst, men det har ikke en skid med sagen at gøre. Er Knud Romer kunstner? Er Per Thomsen? Hvem fanden bryder sig om hvad de mener?

"Provokationskunsten har ikke noget budskab i disse år,en har ikke noget budskab i disse år,..Reaktionenerne fra vrede muslimer var forventelige"

"Surrend fremfører her et entydigt budskab, hvor man allerede inden start kan regne reaktionen ud."

Jamen kære sure og smålige kritikere: For al provokationskunst har det altid gjaldt, at reaktionerne fra dem, man provokerer, er forventelige...

"Problemet med Jan Egesborgs kunst er, at den ikke i sig selv er særlig provokerende..."

Jan Egesborgs kunst er netop så provokerende, at den skaber røre og trusler. Det, som kritikerne selv ønsker, er jo bare pseudoprovokationen, som ikke fornærmer en kat.

Offentligheden er selvfølgelig lige så nem at forarge i dag som den altid har været. Det er bare de politisk korrekte kunstnere og kritikere, der er blevet så konforme og reaktionære, at de kun kan præstere deres egne hjælpeløse og forudsigelige pseudoprovokationer, der ikke længere kan forarge nogen og helst.

Knud Romer & Co repræsenterer selv den rene falliterklæring i al deres komiske fornærmethed.

Enig med Erik B.!

Mikkel Bolt vurderer værkets kunstneriske værdi:

"Jeg har svært ved at se indholdet i den her plakat. Jeg synes, det er en gumpetung og banal form for kunst, der ikke fører til noget som helst subtilt budskab, men derimod dræber enhver form for dialog. For mig at se har værket ikke noget som helst med kunstneriske undersøgelser at gøre."

Bolt kunne måske have brug af udtrykket Entartete Kunst?

Skal kunst være en form for dialog?
Den dumme sten er kun et ud af mange potentielt provokerende værker. Faktisk synes jeg det er en interessant ide at udstiile menneskenes dumme ideologier og symboler - som deres respektive tilhængere ophøjer til noget helligt og dermed urørligt. Tanken er bla. interessant fordi Surrend viser at disse ikke er urørlige. Bliver man krænket, bliver man berørt - man må derfor spørge sig selv hvori helliggørelsen ligger hvis den kan spoleres så let?

Men disse betragtninger bør man nok holde fof sig selv i disse dage, det er vist ikke helt comme il faut.

Det er også tilladt at gøre sig dummere, end man behøver, Erik B.: I sig selv kan en sten selvfølgelig være dum (men vi ved det jo faktisk ikke, for tiden sker der jo det, at den døde natur omkring os viser sig faktisk at være temmelig levende og kommunikerende - sidst var det planterne, men mineralerne kan næppe udelukkes); men i en human kontekst er tingene jo ikke blot tingene i sig selv - nej, de er, hvad historie og praksis og tanke har nedlagt i dem. Således er et samtalekøkken ikke blot et samtalekøkken, det er en krigserklæring til din nabo, og på samme måde kan en sten i en bygning i en by på den Arabiske Halvø være ikke blot en tros helligste symbol, men også et vidnesbyrd om religiøs og åndelig aktivitet kontinuerligt på dette sted i mere end 3000 år.
Den dumme sten sidder i en bygning dækket af et sort silkeklæde, der udskiftes hvert år, og som er blevet det fra tiden før Muhammed. I dag bliver den dog fremstillet med inddragelsen af alskens moderne computerstyret design- og væveteknologi.

Det er sært, som den såkaldte provokations"kunst" pludselig er blevet højrefløjens hjertebarn. For det første plejer den del af højrefløjen, der ligger i omegnen af regeringen, da slet ikke at bryde sig om kunst. Idéen om kunstneren som fupmager og statsansat nasserøv og provokatør er altså ikke kolporteret af venstrefløjen, men der imod igen og igen fremført af den yderste højrerfløj med henblik på at afskaffe enhver form for støtte til kunstudøvelse.

Og pludselig har vi så en gruppe selvproklamerede "kunstnere" (dvs mediefolk), der laver fotokopier af billeder af trængte grupper og deres helligdomme, fører dem ind i et billedbehandlingsprogram og tilføjer teksten "dum", for at sætte mesterværkerne i glas og ramme og hænge dem op på en væg...Og hvad sker der? Alle rindalisterne, der for et øjeblik siden tordnede imod "fupmagere", "nasserøve" og "provokation for provokationens skyld", er pludselig forvandlet til kræsne kunstkendere, der falder bagover af benovelse, bare de ser en fotokopi med teksten "dum".

underligt at opleve hvordan venstrefløjen pludselig springer ud som rindalister blot fordi det nu er islam og ikke kristendommen de såkaldte provokationskunstnere tager fat på.

og husk en krænkelse om dagen tjener sagen

Kunst eller ej. Jeg synes ikke, man har ydet værket retfærdighed. Lige til højre for billedet "Dummer Stein" hænger et billede af en ortodosk jøde med titlen "Dummer hut". Hvor er omtalen af denne del af værket? At det ene billede har medført vild opstandelse og dødstrusler; mens det andet ikke har, er da egentlig ganske interessant. Om den kunstneriske værdi er ringere end værdien af eksempelvis lort på dåse overlader jeg tygt til de kloge at afgøre. Men at Jan Egesborg sætter livet på spil ved at hænge et billede op på en væg, synes jeg personlig er langt mere tankevækkende end at nogen kan finde på at skide ned i en dåse.

Disse farlige kunstnere har også helt vildt sønderkritiseret Anders Fogh Rasmussen med intelligent satire bestående af ordene "Anders Fogh - du styrer propagandaen, Familieministeriet og din mand". Og kunstnernes dygtige sekretær har sat ordene rigtig rigtig pænt op i PowerPoint. Når alle Venstres topfolk opdager det, så skal de nok få taget afstand fra disse "kunstnere"...
De blir snarere lige så forvirret som jeg, der også tidligere har efterlyst en fortolkning. Kan nogen af de dygtige kunstkritikere her på siden bidrage med en bedømmelse?

I har ret i, at det netop ikke kun er muslimsk helligdom som smækkes sammen med betegnelsen "dum" på disse fotokopier. Personligt tror jeg da heller ikke at det højere mål med Surrends praksis er at genere en og kun en udfordret gruppe. Målet er at genere ALLE udfordrede og marginaliserede grupper. Men på en plat og dum og alt andet end erkendelsesbefordrende eller dialogskabende måde. Og det gør deres praksis så meget desto mere åndssvag.

En fotokopi af et billede af Pia Kjærsgaard og Pia Bertelsen side om side under overskriften "Dumme Pia" - er det god kunst?

Desuden vil jeg da gerne spørge, hvorfor samtlige indlæg her i informations debattråde ikke er underskrevet med fuldt navn, adresse og telefonnummer? Det er måske, fordi der er folk - både på venstre- og på højrefløjen - der kan finde på at chikanere andre for deres overbevisning, uanset hvad den overbevisning ellers går ud på. Så at tage en trussel mod Jan Egesborg som bevis på, at muslimer skulle være mere barbariske end alle andre mennesker, er simpelthen for dumt.

Jakob Schmidt-Rasmussen vælter atter sine underlige sammensværgelsesteorier ud på nettet, helt frit svævende i luften.
Han beskylder "det samlede borgerskab" for at have "antisemitiske fordomme", som den amerikanske religionsprofessor David Ray Griffin så skulle kunne bekræfte dem i. Kan du ikke lige bevise disse to påstande, inden du rabler videre?
Jakob Schmidt-Rasmussen mener også, at alle der er uenige med ham, nok er "konspiranoide antisemitter", der tror at Mossad og CIA stod bag attentaterne. Samt at det netop er sådanne kredse, der er i færd med at forberede krig eller etniske udryddelser.
Jeps - og lad os endelig slet ikke kikke på de der andre. Dem, som aktivt har skabt adskillige store krige på det seneste, de er jo slet ikke farlige - det er jo en kamp for FRIHED. Som den nævnte kunstnergruppe munter hepper på.

Hvornår har man fået en konstruktiv debat ved at begynde med at håne den man vil diskutere med?

Men du kan komme i medierne og blive berømt og det er måske det , det i virkeligheden handler om!

Hvis Surrend har lavet fupkunst med den dumme sten, hvad laver Knud Romer så? Hvorfor kan Knud Romer ikke give plads for Surrends måde at lave kunst på?
Knud Romer har brugt sin ytringsfrihed og det skal Surrend naturligvis også have lov til. Det er vel ikke kun Knud Romers ord der skal godtages og hans forfattervirksomhed og hans deltagelse i Smagsdommerne?
Det er beklageligt at vi i Danmark nu har flere kunstnere, der vil tage patent på hvad der er rigtig kunst og hvad man kan tillade sig at ytre. Godt at der er kunstnere der kan provokere en forfatter og anmelder som f.eks. Knud Romer. Der skal åbenbart ikke så meget til.
Det gælder både for Knud Romer og Per Nørgaard og en del andre kunstnere, der åbenbart mener at det kun er deres egen kunst, der er rigtig kunst og har en mening om at kunst kun er én ting - de trænger til en omgang provokerende kunst - kunst der kan flytte opfattelser og sætte et spejl op foran de kunstnere, der mener at kun de er rigtige kunstnere og kun de kan skrive, male hvad de vil. Lad dog andre komme til også. Vær gavmild og åben for kollegaer i stedet for at lave en lukket kreds om et bestemt slags udtryk. Skab mangfoldighed i kunstkredse.
Surrend taler ikke kun til religiøse fanatikere - Surrend taler også til og ikke mindst om og til dybt reaktionære kunstnere, der ikke vil lade andre komme til. Naturligvis skal Surrend have lov til at vise sin form for kunst i et galleri på lige fod med alle andre. Hvad har Knud Romer tænkt sig? At Surrend kan få lov til at udtrykke sig, hvis de gør det på Knud Romers måde og ellers ikke?
Knud Romer og Per Nørgaard er desværre blevet moralkustoder og den rolle belyser Surrend nu med deres udstilling i Berlin.
Knud Romers - og Per Nørgaards - frelste forargelse er nu blevet en del af Surrends kunstværk.
Surrend skiller nu får fra bukke i kunstverdenen.
Vi andre, vi vil huske kunstnernes reaktion på Surrends udstilling. Vi vil huske det når de skriver eller maler deres næste bøger eller billeder/skulpturer. Det er det der gør kunstverdenen levende og vores samfund levende. Hvis ikke Surrend havde provokeret nogle kunstnere, ville al debat om kunstens rolle dø hen. Nu lever den i bedste velgående igen, takket være bl.a. Surrend.
Surrend får de bornerte moraliserende kunstnere – dem der for længst er anerkendte af det borgerlige samfund - op på mærkerne. Det er godt. Det er de oprindeligt provokerende kunstnere, der nu fremstår som reaktionære, satte, bekvemme og moraliserende. De gør Surrend til outcast, til nogen der ikke hører til i samme pæne gruppe som Knud Romer og Per Nørgaard. Knud Romer og Per Nørgaard virker provinsielle, og Surrend virker globale. Sidstnævnte har udsyn og fremsyn, det lader det ikke til at Romer og Nørgaard har - de virker bare sure og satte.
Hvor befriende at Surrend viser os at der findes mange former for kunst. og mange former for udtryk og budskaber - og forskellige holdninger blandt kunstere - får og bukke - de frygtsomme/magelige og de modige/dynamiske og undersøgende kunstnere.
Knud Romer og Per Nørgaards bornerte, bedrevidende reaktioner er nu en del af Surrends kunstneriske materiale.
Når vi ser Surrends dumme sten, ser vi nu også Knud Romers og Per Nørgaards snerpede munde. De kommer til at fremstå som skrappe skolemestre med løftede pegefingre. Man kan ligefrem lugte tavlekridt og gamle skolemadpakker.
Surrend sætter også Per Nørgaards kunst i et grelt lys. Hvor virker Nørgaards kunst tam og ligegyldig nu Småborgerlig, uden bid og uden retning – bare magelig og småborgerlig. Der er sket meget - eller man kunne sige - meget lidt med Nørgaards kunst siden den famøse hest måtte lade livet.
Kunst skal ikke være sofastykker – kunst skal rykke og provokere – ellers dør kunst og debat og kritik gøres til subkultur.

Til dem, der undrer sig over, hvorfor Information stiller op i koret af medier, der kaster sig over kunsten, når den provokerer. Surrend vil legitimeres som provokerende, magtkritisk samtidskunst og derfor bør man også tage Surrend alvorligt som kunstnerisk udsagn, men det betyder også at man–hvis man altså ikke vil udhule kulturen–bør forholde sig til Surrend fra en kvalitativ vinkel. Er det godt? Hvad bidrager værkerne med? Hvorfor provokerer det mig? Rykker provokationen mig og mit udsyn?

Og hvad er god provokerende kunst?
Information bragte et synspunkt idag:

http://www.information.dk/156151

Jakob Schmidt-Rasmussen vrøvler videre, og hverken kan eller vil bevise sine absurde påstande. I stedet fortsætter han sin kendte strategi med at sætte underlige etiketter på alt og alle, der naturligvis er tilhængere af noget, han kalder for "ZOG", hvis de ikke elsker Surrend. Jada!
Jeg håber, at Jakob Schmidt-Rasmussen i sine næste rablerier vil DOKUMENTERE hvorledes alle der siger ham imod, "det samlede borgerskab" samt religionsprofessor David Ray Griffin har "antisemitiske fordomme" og støtter "ZOG". Men jeg ved godt, at Jakob Schmidt-Rasmussen i stedet blot vælter flere umulige påstande ud, som han dumt forventer at resten af verden blot blindt godtager.

Jeg synes det er ulækkert, at der bruges så meget energi på at kvæle på den frie kunst. Denne artikel er som taget ud af et science-fiction mareridt.

"Ytringsfriheden er ikke en absolut størrelse. Den står til konstant social forhandling." - så vil jeg godt forhandle om at forbyde Information. Avisen og dens læsere krænker mig.

Åse Lindau:

"Hvornår har man fået en konstruktiv debat ved at begynde med at håne den man vil diskutere med?"

Hvornår har nogen eller noget haft en konstruktiv, udbytterig debat med mørkemændene fra islam eller blot "moderate muslimer"?

Forget it - de vil kun en ting - islam!

Men I glemmer lige det gode argument for at træffe det valg:

”Kristendommen er majoritetsreligion i Sverige. Derfor er det rimeligt, at dens tilhængere må finde sig i, at den kritiseres og udfordres på betydeligt mere drastisk vis, end hvad minoritetsreligioners repræsentanter skal behøve at finde sig i.”

Hvis man ikke gider at lytte til modpartens argumenter og forholde sig til dem, så bliver debatten aldrig særlig interessant...

Nielsen:

”Kristendommen er majoritetsreligion i Sverige. Derfor er det rimeligt, at dens tilhængere må finde sig i, at den kritiseres og udfordres på betydeligt mere drastisk vis, end hvad minoritetsreligioners repræsentanter skal behøve at finde sig i.”

Det må da være tæt på verdens svageste argument. Nazisterne udgør bestemt en minoritet i Sverige som andre steder i verden i disse år - derfor behøver de ikke at finde sig i så meget kritik og så mange udfordringer?!
En ideologi, teori eller holdning bliver ikke mere eller mindre dårlig, rigtig, forkert, menneskefjendsk osv. af, at det kun er få mennesker der forsvarer og markedsfører den og den fortjener al den kriktik den nu engang gør udfra saglige indholdsmæssige forhold og ikke ydre tilfældige omstændigheder.

Iøvrigt er argumentet også fejlagtigt udfra en anden betragtning: Muhammedtegningerne berørte ikke en minoritet, men en religion som har 1, 3 mia. tilhængere. I muhammedkrisen var Danmark den lille og den muslimske verden den store. Dengang muhammedtegningerne var en sag for en muslimsk minoritet i DK, var der ikke krænkede følelser af det omfang der blev så snart sagen var blevet globaliseret.

Ja, lad os gøre debatten interessant.

Kristeligt Dagblad bragte for nogle måneder siden denne artikel:

Kristne er verdens mest forfulgte

03. okt 2007
75 procent af alle religiøst forfulgte mennesker i verden er kristne, viser nye undersøgelser fra tysk menneskerettighedsorganisation

Bortførelser, voldtægter, tortur, fængselsstraffe og mord. Listen er lang over de forfølgelser, som kristne i øjeblikket udsættes for i lande som Irak, Nordkorea, Saudi-Arabien og Somalia.

Af samme grund optræder kristne også i toppen af den seneste opgørelse over verdens mest forfulgte religiøse grupper, som organisationen International Society for Human Rights (ISHR) står bag.

Hele 75 procent af alle religiøst forfulgte mennesker er ifølge opgørelsen fra den tyske menneskerettighedsorganisation kristne. Samtidig skønner organisationen, at op til 80 procent af de personer, der myrdes på grund af deres religion, er kristne.

– Vi taler her om flere millioner mennesker, der forfølges, og tallet er stigende, siger Martin Lesserthin, der er talsmand for ISHRs hovedkontor i Tyskland.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/263364:Kirke---tro--Kristne-er-...

Tager man et globalt perspektiv er kristne den mest forfulgte religiøse gruppe i verden. Skulle man tage hensyn til religionens tilhængere, er der altså rigeligt grund til ikke at give los for forhånelserne af den kristne religion. Hvorfor er der mon aldrig nogen der ønsker at se sagen fra den vinkel?

I taler om blodorgier og nazisme. Hvad har I spist til morgenmad? Eller drukket? Eller røget? Var det ikke på tide at I lærte nogle muslimer at kende, så I kunne få nogle positive hverdagserfaringer med nogle generelt ganske rare og hyggelige mennesker?

Apropos højreradikal ”kunst”. Tegneren Kurt Westergaard har netop kundgjort at han vil forsøge at få nedlagt fogedforbud mod at nogle ”islamkritiske” demonstranter bruger hans famøse tegning i forbindelse med en demonstration der skal afholdes i weekenden.

Kurt Westergaard begrunder sit tiltag med at han ”ikke vil spændes for en politisk vogn”.

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Niels Ivar Larsen

Det er da klar tale. Man kan sagtens gå ind for at gøre grin med muslimske dogmer eller ekstremistiske perverteringer af islam uden at man ønsker muslimer hen, hvor pebret gror, hvilket øjensynlig er, hvad denne ret rabiate forening gør. Det er vel egentlig bare det, den kulturradikale Kurt Westergaard, vil pointere. her Mærkeligt, at så mange ikke forstår at skelne her. Selvfølgelig vil han ikke have, at hans ikon for ytringsfriheden skal misbruges som et ikon for indvandrerhad. Det viser bare, at han er en ganske fornuftig fyr.

Niels Ivar larsen:

"Man kan sagtens gå ind for at gøre grin med muslimske dogmer eller ekstremistiske perverteringer af islam uden at man ønsker muslimer hen, hvor pebret gror, hvilket øjensynlig er, hvad denne ret rabiate forening gør."

Der er ved at opstå en særlig dansk disciplin der går ud på at forklare den måbende offentlighed, hvornår xenofobi og fremmedhad er politisk korrekt, og hvornår det ikke er tilfældet.

Man ved ikke om man skal græde eller le, når horder af pseudointellektuelle for tiden slår knuder på sig selv, for at forklare os, at man må tage skarpt afstand fra Dansk Folkepartis og Den Danske Forenings fodboldretorik og banaliteter, hvorimod Villy Søvdals og Kurt Wetergårds ditto er bør opfattes som noget progressivt og positivt fordi fodboldretorikken i dette tilfælde i virkeligheden tjener et godt formål, og er kærligt ment.

Det er helt sort!

Niels Ivar Larsen

Prøv igen, Per. Præcis hvad er det du ikke forstår. Jeg synes, jeg har forklaret det så godt jeg kan. Er der andre, der mere pædagogisk kan hjælpe Per til at forstå de forskelle, jeg har redegjort for. Han har hårdt brug for det.

Hvis du ikke forstår hvad jeg skriver må det jo være fordi du mener, at ethvert forsøg på at gøre grin med islamiske dogmer og islamofascisme nødvendigvis må være udtryk for et kollektivt had til muslimske indvandrere.

Men hvorfor skulle der være total identitet og ubrydelig sammenhæng mellem de to størrelser? Prøv at tænke dybt over det, for hvis du klarer at rykke lidt rundt på brikkerne her, kan du måske nedskære den tid, du bruger på at skrive indlæg her med 90 procent, bruge den på bedre formål og skåne dit blodtryk for udsættelsen for dagens utallige forargelsesanfald.

Niels Ivar Larsen skriver om Per Tummelumsen:

"Er der andre, der mere pædagogisk kan hjælpe Per til at forstå de forskelle, jeg har redegjort for"

Det er en umenneskelig opgave, du sætter os på der.
Hele Danmarks Pædagogiske Universitets samlede kræfter ville ikke kunne løfte den. Om det så fik fordoblet sit budget.

Per Tummelumsen er jo et levende memento om pædagogikkens og den fornuftige, demokratiske samtales grænser.

Endvidere står der:

"Hvis du ikke forstår hvad jeg skriver må det jo være fordi du mener, at ethvert forsøg på at gøre grin med islamiske dogmer og islamofascisme nødvendigvis må være udtryk for et kollektivt had til muslimske indvandrere. "

Så faldt 25-øren for Niels Ivar Larsen!

Niels Ivar Larsen:

”Prøv at tænke dybt over det, for hvis du klarer at rykke lidt rundt på brikkerne her, kan du måske nedskære den tid, du bruger på at skrive indlæg her med 90 procent, bruge den på bedre formål og skåne dit blodtryk for udsættelsen for dagens utallige forargelsesanfald.”

Vi lever i en forargelig tid, hvor der et stærkt behov for det du kalder ”forargelsesanfald”, men ellers skal du have mange tak for din rådgivning udi, hvordan du synes jeg skal anvende min tid.

Måske vil det være passende at kvittere med et par tilsvarende gode råd fra min side. Måske skulle du skåne os for uafladeligt at delagtiggøre os i din uforgribelige mening i dette forum, som vel egentlig er beregnet til at formidle læsernes holdninger?

Den tid du sparer derved kunne du jo passende bruge til at forsøge at forbedre dine pinlige bagsideklummer, hvor du kramagtigt og forgæves forsøger at være vittig og åndfuld, så man uvilkårligt og med jævne mellemrum begynder at overveje at opsige sit abonnement på Dagbladet Information.

Niels Ivar Larsen skriver om Per Thomsen:

"Hvis du ikke forstår hvad jeg skriver må det jo være fordi du mener, at ethvert forsøg på at gøre grin med islamiske dogmer og islamofascisme nødvendigvis må være udtryk for et kollektivt had til muslimske indvandrere. "

Det er lige præcis det, der er tilfældet! Denne Per Thomsen sætter lighedstegn mellem islamofascisme og alle muslimer, ja, faktisk alle indvandrere. Og fordi han "forsvarer" indvandrere slipper han af sted med at fremstille sig selv som venstreorienteret. Det er en beskæmmende farce - men det korte af det lange er nok , at man bør ignorere hans perfide kommentarer.

Det er iøvrigt en stor fornøjelse at læse dine velskrevne og eftertænksomme kommentarer, Niels Ivar Larsen.

Du er da godt nok dygtig Hansen, at du sådan næsten ordret kan referere, hvad Niels Ivar Larsen har skrevet. Hr. Larsens påstande bliver imidlertid ikke mere rigtige af at bliver gentaget. De bliver bare gentaget...

Kurt Westergaard har en enorm medskyld i at man rundt omkring i verden brænder Dannebrog af på en næsten daglig basis, boykot af danske varer, tab af eksportordrer, tab af arbejdspladser, tab af nationens anseelse og så videre. Det vil simpelthen tage flere generationer at rette op på skaderne fra det borgerlige Danmarks etnocentriske og islamofobiske amokløb i ytringsfrihedens navn.

Hvis der ellers havde eksisteret et forbud mod at skade Danmarks interesser stod Kurt Westergaard, Flemming Rose og hvad de nu hedder alle sammen til fem gange livsvarigt fængsel uden mulighed for benådning eller prøveløsladelse…

Erik B.

"Omtrent ligeså meget som Gavrilo Princip er skyld i Første Verdenskrig, med den forskel at Princip var morder, mens Westergaard er kunstner."

Og jeg som altid har gået rundt og troet at Princip var student...

@Per Thomsen

"at man rundt omkring i verden brænder Dannebrog af på en næsten daglig basis"

Siden hvornår er venstrefløjen blevet så ømskindet omkring Dannebrog?? Jeg troede i hadede det flag af et godt hjerte, og ønskede at pille det hvide kors ud??

Nå, men du behøver nu ikke være så nervøs for tab af arbejdspladser, tab af eksportordrer, tab og tab af nationens anseelse. For det første går mindre end 1 % af landets samlede eksport gå til mellemøsten. For det andet viste Muhammed-'krisen' i 2006 sig at blive en handelsfordel for Danmark:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/06/12/040350.htm

At vi tabte lidt anseelse på de relativt uinteressante markeder i den muslimske verden blev rigeligt opvejet af, at vores anseelse steg på de vigtige markeder i den civiliserede del af verden.

Hvis de virkelig ønsker at gå amok i gaderne i mellemøsten, og afbrænde flaget fra et land de knapt nok kender, så lad dem endelig. Who cares.

Erik B.:

"Grunden til at Danmark blev målet er nok ud fra tanken om at dele og herske: Danmark er den svageste part i koalitionen mod Irak, hvis man presser dem nok, kan man måske drive en kile ind mellem os og USA."

Det kalder jeg militærstrategisk analyse af meget høj karat. Du er jo en ren General von Clausewitch, Erik...

Jens:

Siden hvornår er venstrefløjen blevet så ømskindet omkring Dannebrog?? Jeg troede i hadede det flag af et godt hjerte, og ønskede at pille det hvide kors ud??

For min skyld kan de brænde alle de flag af de lyster. Min pointe var at højrefløjens racistiske amokløb medfører enorme skader på Danmarks vitale eksmepelvis vore nationaløkonomi.

Og det er jo ikke spøgeværk min gode Jens...

@Per Thomsen

"medfører enorme skader på Danmarks vitale eksmepelvis vore nationaløkonomi."

Det gør det jo heller ikke. Check det link jeg gav dig i mit sidste indlæg vedrørende den sidate gang landet var turen igennem. "Muhammed-affæren er en handelsfordel":

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/06/12/040350.htm

Du kan såmænd også få den fra Finansministeriet:

"De muslimske landes boykot af dansk eksport får ikke nævneværdig betydning for udviklingen i den samlede eksport i indeværende år. Anvendes en meget bred definition for muslimske lande udgør dansk eksport til disse lande lidt over 1 pct. af Danmarks samlede produktion. Det vurderes dog, at kun en forholdsvis lille del af denne eksport har været berørt af boykotten. Landbrugseksporten til de muslimske lande, der vel nok er den mest udsatte varegruppe udgør således kun ca. 0,1 pct. af Danmarks samlede produktion. En betydelig andel af den berørte eksport er desuden formentlig blevet afsat på andre markeder – evt. i anden forarbejdning, men til mindre gode priser. "

http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8450

Hvad er det du i virkeligheden er så bekymret over, Per Thomsen??