Læsetid: 5 min.

Kvinder kan ikke være bankdirektører

Pengeinstitutternes topledelse er mere end alle mulige andre steder et mandefag. De kvindelige ledere er på vej, men selv de mest progressive steder møder de en usynlig barriere
Kultur
8. marts 2008

"Jeg er bestemt ikke blevet opdraget med en forventning om, at jeg skulle være del af en topledelse i en stor finanskoncern," siger Bente Overgaard, som netop er blevet koncerndirektør i Nykredit.

"Og det var bestemt heller ikke mit afsæt, da jeg for 17 år siden startede i Nykredit. At blive en del af en topledelse er en mulighed, der er kommet til. Fra starten af min lederkarriere har jeg måttet arbejde en del med selvtillid og troen på at kunne stå distancen i en meget mandsdomineret verden."

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i bankverdenen for 10 år siden var otte procent kvindelige topledere. I dag har tallet sneget sig op på 10 procent - mens det andre steder er kommet langt højere op på de år. Til sammenligning er 26 procent af toplederne kvinder på det samlede danske arbejdsmarked.

"Ledelserne har svært ved at identificere potentialet, når det kommer i en kvindekrop," har Camilla Funck Ellehave udtalt til bladet Finans, efter at hun sammen med forskeren Dorthe Marie Søndergaard havde undersøgt manglen på kvindelige ledere i finanssektoren: "Hvis man kun kan forestille sig, at en direktør kan være sådan en cigarrygende, halvskaldet 60-årig hvid mand, så er det også svært at få kvinden i spadseredragten med det høje hår til at passe ind i rollen."

En af de udbredte forklaringer på, at der er så kvindelige topchefer i de fire banker, som Søndergaard og Ellehave har undersøgt, er, at kvinder ikke søger lederstillinger. Bankernes chefer undrer sig. De har fornavne som Anders, Erik, Claus, Bjarne og Flemming.

Netværk

Men undersøgelsen viser også, at ledere i den finansielle sektor sjældent har fået deres stilling efter en ansøgning:

"Altså, jeg har aldrig søgt et job. Undtagen det allerførste," siger eksempelvis 'Claus'. Og 'Flemming' har heller ikke søgt sit første lederjob.

"Nej, det tror jeg heller ikke, at jeg gjorde. Mon ikke jeg blev bedt om, om ikke jeg ville påtage mig det?" spørger han. Det handler således ikke så meget om kvalifikationer, men om netværk og forbindelser. Og det kan være vanskeligt for kvinder at begå sig i den slags netværk:

"Altså, det er sværere for mig at komme hjem og sige til min kone: 'Ved du hvad, jeg går lige ud og spiser med Maria i aften', end det er at komme hjem og sige: 'Jeg var lige ude og spise med Martin'. Altså selv om jeg ikke tror, at min kone regner med, at jeg render rundt og laver skarns-streger, så lægger det også en dæmper på mig. Fordi hvis min kone nu spurgte, så ville jeg jo sige, at det bare var fagligt. Men der kan hurtig opstå sådan en dum spænding," siger 'Erik'.

En af Søndergaards konklusioner på undersøgelsen var da også, at fravalg af kvinder ikke skyldes manglende kvalifikationer.

Kvinder vælger fra

Danske Bank er godt med, når det gælder kvinder i bestyrelsen, men det halter, hvad kvinder i topledelsen angår. Søren Rahbek er afdelingsdirektør for personalet, og han finder det svært at forklare: "Kvinder fravælger kulturen," er hans indtryk.

"Vi skal tænke om på alle niveauer," siger han. Det kan nemlig godt være, at "piger, kvinder, mødre", har nogle fordomme om, at de ikke kan kombinere ledelse med privatliv og familie. Danske Bank kører nogle pilotprojekter for at få udvalgte unge kvinder til at søge ind på ledervejen.

"Det er et langt, sejt træk," tror Rahbek.

Også Nykredit projekterer et langt, sejt træk. Her har Erik Beckmann, vicedirektør i personaleafdelingen, været i gang siden midten af 1990'erne.

"Vi undrede os," siger han. Der var stort set lige mange mænd og kvinder blandt medarbejderne, men i ledelsen var fordelingen skæv. Beslutningen om målrettet at arbejde for flere kvindelige ledere blev truffet, fordi situationen "ikke er rimelig og rigtig", og fordi det ikke er fornuftigt at lade halvdelen af potentialet gå til spilde. Og det har givet resultater:

"Andelen af kvindelige ledere har flyttet sig opad, det er nu på den gode side af 20 procent," siger Beckmann, som fastholder, at det stadig bør forbedres.

Det er ifølge Beckmann vigtigt, at Bente Overgaard er blevet koncerndirektør, fordi hun kan fungere som forbillede. På trods af den langvarige indsats ser det ud til, at der endnu er et 'glasloft'; en barriere.

"Det er på det ubevidste plan. For eksempel fordi man ubevidst har nemmere ved at forestille sig en mand som leder," siger Erik Beckmann.

Et godt råd til kvinderne? Vælg en fornuftig partner og lav en fornuftig aftale med denne partner.

Bente Overgaard beretter, at hun var den primært ansvarlige for børnene og det derhjemme.

"Jeg hører til dem, der synes, det har været benhårdt at være småbørnsmor og have et travlt job samtidig. Det er vigtigt at acceptere, at det er hårdt, og at man i en periode ikke har plads til meget andet end arbejde og familie. Jeg har gjort meget for at købe mig til hjælp med mange praktiske opgaver - det har været en nødvendighed og kan helt klart anbefalelses."

Det med familien bekræfter Mette Verner, lektor ved Handelshøjskolen med speciale i ligestilling på arbejdsmarkedet. Hun efterlyser politiske initiativer som øremærket barsel for fædre, eller et skattefradrag på husholdningsarbejde. I virksomhederne er der også mange ting, der kan bane vejen for kvinder.

"Det er ofte slet ikke så vanskeligt at lave det om. De havde bare aldrig tænkt over det," siger Verner.

Ændret holdning

I Danmark har der traditionelt været modstand mod kønskvotering. Kvinder vil nødig gøre karriere som 'kvote-kvinder'. Men Verner er ikke så afvisende.

"Man skal gøre noget rimelig drastisk, hvis man skal ændre på den manglende udvikling," siger hun.

Kirsten Fjord har en lang karriere bag sig, der førte fra Finansministeriet over adskillige direktør-stillinger og nu til et partnerskab i firmaet SAM Headhunting. Også hun iagttager mange dygtige kvinder, som er på vej op, men stopper på et vist niveau.

"Og så kommer de ikke længere."

Der skal fokus på området, mener Kirsten Fjord, det kræver nytænkning: "Jeg tror ikke længere, at det blot kræver flere år. Jeg vil jo meget nødigt sige, at det kræver lovgivning," siger Fjord, trækker lidt på det og henviser til den norske model.

I Norge har det siden årsskiftet været lovpligtigt at have mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Lige nu er der tolv selskaber, der ikke opfylder kravet, og de har fået en frist til 23. marts - derefter bliver de tvangsopløst, beretter Gunnar Eckbo fra netavisen Styreinfo. Modtagelsen af loven var alt fra glæde over ideen til boykot. Et børsnoteret selskab er kommet til Danmark for at hente bestyrelsesmedlemmer med særlig indsigt, et andet selskab er netop flyttet til Cypern, beretter Eckbo.

Kvoter også i Danmark? "Jeg har hørt om denne snak siden jeg overhovedet kunne læse og skrive," siger Kirsten Fjord. Hun var tidligere imod kvoter, men har nu ændret opfattelse: "Jeg tror ikke længere, at der er nogen vej udenom at sige, at sådan skal det være."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her