Læsetid: 6 min.

Kvinder kan ikke være kreative

Kvinder er dårligt repræsenteret i reklamebranchen. Det vil sige, kvinder er der nok af, men ikke i branchens kreative ledelse. Er den kreative top en legeplads for drengerøve, der ikke lukker kvinder ind i klubben, eller er kvinder bare ikke kreative og idérige nok?
Kvinder er dårligt repræsenteret i reklamebranchen. Det vil sige, kvinder er der nok af, men ikke i branchens kreative ledelse. Er den kreative top en legeplads for drengerøve, der ikke lukker kvinder ind i klubben, eller er kvinder bare ikke kreative og idérige nok?
8. marts 2008

Lone, Lone og Olga. Tre kvinder med efternavnene Rasmussen, Tvedergaard Bach og Bastian er de tre eneste kvinder på en opgørelse over de sidste fem års 50 mest prisvindende danske reklamefolk, som foreningen Creative Circle har lavet. Der er masser af kvinder i den danske reklamebranche - bare ikke på de kreative poster og i ledelsen.

Hanne Schmidt er en af undtagelserne. Hun er partner i reklamebureauet Propaganda McCann - men den eneste kvindelige af slagsen.

"Den administrerende direktør og de tre i den daglige ledelse er mænd. I partnergruppen, hvor vi er otte, er der én kvinde. Og det er mig," fortæller hun. Men hvorfor er det sådan? Ifølge Hanne Schmidt handler det blandt andet om indstillingen, et arbejde præget af lange arbejdsdage og næsten ingen fritid. Selv om det er blevet lettere at få et familieliv til at fungere ved siden af arbejdet, tror hun, at branchens rå ry kan virke afskrækkende på mange kvinder.

"For 10-15 år siden arbejdede vi dag og nat, folk blev skilt på stribe, og ingen på stedet havde fået børn endnu."

Det har ændret sig, men stadig står kvinderne ikke i kø hos reklamebureauerne.

Talentet er der. Endda i høj grad, mener Dorte Nielsen, uddannelsesleder på Den Grafiske Højskole og Formand for Creative Circle.

"Jeg har oplevet, at selv om nogen af pigerne starter med et større talent end drengene, så bliver de for selvkritiske og vælger andre job end drengene."

Hun påpeger at reklamebranchens krav om konstant idégenerering og om at finde på det nye igen og igen, kræver, at man tillader sig selv at fejle. Drengene er ikke bange for at dumme sig; de gør det gladeligt igen og igen - og lærer af det undervejs.

"Hvis man vil skabe det ypperste, så skal man turde fejle," siger Dorte Nielsen, som vurderer, at drengene på Den Grafiske Højskole udviser mod ved at turde være dårlige, mens pigerne generelt er mere forsigtige, selvkritiske og perfektionistiske. Kønsfordelingen på skolen, som uddanner både til reklamebranchen og den grafiske industri, er stort set fifty-fifty. Der er endda en lille overvægt af kvinder, og ifølge Dorte Nielsen er pigerne på det første år langt mere tændte på at satse på reklamebranchen, end de er, når de når det tredje studieår.

"Det er kvindernes egen personlighed, som nogen gange gør, at de vælger job, hvor der er mindre pres, færre deadlines og stress. Simpelthen fordi de ikke vil udsætte sig selv for det."

Reklame er stupidt

"Jeg tror et eller andet sted, at det har noget med interesse at gøre. Jeg tror, de fleste kvinder synes at reklame er stupidt," siger Henrik Juul, kreativ direktør i reklamebureauet Wibroe Duckert & Partners og manden bag blandt andet 'Polle fra Snave' og Squash-reklamerne.

"Der er overvægt af kvinder på uddannelserne, så måske vil de hellere lave grafik og noget, der er funky. Reklame er jo hverken specielt fintfølende eller æstetisk."

Om det er manglende talent blandt kvinderne, der gør sig gældende, kan han ikke udtale sig om. Han modtager meget få ansøgninger fra kvinder.

"Jeg synes ikke, at det er et problem, for hvis kvinderne gerne ville, så var de her sikkert også. Sådan ser jeg på det. Det er ikke fordi, vi ikke vil have dem."

Det er ikke i sig selv afgørende, om der er lige så mange kvinder som mænd i branchen, mener Henrik Juul, der ikke tror, at man nødvendigvis kommunikerer bedre til sit eget køn, og derfor heller ikke ser det som et problem, at reklamerne overvejende udtænkes af mænd.

"Måske kunne det blive bedre, hvis der kom flere kvinder, det ved man jo aldrig. Men det er ikke sådan, at vi går og siger 'nej hvor er det ærgerligt'."

Cola Light til kvinder - Zero til mænd

Coca Cola lancerede i 2007 den maskuline pendant til Cola Light, Cola Zero, da Light i forbrugernes bevidsthed blev en 'kvindedrik'. Zero-reklamerne appellerer målrettet til mænd: "Det er jo et decideret drengerøvsunivers, som viser drengedrømme - 'Life as it should be' som det hedder i reklamen. Nogen mener, det er sexistisk. Jeg synes mest, at det er en overdramatisering af drengerøvens drømme med et glimt i øjet," siger en af ophavsmændene til Zero reklamerne, Simon Engstrøm fra Grey. Han mener, at en opgave som Coke Zero-reklamerne lægger op til, at drengerøve laver reklamen, hvorimod det ville være dumt af reklamebureauet ikke at have en kvinde med i produktionen af eksempelvis en Cola Light-reklame.

"Det er da skideærgerligt, hvis der ikke er nogen piger i den kreative afdeling i reklamebureauerne, for man mister jo halvdelen af indsigten," mener han. Netop kvindeindsigten efterlyser Hanne Schmidt i reklamebilledet, hvor der er langt flest mandeportrætter.

"En person i en historiefortælling er per definition en mand. Og hvis det er en kvinde, så er det, fordi man vil sige: Her kommer der en mor eller en luder."

- Er den nye Coca Cola Zero-reklame udtryk for sådan en maskulin historiefortælling?

"Ja," svarer Schmidt, "men den er jo også udtryk for drengeindsigt. Og det må heller ikke være forbudt og specielt ikke når det har et højt kunstnerisk niveau. Man kunne bare godt ønske sig at man også benyttede sig mere af kvindeindsigt."

Maskulin kreativitet?

Kreativitet, kommunikation og menneskekendskab er tre nøglekompetencer i reklameverdenen, som ofte uden for reklameverdenen forbindes med noget feminint. Er der tale om en helt særlig form for maskulin kreativitetsvariant i reklameverdenen?

Overhovedet ikke, mener Dorte Nielsen. "Jeg underviser og forsker i kreativitet og jeg mener ikke, at der er særlig forskel på kønnene og det, de gør. Det handler om den personlighed, man har, og hvor åben man er i forhold til at tage input ind fra nye og andre steder."

Hanne Schmidt undrer sig over, at reklamebranchen er kendetegnet ved kvaliteter, som man på godt og ondt plejer at beskrive som særligt feminine: "Snakken går ofte på, at kvinder snakker for meget - at vi har for meget på hjerte. Det er svært at forstå, hvordan det kan blive til, at vi ikke kan fortælle historier i en kommerciel sammenhæng. Det må hænge sammen med, at man ikke værdsætter de historier, der fortælles."

I stedet for i branchen at opfatte selvkritik, tvivl og perfektionisme som en hæmsko for at arbejde med reklame, mener Hanne Schmidt faktisk, at man skal anerkende det drive, der ligger i netop de karaktertræk og følelser, hvad enten de sidder i kvinder eller mænd.

"Sådan var og er jeg faktisk selv. Selv-tvivlende og perfektionistisk. Det har de folk, jeg har arbejdet for, tjent mange penge på. Det er guld, hvis man ser kommercielt på det. For tingene bliver langt mere gennemarbejdede og kan altid blive bedre. Det skulle vi vælge at erkende og anerkende."

Det er ifølge Schmidt for let at lukke munden på kritikken ved at sige, at kvinderne selv bare må kæmpe hårdere: "Lige præcis inden for reklame er det meget væsentligt, at man kan komme til tops med sin sanselighed i behold. Hvis den skal bruges til noget, skal sanseligheden ikke stækkes af kampen for anerkendelse og for at komme til tops - som en mand."

Et individuelt ansvar?

De kreative kvinder er der altså. De vil bare ikke arbejde i reklamebranchens top. En branche hvis idéprodukter spiller en enorm rolle og optager en enorm plads i vores dagligdag. Spørgsmålet er så bare, hvem der har det primære ansvar for at ændre på, at stort set alle reklamerne bliver lavet af mænd. Er det kvinderne, branchen eller begge, der skal gribe i egen barm?

Problemet er ikke branchens, mener Henrik Juul: "Hvis en kvinde står uden for og ser ind på branchen og tænker 'den er mandsdomineret', så vil jeg da sige, at det er en kæmpe chance. Det er måske besværligt, men alt er jo besværligt. Det svarer til, at en mand ikke vil være bibliotekar, fordi hele biblioteksvæsnet er fyldt med kvinder - så har man jo tabt på forhånd."

Hanne Schmidt ser det anderledes: "Det er smart blandt kvinder at sige 'jeg har aldrig haft nogen problemer eller oplevet nogen modstand'. Det oplever jeg jo som forræderi. Når jeg ser på branchen udefra nu - med den udstråling reklamebranchen stadigvæk har - så synes jeg ikke, den inviterer til at rekruttere flere kvinder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er reklamebranchen ikke bare mænds måde at være ludere på? Altså tjene en masse penge på at gøre et stykke arbejde, der giver sig ud for noget, det ikke er.

Der er selvfølelige kun et svar på hvorfor der ikke er flere kvinder i reklamebranchen: det er oldboys netværkerne og kønsdiskriminering der er skyld i det, kønskvoter NU!

det er oldboys netværkerne og kønsdiskriminering der er skyld i det

Ingen tvivl om den sag.
Old boys foretrækker, at blondinerne synliggør deres kreativitet foran kameraerne.

Spørgsmålet er vel mere, om det ville være et fremskridt, at der blev flere ansat i reklameindustrien, uanset om det er mænd eller kvinder.

Vadmand; "Er reklamebranchen ikke bare mænds måde at være ludere på? Altså tjene en masse penge på at gøre et stykke arbejde, der giver sig ud for noget, det ikke er."

Der er tilsyneladende ingen nedre grænse for graden af stupiditet i Vadmands indlæg, når blot disse bruges i kampen mod den onde, onde kapitalisme....

Spørgsmålet er nærmere om ikke en mere eller mindre talentløs forfatter som Per Vadmand burde få sig et rigtigt arbejde til gavn for vores fælles samfund, i stedet for at skrive ligegyldige bøger og tegneserier der ingen værdi skaber, hverken materielt, åndeligt eller intellektuelt og som kun ganske få gider læse!

Det lader til, at Torben Møller i hvert fald har læst nogle af mine værker. Ellers ville han vel ikke være så usaglig at udtale sig om dem.

Desværre har jeg også læst alt for mange af Møllers "værker" i disse spalter. Det skal ikke gentage sig.

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand;
"Spørgsmålet er vel mere, om det ville være et fremskridt, at der blev flere ansat i reklameindustrien, uanset om det er mænd eller kvinder."

Det er vel ret beset det mest relevante spørgsmål, når det kommer til stykket... Skarpt, Per :-)

Mvh

Desværre Vadmand, jeg har ikke læst en eneste linje, da ingen af dine "værker" er kommet ud over 1. oplag...der er åbenbart ikke meget salg i dem! Men det faktum, kombineret med almindeligvis elendige anmeldelser, viser tydeligt hvor talentløs du er.
Du er dansk middelmådighed, når det er værst og den virkelige luder er såmænd dig selv, da dit arbejde er inderligt ligegyldigt og består af et forgæves forsøg på at tjene lidt usle penge, samtidig med at du må formodes at nasse på samfundet via kunstnerstøtte!
Dine "værker" har absolut ingen værdi for dette samfund og du burde sendes i aktivering, så kan vi da i det mindste få lidt glæde af dig....

Så vil jeg gerne sige tak til Per Vadmand for hans arbejde med Valhalla :)

Jeg synes bestemt ikke det har været uden værdi og det er vel heller ikke ligefrem noget som ingen gad at læse!

Jeg synes bestemt ikke det har været uden værdi og det er vel heller ikke ligefrem noget som ingen gad at læse!

Spørgsmålet er vel mere, om det ville være et fremskridt, at der blev flere ansat i reklameindustrien, uanset om det er mænd eller kvinder.

Torben Møller: "Desværre Vadmand, jeg har ikke læst en eneste linje, da ingen af dine "værker" er kommet ud over 1. oplag...der er åbenbart ikke meget salg i dem! Men det faktum, kombineret med almindeligvis elendige anmeldelser, viser tydeligt hvor talentløs du er."

Er du dum eller fræk? Regner du ikke med, at folk vil søge dokumentation for dine påstande?

Jeg vil opfordre folk, der kunne tænkes at læse Møllers tåbelige påstande, til ved selvsyn at konstatere, at han er fuld af løgn, subsidiært udtaler sig om noget, han ikke ved en skid om.

P.S. ud over biblioteksafgift, som er en rettighed for alle dansksprogede forfattere og oversættere, hvis værker står på bibliotekerne, har jeg aldrig modtaget en øre i "kunstnerstøtte", men lever faktisk fint af min skribentvirksomhed.

Men hvis nogen skulle have lyst til at give mig et legat, vil jeg da ikke føle mig hævet over at tage imod det.

Vadmand, du har lige kaldt samtlige mandlige arbejdere i reklamebranchen for nogle ludere!
Når du så får igen af samme skuffe, bliver du dybt forurettet og giver dig nærmest til at tude. Kan du ikke se det hykleriske i din debatform?

Men jeg kan da tydeligt se, at hvad angår dit manglende talent, har jeg ramt et meget ømt punkt...er det mon fordi der er noget om snakken?
Når du tager det så nært, burde det så ikke få dig til at tænke lidt over måden du omtaler andre menneskers erhverv på?

Jeg vil til enhver tid foretrække 100 reklamefolk frem for endnu en "kunstner", hvis arbejde intet af værdi skaber, hverken materielt, intellektuelt eller åndeligt!

Ja, men jeg har underbygget min påstand, hvorimod du tydeligt nok ikke kender en skid til mit forfatterskab.

Jeg definerede klart, HVORFOR, jeg betragter reklamebranchen som en form for prostitution.

P.S. - hvis du var kommet med en negativ kritik af et værk skrevet af mig, som du faktisk have læst, ville jeg nok have taget det ret roligt - du hører helt klart ikke til min målgruppe - men når du fremsætter en række løgne om salg, anmeldelser og lødighed af mit forfatterskab, som du tydeligt ikke har gjort dig den ulejlighed at søge underbygget, synes jeg faktisk godt, jeg kan tillade mig at blive sur.

Jeg definerede klart, HVORFOR, jeg betragter reklamebranchen som en form for prostitution.

Reklamebranchens opgave er synliggørelse af produkter og andet. Dertil anvendes virkemidler, som formodes at virke på en sådan måde, at målgruppen foretager et - set med branchens øjne - gunstigt valg.
Er skandalebranchen ikke bare mænds måde at være ludere på?

"Ja, men jeg har underbygget min påstand...."
Nej, Vadmand, det er da ved gud du ikke har. Du mener at reklamebranchern "tjener en masse penge på at gøre et stykke arbejde, der giver sig ud for noget, det ikke er."
Dette underbygger du på ingen måde. Reklamefolk tjener penge ved at sælge et produkt og jeg kender ikke til nogen i branchen der mener at de er ansat til noget andet eller til forbrugere der ikke er klar over reklamers formål, hvorfor din påstand er det rene vås.

Hvis du mener at dit forfatterskab er sådan en succes, forventer jeg at du snarest fremviser en række imponerende salgstal, ellers er det jo bare en udokumenteret påstand fra din side.
Omtalen af dine bøger gør det ganske klart for mig, at de i hvert fald ikke rykker ved noget som helst overhovedet og værdien af dem for samfundet er derfor minimal.
Valhalla-serien kender jeg lidt til (i hvert fald hvis det er den der en overgang blev bragt i JP?) og jeg må sige at det var noget af det dårligste jeg længe har oplevet. Kun illustrationerne var af høj kvalitet og medmindre du også stod for dem, er der foreløbig intet der tyder på at jeg tager fejl hvad angår kvaliteten af dit arbejde. Men det er selvfølgelig en smagssag.

Uanset hvad, så fatter du tilsyneladende stadig ikke min pointe, nemlig at du burde udvise noget mere respekt over for andre menneskers profession, især når du nu selv tager kritik af dit arbejde så højtideligt!

Kan det ikke snart sive ind, Vadmand, eller evner du virkeligt ikke selvkritik selv på så basalt et plan?

At du opfatter "imponerende salgstal" som bevis for kvalitet, taler for sig selv: Det gode gamle argument med de 10 milliarder fluer, der ikke kan tage fejl, ikke?

At Valhalla er "det dårligste, du længe har oplevet", glæder mig da på dine vegne, for så må du bevæge dig på et ret højt plan i din hverdagslæsning. Valhalla er faktisk den danske albumtegneserie, der er sollgt i flest oplag og eksporteret til flest lande. Det samme gælder i øvrigt "Poeten & Lillemor", som jeg var tekstforfatter på de sidste 13 år, til tegneren døde.

Kender du for resten så meget til forlagsbranchen, at du kan fortælle mig, hvor stor en del af de samlede bogudgivelser, der kommer i flere oplag?

Bare nysgerrig, siden du lægger så meget vægt på, at man skal kende til en branche for at kunne kritisere den.

Jamen hov, vadmand, jeg troede ikke at salgstal betød noget? men det er måske kun når det gælder dine bøger, som ud fra dit svar at dømme, må siges at have været fiaskoer.
Hvor meget er det iøvrigt lige at du kender til reklamebranchen?

Men pointen er åbenbart tabt for dig, du lader dig bare provokere uden at skænke baggrunden for provokationen en tanke og tromler videre med dit ærekære vås og fatter ikke at du er både hyklerisk, uden selvindsigt og ganske enkelt uopdragen.
Tænk over det, vadmand, det kunne være du lærte noget om dig selv, man har da lov at håbe!

Bo Klindt Poulsen

Torben Møller skriver: "tromler videre med dit ærekære vås og fatter ikke at du er både hyklerisk, uden selvindsigt og ganske enkelt uopdragen."

Den lader vi lige stå et øjeblik... der var noget med en sten og et glashus i min barndom - eller i Møllers tilfælde æbler og skrog.

At Bo Klindt Poulsen heller ikke fatter pointen, kommer ikke bag på mig!

Jeg har på den hårde måde forsøgt at lære Vadmand lidt om god debat-stil, høflighed og om ikke at udtale sig fuldstændigt usagligt om noget man intet kender.
Men jeg må indrømme at jeg ikke havde regnet med at Vadmand ville være helt så langsom i optrækket og debatten er efterhånden kommet alt for langt ud.

Det må jeg nok tage ansvaret for, jeg har åbenbart overvurderet Vadmand (og åbenbart Poulsen) ved at bruge lidt "reverse psychology", så derfor slut herfra.

Er det et løfte eller en trussel? Hvis du virkelig holder pause, skulle du måske prøve fordrive tiden med at låne en af mine bøger på biblioteket - hvis den ikke er reserveret.

Bo Klindt Poulsen

Torben Møller skriver: "Jeg har på den hårde måde forsøgt at lære Vadmand lidt om god debat-stil, høflighed og om ikke at udtale sig fuldstændigt usagligt om noget man intet kender."

Fint med mig! Det må vel betyde, at du indrømmer, at du udtaler dig fuldstændig usagligt om Vadmands bøger, som du ikke kender.

Og så lad os da endelig ved anden lejlighed debattere din vulgær-liberalistiske fordring, om at kunsten skal "skabe værdi for samfundet", åbenbart på en mål- og kvantificerbar facon. Og dermed farvel til modernismens hovedværker og al kunsterisk skaben.

Det er, uanset om man er i reklamebranchen eller ej, tegn på manglende kreativitet, at argumentere med vendinger som:
"noget med en sten og et glashus"
og
"10 milliarder fluer, der ikke kan tage fejl, ikke?"

Gaaaaaaab

Man skal vist være ret søvning, hvis man ikke har bemærket. at spørgsmålet, der p.t. debatteres lyder som følger:"Er den kreative top en legeplads for drengerøve"?

Bo Klindt Poulsen

Jeps, Rolf, det er nemlig 1000 gange mere kreativt og debatskabende og intelligent konstant at argumentere med kryptiske sentenser om den grusomme kvindekonspiration, med links til en patologisk (har du talt med nogen om det, for jeg tror det ku være godt for dig - og for os andre) samling af old-gamle avis-udklip, der vistnok i hele sin misogyne kontekst skal illustrere mandehad og kvindedominans...

det er nemlig 1000 gange mere kreativt og debatskabende og intelligent konstant at argumentere med old-gamle avis-udklip, der vistnok i hele sin misogyne kontekst skal illustrere mandehad og kvindedominans

Tror du, det ville være mere kreativt og debatskabende at citere Bibelen?

Bo Klindt Poulsen

"Tror du, det ville være mere kreativt og debatskabende at citere Bibelen?"

Quod erat demonstrandum!

Endnu en gang er jeg færdig af grin over din artikelsamling. Var pigerne onde ved dig i børnehaven? Var der ingen der ville danse med dig til skolefesten?

Heinrich R. Jørgensen

Jeg er ofte taknemmelig for, at få adgang til Rolf Rasmussens omfattende samling af udklip. Tak!

Hvis man mener, at Rolf Rasmussens kommentarer og/eller hvad der linkes til, er irrelant, så er det vel næppe nogen stor udfordring at se bort herfra?

Mvh

Problemet er at piger og kvinder bliver fængselt i "lyserød" uhyggeligt tøj, bliver presset at gemme deres skønhed bag en facade af giftig make-up (det er også værre end tørklæder), skal balancere på sko som er ikke lavet til messenskers føder. Prøv at få en ledelsestilling som kvinde uden at adaptere til mændens kapitalistisk religion.

Det er meget kreativ potentiale i begge kvinder og mænd, hvis det har lov for at udvikle.