Læsetid: 5 min.

En lektion i objektivitet

Teknologien og kunsten er den menneskelige bearbejdelse og fortolkning af virkeligheden. Det er en evindelig stræben efter en håndgribelighed, en objektivitet, som nu problematiseres af Thorbjørn Laustsens 'visuelle systemer' på Museet for Samtidskunst i Roskilde
Teknologien og kunsten er den menneskelige bearbejdelse og fortolkning af virkeligheden. Det er en evindelig stræben efter en håndgribelighed, en objektivitet, som nu problematiseres af Thorbjørn Laustsens 'visuelle systemer' på Museet for Samtidskunst i Roskilde
17. marts 2008

Som en anden videnskabsmand bearbejder Thorbjørn Laustsen videnskabelige data fra en meteorologisk satellit i rummet og geomagnetiske målestationer i Nordnorge. Med hans farverige dataprojektioner fra naturens realverden gør han noget synligt, som normalt er usynligt og som kun teknologien har haft tal for.

Ved at koble teknologien - vor tids sandhedsvidne - og kunsten ender han med at vende objektiviteten og sanseligheden på hovedet. Hvad er virkeligt, og hvad er en forsimpling? Er det først virkeligt, når man kan sanse det, og kan kunst være ligeså objektiv som teknologien?

Kunst og videnskab smelter sammen. Teknologi fremstår som kunst, og museet fungerer som et laboratorium med såkaldte datavisualiseringer.

Pointen med koblingen er at understrege naturens uhåndgribelighed og kunsten og videnskaben som menneskeskabt. Omend vi taler om videnskabelig data eller kunstens former og farver, er der altid tale om menneskelige forsøg på at begrebsliggøre fænomener, som i realiteten ikke lader sig afbillede eksakt.

Tekne er Aristoteles' antikke begreb for denne menneskelige bearbejdning af og stræben efter fænomenernes natur, fysis.

Magnet - Thorbjørn Laustsens visuelle systemer er et udtryk for denne menneskelige og utopiske stræben både i teknologien og kunsten.

"En af kunstens opgaver har altid været at forsøge at visualisere det usynlige. Data er usynligt, og spørgsmålet er, om man kan opfatte data, hvis man ikke kan opfatte dem sanseligt. Det mener jeg, man ikke kan. Samtidig er data vor tids repræsentant for virkeligheden, imens man normalt betragter billeder og kunsten som mindre eksakt end data. Men det er altså ikke tilfældet her. Dette er et et-til-et forhold," forklarer Thorbjørn Laustsen.

Data og virkelighed

Det er et omstændigt projekt. Tre museer er med mediekunstneren Thorbjørn Laustsen blevet opsamlingssted for vejrdata i voldsomme mængder fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og Tromsø Universitet i Norge.

Udover Roskilde er der tale om Nordjyllands Kunstmuseum og Zentrum für Kunst und Medientechnologie i Karlsruhe.

Infrarøde målinger fra Aalborg, Karlsruhe, Nordfalster, Roskilde og geomagnetiske målinger fra en række nordnorske målestationer tikker ind hvert kvarter på museerne.

Når solen med andre ord kaster sine varme infrarøde stråler på Nordfalster, hvor Thorbjørn Laustsen bor, så ændrer værkerne sig på udstillingen:

"De geomagnetiske og infrarøde data jeg modtager er så eksakte og videnskabeligt korrekte som man kan få dem, men i stedet for at give dem en talværdi, har jeg givet dem en form og en farve. Betydningen er den samme, fordi det er de samme data, der lægger til grund, men meningen ændrer sig, når form og farve ændrer sig. Vi opfatter simpelthen informationerne anderledes. Derved peger jeg på, at det at konstruere en visualisering skaber en mening, som peger ud over de oprindelige data. Men du er altid nødt til at give data en form for at kunne forstå dem, og derfor er de aldrig neutrale eller fuldt ud repræsenterende for det, vi kalder virkeligheden," pointerer Thorbjørn Laustsen, der har arbejdet i dette felt siden 1972 og udstillet på nærmest samtlige store kunstmuseer herhjemme og en lang række i udlandet.

Kan virkeligheden ses?

"Både tal og farver er abstrakte og ændrer for så vidt virkeligheden, men man kan så spørge: Er det data, eller det, vi opfatter, der er virkeligheden? Det spørgsmål er helt centralt i min kunst og den her udstilling," siger Thorbjørn Laustsen.

Således kan udstillingen forstås som en lektion i objektivitet, eller en demonstration af hvad objektivitet er, og hvad den ikke er.

"Mine visualiseringer er ikke videnskab, men en modsætningsfri måde at forholde sig til og visualisere data på. Dermed ikke sagt at den er eksakt. Men det er netop pointen," understreger han.

I dag modtager vi så enorme datamængder, at man faktisk er nødt til at visualisere disse for overhovedet at kunne forstå dem, ifølge kunstneren. En uendelig lang talrække fortæller dig for eksempel ikke, hvor i kroppen du har en svulst. Det samme er gældende indenfor mange andre videnskaber.

"Derfor har vi teknologien, som er en måde at fortolke disse data på. Men teknologien vælger kun dele af disse data i sin overførsel af data til for eksempel bits i datasprogets 0 og 1-koder. Talværdier, der repræsenterer de bagvedliggende data. På samme måde har jeg her med former og farver skabt en repræsentation udfra på forhånd definerede talværdier. Min visualisering er en anden end teknologiens, men udtryk for det samme," forklarer Laustsen.

Kunst og videnskab

Kunst kan være mange ting i dag, og den frihed ligger ikke i videnskaben. På den måde er det to adskilte discipliner, der i antikken dog hørte under et begreb, nemlig Aristoteles' begreb: tekne. Han sondrede mellem fysis, naturen eller fænomenet, og tekne, som er den mentale og praktiske bearbejdning af fænomenet - skabelsen af artefaktet. Det menneskeskabte. Så i det perspektiv bør man ifølge Thorbjørn Laustsen ikke adskille teknologien, videnskaben og kunsten. For bag både teknologien og kunsten står mennesket som skabende instans.

"Det har været min interesse og mål med kunsten at lave den kobling. Det er i mine øjne også kunstens opgave at overskride disse grænser. Det er dens væsentligste funktion," forklarer han.

Og kunstens sanselighed er blevet vigtig for videnskaben i dag, som oftere og oftere benytter sig af kunstens visuelle sprog.

"Den afstand mellem kunst og videnskab er meget mindre i dag, hvor videnskaben har kunnet benytte sig af kunstens evne til at visualisere og simulere, hvilket er blevet et vigtigt redskab i takt med at datamængderne er steget. Kunsten kan samtidig gøre opmærksom på, at det altid vil være en konstruktion, og at en konstruktion altid følger nogle meget subjektive regler," siger Laustsen og giver et jordnært eksempel:

"En vejrudsigt i dag visualiseres i et ekstremt forenklet sprog, der egentlig er forkert, men som man kan være sikker på, at vi alle forstår ens. I realiteten kunne man lave en vejrudsigt i farver og former, som var langt mere eksakt. Det handler bare om tilvænning og udviklingen af vores visuelle kultur. Det har jeg allerede snakket med DMI om," siger en smilende Thorbjørn Laustsen.

Udstillingen vises tre steder:Museet for Samtidskunst 15. mar. - 25. maj 2008Nordjyllands Kunstmuseum 16. mar. - 25. maj 2008ZKM - Zentrum für Kunst und Medienteknologie, Karlsruhe 10. maj - 15. jul. 2008

Magnet - Thorbjørn Laustens Visuelle systemer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu