Læsetid: 3 min.

At løbe åbne byporte ind

Situationisme er blevet en stil ligesom rokoko og funkis. På Dansk Arkitektur Centers udstilling Instant Urbanism kan de nyeste modeller ses på skærme og plancher
Situationisme er blevet en stil ligesom rokoko og funkis. På Dansk Arkitektur Centers udstilling Instant Urbanism kan de nyeste modeller ses på skærme og plancher
15. marts 2008

Der hænger vinklede vand-rette kasser ned fra loftet i røde kabler på DAC, næsten som en model af Yona Friedmans svævende byvisioner omkring 1960. Og på kassernes sider er der billeder og tekster om nutidige måder at kile sig ind i byerne med stablede containere, plastic-shelters, stilladser og overdækninger. Eller orange asfaltbelægning, violette skumplastmøbler og malede facader.

Midlertidig urbanisme har længe været et alternativt mantra under byomdannelser i Berlin, London og også København, hvor især havnefronten løbende er blevet privat omdannet til beaches, lounges og eventhouses, men uden at sætte andre varige spor end to kommunale havnebade, efterhånden som entreprenørerne er gået videre på vandet.

Retro blanding

Gruppen EXYZT optrådte på Venedigs arkitekturbiennalen 2006 med en gitter-installation til folkekøkken, optræden og socialt samvær i den ærværdige franske nationalpavillion.

Gruppen er med på video i Gl. Dok-showet, lige som andre mere permanente workshopbebyggelser, eller billige boligrammer i Lacaton & Vasals spinkle glas-og aluminiumdesign. Side om side med springture i byen mellem smøger og viadukter, kulørte markeder og fattigkvarterer.

Udstillingen Instant Urbanism er med andre ord en seværdig, men også sær blanding af retro-interesse for så forskellige fænomener som space-utopier og slum-romantik, 50'er-situationisme og 60'er-strukturalisme

Er det i virkeligheden dét, Ritts klodsede billige boliger gerne vil være? - en social structure rørt op med situationistisk détournement i Guy Debords og Asger Jorns ånd af bistert-humoristiske forestillinger om byforvandling og politisk forandring .

Så mangler kun gratis morgenmad i HT-busserne mellem Sydhavnen og Metropolzonen som situationistisk dérive - oprindelig en opdagelses-slentren eller metro-omkørsel bedrevet i 1950'ernes Paris, filmet af Debord og finansieret af Jorn.

Stædigt vemodigt

Copenhagen Free University har forlængst hentet fænomenet frem i minibiografen, og vist de sort-hvide præ-Godards med en midaldrende Jorn mellem Debords unge venner og billig rødvin på bordet.

Det var folk som dem, der i efterkrigstidens beton-æra opfandt de ældre bydeles skæve hjørner og oversete skod-pladser. Og det er samme vemodigt-stædige melodi, DAC nu fløjter med på, i drømmen om midlertidige byrum som løftestang for social mangfoldighed, og som modstand mod årtusindskiftets uniformitet.

Vemodigt fordi situationisterne blev ædt af deres egne drømme. Stædigt fordi drømmene stadig findes og praktiseres, men næsten ikke er implementeret som andet end kunst i det, Guy Debord kritisk kaldte skuespilsamfundet.

Tværtimod er de sidste 10 års renæssance for Situationistisk Internationale på både Documenta og bogmarkedet og nu også i Gl. Dok udtryk for, at såkaldt situationisme er blevet en stilart på linje med funkis og rokoko.

Udstillingen er schweizisk kurateret og importeret, og man savner i den grad en aktuel dansk afdeling. For i Danmark findes en uudsagt situationistisk tradition i kraft af billedkunstneren Asger Jorn og husbyggeren Poul Henningsen. Solvognens Julemandshær var en politisk rundkørsel af gavmildhed, og Paul Gernes dampbad i Charlottenborgs udstillingslokaler et offentligt 1969-rum for alle køn. På byggesiden er traditionen helt frem til i dag praktiseret af yngre og ældre arkitektgrupper som i sin tid Fællestegnestuen, og siden Vandkunsten, Hoff & Ussing, Supertanker, Dorte Mandrup, Plot og BIG.

Der er såmænd mere situationistisk vitalitet i Bjarke Ingels Kløvermarks-ædende boligbymur, end i Sjoerd Soeters nye hollandske udtræk af forskellige facader på samme huskrop ude mellem Sluseholmens moler og kanaler.

Og Dorte Mandrups medborgerhuse ved Holmbladsgade på Amager trækker som virkeliggjorte bygninger i stort mål på drømmen om legehuset i træet og det hvide lærredstelt om sommeren.

Ingen af de danske eksempler er med på Dansk Arkitektur Centers show. Men i spørgsmålet om hvorvidt fleksible husrum og midlertidige byrum kan påvirke de permanente, burde det i 2008 netop være hovedsagen, hvordan intention og praksis kan forvaltes og legaliseres. Ikke bare på Christiania, men i danske købstadshavne, kvarterløftsområder og offentligt byggeri.

Det er ikke gjort med en underholdende udstilling som Instant Urbanism. Det politiske engagement er ikke tilgodeset ved at løbe åbne byporte ind. Situationisme må i ny form ud af kunstsfæren for at stille arkitektursulten efter uforudsigelighed og foranderlighed.

Instant Urbanism: På sporet af situationisternes teorier i samtidens arkitektur og urbanism, m. ill. katalog, 75 sider. Kurateret af Schweize-risches Architekturmuseum v. Francesca Ferguson. Sponseret af Realdania på Dansk Arkitektur Center, Gl.Dok. Til 1. juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu