Mere lim til samfundet

Det er dejligt at have papir på hinanden. Og i Danmark er vi i den heldige situation, at regeringen producerer 'pejlemærker' til vores nationale selvforståelse i en lind strøm. Det drejer sig efter sigende om lim til at holde samfundet på plads - og der er ifølge regeringen brug for mere af det.

Demokratikanonen startede dog ikke som regeringens projekt, men som en kritik af regeringens projekt med kulturkanonen.

Ove Korsgaard, der er professor ved Institut for Pædagogisk Filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, mente ikke, at kulturen var et naturligt samlingspunkt, men nærmere noget, der splitter samfundet, og han pegede derfor på demokratiet som et mere oplagt fokus for at skabe samling i samfundet. Kulturministeren sprang glædeligt til, og regeringen nedsatte et udvalg med blandt andre Ove Korsgaard, der skulle se nærmere på sagen.

Ove Korsgaard tror på, at demokratikanonen kan det, som kulturkanonen ifølge Korsgaard ikke kan, og det er at skabe en fælles referenceramme, der går på tværs af etnicitet og religion. Det er der behov for i dagens Danmark, mener han:

"Ethvert samfund må bygge på fælles principper, hvor det, der er kendetegnede for vores, er det at være borger. Og i en samfundsudvikling med større og større kulturel, etnisk og religiøs variation, opstår der et behov for sammenhold på tværs af disse størrelser," siger Ove Korsgaard.

Han mener, at det danske samfund fra omtrent 1864 til 1972 var et meget homogent samfund, men at vi siden har bevæget os væk fra dette, både etnisk og kulturelt, men også i et europæisk perspektiv, hvor vi siden Maastricht-traktaten i 1992 er blevet borgere i dobbelt forstand. Det er derfor mere vores medborgerskab, end det er vores kultur, der er danskernes fælles udgangspunkt.

"Kulturen har det med at adskille, hvor forskellige grupper graver sig ned i hver sin form for identitet, hvorimod medborgerskabet er en form for paraplyidentitet, der kan favne forskellige kulturer og strømninger," siger Ove Korsgaard.

Kanontræthed

Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er for så vidt enig med Korsgaard i, at ét af de steder hvor befolkning på tværs af grupperinger kan mødes, er omkring det demokratiske. Hvis man skal fastholde et dansk fællesskab, er demokratiet derfor en vigtig fællesnævner.

Risikoen ved projektet er ifølge Tim Knudsen en vis overmæthed i forhold til kanonbegrebet, der er både overspillet og har fået ridser i lakken blandt andet i sagerne om Bjarne Riis og Dirch Passer, hvis revysketch skulle være så dansk, men som i virkeligheden var stjålet fra USA. Men behovet er ifølge Knudsen rigtigt, hvilket blandt andet afspejles i SF-formand Villy Søvndals nuværende succes.

"Han fokuserer på demokrati og medborgerskab som det væsentlige afsæt i samfundet, hvilket han i stor stil bliver belønnet for i meningsmålingerne. Det er en god indikator af, at der ligger en mulig fællesnævner netop her," siger Tim Knudsen.

Tim Knudsen er derimod ikke begejstret for den måde, projektet er blevet ført ud i livet på. Han mener, at sammensætningen af udvalget er skæv, og at man i regeringens udvælgelse af medlemmerne har vægtet en meget liberalistisk forståelse af demokratiet.

Tim Knudsen undrer sig blandt andet over, at professor Palle Svensson fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og Mogens Herman Hansen, der er klassisk filolog og førende ekspert i Athens demokrati, ikke er med. De må ifølge Tim Knudsen begge regnes blandt Danmarks førende demokratieksperter. Svensson skrev for eksempel demokratiafsnittet til Encyklopædien, og Mogens Herman Hansen har beskæftigt sig med demokrati i 30-4o år og nyder stor international anerkendelse, men alligevel er de blevet forbigået.

"Så sætter men til gengæld de to ikke særlig fremtrædende demokratiteoretikere David Gress og Peter Kurrild-Klitgaard fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS i udvalget," påpeger Tim Knudsen.