Læsetid: 6 min.

Modernisering har perverteret islam

Den britisk-amerikanske islamkender Bernard Lewis er optimistisk på vegne af demokrati-udviklingen i den islamiske verden og mener, det vil være en dum idé, hvis Vesten blander sig
'I dag står vi over for en radikal perversion af islam, som vi ikke finder i historien, og den er en global trussel, fordi den går hånd i hånd med stor rigdom,' siger Bernard Lewis.

'I dag står vi over for en radikal perversion af islam, som vi ikke finder i historien, og den er en global trussel, fordi den går hånd i hånd med stor rigdom,' siger Bernard Lewis.

André Brutman

11. marts 2008

TEL AVIV - Der er god grund til at nære håb for en demokratisk udvikling i den arabiske verden, men det vil være en stor fejltagelse at tro, at vi i Vesten kan presse en ændring igennem på vore særlige præmisser.

"Der er ting, man ikke kan gennemtvinge. Frihed, for eksempel. Eller demokrati," siger en stor kender af klassisk arabisk kultur, den 91-årige professor Bernard Lewis.

"Demokrati er en meget stærk medicin, som kun må ordineres i meget små doser, for ellers risikerer man at dræbe patienten. I hovedsagen må muslimerne klare det selv."

Kulturel stormagt

Vi møder Bernard Lewis, der hvert år opholder sig tre måneder på Tel Avivs Universitet. Med en lang karriere som professor i Mellemøstens historie ved det amerikanske Princeton University bag sig har den britiskfødte professor noget at have det i, når han taler om et emne, som meget af hans forskning har fokuseret på - samspillet mellem islam og Vesten set i lyset af islamisk historie. Også selv om hans synspunkter i visse kredse opleves som kontroversielle.

"Der er flere holdninger til islam," siger han. "Og jeg bryder mig ikke specielt om holdningen, vi ser mange steder i dag, at der ikke er noget at gøre ved, hvad vi ser i den islamiske verden i dag, for sådan er de. Dette er den typiske, såkaldt pro-arabiske holdning, men i virkeligheden viser den mangel på viden om fortiden, foragt for nutiden og ingen bekymring for fremtiden."

Professor Lewis bygger sin fremtidstro på den arabiske verdens demokrati på egne iagttagelser. Han fortæller, hvordan han sammen med venner i Jordan ved at se israelsk tv har overværet, hvordan arabiske medlemmer af nabolandets parlament, Knesset, åbent har kunnet kritisere premierministeren og regeringen. Dette er endnu en relativt ukendt ting i den arabiske verden, men moderne medier og ikke mindst internettet bringer ifølge Lewis et andet livssyn ind i de arabiske dagligstuer, og det sætter nogle ting i gang, som ikke har noget at gøre med pres fra Vesten. Og ikke mindst kan disse påvirkninger finde grobund, fordi den arabiske og den islamiske verden har en gammel tradition for at være en af klodens kulturelle stormagter.

"Den type diktatoriske stat, som vi ser i den arabiske verden, er relativt ny," forklarer han.

"Klassisk islam var ikke just den skandinaviske demokratimodel, men den var båret af nogle demokratiske elementer, som moderniseringen har ført ind i en katastrofal, kataklystisk udvikling."

Vichy og nazismen

- Hvori består denne?

"Moderniseringen har haft to negative effekter. Den har i den arabiske verden dels ført til en styrkelse af staten, og dels til en forsømmelse af arbejdet med at opbygge et moderne statsapparat, og det er farligt. I det traditionelle, islamiske samfund var statens magt begrænset. Jeg har et eksempel. I 1786 skulle en fransk ambassadør forhandle med sultanen i Konstantinopel, men han opdagede hurtigt, at forhandlingerne gik ufattelig langsomt. Det hang sammen med, at sultanen ikke kunne beslutte noget som helst uden først at rådføre sig med flere grupper. De handlende fra basaren, håndværkernes laug, den militære ledelse, godsejerne - de var alle magtfulde grupper, som udgjorde en slags intern magtbalance, fordi de nødvendigvis skulle tages med på råd."

- Men hvad slog denne magtbalance i stykker?

"Flere ting, men et godt eksempel er, hvad der foregik i 1940'erne. På det tidspunkt var vore dages Syrien og Libanon fransk mandatområde, og da Frankrig kapitulerede til nazisterne i 1940, tog det såkaldte Vichy-styre magten i denne del af den franske indflydelsessfære. Og da det lokale Baath-parti, der senere kom til at fylde så meget i arabisk nationalisme, opstod netop da, blev det modelleret over nazistiske idealer. Denne udemokratiske tendens, der satte ind, har altså ikke noget med islam at gøre, men blev påført udefra, og derfor kan man også sige, at reaktionen, som kom i form af den radikale islamisme, har lige så lidt med de ægte islamiske værdier at gøre. Inden for de seneste 100 har vi set tre store trusler mod den menneskelige frihed. Bol-shevismen var en perversion af et menneskeligt ønske om et bedre liv, nazismen var en ekstrem perversion af tysk kultur, og svaret på dem begge var befrielse. I dag står vi over for en radikal perversion af islam, som vi ikke finder i historien, og den er en global trussel, fordi den går hånd i hånd med stor rigdom."

Ikke udemokratisk

Efter at have afleveret denne svada, stirrer Bernard Lewis frem for sig og fortsætter så:

"Det store problem er, at vi opfatter disse udemokratiske træk som islamiske, fordi vi taler om den islamiske verden, men her er det vigtigt at gøre sig nogle tanker, for islam er i sig selv ikke udemokratisk. I Vesten skelner vi mellem kristendommen, som er en religion, og kristenheden, som er en kultur. Det gør vi ikke, når vi taler om islam. Ingen ved deres fulde fem vil påstå, at Hitler udsprang af kristendommen, men det er en lige så uafviselig kendsgerning, at han havde rod i kristenheden."

- Men hvoraf udsprang så den radikale islamisme?

"Det skete sent i det 18. Århundrede, da wahabismen kom ind i billedet som modsætning til mere moderate former for islam. Den har huset Saud i centrum, og da de midt i det 20. århundrede tog magten i Hejaz-provinsen (i vore dages Saudi-Arabien, red.), skaffede de sig også kontrol over Mekka og Medina. Det gav en enorm prestige, som udvirkede, at wahabismen og andre radikale tolkninger af islam har bredt sig, og det har igen medført grupper, hvis handlinger er totalt uislamiske."

"Tag for eksempel selvmord. Hele den islamiske teologi og lovgivning er totalt imod selvmord. Selv om man lever et dybt religiøst liv, mister man adgangen til paradiset og bliver evigt fordømt, hvis man tager sit eget liv. Den evige straf for selvmord er en endeløs gentagelse af selvmordshandlingen. Så de mennesker, der sprænger sig selv i luften i deres religions navn, fordømmer i virkeligheden sig selv til en evighed mellem eksploderende bomber. Et andet eksempel er jihad. Det har flere forskellige meninger. I betydningen krig er jihad en religiøs pligt, hvilket betyder, at den er nøje reguleret. Man må f.eks. ikke angribe kvinder, børn og ældre, medmindre disse angriber dig først. Generelt afviser islam også masseødelæggelsesvåben. Dette bliver diskuteret i middelaldertekster, hvor der f.eks. står, at forgiftning af det drikkevand, som en belejret fjende har til rådighed, er forbudt. Med andre ord handler disse mennesker i total strid med deres egen tradition."

Optimisme omkring Iran

- Men når du før nævnte befrielse som middel mod de globale trusler, betyder det så, at du anbefaler amerikansk invasion af Iran, der også anses som et radikalt, islamisk styre?

"Nej, det anbefaler jeg ikke. For det første er situationen i Iran opmuntrende. Den iranske islamisme er for nedadgående, og de menneskelige friheder i Iran er større, end mange i Vesten sædvanligvis forestiller sig. For det andet er der næppe noget land i den islamiske verden, hvor de pro-amerikanske følelser er større end i Iran, og det ville man ændre voldsomt på ved en amerikansk invasion. Næsten alle lande i Mellemøsten og Nordafrika er skabt i moderne tid af britiske og franske diplomater, der tegnede grænser gennem landskabet med en lineal, hvorimod Iran som en af de meget få er en virkelig nation, der kan føre sin historie flere tusinde år tilbage. Selvom der er stor etnisk diversitet i Iran, er folket samlet omkring en iransk identitet, som jeg ser som et ægte udtryk for patriotisme, mens det i resten af Mellemøsten er nationalisme, hvilket er noget helt andet. Irans islamiske regime har aldrig formået at skaffe sig støtte i den iranske patriotisme, kun i nationalismen, og jeg tror, det ville være en dum ide at forære dem denne patriotisme som gratis gave. Det ville nemlig blive resultatet af en invasion, som derfor må undgås. I stedet må vi støtte de kræfter, der søger at ændre landet indefra."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udmærket artikkel med meget vigtigt historisk stof, men dog præget af den typiske israelske-venstrezionistiske vinkling. Man kan undre sig over, at Bernhard Lewis præsenteres som kun "britisk og amerikansk" når alle fakta viser at han også er jødisk-israelsk? Hvorfor skal dette underslås? Mener man det er odiøst?

Jeg ser frem til et langt interview med ham (og gerne flere andre, f. eks. den britisk-israelske historiker Ilan Pappe, som er flygtet fra Israel på grund af censuren af hans forskning) om temaer som: "Modernisering har perverteret jødedommen (eller jødeheden, for at bruge Lewis' begreb)" (Jvf. Israels etniske rensningspolitik og øvrige brud på folkeretten, se nedenfor).
"Modernisering har perverteret kristenheden"(Jvf. Bush II osv.),
"Modernisering har perverteret liberalismen" (Jvf. Bush II osv..) osv. Samt en grundig undersøgelse af årsagerne! Jvf. denne:

http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/midtosten/article1910105.ece

og følgende nyhed forleden i The Times:

http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/middle_east/article3459144.ece

Det er altid vigtigt, at belyse visse fakta omkring et menneske, hvis man oensker at forstaa, hvorfor de udtaler sig som de goer. Naar lige praecis et emne som Islam og Vestens indbyrdes forhold diskuteres, saa har vi her, at goere med et meget subjektivt praeget emne, hvor forfatterens holdninger ofte vil vaere praeget af deres baggrund og politiske standpunkt. Her er det interessant, at den saakaldte britisk-amerikanske forfatter, som mange sikkert ved, rent faktisk er joede. Er det et problem? Nej, det er bestemt ikke et problem. Noam Chomsky, Norman Finkenstein samt flere, har samme joediske baggrund som BL, men med en meget forskellig og mere nuanceret indgangsvinkel til verdens problemer.
Det kan altsaa lade sig goere, at anskue en problematik uden at lade denne faa farven af de briller man har paa. Desvaerre er det ikke tilfaeldet for BL.

De fleste mennesker, maa saaledes have svaert ved at laese en overskrift som "Modernisering har perverteret kristendomen" som en positiv omtale af kristendom. Det samme gaelder naturligvis, hvis vi saetter islam ind i overskriften i stedet. I bund og grund proever BL med sine holdninger i denne artikel, at fortaelle at islam i de arabiske lande har udviklet sig i en mere radikal retning og at vi (Vesten) maa passe paa ikke at skabe yderligere grobund for Pan-arabisk nationalisme. Socio-politiske forhold i regionen synes ikke at interesse BL meget ligesom, at der til forskel fra kristendom ikke synes at existere nogen mulig adskillelse mellem kultur og islam i arabiske lande.

BL's boeger og meninger har tidligere modtaget massiv kritik fra Edward Said, Noam Chomsky samt flere.

De meninger han laegger for dagen, er direkte blevet brugt af konservative og isaer neo-konservative i USA til at retfaerdigoere og endda starte "War on terror". Flere steder er BL naevnt, som vaerende en teoretisk aktiv interlektuel stoette, bag den amerikanske invasion af Irak og som en mand med taette baand til den oeverste amerikanske ledelse i Washington. Foruden naturligvis, at have taette baand til Likud...

Desvaerre ser det ikke ud til, at foer omtalte kritik er traengt igennem til den aeldre herre. Eneste lyspunkt maa vaere, at BL nu ikke laengere stoetter en demokratiseringsproces gennem en invasion af Iran. Dette er positivt, set i lyset, af mandens tidligere ideer.

Konklussionen er, at denne artikel bestemt ikke giver et mere positivt syn paa islam, de arabiske lande eller begrebet "Clash of civilizations". Tvaertimod er BL kun med til at skabe stoerre splid og skabe afstand mellem parterne. Interessant fra en mand der er saakaldt expert i islam. En religion hvis vigtigste paabud er, at man som person ikke maa skabe splid!

Mvh.

Peter Nielsen

Han har ændret sig. Hans holdninger er knap så bombastiske som tidligere. Det er interessant at høre, at han faktisk afliver DF's evige påstand om, at Islam i sig selv er udemokratisk. Men det er korrekt, han tilhører neo-konservatismen, og den intellektuelle legitimator af krigen mod terror

Professor Lewis giver et eksempel på demokratiets udbredelse i Mellemøsten - TV-transmission fra Knesset. Men Knesset er jo ikke en islamisk institution, udover at være en israelsk institution er det på sin vis også en vestlig institution, og dermed udbredes demokratiet i den islamiske verden ved vestlig indflydelse, hvilket Professor Lewis ikke anmærker.

Har Information ikke andet at bruge pengene på end dette forsludrede vrøvl.

Mener Information stadig, at de unge fra indvandrerfamilier i Danmark skal have rollemodeller fra deres eget etniske miljø.

Konsekvensen af dette synspunkt må vel være, at det også må være relevant for muslime diktaturer.

til Læser:

Eller Modernisering har perverteret vor pligt til at lade os indvandre af vore fjender, uvenner, global(mis)brugere og spekulanter, og folk vi ikke har nogen fornuftig grund til at fremme vokser frem her, så de slipper for fattigdom eller fængsel i deres hjemlande, krig med deres naboer osv. osv. ? ? ?

Manden er genial, Mohamad tog fejl, da han agitatorisk dikterede Koranen efter ordre fra Allah:
Islam er demokratisk og helt igennem ikke-diktatorisk, forbyder drab (på de Uskyldige kvinder og børn) tillader og anbefaler slavehandel, og forbyder de våben, som masseødelægger, men dog ikke den obligatoriske rituelle forheligende og retfærdige steningen af utro skyldige kvinder.

Islam er herlig, kærlig, dejlig og ubegærlig og bør tillades at brede og udvikle sig, så koranen og muhameds idéer kommer til sin humane guddommelige ret, ikke ét ondt ord i koranen, fred være profetens gerninger.

"Klassisk islam var ikke just den skandinaviske demokratimodel, men den var båret af nogle demokratiske elementer, som moderniseringen har ført ind i en katastrofal, kataklystisk udvikling."

Meget overraskende udmelding fra Bernard Lewis, som artiklen gerne måtte være gået mere i dybden med.

Hvad i al verden mener Lewis, hvad hentyder han præcist til? Kalifatet, sultanatet?

Hvis ikke det var fordi manden er en så stor orientalist, kunne man have affærdiget det som en uvidende apologi i Margrethe Vestager-genren

Denne muslimske analfabet forveksler de muslimske landes historie med islam, ved ikke at religionen blomstrer for folk, der har lært at læse, mere eller mindre godt eller dårligt, også koranen, de sidste 10-20 år, derfor vælter islam frem, nu ved folk hvad den kræver, efter at have læst i bogen.

Og manden ved ikke at Hitler var ateist og hadede al religion incl . jødedom og kristendom, men undtagen islam, som producerer verden bedste soldater, mente Hitler.

Islam afgør beslutninger i moskeerne ud fra koranlæsning (f.eks. af immamer p.gr.a. analfabetisme), det er demokrati ifølge muslimer, reglerne det gøres ud fra i koranen er sharia (en ond praksis som skal terrorisere folk med frygt, så de overholder alle påbud i koranen, og konverterer til religione af frygt for muslimerne, mens de lever, og Allahs magt i døden med staffe og de utroligste gaver).

Den muslimske invasion i EU og Danmark skal resultere i en muslimsk ekspropriering af muslimerne til de muslimske landene.

Det ville være godt for muslimerne, de muslimske lande, EU, Danmark og os ikke-muslimere !

Det ville være fantastisk !

Vidunderligt !

"Mushaffa", hvorfor skriuver du det samme i mange tråde under forskellige pseudonymer? Tror du så, vi tror, der er flere, der er enige med dig?

Heinrich R. Jørgensen

Fordi det er en af højretossernes små sjove lege, at skrive indlæg på bevidst dårligt dansk, der publiceres med arabisk-klingende navne. Fælles for alle indlæggene er, at "muslimer" kommer til orde, og beretter om deres igangværende invasion, deres glæde ved profeten, og alle tænkelige parodier på "muslimske synspunkter".

Tror de virkelig, de narrer nogen? Til gengæld spilder de vores tid.