Underverdenens gud, Hades, tordner mod beskueren i sin hestetrukne stridsvogn. I sine arme holder han den unge gudinde Kore, som han netop har røvet på en af de gudelige blomsterenge. Vognen er på vej mod dødsriget, hvor Hades gør Kore til sin og underverdenens dronning under navnet Persephone. En havnymfe ser chokeret til i udkanten af det vældige maleri.
Der er dybde og perspektiv i vægmaleriet, der måler næsten fem gange fire meter. Der er handling og et utroligt liv, selv om turen går til dødsriget. Kenderne af den græske mytologi har ikke brugt mange sekunder på at fastslå billedets tema og indhold.
Historien om Hades ran af Demeters datter Kore stammer fra Demeterhymnen, der blev skrevet for omkring 2.800 år siden.
Vægmaleriet, der skildrer begivenheden er næsten 2.400 år gammelt. Det er verdenskunst, men har kun været almindelig kendt i en halv snes år. Det er en del af udsmykningen af den makedonske kong Philip II's grav i Vergina uden for Thessaloniki i Grækenland. Kong Philip II var far til Alexander Den Store og døde i år 336 før Kristus. Hans gravmæle fik lov til at ligge uopdaget, uplyndret og uoplukket i mere end 2.300 år, indtil det i 1977 blev fundet af arkæologen Manolis Andronikos. Det var en af mange grave i en 110 meter lang og 13 meter høj kunstig gravhøj, opkastet for langt over 2.000 år siden for at beskytte Makedoniens fornemste grave mod gravrøvere.
De fleste andre grave blev alligevel fundet og plyndret. Men ikke Kong Philips grav, der er et utroligt skatkammer fyldt med det ypperste, den makedonske og græske kultur kunne præstere, blandt andet tunge, utroligt raffinerede kranse af egeløv med mængder af små agern, alt smedet i guld.
Hades-maleriet er for mig det mest fantastiske, men det er et af flere bevarede store malerier. Et andet er en jagt- og kampscene med en række unge mænd, heriblandt efter al sandsynlighed den unge Alexander den Store. Verden har således fået et samtidigt billede af den helt unge makedonske konge, der nåede at erobre den halve verden, inden han døde 13 år efter sin far og kun 33 år gammel. Man mener, at de to malerier er skabt af Philoxenes og Nikomachos.
En græsk invitation
Encyclopædien og kunstleksikaerne fortæller, hvordan det videnskabelige perspektiv for alvor udvikledes i kunsten i 1.400-tallet. Det er en af grundene til, at det giver et sug i mellemgulvet at se dette vidnesbyrd om niveauet for udvikling af kultur og kunst næsten 2.000 år tidligere.
En anden grund er, at man fornemmer, at man pludselig fatter en smule mere af de til tider vanvittige Balkan-indbyggeres kamp om historien og dens hovedpersoner. Udgravningerne og den efterfølgende museumsindretning tog 20 år, og disse fantastiske vidnesbyrd om fordums storhed har kun været tilgængelige for offentligheden siden 1997. Grækenland og den nye makedonske republik nord for Grækenland (engang en del af Jugoslavien) har skændtes om navnet Makedonien og arveretten til Alexander den Store væsentligt længere, nemlig siden begyndelsen af 1990'erne.
Det er på grund af det skænderi, jeg er her. Sidste år skrev jeg i Information en artikel om det nye Makedonien, der i sin historie refererer til nogle af historiens store helte både i krig og kærlighed: Nemlig både krigeren den makedonske kong Alexander Den Store og Mother Theresa, der om nogen gjorde kærlighedsbudskabet konkret, og som ganske vist var etnisk albaner, men født i Makedoniens hovedstad Skopje.
Artiklen førte til en invitation fra den græske ambassade. Grækerne ville gerne vise mig det 'det rigtige Makedonien', det Makedonien, Alexander den Store kom fra. De benægter ikke, at en væsentlig del af det nuværende Makedonien også var en del af det gamle oldtidskongerige. Men centret var i det nuværende Grækenland, og de fleste makedonere i Makedonien er af slavisk oprindelse, indvandret til området omkring 1.000 år efter Alexander den Store. Grækenland føler, at Makedonien søger at tage patent på navnet Makedonien og makedonsk kultur. Det vil grækerne ikke finde sig i.
$SUBT_ON$Historien udvikler sig stadig
På græsk invitation rejser jeg rundt i det gamle Makedonien. Kongegraven og de andre grave i Vergina har en vigtig plads i det græske opgør med Makedonien. Lufthavnen i Makedoniens hovedstad Skopje hedder ganske vist Alexander den Store, men det var i det græske Makedonien, Alexander voksede op og blev konge. Det er her, hans far ligger begravet, og det var her, han havde sin første ungdom, inden han rejste ud og erobrede verden for aldrig mere at komme tilbage.
Og det fantastiske er, at en del af historien virker ny, selv om den er så ældgammel. De nyåbnede grave og deres indhold gør næsten gamle mytologiske historier og hymner samtidige.
Den græske og den makedonske historie udvikler sig år for år, fordi der stadig gøres nye fund. Ingen - heller ikke grækerne - påstår, at Grækenland og Makedonien er eller nogensinde har været det samme, men centret i denne oldtidscivilisation lå i den sydlige del af det område, der i dag er græsk. Da noget, der hed Makedonien, genopstod efter Osmannerrigets fald, og der i 1913 skulle trækkes nye grænser, fastslog Bukarest-traktaten, at 51,5 procent af det makedonske område skulle gå til Grækenland, 38,3 procent til den jugoslaviske republik Makedonien (det land der nu er selvstændigt) og godt 10 procent til Bulgarien. Så det græske Makedonien er størst, men hvad der er endnu vigtigere for grækerne: Når man stadig graver og finder nyt, så er inskriptionerne på græsk.
Tre byer tæt ved Grækenlands næststørste by Thessaloniki fortæller om det gamle Makedoniens storhed. Det er Vergina, der engang var kongebyen Aigai, og som nu er optaget på UNESCO's World Heritage liste. Det er den hellige by Dion, der ligger lige neden for Olympen. Og det er den gamle hovedstad Pella, der på højden måske havde mere end to hundredetusinder indbyggere og et centralt vandforsynings- og kloaksystem, som Thessaloniki ifølge græske arkæologer knapt har kunnet konkurrere med før for få år siden.
Hver af disse byer fortæller også om makedonernes relationer til Grækenland og ikke mindst til grækernes gudeverden. Overalt i den hellige by Dion har man udsigt til det sneklædte hellige bjerg Olympen, der var bolig for de 12 højeste græske guder.
"Ville man have placeret sin hellige by lige neden for Olympen, hvis man ikke havde været dybt knyttet til hele den græske kultur og gudeverden," spørger arkæologen retorisk.
Der lægges stadig nye niveauer til den historiske viden og til, hvad der er tilgængeligt både for turister og for menige grækere og makedonere. I Pella er man ved at bygge nye store præsentationsbygninger, samtidig med at udgravningerne af kæmpebyen fortsætter og vil give arbejde til arkæologer og deres hjælpere i mange, mange år endnu.
Makedonsk historieomskrivning
Navnestriden vedrører både FN, EU og NATO. Makedonien kom i FN i 1993 under det midlertidige navn The Former Yugoslav Republic of Macedonia (FYROM), men det var klart, at det var midlertidigt og Sikkerhedsrådet fastslog, at der skulle findes et nyt navn. FN har udpeget en mægler, og der var mæglingsmøder så sent som i begyndelsen af 2008, men igen uden resultat.
Hvis ikke navnestriden løses, vil Grækenland prøve at blokere for Makedoniens optagelse i både NATO og EU. Mens EU-optagelse tidligst kan komme på tale om nogle år, så kunne Makedonien i princippet blive medlem af NATO allerede her i april. Hvis der kunne opnås enighed.
Når striden er så bitter, er det, fordi den også handler om skolebøger. Grækerne siger, at makedonerne (i FYROM) på propagandistisk vis prøver at skrive historien om. Skolebøger antyder, at Makedonien er den eneste del af det gamle Makedonien, der har fået sin frihed, mens den græske del er besat af Grækenland. Græske eksperter har gennemanalyseret det makedonske undervisningsmateriale og kan slet ikke lide det.
Alligevel håber man på et gennembrud. I modsætning til tidligere vil Grækenland nu godkende et navn, der indeholder ordet Makedonien. Det kunne være Øvre Makedonien eller måske Slavisk Makedonien. Det er dog ikke et tilbud, Skopje-regeringen har taget imod.
Det har vist sig utroligt svært at finde en løsning. Men så alligevel. Alle lande på Balkan har nu mere eller mindre EU som det fælles store mål.
"For første gang i Balkans historie har Balkans folk taget hinanden i hånden i ønsket om at finde sammen bag den samme internationale ramme. Vi har et historisk momentum som aldrig før," siger Grækenlands førende Makedonien-specialist, historikeren Evangelos Kofos. Men han siger også, at ingen må monopolisere navnet Makedonien.
Så der forhandles videre. På et krigshærget Balkan kan man glæde sig over, at forhandling er bedre end krig, og Grækenland er trods striden storinvestor i Makedonien.
Alexander Den Store ville dog have valgt en anden metode. Han erobrede en halv verden på kortere tid, end disse forhandlinger om et navn allerede har varet.
Stridens politiske dimensioner blev behandlet i en artikel i Information 19. februar
