Fandens tidlig påske i år. Man har jo dårligt nået at drikke sine julegaver.
Dog, hvad kan man andet end at bøje nakken for almanakken? Den foreskriver, at påskesøndag er første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Værsgo': Døgnet er jævnt torsdag den 20. marts kl. 06.48 og månen fuld fredag den 21. marts kl. 19.40, og altså rammer påsken uundgåeligt søndag den 23. marts. Tidligste påske i de 40 år mellem 1980 og 2019. Men afvent med fryd år 2011: Æggenes søndag ligger så lunt som 24. april.
Indtil da må man jo gribe til noget andet. Sit cykelstyr, f.eks. Under de danske vejrforhold er det dog ikke nødvendigvis nok til at holde én varm i marts. Man må snyde lidt. Tage cyklen med til Sydfrankrig, f.eks. Dér kan foråret godt have sparket slæberne ind. Det er dét, min husstand satser på. Vi plejer også at satse på Mistral-vinden, der ved påsketid farer brølende gennen Rhônedalen.
'Mistral' er provencalsk og betyder 'mesterlig'. Det er, hvad vinden er - hvis man vil mod syd. Den brager af sted med op til 90 km i timen. Så meget medvind, at cyklisten ikke behøver andet end at sætte sig op på cyklen. Resten går vusjj!
Jord i smasken
Til gengæld gør man uklogt i at forsøge sig op gennem Rhônedalen fra syd mod nord: Fygende jord lige i smasken. Plus utrygheden ved risikoen for at blive ramt af andre flyvende objekter. Af disse årsager vil vi helst starte cykelturen oppe mod nord, i Lyon, og suse sydpå.
I år har Air France afvist at medbringe cykler på Lyon-ruten. Det har drevet os til Sterling, Nice t/r. Dermed er vi vindmæssigt udfordret.
Det kan man løse ved at tage cyklerne med på toget op gennem Rhônedalen.
Er det rart at tilbringe en hel påske ude i sådan vind? Nej, derfor bøjer vi tit ind i sidedalene, hvor Rhônes bifloder har skåret en læfyldt kløft ind i bjergmassiverne.
Der er også mildhed at finde på sydsiden af det 1.909 meter høje bjerg Mont Ventoux, vindenes bjerg. Fra bjergfodens by Bédoin stiger ruten med en gennemsnitlig hældning på 7,6 procent op mod toppen. Her er det, Tour de France-ryttere brænder epo af om sommeren.
Vi er nøjes med at cykle op til passet ved Le Chalet Reynard i 1.419 meters højde. Dér ligger nemlig et spisehus med brav provencalsk opvartning: paté og rosé. Lige den påskefrokost, man gør sig fortjent til ved tapper pedaltrampen.
