Læsetid: 4 min.

Poetisk gadekunst på udebane

Zevs på Glyptoteket er et møde med en både underfundig og slagkraftig gadekunstner, der dog mister noget af sin brod ved at blive fjernet fra sit rette elemenƚ
Udstillingen -Elektroshock- udtænkt af den franske gadekunstner Zevs, der i vid udstrækning drejer sig om sin ophavsmands historie og mytologi.

Udstillingen -Elektroshock- udtænkt af den franske gadekunstner Zevs, der i vid udstrækning drejer sig om sin ophavsmands historie og mytologi.

Kultur
3. marts 2008

Lynet har slået ned i Glyptoteket, murerne står i flammer og hvis man konsulterer museets bagside, så er beskeden, at nu er enden nået. "The End" står der med store udklippede bogstaver, hvorpå en live transmission af CNN's nonstop nyheder kører døgnet rundt. Går man helt tilbage i Glyptotekets baghave, så man får Rodins skulptur Grubleren, der har sin faste plads i den lille park, med ind i billedet, bliver det endnu mere dramatisk og symboltungt. Set fra denne vinkel spiller The End sammen med skulpturen, der har sit udgangspunkt i Rodins monumentale Helvedesporten, og vi er således ude i en moderne undergangsfortælling, hvor den enkelte betragter kan supplere med sin egen værste frygt inspireret af mediernes nyhedsstrøm. Samtidig kan man også vælge at betragte The End som en lettere teatralsk selvreferentiel kommentar til udstillingen, der har sin logiske afslutning her i museets baghave. En sådan krølle er fint i tråd med resten af udstillingen Elektroshock udtænkt af den franske gadekunstner Zevs, der i vid udstrækning drejer sig om sin ophavsmands historie og mytologi.

Nydeligt brændende

Således indeholder både lynnedslagene på museets front og flammerne på to andre af bygningens sider referencer til Zevs' mytologiske ophav, de græske guders enehersker og vejrgud, der blandt andet havde tilnavnet Lynsvingeren. Lynnedslagene, der er optegnet med fluorescerende maling, som kun kan ses i mørke og ved hjælp af et UV-filtrerende lys, ser flotte ud på museets front og er en pompøs introduktion til udstillingen. De fungerer samtidig som en enten ironisk eller selvhøjtidelig kommentar fra Zevs' side om hans egne evner til at sætte den gamle kolos i svingninger, der vil noget.

Flammerne på husets mure er ikke malet, men renset væk, så de fremstår som rene felter i form af lettere corny pinstripe flammer, som man også kender fra biler og motorcykler. Flammerne kan ses som en effekt af lynnedslaget på fronten eller som en kommentar til brygger Jacobsens motto "Semper Ardens", der betyder 'evigt brændende', men på begge måder virker flammerne ufarlige og lidt for nydelige. På den anden side er dette måske en pointe, teknikken taget i betragtning, og et udtryk for Zevs' underfundige måde at interagere med sit offer på. Både den usynlige og den rene graffiti er interaktioner der overrasker, hvad angår den tekniske udførsel og på grund af deres skiftende synlighed. Derudover fortæller de om Zevs som en gadekunstner med hang til romantisk storladenhed udtrykt i et lavmælt formsprog.

Ikke bare for sjov

Indenfor finder udstillingen også sted flere forskellige steder i huset. To sale fungerer som rene dokumentationsrum, der præsenterer eksempler på tidligere værker. Her er blandt andet fotografier af Zevs' skyggemalerier, hvor han optegner byens natlige skygger med hvid spray eller vejmaling. I stil med værkerne på museets yderside er disse markeringer af byens flygtige skygger i natten en form for poetisk graffiti, der går i dialog med byen og dens brugere på en sjov, tænksom og respektfuld måde. Skyggeoptegningerne får os til at opleve byen med andre øjne, for eksempel ved også at henlede vores opmærksomhed på andre skygger og elementer i byen, som vi ikke normalt lægger mærke til. Derudover er selve handlingen, at indfange en skygge, nærmest en filosofisk handling i sig selv.

Der er også dokumentation af Zevs' makabre angreb på billboard reklamer, hvor han blandt andet lader blod flyde ud af øjnene på reklamens modeller eller sprayer et blodrødt skudhul i modellens pande. På begge måder ændrer han reklamens udtryk radikalt, fra et forførende udtryk til det skræmmende og frastødende. På sin vis er denne form for interaktion ikke langt fra de traditionelle overskæg og briller, som ofte ses tilføjet diverse billeder i byrummet. Zevs' skudhuller og andre tilføjelser er dog af en lidt mere voldsom karakter, og ikke bare sjov og ballade.

Det tabte moment

Aktionen hvor Zevs angriber en IBM reklame fra bagsiden er dokumenteret med en lille film, og her kan man opleve overraskelsen ved pludselig at se 'blodet' strømme ud af ofrenes øjne. Filmen viser også i hvor høj grad effekten af Zevs' værker er knyttet til øjeblikket og stedet, hvor de er udført. Dokumentationen af værkerne på Glyptoteket kan ikke helt hamle op med det moment af skønhed, overraskelse eller måske ligefrem chok, som man sandsynligvis vil opleve ved en pludselig konfrontation med Zevs' aktioner og værker i det offentlige rum. Hængt op i museets rammer bliver fokus flyttet, så det æstetiske aspekt tager overhånd og værkerne mister noget af deres brod.

Udstillingens titel henviser til, at Zevs med sin udstilling sender chokbølger igennem Glyptoteket. Men selvom det for så vidt er et modigt og interessant valg af udstilling, så er effekten af Zevs' tilstedeværelse dog ikke helt så omsiggribende, som man kunne håbe. Blandt andet fordi dialogen med museets egne værker fylder alt for lidt i indendørsdelen. Men måske mest af alt fordi Zevs bare er bedst i sit rette element.

Electroshock 22. feb. - 4. maj 2008 Ny Carlsberg Glyptotek

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her