Læsetid: 5 min.

En rejse i bevidstheden

Forfatteren Felicia Lorenzo er et barn af revolutionen, men hun er ikke blind for dens fejl
Læseheste. Cuba har sydamerikansk rekord i bogsalg, hvilket ifølge forfatteren Felicia Lorenzo skyldes, at skønlitteraturen viser virkeligheden, mens medierne viser ideologien.

Læseheste. Cuba har sydamerikansk rekord i bogsalg, hvilket ifølge forfatteren Felicia Lorenzo skyldes, at skønlitteraturen viser virkeligheden, mens medierne viser ideologien.

Javier Galeano

13. marts 2008

I landsbyen Güines, en times kørsel fra Havana, står forfatteren Felicia Lorenzo i sit køkken og smider en endnu ikke færdigbagt kage ud i skraldespanden. Strømmen gik i hele landsbyen for nogle timer siden og er endnu ikke kommet igen.

"Sådan er det hver eller hver anden dag," siger Felicia Lorenzo roligt, men ryster alligevel på hovedet. "Ja, man skal ikke være særlig intelligent for at se problemerne i det her land. Jeg er født i 1957 og er et barn af revolutionen, men jeg er ikke blind for dens fejl."

Vi sætter os ved køkkenbordet foran en væg-til-væg bogreol, der bugner af spansk og engelsk litteratur. Felicia Lorenzo har studeret engelsk sprog og litteratur på Havanas universitet.

"Jeg begyndte på universitet i den tro, at jeg skulle læse engelsk skønlitteratur. Shakespeare, Dorris Lessing, William Blake og Emily Brontë, men vi læste stort set kun fagbøger om politik og økonomi. Hvis vi læste en roman, var det kun med det formål, at vi bagefter skulle skrive en opgave om f.eks. kvindernes mulighed for politisk engagement i England i 1600-tallet. Fiktion blev brugt som et 1:1 billede af virkeligheden," siger Felicia Lorenzo og lægger en stabel avissektioner på bordet. En biografi om Fidel Castro er blevet udgivet af kommunistpartiet og omdelt til alle husstande i landet som et tillæg til avisen, forklarer hun. Hver uge kommer et nyt kapitel om Fidel ind ad brevsprækken.

"Her på Cuba er det den omvendte verden," griner hun, "pressen viser ideologien, og skønlitteraturen virkeligheden. Hvis du vil vide noget om, hvad der er sket i Cubas historie, eller hvordan cubanerne har det, skal du læse fiktion."

En forfatter uden papir

Felicia Lorenzo begyndte at skrive, mens hun gik på universitet. Hun debuterede i 1981 med digtsamlingen Azul. Siden er det blevet til yderligere fire digtsamlinger, tre novellesamlinger og diverse essays. De senere bøger kredser især om den specielle periode, som cubanerne har gennemlevet efter Sovjetunionens sammenbrud, fortæller hun, om manglen på mad og olie.

"Og papir!" siger hun højt og finder nogle af sine bøger frem fra reolen. De ligner de kladdehæfter, jeg skrev dansk stil i i folkeskolen.

"De store forlag sender deres bøger til Columbia eller Spanien for at få lavet farveomslag og flapper, men mine udkommer på et mindre forlag. De bliver lavet her på Cuba," siger Felicia Lorenzo og rækker mig en digtsamling af José Marti.

"Prøv at mærke papiret! Er det ikke helt fantastisk! Den kvalitet og det farvetryk er fuldstændigt umuligt at få lavet på Cuba."

- Hvordan oplevede du som forfatter den specielle periode?

"Det kulturelle liv blomstrede faktisk op i den periode trods manglen på materialer. Forfattere kunne ikke skrive, for der var ikke noget papir at skrive på, men mange begyndte at mødes i grupper og recitere digte, fortælle historier og udveksle bøger. Jeg blev en del af sådan en gruppe. Én bog kunne nå hele vejen rundt i klubben. Efterhånden kom andre folk også til møderne, for strømmen gik hele tiden, så man kunne ikke se fjernsyn," siger Felicia Lorenzo. Hun holder en kort pause, før hun fortsætter:

"På en måde blev litteraturen en vej ud af landet for mange på det tidspunkt. Nogle hoppede i både og satte kurs mod Miami, men dem, der blev tilbage, rejste i bevidstheden i stedet for."

Ifølge Felicia Lorenzo er det den isolation, cubanerne oplever ved at leve under Fidels styre, som får dem til at læse litteratur i den grad, som de gør. Der er ikke noget andet sydamerikansk land, der sælger så mange bøger pr. indbygger som Cuba. Landet uddeler endvidere en af de mest prestigefyldte litteraturpriser i Sydamerika, og den årlige bogfestival Feria Internacional del Libro er et tilløbsstykke uden lige.

"Cubanerne hungrer efter litteratur. Oplag på 5.000 eksemplarer bliver hurtigt solgt ud," siger Felicia Lorenzo.

Vesten i bevidstheden

Det er de cubanske forfatteres økonomiske problemer mere end censurens begrænsninger, der får dem til at flytte væk fra Cuba, forklarer Felicia Lorenzo. Efter Berlinmurens fald blev det lovligt for cubanske forfattere at udgive i udlandet. Det har mange benyttet som et springbræt til at bosætte sig i europæiske hovedstæder.

"Forfølgelse af en forfatter hører man efterhånden sjældent om her. Meget har ændret sig siden den grå periode i slutningen af 1960'erne, hvor staten holdt forfatterne i et jerngreb, men der er stadig sår efter den periode," siger Felicia Lorenzo og fortsætter:

"Heldigvis tænker folk anderledes nu. Det har helt sikkert med påvirkningen fra Vesten at gøre. Det er enormt positivt, at Vesten er rykket ind i vores bevidsthed, for den er med til at ændre vores tankemønster. Nu kan cubanere støde på et homoseksuelt tysk par på gaden og se, at de bare er mennesker ligesom dem selv. Det er vigtigt, for tingene afhænger ikke af staten, men af menneskene. Det er ikke Fidels skyld, at tingene her i landet ikke fungerer."

- Hvad mener du med det?

"Den socialistiske tanke er smuk, men den har ikke kunnet føres ordentligt ud i livet, fordi mennesket ikke har formået at ændre sin tankegang så radikalt. Måske fordi mennesket ikke passer ind i et system. Tanken var, at vi skulle være et fællesskab og bære i flok, men mennesket er grundlæggende grådigt og egoistisk. Det vil til enhver tid forsøge at snyde sin nabo for selv at få brød."

- Tror du Cuba bliver reformeret, når Fidel dør?

"Det er fuldkommen umuligt for mig at forestille mig, at Fidel dør. Han har været lederen hele mit liv. Det er lige som at prøve at se for sig, hvordan det vil blive, når ens forældre dør. Det kan man ikke," siger Felicia Lorenzo og vinker mig efter sig. Selv om hun ikke kan tænde for sin computer i dag på grund af strømsvigt, synes hun, at jeg skal se den. Hun har købt den på sin eneste rejse til Spanien. Det er kun fordi, Felicia Lorenzo er forfatter og skal bruge computeren til sit arbejde, at hun har lov til at eje den. For den almindelige cubaner er det forbudt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu