Læsetid: 3 min.

Sex, vold og usynliggørelse

Når både feminister og antifeminister tror, at lesbiske udøver den reneste form for feminisme, bevirker det, at lesbiskes vilkår afseksualiseres og forties
Kultur
28. marts 2008

En af de mest sejlivede myter om lesbiske og biseksuelle kvinder handler om, hvordan vi dyrker sex med hinanden. Eller rettere: hvordan vi ikke dyrker sex, men derimod noget, der kaldes petting. Og det er ikke sex (for sex involverer som bekendt en penis, som skal være lavet af kød og blod og sidde på en mand). Petting leder optimalt set frem til, at der kommer sådan en mand med en penis og lige ordner begge kvinder. Det fremgår af de softpornfilm, man kan fornøje sig med på Kanal København i de sene aftentimer. Af en eller anden grund (eller måske netop derfor) er det svært for mange mennesker at forestille sig, at kvinder udøver andre former for seksuelt samvær end gensidig udveksling af nænsomme kys og blide kærtegn.

Usynliggørelse kaldes den form for magtudøvelse, som består i at ignorere, fortie, glemme at nævne. Som gruppe er lesbiske og biseksuelle kvinder underlagt den glemsel, som ligger i, at vores seksualitet og vores forhold oftest kun kommer til syne i form af heteroseksuelles forestillinger om os. Og de forestillinger er mildest talt ikke ret fantasifulde. De er snarere udtryk for et dybt traditionelt kvindesyn. En kvinde er blød, så to kvinder sammen må være dobbelt så blødt.

Tæsk og kønssygdomme

Lesbiske og biseksuelle kvinders seksualitet med hinanden anses for at være nærmest ikke-eksisterende, i værste fald harmløs. Det er den selvfølgelig ikke. Lesbiske og andre kvinder, der har sex med kvinder, får eksempelvis både kønssygdomme og livmoderhalskræft. Men de bliver ikke lige så ofte undersøgt, for mange lesbiske og mange læger tror ikke, at det er nødvendigt. Når kvinder danner par med hinanden, kan det også ske, at de får tæsk inden for hjemmets fire vægge. Præcis ligesom heteroerne, om end ikke nødvendigvis af helt de samme årsager. Men afseksualiseringen og usynliggørelsen betyder, at vi ikke ved ret meget om lesbiskes forhold. Det, vi ved, kommer ofte fra amerikanske undersøgelser, der er sponseret af private fonde.

Så vidt samfundets prioriteringer. Mindst lige så irriterende er det, når lesbiske, i feminismens navn, støtter op om usynliggørelsen ved at afseksualisere sig selv på måder, der vanskeligt kan forklares som andet end en avanceret form for selvundertrykkelse.

Går man, som jeg, jævnligt til møder i feministiske kredse og i sammenhænge, hvor der laves lesbisk politik, er der en særlig figur, der dukker op igen og igen og tilsyneladende har gjort det siden 1970'erne, hvor den politiske lesbiske blev opfundet. Hende, der siger, at hun har valgt at leve som lesbisk af feministiske årsager og altså ikke som udgangspunkt, fordi hun er liderlig og begærer andre kvinder. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med. Man kan være lesbisk af præcis de årsager, der passer én. Hvis blot den feministiske forestilling om, at lesbianisme er det reneste udtryk for feminismen, ikke havde det med at videreføre det samme røvsyge kvindesyn, som den endnu mere populære anti-feministiske idé om, at alle feminister er lesbiske, i betydningen grimme frigide mandehadere.

Afseksualisering

Når nogle lesbiske feminister tror, at kvinders indbyrdes seksualitet udmærker sig i forhold til de heteroseksuelles ved at være særligt blid, øm eller hensynsfuld, projicerer de deres egne individuelle behov over på en hel gruppe. Foruden at de viderefører myten om kvinder som passive, følsomme og omsorgsgivende. Også i seksuel henseende. Det er til ulempe for de lesbiske, der synes bedre om fistfucking og SM end om at massere bryster. Eller som bare kan lide begge dele og ikke oplever, at det ene skulle have mere med patriarkalske normer at gøre end det andet. Når nogle lesbiske feminister fremhæver det lesbiske parforhold, fordi det udfolder sig mindre afhængigt af de patriarkalske kønsroller glemmer de, at også lesbiske forhold rummer sociale hierarkier, magtkampe og vidt forskellige behov. Den klassiske feministiske analyse forklarer vold med strukturelle magtforhold mellem mænd og kvinder og seksualitet som en tre-ryk-og-en-afleveringsforretning i mandens favør. Det er oplagt, men derved risikerer feminismen at usynliggøre både den sex og den vold, der forekommer i lesbiske relationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her