At sigte højt og komme udenlands

Svenske Marja Edén har netop taget afgang fra Arkitektskolen i København med et forbilledligt forslag til et markeds- og stationscenter i Londonbydelen Hackney.

For sin 'modne indlevelse i britisk byggeskik' og med vedhæftede superlativer som virtuos, overbevisende og let elegance fik hun til-med tildelt VOLA's rejselegat, der hvert år uddeles til landets to bedste afgangsprojekter.

"Det er altid godt for ens selvtillid, at der også er andre, der synes, man er god. Også uden at man selv har stået og forsøgt at sælge projektet. Det var jeg rigtig glad for, det er nok mest anerkendelsen, der betyder noget."

Men legatpengene betød, at hun kunne rejse med det samme, og Marja Edén er netop ankommet til Skotland for at søge arbejde. Det første som rigtig arkitekt, men hun kender allerede landet, for hun tog sit fjerde år på The MacIntosh School of Glasgow og det efterfølgende som praktikant på en stor tegnestue. Og så har hun venner der, som også har sørget for et sted at sove.

"Hvis jeg ikke finder noget her, søger jeg videre, men jeg tror, det vil kunne lade sig gøre inden for et par måneder. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor kræsen man er, men man skal altid starte med at sigte højt!"

En stor interesse for storbyer og moderne byudvikling fik hende sidste år til London - metropolen der ofte refereres til, men som er så mangfoldig, at den er svær at favne.

"Jeg ville gerne lære byen at kende og sætte mig ind i, hvad der foregår og følge med i de overordnede diskussioner. Nogle arkitektvenner introducerede mig til forskellige udviklingsområder i byen, og den nye undergrundsstrækning gennem Østlondon er en stor omvæltning for et område, der længe har været et tomrum med en gammel ubrugt jernbane. Hackney bliver en vigtig trafikal hovedåre i 2010, og jeg ville knytte projektet til fødevareforsyningen, der er et stort problem i øjeblikket. Der bliver talt meget om, hvordan man kan udnytte det omkringliggende landbrugsland og blive mere selvforsynende i stedet for fortsat at importere 80 procent af alle fødevarer. Min indgang til stedet var et fødevaremarked ved stationen, der kan skabe liv og udnytte de fine viadukter til noget i stedet for gamle autoværksteder og triste lagerhaller."

Med sit afgangsprojekt ville Marja Edén prøve at genskabe det lignende Borough Market ved London Bridge, der snor sig ind og ud af jernbaneviadukter. Hun var også inspireret af Tate Modern, det gamle elværk ved Themsen, der i 2000 blev omdannet til museum for moderne kunst.

"Jeg blev ved med at støde ind i de der gamle flotte bygninger fra Londons gyldne industriæra, som nu bliver bygget om efter at have stået tomme og ubrugte hen."

Genbrug

At restaurere og genbruge (dele af) eksisterende byggeri er også noget, hun tror, vi kommer til at se mere og mere til i Danmark. Selv arbejder hun meget stedsspecifikt og er glad for den luksus, det har været virkelig at kunne fordybe sig i studietiden og opfinde noget selv.

"Det kan man jo ikke på samme måde, når man arbejder, men det er det, jeg synes, er sjovt. At komme til en ny by, lære den at kende og finde ud af dens særpræg og hvordan man gør tingene der."

På Arkitektskolen har hun også lært, at de fleste ideer har potentiale. Man skal bare bruge tid på at forfine dem. Og så gælder det om at kunne formidle et koncept og at koncentrere sig om én god idé i stedet for at finde på tusind forskellige. Ideerne, mener hun, kommer af sig selv.

"Det vil de fleste mennesker da bare have, tror jeg. Det svære er at omsætte ideerne til praksis. Det, man skal lære, er at få en metode til at samle og sortere sine ideer og at sætte teori på. Men i begyndelsen brugte jeg meget tid på at sidde og folde papir og tænke over tingene og prøve at finde ud af, hvad jeg skulle."

Bæredygtig arkitektur

Nu, hvor hun er færdiguddannet, vil Marja Edén helst arbejde med bæredygtig urban arkitektur, både boliger og byudvikling, og lige nu sidder hun og færdiggør sin portfolio, skriver ansøgninger og har allerede været til et par samtaler.

"Når man kommer fra at være studerende og skal søge job, får man jo at vide, at det er nogle meget fine streger, man har lavet, men holder det i virkeligheden? Det er noget, man skal lære at tackle, det der med at virkeligheden nogle gange er lidt mere firkantet. Men generelt har jeg fået positiv respons, jeg har noget godt i bagagen, og jeg har erfaring fra praktik og har derfor også nogle helt tørre tegninger, jeg kan vise."

Hendes generation af arkitekter har mange muligheder, mener hun. Niveauet på Arkitektskolen er højt, og de fleste kommer med en alsidig bagage. De er gode til at tænke anderledes, og de formår at bruge teknikken mere frit end tidligere. De kombinerer gerne håndtegning med 3D og er med den nyuddannedes egne ord ikke bange for at være totalt old school med opstalter og slagskygger og det hele.

"Nu går det også godt for dansk arkitektur internationalt, men arkitekter er som så mange andre nødt til at være mere inddraget i samfundet generelt og kunne arbejde tværfagligt med sociologer, antropologer og kunstnere. Måske har det også noget med globaliseringen at gøre, at byggeriet i Danmark ikke længere handler så meget om arkitektonisk værkproduktion - vi laver måske ikke så meget de der flotte æstetiske bygninger længere, som man så det i 1980'erne. Der er nok allerede sket en forandring."