Læsetid: 4 min.

Ud af skabet og op på regnbuen

Homoseksuelle portrætteres i en ny bog først og fremmest som karrierebøsser a la Bondam og Lomborg
Hvem er det, som hver morgen siger hej til sig selv i spejlet, før han masserer sit ansigt med 'Red Tea Anti-Oxidant Face Mist'? Arkiv

Hvem er det, som hver morgen siger hej til sig selv i spejlet, før han masserer sit ansigt med 'Red Tea Anti-Oxidant Face Mist'? Arkiv

Jens Dige

27. marts 2008

Hvad er det, som har pink skjorte på, og som er skønhedsekspert, og som hver dag står op klokken halv seks om morgenen, åbner de franske døre i sit soveværelse, der vender ud mod nogle bakker, som minder om Toscana, siger hej til sig selv i spejlet og masserer sit ansigt med African Red Tea Anti-Oxidant Face Mist?*

I sidste måned udkom bogen med den spændende titel Hvor regnbuen ender. Vi er stadig i tvivl om, præcis hvordan dens metaforik skal udlægges, men da bogen handler om kendte danske homoseksuelle, og da former af både ordene regnbue og ende indgår i titlen, skulle associationsrækken, den skaber, i det mindste være nogenlunde ligetil. Især i betragtning af at homoseksuelle, inden for bogens logik, udelukkende vil sige homoseksuelle mænd eller karrierebøsser, som Sonnergaard nok ville kalde dem - Klaus Bondam, Bjørn Lomborg, Ole Henriksen osv.

En af bogens hovedpointer er, at kendte, der offentligt står frem som homoseksuelle, fungerer som forbilleder for alle de andre ukendte homoseksuelle. Som en mor, ifølge bogen, engang skulle have sagt til sin søn: "Når Stig Elling (politiker og Startour-direktør) er bøsse, så er det godt, at du springer ud." Der er ligefrem, forstår man, et omvendt proportionalt forhold mellem karrierebøsser og homofobi - jo mere af det ene, jo mindre af det andet.

I den forbindelse kunne man med fordel interessere sig lidt for, hvilke identiteter de kendte (mandlige) homoseksuelle så påtager sig eller bliver tildelt i bogen, og ikke mindst for, hvilke erhverv de repræsenterer. For eksempel, viser det sig hurtigt, leder man forgæves efter elitesportsudøvende bøsser og bøsser inden for toppen af finansverdenen. Bøsser løber måske langsommere end andre mænd og er dårlige til at regne og gå med jakkesæt, tænker man og er muligvis ikke så langt fra sandheden, som man umiddelbart skulle tro. For som Jim Lyngvild (tøjdesigner) udtaler i bogen: "Jeg ved ikke, hvorfor mange bøsser interesserer sig for mode. Men jeg tror, at da vi bøsser er meget ens, vælger vi de samme fag." Og ganske rigtigt, efter endt læsning sidder man afgjort tilbage med fornemmelsen af, at homoseksuelle mænd godt nok må have en force inden for det, man med en bred betegnelse kunne kalde 'noget med kultur'. Michael Holm (modeekspert, kendt fra bl.a. Tv3-programmet De Fantastiske Fem) har sågar en art etymologisk forklaring på fænomenet: "Gay bruges oftest i forbindelse med en lille glad fugl, der flyver rundt og pipper og samler små, sjove ting sammen. Det er i virkeligheden det, vi er. Selv om der selvfølgelig også findes mavesure bøsser, så er de fleste af os glade og positive mennesker, der gerne har en eller anden form for kreativitet."

Gode kort på hånden

At kvinder også kan være homoseksuelle berøres som sagt kun flygtigt i bogen. En af repræsentanterne for bogens ekspertpanel, Christian Have (ex-stortrommeslager i Mabel, nu PR-rådgiver for kendte), kommer dog alligevel i tanke om fænomenet, da talen falder på homoseksuelle inden for sportens verden. Her har pigerne det noget lettere end mændene, mener Have. For som han siger: "Hvis piger er stærke, så er det ikke så fjernt at forestille sig, at de også er interesserede i piger."

Have er i det hele taget et godt kort at have på hånden for de kendte homoseksuelle i nødens stund, fornemmer man: "Hvis vedkommende er afklaret og gerne vil fortælle, han er bøsse, forsøger jeg at rådgive ham. (...) Vi taler om, hvordan vedkommende skal fortælle det. Skal vi indkalde alle medier til pressemøde, eller skal vi give historien solo til et enkelt medie." Det er godt at vide, at der findes folk derude som Have, som kan ride mediestormen af, når de kendte tager det store spring, og som ikke selv er med til at skrue unødigt op for nyhedsværdien af begivenheden.

Haves måde at håndtere offentlige personers offentlige udspring på, minder rigtig meget om den måde, homoseksualitet i det hele taget håndteres på i Hvor regnbuen ender. Nemlig som om det var en event og en mediebegivenhed i sig selv. På den måde gør bogen det stik modsatte end det, den hævder at gøre: at bidrage til at gøre homoseksualitet til en tilbøjelighed på linje med en hang til klassisk musik frem for pop.

Oven i hatten gentager bogen, hvad vi allerede har hørt en milliard million gange: at det er heeelt normalt at være bøsse, hvis man er frisør, kulturradikal politiker eller noget inden for modebranchen, og at det desuden ikke er nødvendigt at gøre opmærksom på, at lesbiske findes. For det ved vi da godt i forvejen - det er jo dem med de store overarme på håndboldlandsholdet.

* Ole Henriksen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu