Interview
Læsetid: 2 min.

Svungne trapper og gymnasiale sækkemøbler

På Ørestad Gymnasium er bygningen medspiller i den pædagogiske planlægning. Huset er netop blevet præmieret som årets bedste skandinaviske arkitekturværk, og skitseringsarbejdet gennemgåes grundigt i en ny engelsk bog om arkitekfirmaet 3XN's seneste værker
Kultur
10. marts 2008

Står man på øverste dæk og kikker ned gennem multi-foyerens fire drejede etager, kan man godt blive lidt svimmel af perspektivet.

Ikke bare fordi nogen af de halvvoksne elever selvfølgelig ikke kan dy sig for at glide på enden ned ad de svungne trappers gelændere.

Og heller ikke kun fordi aularummet er stort og hvidt med højt til loftet og udsigt over det flade Amager, men fordi det pædagogiske projekt i Ørestad Gymnasium tydeligvis er omfattende organisatorisk.

De tromleformede auditorier ned igennem overblikket har kulørte sækkemøbler som lounges oven i hatten, og der er både klasserum bag glasvægge og åbne gruppemiljøer med runde borde og computere på hver etage.

- Hvad er fordelen ved al den åbenhed og synlighed?

"At der sker noget!" - siger vicerektor Thomas Jørgensen, som om det giver sig selv.

- Sker hvad? At eleverne kan rende rundt og følge med i det hele?

"Nej, at lærerne er nødt at være aktivt refleksive over, hvad det er for en undervisning, de planlægger. Hvilket rum de skal bruge til hvad for en del af et forløb? Klasseundervisning, gruppearbejde eller tværgående gennemgange i et af de tromleformede multirum ... "

- Det lyder ikke helt som det gængse slagord om elevernes ansvar for egen læring ...

"Det var nok en overeksponeret bølge. Det er stadigvæk lærerne, der har ansvaret for undervisningen. Men eleverne har selvfølgelig ansvaret for at passe deres arbejde og få lært noget."

Nybyggeri

Der er plads til 1.000 elever i bygningen og 100 lærere.

Nede fra kantinens brede amfi-opbygning er der direkte indblik i det lavtliggende sportsrum, så det er også nemt at komme op i halv-legen og købe sig en sodavand.

Der vrimles. De brede fritstående spindeltrapper er mødested op og ned i huset. Og studiearealerne breder sig frit mellem faste glasvægge og cirkelrunde reolsystemer. Alligevel er lydniveauet diskret. Man koncentrerer sig ved computere eller gruppeborde, selv om der er trafik rundt i huset og alle kan følge alles gøremål.

Inde i en klasse bag det lydtætte glas sidder to af eleverne distræt med hver deres vandflaske på hovedet, mens læreren gennemgår ved tavlen. Ingen tager notits af dem, heller ikke læreren. Der er væsentligere ting på spil, også helt overordnet med at udvide de pædagogiske tiltag og krydsfelter.

- Er I mere vidtgående end i andre nye gymnasiebygninger - Egå, Frederiksberg og Nærum?

"Ja det er vi nok, for vi er sidste skud på stammen og en helt ny institution. Vi er ikke flyttet fra en gammel til en ny bygning med tilsvarende program. Hos os er den splinterny ramme i høj grad en aktiv medspiller i pædagogikken. Men der er stadigvæk en ministeriel gymnasie-bekendtgørelse at tage hensyn til."

- Sætter den grænser for jeres ideer?

"Den sætter grænser, men vi har måske også brug for at tage den lidt med ro," smiler vicerektor.

"Det er for eksempel vigtigt, hvordan vi kan kombinere fagene og holdopdelingerne, uden at eleverne mister den kontakt til en ansvarlig lærermentor, som bekendtgørelsen forudsætter ... "

Hæng ud sted

Vi er rykket ind på det åbne kontor i stueetagen, hvor se-kretærer og rektorembede hører til. En elev står høfligt og venter for at spørge efter et hæfteplaster. Og bliver henvist til en anden service i bygningen.

- Har du mange af den slags henvendelser i dagens løb?

"Altså, det er selvfølgelig problemet med de åbne rammer," indrømmer Thomas Jørgensen.

"På en anden side er det da også meget hyggeligt, hvis man forstår at styre det. Og vi har et lukket mødelokale, hvor vi kan isolere os, også hvis der skal snakkes privat med en elev. Men jeg sidder her også synligt om eftermiddagen og arbejder, mens mange af eleverne bruger skolen som hænge ud sted og lektieværksted. Så kommer de ind og henter mig, hvis der er noget matematik eller historie, jeg kan hjælpe dem med. Det er jo fint."

- Er I en meget ung lærerstab?

"Ja, fyrre år i snit!

Foyerløsning

Det er arkitekten Kim Herforth Nielsen, der har projekteret bygningen. Han er den sidste af de tre Nielsen'er, der for 20 år siden grundlagde tegnestuen 3XN arkitekter. De to andre har i al fredsommelighed trukket sig til fordel for andre gøremål.

Og i en stor ny engelsk bog om tegnstuens senere værker lægger Herforth ikke skjul på, at han selv betragter Ørestad Gymnasium som en ny og selvstændig faglig begyndelse.

Det er ikke så ligetil helt at forstå for en udenforstående. For der er flere træk ved gymnasiet, som ligner en videreudvikling af tegnestuens tidligere arbejder. Og de er godt belyst i bogen med både funktionsdiagrammer og løbende interviews om samarbejder med bygherren i programdiskussioner og realisation.

Den åbne centrale foyer har 3XN udviklet gennem flere kontorhuse og offentlige bygninger - fra Sparekassen Kronjylland i Randers til Muziekgebouw i Amsterdam. Aularummet trækker lys ind i huset og giver flere dispositionsmuligheder i det funktionelle program.

Tilbud

At etagerne så er vredet mere rundt end forskudt firkantet i Ørestad - lidt ligesom i Kim Herforts Museum of Liverpool - giver en overlappende rumlig frihed inde i dén kubiske blok, gymnasiehuset ligner udefra. Med drejelige, diskret kulørte lodrette glaspaneler som solafskærmning, og langsgående balkoner skåret vandret ind i facaderne.

Der er udgang til en sports- og haveterrasse på taget af et parkeringshus tæt ved skolebygningen. Og skolen er i det hele taget, ligesom Fields, et vigtigt punkt i Ørestad Citys offentlige tilbud. Metroen bringer elever fra hele København til og fra, men der er også mange amagerkanere blandt de tilmeldte.

Huset har kun været i brug siden sommerferien, så meget er endnu nyt og uprøvet. Arkitekterne har tegnet og organiseret bygningen ud fra en forestilling om, at gymnasiets funktioner kunne opdeles efter enten alderstrin eller faglinier.

Men Ørestad Gymnasium har foreløbig valgt en fleksibel mellemløsning. Og står det til ledelsen, kommer der til at ske mange ændringer og studieforsøg de næste mange år. Bygningen ser ud til at kunne leve op til det, og har da også for nylig modtaget Forum AID Award som årets bedste skandinaviske arkitekturværk.

Matteo Cainer: Investigate/ask/ tell/draw/build - 3xn architects. Black dog publishing. 330.s.ill. ca. 300 d.kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her