Læsetid: 3 min.

De-tox! Om hangen til renhed og perfektion...

Trangen til renhed og perfektion er mildest talt ikke ny. Men i dag er den forestilling distribueret på markedet
8. marts 2008

Den seneste tid har budt på jævnlige beretninger om navnlig piger, der er kommet galt af sted med af-giftningskure - såkaldt de-tox, der som et modefænomen peger på en måde, hvorpå det frie valg udøves med kroppen og identiteten som mål. Gennem behandlinger, kure, diæter mv. skal kroppen renses for urenheder påført af livsstil og omverden. Vor tids eksorcisme.

Trangen til renhed og perfektion er mildest talt ikke ny. Kunsthistorien har kroppen som sit måske mest eftertragtede objekt og er rig på forestillinger om idealiseringer og afbildninger af menneskekroppen i dens mange skikkelser. Kristendommen og siden hen psykoanalysen som det 20. århundredes selvforståelse placerede sandheden i kødet, i seksualiteten. I kristne udlægninger fandtes renheden og vejen til frelse gennem kontrol med kroppens lyster, for Freud via sublimeringen og formning af begæret som en kulturens byrde, en civilisationens pris. Medicinen har i årtusinder jagtet sandheden om kroppen som funktionalitet og stiller os med fremkomsten af nye teknikker til bioteknologisk manipulation over for etiske valg af evolutionær rækkevidde, ligesom valgfrie medicineringer af raske mennesker vidner om et sundhedsbegreb, der har sluppet fortøjningerne til forestillingen om sygdom.

Det normale

Udviklingen har mindst to bemærkelsesværdige effekter. For det første at den drives af såkaldt frie valg, der ikke er forankrede i eller holdes i ave af traditionsbundne forestillinger eller fællesskaber af forpligtende karakter. Udviklingen formidles med andre ord over et marked, der har et stigende udbud af teknikker og produkter, der kan fremme renhed og perfektion. Tidlig svangerskabsafbrydelse formidlet over nye scanninger, der leverer risikoprofiler, der må reageres på i jagten på det rene, normale liv, plastickirurgiske indgreb af enhver slags eller livsstilsbaserede tilbud om træning, afgiftningskure som de-tox, der fremmer følelse og opnåelse af renhed og ligevægt; evt. bistået af en body-coach.

For det andet at udviklingen ikke har politisk mæle what so ever; ja den er nærmest kendetegnet ved at kunne skrives ud af den politiske diskurs, den politiske stillingtagen og i stedet gjort etisk; et valg for den enkelte. Således stilles medlemmer af Folketinget frit, når der skal tages stilling til såkaldte etiske spørgsmål om grænserne for teknologisk fremmet befrugtning eller tilladelser til nye typer af bioteknologiske indgreb. Her er ingen fordring på et sammenhængende syn, der kan gøres gældende på artens vegne.

Ikke desto mindre har udviklingen potentielt kolossale sociale og politiske effekter. De har blot ikke mæle i den politiske offentlighed. Markedet er blevet vor tids bærer af en ny eugenik. Vi har ikke brug for et Medizinische Polizei, et politi som det, der opstod i det kontinentale Europa i det 18. århundrede for at rense og fremme livet selv. Som idéhistorikerne Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen beskrev i deres fremragende bog Lys, luft og renlighed fra 1986 har den moderne social-hygiejne været båret af en forestilling om renhed, der ikke blot kom til at dominere hjemmets indretning, husmoderens rolle, boligområder, etablering af badeanstalter, skolebadning etc., men som også med den senere sociale reformator K.K. Steincke indebar tvangssteriliseringskampagner for at undgå deformeringer af arten og arvemassen. Det er den tidlige velfærdsstat i det 20. århundrede, der også som demonstreret af historikere som Lene Koch og Birgit Kirkebæk ikke alene havde racehygiejniske programmer, men også særlige interneringer i særforsorgen, hvor det ørige Danmark langt op i det 20. århundrede fandt isolerede områder til at udgrænse urene elementer. Det var ingenlunde det samme som nazismens veltilrettelagte pogrom mod jøderne, men båret af den samme rationalitet; nemlig en fundering af politik og samfundsudvikling i en forestilling om renhed.

Nye sygdomme

I dag er den forestilling distribueret på markedet. Vi fremmer usentimentalt - og her konstateret uden intellektuel nedvurdering - eugenikken, når vi vælger aborter eller tidligere indgreb af frygt for at få et barn med Downs syndrom eller en dværg eller måske blot et barn med det forkerte køn.

Det frie valg er mediet for en konformering, der spejler sig i det forhold, at vi heller ikke længere kan definere potente politikker for udviklingshæmmede eller handicappede; her er ingen ambitioner om verdens bedste, ingen OECD-ranglister. Højst væmmelsen når pressen graver behandlingsformer frem, der vidner om despekt.

Vor jagt på renhed synes ikke at kende til en pluralistisk besindelse, men ledsages i sin skygge af nye vanskeligheder, nye sygdomme, nye problemer med arvemassen. Den sidste nadver er titlen på 13 serigrafier af den britiske kunstner Damien Hirst. Det består af mærkater af medicin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu