Læsetid: 5 min.

De tyske kvinders dårlige samvittighed

I Tyskland er Venstreparti-politikeren Christa Müller og den katolske biskop Walter Mixa enige om, at børn har bedst af at blive passet derhjemme af mor
I Tyskland er Venstreparti-politikeren Christa Müller og den katolske biskop Walter Mixa enige om, at børn har bedst af at blive passet derhjemme af mor
14. marts 2008

"At anbringe sit barn i en vuggestue svarer til omskæring af pigebørn. Denne sammenligning vover jeg, fordi omskæring giver fysiske skader, mens vuggestuer i nogle tilfælde giver sjælelige skader - og mange gange er de værre end de fysiske."

Sådan sagde Christa Müller i et interview med Spiegel Online fornylig. Hun er uddannet økonom og gift med Oskar Lafontaine, den ene af de to formænd for det tyske Venstrepartiet (Die Linke). Sin karriere opgav hun, da hun blev mor til parrets fælles søn for 11 år siden. Ved siden af sin husmortilværelse er hun dog stadig familiepolitisk ordfører for Venstrepartiet i delstaten Saarland.

Dit barn vil have dig hedder den bog, som Christa Müller netop har udgivet på Augsburger-biskop Walter Mixas Sankt-Ulrich-Verlag. Bogen er et stridsskrift til fordel for moderlykken og imod "tvang til fremmedpasning".

Mixa har tidligere anklaget forbundsfamilieminister Ursula von der Leyen (CDU), der inden 2013 vil tredoble antallet af vuggestuepladser på forbundsplan for at ville reducere de tyske kvinder til fødemaskiner. Den barnløse biskops seneste udmelding kom for kort tid siden ved en podiumsdiskussion, hvor han sagde: "Det kan være, at fru von der Leyen (der selv har syv børn, red.) slet ikke har noget særlig tæt moderforhold til sine børn, for de er jo blevet opdraget af ammer."

Børn behøver mor

Som dansker må man knibe sig i armen. Biskoppens aggressioner over for nogle kvinders ønske om også at komme ud i samfundet er vel, hvad man i værste fald kan forvente fra den katolske kirke, men skal man også forvente sig det fra fremtrædende medlemmer af Tysklands mest venstreorienterede parti?

På den anden side er Müller og Mixas ekstreme udtalelser egentlig blot et sindbillede på, hvor slemt fronterne er trukket op i Tyskland, når det handler om mor/far/børn/hjem/karriere. Overskriften på forsiden af det millionoplagstore ugeblad Der Spiegel var for et par uger siden: "Vuggestue eller børneværelse: Hvor meget mor har barnet brug for?" Illustrationen var en tegning af en lille lyshåret purk, der som en anden King Kong havde et fast greb om livet på sin noget mindre mor, der iklædt blå spadseredragt, mobiltelefon og attachémappe kastede et frustreret og fortvivlet blik op på den omklamrende sønnike.

Tegning og overskrift beskriver den ret almindelige tyske indstilling til kombinationen børn og karriere meget godt. Her bliver ikke spurgt, hvor meget forældre og slet ikke hvor meget far barnet har brug for, men hvor meget mor. I Tyskland er børn og familie stadig kvindernes ansvar, og det er deres skuldre, der skal tynges med dårlig samvittighed, hvis de formaster sig tilbage til arbejdslivet og sender deres små børn i vuggestue eller børnehave.

$SUBT_ON$Bange for staten

Dog er det ikke kun stokreaktionære biskopper og blonderede politikerfruer, der tegner debatten.

Hverken Venstrepartiet eller De Grønnes kvindepolitiske ordførere er særlig imponeret af Christa Müllers udtalelser. Kirsten Tackmann fra Venstrepartiet siger, at hendes partifælle går for vidt og direkte imod flertalsholdningen i partiet. Astrid Rothe-Beinlich fra De Grønne kalder udtalelserne "kyniske og skandaløse" og mener, at Müller "relativerer utallige kvinders lidelser" og "håner pædagogernes arbejde". Rothe-Beinlich opfordrer Venstrepartiets formand Lafontaine til at distancere sig fra sin kones holdning.

I efteråret udgav Tanja Kuchenbecher, der er tysker og de sidste 15 år har levet som journalist i Paris, bogen Gluckenmafia gegen Karrierehühner (Liggehønemafiaen over for karrierehønsene). Tanja Kuchenbecher lever sammen med en fransk mand, som hun har to børn med. Hun er vuggestuefan. I telefonen fra Paris siger hun til Information:

"Hvad den kvinde, altså Christa Müller, har sagt, ville udløse et kæmpe chok, hvis det blev sagt i Frankrig. Her stiller man ingen spørgsmålstegn ved konceptet vuggestue. Nogle kritikere synes måske, at det er lovlig tidligt at anbringe børnene i institution, når de er to en halv måned gamle, som mange franske kvinder gør. Men konceptet som sådan er fuldkommen accepteret. Men det har også i over 100 år været almindeligt i Frankrig at få passet sine børn, så der er tradition for det," siger Tanja Kucenbecher.

Hun siger, at hvor staten i Frankrig fører meget aktiv børnepolitik og blandt andet giver store skattelettelser til folk, der får mange børn, så er børn i Tyskland en privatsag.

"Der er nok historiske grunde bag angsten for statsliggørelsen. I Nazitiden var staten meget aktiv familiepolitisk, og måske er man bange for at vende tilbage til de tilstande," siger Tanja Kuchenbecher.

Men hvorfor bliver de tyske kvinder ikke så gale over Müllers og Mixas udtalelser, at de går på gaden og protesterer?

"Det gør de ikke, fordi de tyske kvinder befinder sig i en konstant samvittighedskonflikt. Når de vælger at gå tilbage på arbejdsmarkedet, får de fra alle sider tudet ørerne fulde om, at det er forkert af dem, og mange vælger så kun at arbejde 60-40 procent for at berolige deres egen samvittighed. De tyske kvinder bliver overvåget. Og det bliver deres børn også. I Frankrig er man meget mere indstillet på, at børnene skal være selvstændige. Desuden er det et spørgsmål om penge. Man kan slet ikke få det til at løbe rundt for én indkomst i Frankrig," siger Tanja Kuchenbecher og fortsætter:

"Man kan sige, at mens man i Tyskland lever for børnene, lever man i Frankrig med børnene. I Tyskland hersker der en kult med hang til perfektionisme over det at få børn. Den burde man overveje ganske nøje."

Fødselsraten stiger let

En af dem, der overvejer denne kult, er familieminister Ursula von der Leyen. Hun har kæmpet som en løve, ofte imod sine egne i de to unionspartier, siden hun overtog sit ministerium i november 2005. Først fik hun gennemført betalt barselsorlov i 14 måneder, hvoraf de to måneder er øremærket 'den anden forældrepart', der som oftest vil være faderen. Siden har hun fået gennemført, at antallet af vuggestuepladser skal tredobles inden for de kommende fem år.

For nylig kom så meldingen om, at ministerens anstrengelser måske nytter en smule. Den tyske fødselsrate vil i 2007 formentlig snige sig op på lige over 1,4 barn pr. kvinde. Det vil i så fald være første gang siden den tyske genforening i 1990. Året før var den 1,33 - den laveste i Europa. Samtidig er antallet af fædre, der vælger at tage barselsorlov, i stigning. I sidste kvartal af 2007 havde 12,4 procent af fædrene med små børn valgt at tage barselsorlov. I 2006, året før de øremærkede måneder blev indført, var tallet nede på 3,5 procent af fædrene. En undersøgelse har netop vist, at en fjerdedel af alle tyske fædre med små børn overvejer at søge de to måneders barselsorlov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er sært at se, at Christa Müllers holdninger tolkes som udtryk for en særligt tysk mentalitet. Den romantiske venstrefløj, forstået som den del af venstrefløjen, der opponerer imod moderne rationalitet og drømmer sig tilbage til en "uskyldig" urtid ved landsbyens gadekær med økologi og "familieværdier", findes skam også i Danmark.

Når jeg tænker tilbage på min opvækst i 70'erne og 80'erne, var der faktisk en lille gruppe kvinder og mænd i mit miljø, der havde de holdninger, som Müller giver udtryk for og som derfor, da de sidste dønninger fra 68 havde lagt sig, valgt at sende konen tilbage til vegetargryder og hjemmestrikning med håndspundet garn, imens mændende steg i højskolehierarkierne, hvorfra de kunne prædike det husmoderlige livs "naturlige" glæder og dyder. Til stort ubehag for andre - ikke mindst kvinder - fra samme venstrefløj, der så de hjemmegående kvinders mentale horisonter indsnævre, imens mændende tiltog sig mere magt på arbejdspladsen og sammen med deres økologiske hustruer gjorde hvad de kunne for at indgyde de lønarbejdende kvinder dårlig samvittighed over at gå i købt tøj, sende deres børn i børnehave og lave mad af halvfabrikata.