Læsetid: 10 min.

Udvandrere

Middelklassens drømme er ikke kun forbeholdt dem med dansk efternavn. Flere og flere indvandrere forlader betonghettoerne og flytter til nybyggede parcelhuse med friværdi og jordbærbed
Kultur
14. marts 2008

32-årige Mohammad sidder i sin lædersofa, der har samme farve som hvid nougat og er nogenlunde lige så blød. På et stort tv kører en kirkemesse, og bag korpigerne rejser 'det gamle' Brøndby Strand sig og ser ud, som om det til hver en tid kan komme væltende ind gennem panoramavinduerne.

Der er nu en meget flot udsigt til betonblokkene. Ghettoen. Eller bare 'parkerne', som man kalder 70'er-byggeriet her på Vestegnen.

Den pakistanske familie Aslam havde lagt penge til side gennem 10 år, da de i oktober købte familiens første ejerbolig i det nye parcelhuskvarter i Brøndby Strand, der ligger for foden af parkerne, eller rettere lige bag dem, hvis man kommer fra S-tog stationen. Som en by bag betonen.

Mohammed arbejdede 70 timer om ugen i sin kiosk, og det fik omsætningen til at vokse fra 3.000 kr. om dagen til 10.000 kr.

Så da han solgte kiosken med fortjeneste, nikkede rådgiveren i Danske Bank ja til millionlånet, og på postkassen foran det 102 kvadratmeter store typehus med røde mursten, samtalekøkken, tre soveværelser og fliseterrasse, står der nu 'Aslam'.

Familien ønskede at flytte ned på jorden, hvor der var mere plads og flere danskere end i blokkene i Dyringparken, som de dog stadig kan se fra sofaen.

"Vores forældre har måske stadig en drøm om at vende tilbage til hjemlandet, men det er ikke vores drøm. Vi vil bygge vores fremtid her, og vi ønsker at efterlade noget til vores børn, så de ikke skal starte fra nul ligesom os," siger Mohammad.

Mohammad kører nu bus om natten. Hans kone har senest arbejdet på plejehjemmet i Ishøj, men er nu på barsel. Med tre børn er budgettet stramt, men Mohammad er optimist:

"Nu har vi fået huset her, og så kunne vi læne os tilbage, men vi skal også have et gyngestativ op, masser af blomster og måske en udestue. Det handler om hele tiden at komme videre, videre, videre. Man skal tro på sig selv og ikke høre efter, hvad andre siger."

Aslam er en del af den voksende nydanske middelklasse, der gror direkte ud af betonen og realiserer drømmen om parcelhus, frihed og friværdi. Hvem er disse mennesker, og hvordan ser de på integrationsdebatten? Kan Mohammad også være med til at løfte den etniske underklasse? Dem, der brænder biler af, fordi de føler sig hægtet af samfundet. Dem, der mangler uddannelse, job og socialt netværk - og måske lever i de blokke, han selv kommer fra?

Forårsknopper på Vestegnen

Engang var det gråt i gråt her i Brøndby Strand, men nu er det blåt i blåt eller lyserødt i blåt, for højhusene er blevet malet, og der er ikke en sky på himlen.

Jo, Brøndby Strand viser sig fra sin bedste side i dag, der er forårsknopper på træerne og udsigt langt ud over Køge Bugt fra den øverste halvdel af højhusene.

Det må have været sådan noget, byplanlæggerne slog på, da de i 70'erne forsøgte at lokke arbejderne og funktionærerne fra slumlejlighederne i København og ud, hvor der var mere albuerum, luft og udsyn. Siden kom fattigfirserne, lejlighederne i Brøndby Strand stod tomme i hobetal, og de blev fyldt op med socialt marginaliserede danskere samt gæstearbejdere og flygtninge, der havde svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Da jeg selv voksede op som teenager i Brøndby Strand i slutfirserne, var byen mest kendt af omverden for det negative: Bandefejde, hærværk og kontanthjælpsklemme. Og når jeg fortalte folk, hvor jeg kom fra, gloede de altid lidt underligt på mig. Men det gør de nu stadig. Jeg boede i villakvartererne, men i folkeskolen kom de fleste fra parkerne, og for os unge var betonen noget andet, end det de andre sagde. Det var her vennerne boede, her vi skoddede den første smøg, og her vi kyssede de første piger. Begrebet 'soveby' var ikke en del af vores ordforråd.

Siden dengang er der alligevel sket noget med Brøndby Strand, og der er sket noget med nydanskerne. På de græsarealer bag betonen, som engang var et stort sumpet område, bor pakistanere, tyrkere, bolivianere, palæstinensere og bosniere side om side med middelklasse-gammeldanskere. Byggeriet begyndte ved årtusindeskiftet, og siden er der kommet flere hundrede huse til. Ejendomsmæglerkæden Home lavede i fjor en opgørelse, der viste, at hver tredje hushandel i flere områder på Vestegnen bliver underskrevet af nydanskere. Nogle er højtuddannede, mens andre er slidere, der har taget sagen i egen hånd i et samfund, der ikke altid har gjort det lige nemt for dem.

Danske navne i parcelhuset

Tag 30-årige Beimar Roda, der kom til Danmark fra Bolivia for 17 år siden. Da han gik på Teknisk Skole, kunne han ikke få en læreplads som automekaniker, selv om han sendte bunker af ansøgninger. Bolivianeren droppede uddannelsen og sørgede selv for at lære de ting, jobbet som mekaniker kræver. I dag arbejder han på autoværksted og er Honda-specialisten på Vestegnen, mens hans kone Mileiza arbejder med postfordeling i Danske Bank.

"Nogle indvandrermiljøer lukker sig om sig selv, men for os er det afgørende at arbejde og møde danskerne. 99,9 pct. af vores venner er danskere," siger Beimar, der er flyttet til kvarteret fra en lejlighed i Glostrup.

"Vi er nødt til at arbejde meget for at kunne bo her, men det gør ikke noget, for jeg kan ikke holde ud at sidde stille. Der skal ske noget hver dag."

Beimar er træt af at blive sorteret fra, fordi han har mørkere hud end de fleste danskere. Der står 'LATINO' på nummerpladen på den røde Honda i garagen, for bolivianeren vil ikke vil forveksles med araberne, som han mener har skabt sig selv et dårligt ry, fordi for mange har nasset for meget på samfundet.

"Hvis folks øjne kunne tale, ville de sige mange grimme ting," siger Beimar på spørgsmålet om, hvordan danskerne ser på ham.

Automekanikeren stemmer på Pia Kjærsgaard, fordi han tror på en hårdere kurs over for de unge, der laver ballade. For som Beimar siger: "Hvis de opførte sig sådan i deres hjemland eller i Bolivia, så ville de først få en advarsel, og hvis det ikke hjalp, så ville de blive skudt."

Mileiza tilføjer, at familien planlægger at skifte efternavn til noget mere danskklingende. Måske Jensen eller Nielsen.

Hos den pakistanske familie Aslam et par hundrede meter herfra taler man ikke om Pia Kjærsgaard, men om at det er godt, at der igen er begyndt at komme danske børn på Søholtskolen. I seksårige Danyals klasse er der nu fire danske børn.

"Vi vil gerne sende vores børn den rette vej, og det er vigtigt, at de også får danske venner," siger Mohammad, der først blev afvist som buschauffør, fordi han ikke talte godt nok dansk. Men så satte han sig i den hvide lædersofa med sin kone og øvede og øvede, indtil ordene ikke længere stod i vejen.

Mohammad håber, at livet i det nye boligkvarter vil give flere danske venner.

"Da vi flyttede ind, så vores nye nabo sur ud, og vi tænkte, at hun ikke kunne lide os eller var ked af, at vores store familie ville larme meget. Men så talte vi med hende, og hun sagde, at hun var glad for, at der kom mere liv i gaden. Man kan ikke vide, hvad folk tænker ved bare at se på deres ansigter. Mange danskere ser sure ud uden at være det," konkluderer Mohammad.

Penthouse i ghettoen

I 2001 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en opgørelse, der viste, at 25.000 voksne nydanskere bor i ejerbolig - en stigning på 50 pct. på et årti - mens Rockwool Fondens Forskningsenhed i fjor nåede frem til, at hele 50.000 nydanskere har råd til at købe bolig.

"Når folk får råd til en bedre bolig og kommer væk fra de lidt tunge steder, så ser vi pludselig, at der også sker en kulturel integration," siger Manu Sareen, radikale politiker og integrationskonsulent, der beskriver udviklingen som "helt vild positiv" for integrationen. Men Manu Sareen advarer samtidig mod klassedelingen mellem parcelhus-nydanskerne og den frustrerede underklasse, som står uden job og uddannelse og ikke føler sig som en del af den danske samfund. En udvikling, der forstærkes af, at det er de mest velfungerende familier, der flytter ud af de sociale boligbyggerier. Derfor er det afgørende også at få rollemodeller til at flytte ind de steder, som middelklassen forlader, mener Sareen.

"Man burde lave de øverste lejligheder om til penthouselejligheder og give dem billigt til resursestærke mennesker, som til gengæld skulle være kontaktpersoner for udsatte unge, og de nederste lejligheder burde man give til studerende og kreative erhverv. Det ville sparke røv, kan jeg love dig for," siger Manu Sareen, der selv ville være klar til at flytte fra villalejligheden på Amager, hvis de sociale boligbyggerier blev attraktive nok.

"Jeg har da ikke lyst til at flytte ind i Mjølnerparken på Nørrebro lige nu, men hvis man lagde lejlighederne sammen oppe i toppen, så kan jeg love dig for, at jeg ville sige ja tak," siger Manu Sareen, der stammer fra Indien.

Forfatter Lars Olsen, der blandt andet har skrevet bogen Den nye ulighed, sammenligner den voksende nydanske middelklasse med udviklingen i USA, hvor fænomenet the black middle class har ændret mange 'hvides' holdning til afroamerikanere, ligesom den sorte underklasse har fået nogen at se op til. Han forventer, at den nydanske middelklasse vil vokse betydeligt de næste 20 år, og at udviklingen får en selvforstærkende effekt:

"For at sige det lidt polemisk, så synliggør middelklassen, at der er en anden vej end den i ghettoen, hvor de unge oplever, at den måde, du bliver rig på, er ved at være gangster og begå kriminalitet. De kan nu se, at det kan lade sig gøre at få en god uddannelse og et godt job og derved få råd til at bo nogle andre steder i det danske samfund."

Lars Olsen mener også, det er afgørende, at de kvarterer, middelklassen forlader, får tilført stærke beboere. Derfor foreslår han, at huslejen sættes ned, så boligblokkene bliver attraktive for danske lønmodtagerfamilier med jævne indtægter, mens stoppet for kontanthjælpsmodtagere - som allerede er indført mange steder - fastholdes.

Men den nydanske middelklasse kan og bør også spille en aktiv rolle for at hjælpe til med at trække underklassen med op, mener Lars Olsen: "For eksempel sker der forbløffende få fjernelser fra hjemmet af børn med indvandrerbaggrund. Det er især mærkeligt i betragtning af, at der er mange sociale problemer i indvandrermiljøet. Men en af grundene er jo, at man ikke kan finde etniske plejefamilier, og der ville det være oplagt, at den ny middelklasse gav en hånd med, hvis det i øvrigt passer til familiens situation."

Højden på hækken

Youssef Idiab er palæstinenser og arbejder som radiograf på Glostrup Sygehus. Han og Hala El-khatib går rundt i haven og taler om tulipaner, jordbær og æbletræer. En havebænk støtter et frugttræ, mens Youssef har brugt et sjippetov til at rette grenene på et andet vindblæst træ op. I nabohaven går en irakisk mand rundt og samler visne rhododendron-blade sammen.

Parret var blandt de første, der flyttede fra parkerne til parcelhusene. Det var egentlig ikke fordi, de var kede af at bo i højhuset deroppe 'mellem himmel og jord', som Youssef beskriver det. Det var mere drømmen om at få et hjem, de kunne kalde deres, og hvor der var bedre plads til familien.

Dengang kostede parcelhusene kun 1,7 mio. kr., så som en bigevinst tænker Youssef nu også på, hvordan friværdien skal bruges.

Familien kommer stadig meget i parkerne, fordi en del af deres sociale netværk stadig lever der, og de mener, at området langt fra er så belastet, som det har haft ry for nogle steder.

Ifølge en statusrapport fra 2007 har et kvarterløftsprojekt ført til, at flere er kommet i arbejde, og kriminaliteten er faldet, ligesom beboernes indkomst generelt er steget.

Youssef og Hala siger, at de gerne vil være med til at hjælpe familier fra parkerne, der ikke klarer sig lige så godt som dem selv.

"Der er to drenge fra min børns skole, hvor forældrene ikke har noget arbejde; de kender ikke nogen danskere og har ikke rigtig noget socialt liv. Jeg vil gerne tage de drenge og mine egne sønner med på nogle ture i svømmehallen, til bowling eller i biografen, så de ikke hele tiden skal være derhjemme. Hvis andre herfra kan gøre det samme, kan det brede sig, og vi kan hjælpe mange," siger Hala, der har foreslået Røde Kors, at de støtter projektet. Selv oplever Hala som fysioterapeut, at hendes kolleger stiller hende til regnskab, når der har været ballade i gaderne på Nørrebro, bare fordi hun er muslim og går med tørklæde. Moderen nægter sine sønner at køre alene med S-toget, fordi hun for mange gange har oplevet, at danskerne råber efter indvandrer-drenge.

Dagen før mit besøg havde Youssef fødselsdag, og han blev vækket med morgensang og gaver. En af sønnerne har brændt et lille hus med to flagstænger og dannebrog ind i en træplade. Når alt kommer til alt, beder Youssef ikke om at blive set på som dansker, nydansk middelklasse eller noget som helst andet.

"Jeg vil helst ses på som et menneske. Det med klasse, race, kultur og religion er underordnet," siger Yossef.

Skråt over gaden - hos familien Roda fra Bolivia - glæder Beimar sig til, at det bliver forår. Han elsker at slå græs i bar overkrop. Og så skal der gang i buskrydderen, som i øvrigt også er en Honda. Roda betragter sin ligusterhæk gennem vinduet. Han må erkende, at den mange steder vokser sådan cirka i mavehøjde.

"Naboernes hæk er dobbelt så høj som vores. Jeg aner ikke, hvordan de gør det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Endnu et patetisk og kvalmende indlæg fra "Von Hindenburg", der ikke udtrykker noget som helst fornuftigt eller relevant.

WHAT?!?
Kvinden vil tage nogle ghetto-drenge ud og bowle, og "har foreslået Røde Kors at de støtter projektet"?!? Er det virkeligt muligt, at være så nærig?!?
Eller tror hun virkeligt selv på, at vi her ikke blot har at gøre, med et par drenge som er ude at bowle, men med et (ta-daa) INTEGRATIONS-PROJEKT!

Ellers ved jeg ikke, om jeg skal le eller græde, når jeg læser om Mileiza, som vil skifte navn til Jensen... Ved hun ikke, at hun og hendes børn med deres mørke hudfarve, ALDRIG vil være andet end blot "perkere" i alt for mange danskeres øjne?!? Hvad vil hun gøre, når de kalder hende perker? Triumferende vise dem sit sygesikringsbevis med et dansk navn?

Der vil gå rigtigt mange år, før en mørk hudfarve og et gebrokkent dansk vil være kvalificerende til noget andet end at være "perker". Og så burde Beimar i øvrigt også tage, og være lidt mere solidarisk med arabiske indvandrere. Uanset om han kan lide det eller ej, uanset om han har job eller ej, uanset hvor dansk han føler sig, er de i samme båd: Skibet hedder "Perker" og der er ikke nogen blege danskere ombord.
Gu er det uretfærdigt, og ikke noget man er stolt af på Danmarks vegne. Men jo hurtigere det Bolivianske ægtepar indser det, jo bedre. Det kunne redde dem for mange frustrationer i fremtiden.

Heinrich R. Jørgensen

Victor Szulc,

har du nogensinde overvejet at tage navneforandring til Jensen? Eller at anskaffe nummerpladen BLEGFIS?

Næh... Vanity-nummerplader er ufattelig dårlig stil.

Victor Szulc der er noget du har misforstået, vi fra Dansk Folkeparti har ikke noget imod de fleste folk fra:

Norge, Sverige, Island, Finland, Færøerne, Grønland, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Liechtenstein, Luxembourg, Portugal, Spanien, Italien, Irland, UK, USA, Canada, Mexico, Schweiz, Østrig, Estland, Letland, Litauen, Ukraine, Hviderusland, Rusland, Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Bulgarien, Rumænien, Kroatien. Serbien, Bosnien, Sydafrika, Australien, Tasmanien, New Zealand, Brasilien, Argentina, Bolivia, Chile, Peru (bare de ikke fløjter på torvet), Honduras, Nicaragua, Indien, Israel, Kina, Vietnam, Japan, Sydafrika, Sydkorea, Thailand, Burma, Grækenland, Malta, Andorra, Tibet, Nepal, Timor og alle Stillehavsøerne.

Der er nemlig ikke tale om perkere!

Vicor Szulc. Gud bevare os! Du har virkelig lægehjælpe, når din had eller racisme er til en bestemtrace er nået i den grade.

Tænk dig om, hvad der har bragt dig i den situation du er. Du hader dem fordi du frygter dem.

Læs mit indlæg igen. Skriver jeg at det er positivt? Nej, tværtimod.
Det er trist men sandt, medmindre man er lys i huden, bliver man aldrig accepteret som andet end en perker.
Hvad kalder man, selv i medierne, danskere af tyrkisk afstamning som er født her i landet? Andengenerations-INDVANDRERE.

Heldigvis er det mindre udbredt i den yngre del af befolkningen, men medborgere som har en anden etnisk afstamning end pæredansk, skal ikke regne med at blive accepteret som danskere i den nærmeste fremtid. Uanset hvor meget afstand de tager til muslimer eller "de andre".

Det fortæller ikke så lidt og mede STORE bogstaver at parret her føler at de nok bør tage et dansk ...sen navn for at blive accepteret. Men man behøver jo så bare studere et par af indlæggende her for at se at det i sandhed er nødvendigt - det er fandeme beklageligt

Jeg håber læserne bærer over med de tåbeligheder, I kommer frem med. Jeg er selv kun interesseret i at gøre verden så god som mulig for de nydanskere, der måtte komme til. Mine egne danske forfædres eksempel viser i hvert fald, hvordan man skal sørge for at inddrage de nye i vores verden. Til gengæld må man sige at mange indvandrerer ikke er særlig gode til at skabe kontakt med de relevante myndigheder herhjemme. Men alt i alt, så arbejder vi på det trods alt.

Victor Szulc er bare sur fordi historien ufrivilligt viser, at indvandrere er lettere at integrere, hvis de ikke er muslimer.

Hvor er det trist med venstrefløjens evindelige fordomme om de danske rascister, danskerne er IKKE rascister, men de forholder meget kritisk til mennesker der bekender sig til den formørkede Fredens Religion™, det burde i også gøre!

Det næste bliver vel, at Von Hindenburg påstår, at han/hun heller ikke er racist.

uhyggelig læsning, hvor kan man snart bo uden at blive konfronteret med tilhængerne af den perfide ideologi islam

Otto Bismarck

Du kunne jo søge lidt længere væk end Brøndby Strand, jeg tænker Hans Ø? Så vidt jeg ved kommer der højst et par soldater fra hhv Danmark og Canada en gang om året og rejser flaget. Canadierne er godt nok fremmede, men de bærer hjælm - ikke tørklæde. Var det ikke noget for en misantrop som dig?

Der er vistnok ikke internetforbindelse til hans Ø, men vi andre klarer os nok uden dine indlæg.

@Bo Nielsen

helt rigtig set, dermed rykker kalifatet jo også en time nærmere

@ Otto

God speed you black Emperor! Jeg formoder, du så tager dit alias Von Hindenburg med til dit racerene fefugium?

God tur, husk varmt tøj.

Kære venner.

Hold nu op med at slås. Der er X-Factor på programmet i aften.......glæd jer og vær glade.
Og dem der ikke gider, slår bare over på Varm på is, med Bubber.
Altså venner, vi kunne have det så godt. hvor svært kan det være.

god weekend

Det er lettest at diskutere, når man generaliserer og kategoriserer, og selv om det kan være nødvendigt, synes jeg, det er vigtigt, at man husker på, at der er ulemper ved at sætte folk i kasser; At det giver overblik på bekostning af det nuancerede billede.

Selv i en gruppe, som man anskuer som forholdsvis homogen, kan være store forskelle på de individer, der befinder sig i gruppen.

Selv opfattes jeg som pæredansk, hvilket kun kan 'anfægtes' af, at min mormor var svensk. Som barn var jeg stolt af at være dansker, og når jeg som ung mødte folk i/fra udlandet, var responsen på, at jeg var dansk gerne positiv. Ikke neutral, men positiv. Nu skammer jeg mig ind i mellem over at være dansk.

De værdier jeg er vokset op med hjemme på gården, i dette gamle landbrugsland, stemmer langt fra overens med dem flere højreorienterede (landbrugs)partier for tiden fremmaner.

Der var altid kaffe på kanden til dem der kom. Om det så var bekendte, landbrugskolleger, eller en fremmed lastbilchauffør, der kom for at hente korn. Mekanikeren sad der i køkkenet, borgmesteren, bonderøven, den offentligt ansatte, den store jordbesidder, og den arbejdsløse nabo. Der var altid et liv af os børn, vores venner, hunde og voksne. Holdninger og politik blev højlydt diskuteret mellem socialdemokrater og venstremænd - uenigheden gav dagligt anledning til brug af skældsord og øgenavne, men undertonen var altid humorfyldt og varm.

Der var plads til alle. For ingen af de mennesker, der kom i køkkenet på gården var mere ekstreme, end at de inderst inde kunne acceptere hinandens forskelligheder.

Man behøver ikke være enig i alle overbevisninger for at kunne være i samme rum, hvis man er rummelig. Og det er min overbevisning, at samvær med forskellige typer mennesker kan være både interessant og udviklende.

(I virksomhedssammenhænge taler man f.eks. mangfoldighedsledelse, og mange fremadsigtede virksomheder arbejder hårdt på at skabe en rummelig kultur i deres virksomhed for at få udbytte af de mange fordele, som forskning viser, at mangfoldighed kan medføre for en organisation).

Jo, vi er nødt til at kategorisere, for at kunne diskutere forskellige emner. Og jeg har selv gjort det i teksten ovenover. Men det der er vigtigt er, at vi ikke ser på individer, som om de udelukkende er en repræsentant af én af de grupper, de repræsenterer. Et menneske er ikke bare arbejdsløs eller borgmester, det er ikke bare socialdemokrat, dansker, far, handicappet eller kristen. Jeg synes, det gælder om at se det hele menneske.

Selv er jeg f.eks. dansker og kvinde. Men jeg ønsker ikke at blive sammenlignet med danskere, der er racistiske, danskere, der er voldelige eller intolerante og lukkede. Jeg ønsker ikke at blive sat i kategori med danskere, der er ekstreme i deres religiøse eller politiske overbevisninger.
Men selvfølgelig bliver jeg det. Mennesker, der ikke kender mig, og som udelukkende ser mig som dansker, vil tillægge mig de samme værdier, som de danskere, de kender, repræsenterer. Indtil de ved bedre.

Jeg forstår godt fyren i artiklen, der bare vil behandles ud fra den han er.
Jeg vil også ses og behandles, som den person jeg er.

Hvis danskhed er lukkethed og rascisme, er jeg så så det?
Nej, jeg forbliver den jeg er, uanset hvordan medier og en mindre gruppe politikere og andre vælger at definere danskheden.
Jeg vil selv vide, at jeg tilhører den store gruppe af danskere, der ønsker at være rummelig.
Og at jeg tilhører den store gruppe af mennesker som vil mere kærlighed end had - samtidig med at de er kristne, muslimer, kvinder, gule, grønne eller blå.

Fakta er, at jeg kender arabere, afrikanere og eks-jugoslaver, som jeg har meget mere til fælles med end nogle af de danskere, som jeg kategorisk hører sammen med. Mennesker jeg kategorisk er i fællesskab med, fordi vi er studerende og fordi vi er unge.

Jeg kan se på tonen i dette forum, at der er flere, der ikke dyrker den kærlige undertone, når det gælder uenighed.
Kald mig bare håbløs romantiker, bonderøv eller perker- elsker. For ja - jeg er det hele! (og ovenikøbet gift med en udlænding... dog af den 'godkendte' af slagsen; en hvid vest-europæer. Heldigt for os).

Til trods for at jeg ikke tror på Gud, så vil jeg gerne opfordre til at holde fast i en kristen værdi, som repræsenterer en smule af den danskhed, jeg synes, vores samfund forsømmer lidt i vores nutid: Elsk din næste!

Heinrich R. Jørgensen

Tak for et godt indlæg, Anja.

Desværre har mange indfødte kulturkristne for tiden tilsyneladende valgt slogan'et Had din næste!

Forstå det hvem der kan...

Mvh

God artikel, jeg synes nu det er synd hvis Roda bliver skiftet ud med noget så kedeligt (no offense) som Jensen. Og det er da noget af en faliterklœring fra Danmarks side hvis man ikke kan få lov til at vœre den man er.

Jeg synes det er glœdeligt at flere folk med anden etnisk baggrund end dansk flytter ud i parcelhuse. Det er sundt at få folk blandet lidt, se at fman ikke er farlig bare fordi man ikke er grise- og kommunefarvet.

Vi er ca 20 mennesker på det kontor jeg arbejder på fordelt over ca 10 forskellige nationaliteter, det har indtil videre ikke givet nogen problemer - måske fordi jeg er den eneste dansker...

Kære Anja

Tak for dit gode indlæg. Jeg vil blot tilføje dete: "Elsk din næste", altså næstekærlighedsbudet er noget, DF's sorte præsteideolog har fordrejet godt og grundigt. Hvem der Krarups næste ved kun Krarup, jeg siger blot: godt det ikke er mig.

Men sloganet er godt. Selv er jeg opvokset i en stærkt kristenfundamentalistisk familie (Jehovas Vidner), og selvom jeg den dag i dag er ateist, så holder jeg meget af budskabet, som er universelt: "elsk din næste, som du elsker dig selv". Jeg har svært ved at elske folk som Otto Bismarck og Von Hindenburg - men nu er jeg jo heller ikke kristen - og nøjes med at konstatere, at d'herrer tydeligvis trænger til noget mere 'låve'.

Men jeg er enig og vil blot tilføje dette lidt nyere men ligeså universalistiske imperativ: styrk den internationale solidaritet.

God weekend
Bo Nielsen

Politikerne vil gerne have at Danmark bliver overtaget af perkere, muslimer
og negere. Danmark skal straffes godt og grundigt. Og det er Information
enig i. Jeg foreslår at Information forklarer sig godt og grundigt!

I øvrigt har jeg foreslået i artikler og indlæg at man udstykker nogle
parcelhusgrunde ved Øresundskysten.

Personligt vil jeg gerne bo i et nyt parcelhus ved Øresund, nærmere
bestemt Amager Strandpark.

Det må Information gerne skrive noget om.

Undskyld at jeg ikke er perker, muslim eller neger!

Det er paradoksalt, men sandt, at mange såkaldt fremmede kulturer diskriminerer ganske åbenlyst, når det drejer sig om sociale klasser, og i - hvad der forekommer - langt højere grad end fx etniske danskere opvokset med 70'er indoktrineret-solidaritets-og-lighedstanke - men ti-øren faldt jo sådan cirka samtidig med muren: vi er IKKE alle lige - eller sagt på en anden måde: nogen ER mere lige end andre

Heinrich R. Jørgensen

E. Høyrup:
"Vi er ca 20 mennesker på det kontor jeg arbejder på fordelt over ca 10 forskellige nationaliteter, det har indtil videre ikke givet nogen problemer - måske fordi jeg er den eneste dansker..."

Dit heldige asen!

Hej anja!

Hvor var det dog en fornøjelse at læse dit indlæg! Du har sproget og de kulturelle koder i din magt, hvilket giver os en platform at samtale fornuftigt på. Om vi så er enige eller rygende uenige er en anden sag. Om du og jeg er hvide, gule, grønne, brune eller sorte, bekender os til denne eller hin ideologi eller trosretning er for mig underordnet.

Selv bor jeg på Nørrebro og har tildligere boet i Mjølnerparken, hvor denne platform var stort set fraværende. Det betyder klikedannelse og en kakofoni af sprog der bliver talt - et totalt modbillede til den hygge, du beskriver i dit barndomshjem, hvor alle kan mødes over kaffen.

Sociale, religiøse og politiske skel samt andre uenigheder befordrer blot samtalen, men den babylonske forvirring er ikke at ønske.

David Neil Kristensen skrev:

"Politikerne vil gerne have at Danmark bliver overtaget af perkere, muslimer
og negere. Danmark skal straffes godt og grundigt."

Hvis nogen skal straffes så er det egentlig dig. har du hært om racismeparagraffen?

Idiot!

"hørt" skulle der naturligvis have stået.

...og selvfølgelig levede mit eget indlæg ikke op til standarderne for god debattone, da fingrene smuttede på tastaturet over bogstaverne i-d-i-o-t...

Errare humanum est - jeg har bare en ret voldsom allergi overfor højreekstremistiske debattørers lukumssprog. Argh for pokker da...

På grund af boligkrakket i USA, er der mange amerikanere, som nu står boligløse og må bo i telte. Hvad med vi i Danmark tog amerikanere ind og derved fik en gevinst ud af det, da amerikanere står vores kultur nærmest?

I stedet inviterer EU og Danmark muslimer ind med tårervædet historier, asyl fattigdom, Allah og Muhammed.

Men det kan EU nok heller ikke finde ud af.

Senest har 50 muslimer stormet Aalborg Politistation, fordi de ikke kan finde ud af at der er ytringsfrihed i Danmark.

Heinrich R. Jørgensen

Bo Nielsen:
"Errare humanum est"

Til gengæld lever din korrektion op til den høje standard, vi alle bør tilstræbe. Tak og respekt for at demonstrere god stil. :-)

Mvh

Ja ikke mange indvandrere vandrer hjem og hjælper til derhjemme, når de har scoret klatten her og lært en masse og har råd og lejlighed til det.

Ego-kolonialistisk succes !

Hvornår skal vi prale af at danskere, der får mindre hjælp end indvandrere, også opnår villa, 3 børn, barsel og banklån ?

Dansk folkementalitet har aldrig været til, at vi skulle koloniseres af flygtninge, muslimer, gæstearbejdere og andre udanske ikke-danskere. Det er generelt sket mod dansk vilje.

Og hos andre folkeslag er det ligeså, derfor alle disse INTERNATIONALE GLOBALE LOV-OVERGREB, der skal påtvinge folk det lokalt UDEFRA.

Kolonisering er URETFÆRDIG, UNATURLIG og EGOISTISK.

Måske Helle Thorning og Villy's udvandrercheck kan ændre den imperialistiske norm imod de lokalt besatte, som ofte klarer sig ringe i konkurrencen mod de fremmede og deres foreninger og offentlige integrationsstatshjælp, som alt efterhånden drejer sig om hver dag overalt, sikke et stort påført problem.

PROBLEMET ER ENORMT OG ABNORMT g r æ n s e o v e r s k r i d e n d e ! ! !

Engang var venstrefløjen anti-imperialistisk, i dag proimperialistisk og antipatriotisk.

(-og nu kollaborotører i den åbenbare interressekonflikt mellem danskere og kolonister)