Læsetid: 5 min.

Man skal vogte sin inderhæl

Det Kgl. Teater har lanceret næste sæson uden revolutioner. Skuespillet vækker ikke respektfyldt gys. Men balletten zoomer ind på mavemusklerne
Balletmester Nikolaj Hübbe tog pressen med bag scenen, da han præsenterede næste sæson. -Jeg glæder mig til at blive kardiolog for kompagniet,- sagde Hübbe grinende.

Balletmester Nikolaj Hübbe tog pressen med bag scenen, da han præsenterede næste sæson. -Jeg glæder mig til at blive kardiolog for kompagniet,- sagde Hübbe grinende.

Noam Griegst

5. marts 2008

Nej, repertoirerne for næste sæson er ikke skelsættende på Det Kgl. Teater. Balletmester Nikolaj Hübbe har valgt smukke klassikere til balletten, og skuespilchef Emmet Feigenberg har valgt forsigtig, nyere dramatik til skuespillet.

Ingen gigantiske udspil. Balletten indleder med at genopsætte Silk & Knife, der var sidste sæsons store succes - og satser ellers på Nikolaj Hübbe og Sorella Englunds nyiscenesættelse af Giselle og Tim Rushtons nye Askepot. Og skuespillet skal tydeligvis lige sunde sig over åbningen af Skuespilhuset og satsningen med Hamlet - og fokuserer på realiseringen af Jokum Rohdes Darwins Testamente og på Frank Castorfs dramatisering af Herman Bangs Stuk.

Det er åbenbart på de indre linjer, at skuespillerensemblet og balletkompagniet skal bruge kræfterne. Og så på chefplan. Repertoirelanceringerne var første gang, hvor de to nye kunstneriske chefer skulle træde frem med deres helt egne fortolkninger af nationalscenens særlige repertoireforpligtelser.

Både for pressen og for deres ensembler, der stod og betragtede i baggrunden.

Stramme inderlår

Nikolaj Hübbe inviterede nok pressen med dér, hvor han føler sig mest hjemme: I træningslokalet. Op til prøvesalen på 4. sal, hvor det meste af kompagniet havde morgentræning med Nikolaj Hübbe som underviser. Der stod han og knipsede med fingrene, mens danserne tonsede hen over gulvet med lyntrin. Hübbe justerede tempoet op og ned med sine arme, mens pianisten Kim Helweg fulgte hans bevægelser uden et ord. Og danserne drejede og sprang, mens Hübbe kontant gik ind mellem dem.

Han greb fat om en stram mave hist og et spændt inderlår her, mens hans hænder forklarede, hvordan danserne skulle skærpe afsættene. Hvis han da ikke bare stod og pegede på de hvirvlende rækker. "Din inderhæl!" råbte han. Med advarsel i stemmen.

Så klappede danserne. Og pressens sære klump af stivnede skriverkroppe og kravlende fotografkroppe blev gelejdet ned på bagscenen, hvor gamle stole fra Stærekassen var stillet op ad en depraveret mølledekoration fra Don Quixote.

For Hübbe ville gerne vise os danserens vigtigste steder på teatret: Prøvesalen og scenen. Og så kastede han sig ud i sin første fortælling om sine visioner for balletten:

"Træningssalen er det allerhelligste for en danser. Uden morgenskole og uden teknik bliver der ingen kunst," slog han fast. Og så kom ellers den ene metafor efter den anden, inspireret af Balanchines sprudlende billedsprog.

"Jeg glæder mig til at blive kardiolog for kompagniet," sagde Hübbe grinende. Og så tilføjede han: "Min drøm for fremtiden er at få en huskoreograf."

Men han ville ikke nævne navne. Hübbe fortalte tilfreds, at han netop havde ansat tre nye mænd og en kvinde til kompagniet. Men danserfyringer kom ikke på tale.

"Jeg overtager et ekstremt alsidigt kompagni - et meget ungt og alsidigt kompagni," understregede han.

Til gengæld nævnte han, at han styrker balletskolen, bl.a. ved igen at tilknytte pædagogen Ingrid Glindemann, der mange år har undervist ved Hamburg Balletten balletskole.

Desuden meldte han klart ud, at han ikke tror på mange forskellige gæstelærere til kompagniet - og at han ikke mindst ønsker at stabilisere lærerstaben for aspiranterne. Efter et par høflighedssvar var han igen på vej op til træningssalen.

"Den balletmester kommer ikke til at sidde ved computeren," forlød det troværdigt nok.

Sære teenagedrenge

Skuespilchef Emmet Feigenberg havde valgt at indvie foyeren i Skuespilhuset - i dagslys. Og solen væltede ind ad de store vinduer, så pressen kogte, og skuespilchefens briller glimtede. Han talte ikke teknik. Han talte kun om dramatik. Om handlingen i sæsonens kommende forestillinger: Om overharmoniske familier og sære teenagedrenge og vilde bibliotekarer... Egentlig lancerede han repertoiret, som var det et forlags udgivelser: Ind til kernen i fortællingerne.

Spurgt om visionerne for skuespillerensemblet, sagde han blot, at der endnu ikke havde været penge nok til den store udvidelse af ensemblet - og at han blev nødt til at analysere situationen yderligere.

Ikke noget om valget af de nye skuespillere. Ensemblet tæller nu blot 37 performere, så Det Kgl. Teater kunne næppe spille Gregersen Sagaen, sådan som Århus Teater kan. Og ikke noget om drømme om scenografer. Ikke noget om stilfusioner. Kun noget om historier.

Sky skuespilhuseffekten

Ude i den øvrige teaterverden tales der ellers en del om 'Skuespilhuseffekten'. Om at Det Kgl. Teater vil komme til at suge størstedelen af landets teaterkunstnere til sig, fordi det er selvfølgelig er interessant for dem at afprøve Skuespilhusets nye muligheder. Efter pressemødets lancering af repertoiret er der dog mindre grund til bekymring: Ved Kvæsthusbroen er der ikke forhøjet vandstand. Kun nydelige småbølger med pittoreske skumtoppe. Ingen opgejlede stjerneindkøb. Ingen epokeeksperimenter i storskala. Blot et pænt repertoire med enkeltforestillinger, som antagelig kan blive aldeles glimrende.

Men ikke et royalt repertoire, der vækker respektfyldt gys ved deres overordnede vision. Ikke en drøm om den store teaterinvasion af Dannevang. Feigenberg har dog valgt at forny sine højrehænder. Chefdramaturg Karen-Maria Bille holder således op til sommer og viger pladsen for Jesper Bergman, dramaturg fra Radio Drama. Desuden ansætter Feigenberg instruktøren Rune David Grue som 'husinstruktør', hovedsagelig til det yngre repertoire.

På spørgsmålet om, hvorvidt børnene ikke også skulle have lov til at besøge Skuespilhuset, sagde Emmet Feigenberg, at det skal de selvfølgelig også. Men det må være ad åre. Lige nu er der i hvert fald ikke indregnet børneteateraktiviteter i huset, selv om Lille Scene sagtens kunne bruges til børneteater.

Tiltag til August

Den Kgl. Ballet har ikke en tilsvarende konkurrence fra den danske danseverden, hvor kun Peter Schaufuss Balletten også mestrer den klassiske teknik.

Til gengæld er Den Kgl. Ballets tilstand fuldstændig afhængig af kompagniets dansere. Her virker det berigende og sandsynligt, at Nikolaj Hübbe kan indgyde 'ånd'. Også selv om August Bournonville overraskende nok ikke er at finde på hans første repertoire.

"Hvis der skal være 'tiltag til August', skal der være både tid og råd - og det skal være mere velovervejet," lød hans forklaring. I stedet kom han med et slags balletmestermotto:

"Jeg ville elske at se den samme samvittighed fra det yngste balletbarn til en Silja Schandorff og den ældste karakterdanser. Det samme ansvar, den samme selvdisciplin, den samme ærbødighed."

Og så klappede danserne længe. Med 'inderhænderne'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu