Læsetid: 3 min.

Åndrige øl fra landet uden identitet

Belgiens nationale identitet er et mysterium, der balancerer på en afgrund. Dets væsentligste bidrag til civilisationen er pommes fritter, tegneserier og - noget af verdens mest særprægede øl
Kultur
25. april 2008

Jeg har registreret, at man opfatter det tyske Weissbier som synonym for alt hvedeøl. Det er misvisende. Man kan ikke sætte identitet mellem Weissbier og hvedeøl. Weissbier - eller rettere Weizenbier - er hvedeøl fra Bayeren, og den bør ej forveksles med de helt anderledes bryggede hvedeøl, der stammer fra Belgien. Witbier eller bière blanche kalder man sorten i det sære lille tegneserieland, som en Henrik Stangerup-romanfigur engang betegnede som "den bunke lort, der ligger klemt inde mellem Holland og Frankrig".

Belgiens nationalidentitet er et mysterium, der vakler på kanten af en afgrund, og nok forbitrer sprogstrid og regional ulighed samlivet blandt belgiere, men der findes dog et forsonende, forenende element i den skrøbelige nationskonstruktion: Intet andet sted brygger man så særprægede, mangeartede og interessante øl - ja, det skulle da lige være i Danmark, men det er altså belgierne, der leverer urtyperne og inspirationen.

Malt og malt

Fra Oostende til Liège, fra det flade Flanderen til Ardennes skovklædte bakkedrag, dyrker man øllen som helligdom. Skønt man kan have den oplevelse, at der er gejst eller helligånd i disse flasker betyder wit dog ikke vid eller åndrighed, men hvede. Det særlige ved de belgiske hvedeøl er nu, at der ved witbier anvendes en stor andel umaltet hvede, mens der til weizenbier anvendes hvedemalt, dvs. maltet og dermed varmebehandlet hvede. Det vanskeliggør brygningen, da umaltet hvede gør mæsken ualmindelig tyktflydende. De belgiske bryggeres sindrige metoder til at omgå denne problematik, vil det føre for vidt at redegøre for her, men lad os glædes over, at vi hertillands har en Anders Kissmeyer, der har luret dem kunsten af.

På Nørrebros Bryghus har man i en årrække serveret den mest belgiske af de danske hvedeøl, Stuykman Wit. Den gode nyhed er, at den snart kan fås i økologisk flaskeaftapning. Vi har her at gøre med en tørstslukker af Guds nåde, der snildt kan måle sig med de belgiske forlæg, om end duften forekommer stærkere krydret. Dette skyldes utvivlsomt en gavmildere tilsætning af de traditionelle korianderfrø og pomerans, der føjer sig til de obligate nelliketoner fra den belgiske hvedeølsgær. I smagsbilledet er syrlighed og sødme i god balance. Skumhovedet er hvidt og langvarigt, farven er lysegul til det mælkehvide. Mange vil finde en så grumset og ufiltreret øl uskøn at skue. Men, I guder, hvor er den god at bælle på en solvarm forårsdag.

Favoritterne

Jeg indlemmer den gerne blandt mine yndlingswits, som er følgende: Den elegante Hoegaarden, den klassiske Blanche de Namur, den markante Blanche des Hommelles fra bryggeriet Abbaye des Rocs. Hoegaarden kan De købe i Brugsen, Namur udskænkes på mit favoritværtshus, Ørsted på Nørre Farimagsgade, mens Homelles forhandles i Barleywine i Læderstræde.

Og nu til noget helt andet: Danmarks nationalpilsnere er heller ikke uefne tørstslukkere. De foreligger nu begge i en Lite-udgave med 30 procent færre kalorier og en minimalt reduceret alkoholstyrke. Jeg vil gerne komplimentere for, at det er lykkedes at skabe en mindre bodegamuskelekspanderende version af de to uopslidelige klassikere, uden at det er gået nævneværdigt ud over smagen. På disse præmisser lykkes disse produkter, og derfor vil jeg undtagelsesvis give konsumøl en høj karakter.

Nørrebros bryghus: Stuykman Wit, 60 cl, 5,2 pct., 45 kr. i Superbest

Brasserie du Bocq: Blanche de Namur, 4,5 pct.

Brasserie de l'Abbaye des Rocs: 6,0 pct.Blanche des Hommelles

Hoegaarden, 4,9 pct

Carlsberg og Tuborg Lite: 4,1 pct.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her