Læsetid: 3 min.

En afgørende koncert

Det er 40 år siden, Martin Luther King Jr. blev myrdet i Memphis. Drabet afstedkom voldelige optøjer i flere sorte ghettoer over alt i USA. Men Boston blev skånet takket være et kvikt bystyre og en legendarisk James Brown-koncert
Det er 40 år siden, Martin Luther King Jr. blev myrdet i Memphis. Drabet afstedkom voldelige optøjer i flere sorte ghettoer over alt i USA. Men Boston blev skånet takket være et kvikt bystyre og en legendarisk James Brown-koncert
3. april 2008

James Brown var et ikon i 1968. Den unge mand, der havde levet af at pudse sko, var nu stenrig og ombrudt af succes.

Han var også socialt engageret og sang Don't be a Dropout for at få sorte storbyunge til at blive i skolen. Den 5. april spillede han i Boston. Koncerten havde været annonceret længe.

Men efter drabet på Martin Luther King aftenen forinden, fik James Browns optræden en helt særlig vægt og betydning.

Journalisten Ed Vulliamy skriver om den skelsættende koncert i februarudgaven af The Observer Music Monthly, et tillæg til den britiske søndagsavis The Observer.

Hans skildring bygger dels på James Browns egne erindringer, dels på lokalhistoriske kilder. Og ifølge disse var Bostons politikere forståeligt nok bekymrede: Nyheden om Martin Luther Kings død havde antændt flere brande i Bostons ghettoer den 4. april.

Nervøsitet i Boston

Og det blev ikke bedre af, at byens første og eneste sorte byrådsmedlem Tom Atkins, dagen efter meddelte, at han lige havde haft den lokale agent for James Brown i røret. Agenten havde nemlig fortalt, at det var meningen, at soulsangeren samme aften skulle optræde i Boston Garden for et publikum på 14.000. Og det publikum ville jo hovedsageligt bestå af sorte unge mennesker.

Men nu havde Boston Garden aflyst arrangementet af skræk for, at koncertsalen skulle blive arnested for flere uroligheder. Atkins fattede, at aflysningen var en endnu større trussel mod freden: Hvis byens unge dukkede op og så, at portene var låst, ville de først blive rigtig rasende - og en eventuel gadekamp stå midt i byen i stedet for ude i ghettoerne. Så Atkins overbeviste byens borgmester om, at det var helt afgørende, at koncerten kunne løbe af stabelen. Og ikke nok med det, koncerten skulle vises i fjernsynet, så hele byen fik en god grund til at holde sig indendøre.

Men det var selvfølgelig nemmere sagt end gjort.

Brandslukkeren Brown

James Browns folk pegede åbenbart på, at stjernen netop havde afleveret en eksklusiv optræden på et tv-show i New York.

Og hvis koncerten alligevel blev vist live på tv, var det jo langt fra sikkert, at Brown kunne fylde Boston Garden - og hvem skulle så dække de manglende billetindtægter?

Byrådsmedlemmet Atkins havde løsningen på det problem: Byen Boston skulle betale. Og selv om det åbenbart holdt hårdt, og borgmester White ytrede, at det aldrig ville ske igen, lod han sig overtale.

I det hele taget kom Atkins og James Brown ifølge Brown selv frem til rimeligt mindelige løsninger, mens de kørte i limousine fra byens lufthavn: Koncerten i Boston Garden var en realitet. Selv om der kun mødte 2.000 betalende gæster op.

Koncerten

Bostons lokale radio WGBH optog også koncerten, og i anledning af Browns død i 2006, blev hele forestillingen lagt på nettet.

Det er gribende at høre, hvordan Brown går på scenen og fortæller publikum om sin opvækst. Han taler om sin succes, om de radiostationer, han ejer og understreger, at det er Black Power!

Brown roste Atkins og sagde, at det er godt at have en sort mand i førersædet! - og byens indsats og generøsitet.

Endelig beder han inderligt publikum om at gå i skole og blive til noget. Men i første omgang skal de altså skynde sig hjem efter koncerten og se den igen på tv. En genudsendelse fulgte nemlig lige i halen på livetransmissionen. Efterfølgende kommer Atkins til og takker Brown, og så kommer borgmester White op på scenen. Det får aftenens virkelige stjerne til at gjalde - tilsyneladende helt spontant - at ham borgmesteren er en swingin'cat! Altså fuldstændig cool.

Det virkede åbenbart som en velsignelse, og borgmesteren fik afleveret sin bøn om, at Boston bevarede roen og på den måde ærede Martin Luther King.

Brown gentog så sin ros: "This man is together!"

Selve koncerten er gåsehudsfremkaldende at lytte til. Fuld af nerve, funk og følelse.

Ifølge Vulliamy stod Atkins og borgmester White back stage og talte over radioen med det patruljerende politi. Og cirka midt i koncerten blev det annonceret fra scenen, at Bostons gader var stille.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Luther King Jr. blev myrdet d. 4 April 1968. Præcis et år før d. 4 April 1967 holdt MKL sin berømte tale: Beyond Vietnam : A Time to Break Silence i Riverside Church, New York City. Byt Vietnam ud med Irak og talen bliver lige så relevant i dag som dengang.

Læs talen her: http://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkatimetobreaksilence.htm

Download talen her: http://www.americanrhetoric.com/mp3clips/politicalspeeches/mlkagainstvie...