Læsetid: 3 min.

Assimilationen og syndefaldet

At fordre en muslimsk assimilation er derfor ikke en farbar vej for civilisationen i Europa. Lad os i stedet fordre, at muslimerne tilegner sig en dansk og vestlig historie, hvor de lever frisindet og frimodigt
5. april 2008

Min mormor yndede, når samtalen drejede ind på diskussionerne om mindretallene, at fortælle, at synagogen i København arkitektonisk var tænkt pompøst i det indre og beskeden i det ydre, så den ikke provokerede flertalsbefolkningen.

Jeg ved ikke om historien er sand, men den er i hvert fald i overensstemmelse med bygningen og jødernes erfaringer med den europæiske flertalsbefolknings psykologi. Konsekvensen af at blive integreret, samtidig med at man skulle leve et jødisk liv i hjemmet, i slægten og udfolde sin religion som mindretal, affødte således naturligt nok neurotiske karaktertræk.

Jøderne udviklede derfor over generationer en unik sociologisk fantasi, så man undgik at komme i konflikt med flertalsbefolkningens normer. De europæiske jøder har derfor aldrig, som det har været tilfældet med de europæiske muslimer, gået på gaden for at kræve, at de jødiske skikke eller zionismen skulle respekteres af flertalsbefolkningen. Man har været beskeden og tilbageholdende. Arbejdet ihærdigt og haft succes i samfundet.

Humoren

Den tyske sociolog Werner Sombart har, som en slags pendant til Max Webers værk Den protestantiske etik, ligefrem dokumenteret, at velstanden og fremgangen i Europa var afhængig af de introverte og foretagsomme europæiske jøder.

Det var også i spændingsfeltet mellem flertalsbefolkningens nomos og den jødiske integration, at den særegne jødiske humor opstod.

Arne Melchior, som jeg forleden havde en snak med i telefonen, fortalte mig en sjov historie om assimilation: En jøde, lad os kalde ham Mordechaj Anielewicz, kommer til Danmark fra Polen. Han vil gerne være 100 procent dansk, dvs. assimileret. Han går derfor op på kontoret for navneændringer for at ændre navnet til Morten Andersen. Men navneændringen er ikke tilstrækkelig til, at danskerne mener, han er assimileret 100 procent. De spørger ham nemlig altid om, hvad han hed, før han fik navneændringen.

Efter et års tid har han fået nok af alle disse irriterende spørgsmål. Han går derfor op til navnekontoret på ny for at skifte navn. Han skifter nu Andersen ud med Olsen.

"Hvorfor vil du ændre navn fra Andersen til Olsen," spørger funktionæren på navnekontoret ham? "Jo, for så kan jeg sige, at jeg hed Andersen, før jeg fik navnet Olsen."

Det særegne nivelleres

Assimilationen, hvor man fordrer, at det særegne skal nivelleres, har således sine vanskeligheder. Ja, faktisk er ideen om assimilation et diabolsk fænomen i civilisationens historie.

Da de tyske jøder i kølvandet på Napoleonskrigene forlod deres pålagte ghettoisering og blev frie borgere, blev de enten integreret eller assimileret af samfundet. Den tyske jødedom blev derfor i tidsrummet mellem Napoleonkrigenes afslutning og Første Verdenskrigs udbrud så voldsomt reduceret, at det kun var et spørgsmål om tid, før deres antal var så minimalt, at ingen kunne få øje på dem i Tyskland og Frankrig. Millioner af jøder, overalt i Centraleuropa, blev assimileret og gik op i det europæiske folkelegeme.

Moses Mendelssohn, som var ophavsmand til den jødiske frigørelsesproces i Tyskland, er et typisk eksempel på, hvordan forløbet var. Hans barnebarn Felix Mendelssohn - Bartholdy - konverterede til kristendommen, som det var tilfældet med Karl Marx' far. Men parallelt med den jødiske assimilation tiltog antisemitismen. Ja, faktisk kan det være, som Hannah Arendt bemærker, forekomme som om antisemitismen - som ikke må forveksles med de før-moderne anti-judaistiske udskejelser - at den er betinget af den jødiske assimilation.

Iltede ideologier

Konklusionen er selvfølgelig en grov simplificering af årsagerne til antisemitismen, men der er ingen tvivl om, at jødernes assimilation iltede raceideologierne og pøblen.

Antisemitismen voksede således i takt med både den jødiske integration, og den jødiske assimilation tiltog op gennem det 19. århundrede, hvilket betingede opkomsten af zionismen.

At fordre en muslimsk assimilation er derfor ikke en farbar vej for civilisationen i Europa. Lad os i stedet fordre, at muslimerne tilegner sig en dansk og vestlig historie, hvor de lever frisindet og frimodigt med zionismen, USA, Israel, karikaturtegningerne, Wilders, Van Gogh, Fortyun, Hirsi Ali, de sataniske vers og civilisationens ret til at latterliggøre, håne og kritisere islam. Vi kan nemlig ikke længere tilbagekalde Nietzsches værk: Antikrist. Syndefaldet er sket! Og heldigvis for det!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu