Læsetid: 10 min.

Blüdnikow: En selvforelsket generation

Informations tilbageblik på egen fortid i 1970'erne og 80'erne i serien 'Fortidens Spøgelser' var et godt forsøg, men resultatet imponerer ikke Bent Blüdnikow. 'Denne gruppe selvforelskede mennesker evner ikke at foretage en egentlig selvransagelse,' mener han
Kultur
7. april 2008

"Hvorfor tør Information ikke røre ved det," lød det udfordrende fra Bent Blüdnikow, kulturmedarbejder på Berlingske Tidende, i et interview her i avisen i midten af januar.

Blüdnikow mente, at dagens Information var præget af, hvad han beskrev som "et rodnet tilbage af det, man i mangel af bedre ord kan kalde venstrefascismen".

Blüdnikow henviste til bl.a. en udbredt Mao-begejstring og RAF-sympati blandt bladets redaktionelle medarbejdere engang i 1970'erne. Siden har avisen savnet "modet til at tage fat i det allermest betændte".

På Informations opfordring konkretiserede Blüdnikow sin kritik i seks punkter, og det førte til artikelserien Fortidens Spøgelser på ni artikler bragt i perioden januar-marts 2008, hvor punkterne et for et blev belyst.

Serien er blevet flittigt diskuteret på avisens hjemmeside: Havde Blüdnikow ret i sin kritik af Informations venstre-totalitaristiske fortid? Tja, det sete afhænger som bekendt af øjnene, men selv er Blüdnikow ikke imponeret. Bortset fra seriens indledende artikler om avisens dækning af Blekingegadesagen, som han synes var gode, siger han om resten:

"Det er lidt som at diskutere, om en flaske halvt fuld med væske er halv fuld eller halv tom."

Blüdnikow "anerkender, at der er sket fremskridt, og at der er skabt en debat, som for bare 10 år siden bare ville være blevet afvist," men der er samtidig nogle grænser, som serien ikke formåede at overskride. Grænser, som først og fremmest skyldes '68-generationens selvglæde, mener han.

Om selvforelskelse

"Det er et kollektivt psykologisk fænomen, at den mest selvforelskede generation i de sidste mange hundrede års danmarkshistorie stadig ser deres ungdom som en kamp for det gode. De er nok villige til at debattere, dog kun til en vis grænse, men når de skal se på sig selv udefra, så stopper det."

Og lige præcis dét mener Blüdnikow fremgår af seriens artikler, der alle lider af samme svaghed, når tidligere medarbejdere på avisen har udtalt sig:

"Man taler pænt om sig selv og sine gamle venner, men det hele bevæger sig inden for sit eget miniunivers, hvor man betoner uenigheder, og at man var pluralistiske. Set udefra virker denne pluralisme dog meget begrænset," vurderer Blüdnikow, der også lægger afstand til forsøg på at mistænkeliggøre hans motiver til at starte debatten:.

"Når man bevæger sig ind i debatten om venstreradikalismen, så risikerer man ballade og få skudt de mest væmmelige motiver i skoene. Jeres chefredaktør, Palle Weis, mente, at jeg kun gjorde det for at genoplive min tabte ungdom. Gert Petersen skrev, at jeg kun kritiserede venstrefløjen for at gøre kritik af Israel til symptom på antisemitisme. En læser har skrevet i Information, at min kritik af venstrefløjen og tidens totalitarisme skyldtes, at jeg fik for lidt sex dengang."

- Det er vel en del af debatten, at man snakker om motiver?

"Men det forunderlige er jo," siger Blüdnikow, "at den slags mistro til motiver aldrig er blevet udtrykt, når man diskuterer højreradikalisme og nazisme. De debatter er altid modtaget med glæde og priser, og alle er enige om, at man skal drage en lære af fortidens fascisme. Men når det er venstreradikalismen, så er den forståelse pludselig væk, og det fyger med skældsord som revanchisme, unuanceret, løgnagtighed, bodsgang og lignende, der alt sammen har at gøre med et forsøg på at undgå en egentlig selvransagelse."

Blüdnikow kritiserer også, at artiklerne ikke forsøger at indfange tidsånden, der dengang "dikterede march mod fælles mål og var meget håndfast".

De tidligere Information-medarbejderes indbyrdes uenigheder giver han til gengæld ikke meget for:

"En hvilken som helst gruppe - også f.eks. Johnni Hansens nazigruppe - vil have de samme indbyrdes modstridende synspunkter, som de 10-15 tidligere Informationsmedarbejdere, der blev interviewet til artiklerne om avisens fortid."

Blüdnikow medgiver, at "det selvfølgelig også er store krav at stille at skulle kunne se sig selv udefra." Han er også med på, som han siger, at det er "legitimt at forsvare sig selv og sine venner".

"Men Informations selvopgør er altså begrænset af deltagernes egen selvforelskelse. Problemet er, at den serie kun ridser i lakken. Hvis du havde lavet en serie, hvor folk uden for miljøet havde set på avisens historie, så havde du fået et helt andet billede."

Om Mao-begejstringen

- Kan du blive lidt mere konkret. Hvad skulle være gjort anderledes?

"Om avisens Mao-begejstring kan man selvfølgelig godt sige, at der var forskellige grader af begejstring, men der er næppe tvivl om, at Ebbe Kløvedal Reich var massivt Mao-begejstret."

- Det var han i så fald ikke ene om. Artiklen om Mao viste jo, hvordan redaktørerne af Jyllands-Posten og Berlingske Tidende foruden den tidligere statsminister Hartling også var tydeligt fascineret af Mao?

"Ja, det er da rigtigt, at en masse mennesker dengang havde sympati for Mao. Men dem, du der nævner, ville jo ikke indføre et maoistisk system, og de så ikke op til det, som det var tilfældet med de andre på venstrefløjen."

"En ting er at bortforklare Mao-begejstringen med, at der var uenighed på avisen også i dette spørgsmål, men hvis du i stedet havde interviewet en kineser, der var flygtet fra Kommunistkina og forelagt ham/hende Informations artikler fra dengang, så var vurderingen blevet langt hårdere end din hyggelige snak med avisens gamle medarbejdere," siger Blüdnikow.

"Desuden mangler der noget væsentligt i artiklen, nemlig tidsånden. Dengang kunne du ikke stille dig op på et redaktionsmøde og sige: Det er noget lort, der sker derovre i Kina."

- Hvor ved du det fra?

"Jamen, tidsånden er selvfølgelig altid svær at indkredse, så det er naturligvis svært at dokumentere, hvordan stemningen var på redaktionsmøderne," siger Blüdnikow og henviser til en artikel for nylig i Jyllands-Posten om maoismen. Artiklen var illustreret af et foto fra Skive Gymnasium engang i 1970'erne.

"Og hvad hang der på væggen bag gymnasiasterne? Et billede af Mao. Dét er tidsånden," siger Blüdnikow.

Han advarer også mod, at diskussionen af fortiden kun ses i en dansk sammenhæng, for så kører det let i ring, mener han:

"Så havner vi i de her meget lokale ting, hvor man glemmer, at der var tale om verdensbegivenheder. Så risikerer vi at ende som med besættelsestidens historie, hvor Anden Verdenskrig kun ses ud fra, hvordan det gik lilleputlandet Danmark," siger Blüdnikow, der opfordrer til at "undgå vennebortforklaringer og se Den Kolde Krig i et internationalt perspektiv."

"Det er ikke nok at lave millimeteroptællinger af uenigheder blandt de gamle medarbejdere, der selvfølgelig husker deres ageren meget mere nuanceret, demokratisk og ikke-voldelig, end den muligvis var. Og serien fortæller jo heller intet om det, der ikke stod i avisen."

Netop artiklen om Mao-begejstring viser ifølge Blüdnikow "selvforblændelsen". Han henviser til den tyske historiker Götz Aly, der selv er tidligere maoist og til Weekendavisen har sagt:

"Der var sager, vi ikke ønskede at vide noget om, og bagefter sagde man så, at det havde man ikke vidst. Deri adskiller min generation sig ikKe principielt fra generationen af 1933, der var med i Hitlerjugend."

Om Dragsdahl

Et andet af Blüdnikows kritikpunkter drejer sig om avisens tidligere medarbejder Jørgen Dragsdahl. I flere omgange er han med henvisning til bl.a. PET blevet udnævnt som sovjetisk-betalt agent. Den anklage afvises i Informations artikel bl.a. af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, af tidligere brigadegeneral Michael Clemmesen samt af en række af Dragsdahls daværende kolleger på Informations udenrigsredaktion. Deres argumenter bider dog ikke på Blüdnikow:

"Jeg læste da dengang Dragsdahls artikler, der gav USSR ret i, at USA var den aggressive part."

- Det er vel ikke at være spion?

"Vi ved, at Dragsdahl havde konspiratoriske møder med KGB-folk. Det foregik på mystiske lokaliteter, i S-tog, på parkeringspladser i Holbæk eller endog tre gange i Wien, samtidig med at Dragsdahl boede i USA. Hvem betalte hans flybilletter, når han mødte sine KGB-kontakter i Wien? Gjorde Information? Det kunne I da have undersøgt," foreslår Blüdnikow, der konkluderer:

"Vi kender ikke den fulde sandhed, men det er altså ikke nok at tale med aktørerne selv. De er ikke sandhedsvidner om deres egen ageren. Om Dragsdahl ved vi, at hans ageren var betænkelig, men også at der i PET's arkiv lå et notat, som bekræftede Ekstra Bladets gamle anklager om, at han var agent."

Om RAF-sympati

Endnu et af Blüdnikows kritikpunkter er, at der langt ind i redaktionslokalerne var begejstring for RAF-terroristerne i slutningen af 1970'erne. Blüdnikow angiver som kilde til den oplysning bl.a. Informations tidligere chefredaktør Lars Hedegaard samt et indlæg fra Peter Wivel på en intern blog i Politiken, hvor Wivel angiveligt skriver, at når han var udsendt for at dække tre RAF-terroristers begravelse i efteråret 1977, så var det også udtryk for sympati med RAF. Wivel selv har kategorisk afvist at have skrevet sådan på nogen blog.

"Jeg har ikke selv set den blog på Politiken, men jeg har fået refereret indholdet," forklarer Blüdnikow.

- Hvilket indtryk gør det, at Peter Wivel, som på Weekendavisen og Berlingske Tidende har været din redaktør, nu kritiserer dig og kalder dig for en 'dusørjæger'?

"Wivel var en af de mest reflekterede dengang, og han var med de nye franske filosoffer med til at nuancere debatten. Men han var også en del af bevægelsen. Det er derfor, at han i en leder i Information kunne skrive, at en sammenligning mellem retsplejen under nazitiden og i Forbundsrepublikken var relevant."

- Ifølge Wivel er det ikke fair kun at tage én sætning, som han i dag beklager, og ikke også se på hans mange hundrede artikler om terrorisme?

"Wivel går kun til en vis grænse, nemlig den som hans egne skeletter og periodens selvforelskelse tillader ham. Hvorfor nævner Wivel monstro ikke den leder med sammenligningen mellem nazitiden og Forbundsrepublikken i den bog, han sidste efterår skrev om RAF? Det eneste eksempel han nævner i bogen på en dansk RAF-sympati er en børnebogsudgiver! Hvorfor skriver han ikke om sig selv? Hvis man gennemgår hans artikler, så er der også andre skriverier fra Wivels hånd fra den periode, som var problematiske ud fra et demokratisk synspunkt."

Blüdnikow tror, at det, han kalder "den fulde sandhed" får man først, når 68-generationen er borte.

"Det vil ske, når historikere kan gennemgå materialet og sætte det i et internationalt perspektiv. Og det kan da være, at den generation først skal uddø, lige som tilfældet er med de ubehagelige historier fra besættelsen. De kommer jo først nu, hvor frihedskæmperne er ved at være væk."

Om DDR-spionen Meyer

Ifølge Blüdnikow "hyldede" Information Jörg Meyer, der som østtysk såkaldt Romeo-spion fik overtalt en ung kvinde til at udlevere fortrolige papirer fra Udenrigsministeriet. At avisens intense dækning af sagens mange vinkler skulle være udtryk for hyldest, afvises blankt af de medarbejdere, der dengang skrev artiklerne eller lederne.

"Jeg husker, at Information beskrev manden som en forfulgt uskyldighed, der blev brutalt behandlet af det borgerlige restmaskineri, og at sympatien lå og glødede."

- Det afvises af de, der skrev artiklerne?

"Jamen, manden var jo altså østtysk spion mod Danmark og dermed en del af et system, som undertrykte millioner af mennesker. Og jeg husker ikke, at han blev skildret som en del af dette modbydelige regime. Information kunne have brugt den her sag til at fortælle om det undertrykkende regime, der sendte folk ud for at undergrave Vesten. Det tvivler jeg på, at I gjorde."

- Så hvordan lyder din konklusion på vores artikelserie?

"Lad mig gøre det med en henvisning til den amerikanske skribent Poul Hollanders bog End of commitment. Han skriver: 'Den mørke del af min konklusion er, at mennesket har en tilsyneladende grænseløs evne til at blive draget af ønsketænkning og selvbedrag for at bevare forkerte overbevisninger og trossætninger og en uendelig energi til at klynge sig til skadelige illusioner.' Det siger det vel meget godt," siger Blüdnikow.

"Vi kommer ikke længere. I har bevæget jer, og det er jeg glad og taknemmelig for, men den manglende evne til at se kritisk på sig selv er hæmmet af jeres selvforelskelse."

"Problemet dengang var ikke blot en fascination af det utopiske og kommunismen som en ideologi, men også foragten for det borgerlige demokratis demokrati og rettigheder. Den foragt er under andre præmisser videreført til nutiden, og bl.a. derfor er vi så svagt rustet til at møde udfordringen fra islamismen."

Interviewet er slut. Lige inden jeg går, spørger jeg Blüdnikow, om det kunne være interessant at belyse, hvordan andre aviser skrev om begivenheder i samme periode, altså ungdomsoprørets tid. Den er han helt med på.

"Hvis man kan grave noget frem om borgerlige avisers holdning f.eks. til Sydafrika eller Sydamerika, så lad os for guds skyld få det på bordet. Det giver den dybde, der gør det muligt at se tingene i perspektiv, og det er jo en menneskelig værdi i sig selv. Jo mere vi får frem, jo mere spil er der i fortidsforståelsen."

Serie

Fortidens spøgelser

Leflede Information i 1970'erne, 80'erne og 90'erne for venstretotalitære regimer? Var der en udbredt venstrefascisme blandt avisens skrivende medarbejdere?

Det hævder Bent Blüdnikow, kulturmedarbejder ved Berlingske Tidende (interview i Information den 16/1 2008). På opfordring fra Information har Blüdnikow leveret seks eksempler, som vi nu belyser fra en ende af:

1. Dækningen af Blekingegadesagen
2. Den påståede Sovjet-spion Wilfred Burchett var Indokina-korrespondent
3. Information var gennemsyret af maoisme.
4. Der var sympati for Rote Armée Fraktion i redaktionslokalerne.
5. Information hyldede den østtyske spion Jörg Meyer.
6. Journalist Jørgen Dragsdahl talte Sovjetunionens sag i 1980’erne og 1990’erne.

Seneste artikler

  • Tiltrængt avis til tiden

    8. april 2008
    Siden Begyndelsen af januar har Information øvet sig i at holde historiens spejl op foran avisens synspunkter og holdninger i den periode, som fulgte efter ungdomsoprøret i slutningen af 1960'erne
  • Fortidens Spøgelser: Sovjetspion eller 'bare en slags politiker forklædt som journalist'

    26. marts 2008
    Ifølge fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var Informations sikkerhedspolitiske medarbejder i 1970'erne og 80'erne, Jørgen Dragsdahl, ikke på sovjets lønningsliste, som han er beskyldt for bl.a. i Jyllands-Posten
  • Fortidens spøgelser: Information og 'Dragen'

    25. marts 2008
    Information var tendentiøs i sin dækning af Øst-Vest i 80'erne og 90'erne, og en af avisens journalister var samtidig Sovjet-spion, lyder anklagen fra Bent Blüdnikow, skribent på Berlingske Tidende
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du har stædig nogle kæmpe forklaringsproblemer Damsgaard. Du sammenligner pærer med bananaer.

Det ene parti har forbrydelser på programmet, intet mindre

det andet har ikke, men dets bevægelse begår forbrydelser og har et system sat op til systematisk at benægte disse

Jeg har aldrig selv stemt på eller været medlem af et parti der støtte hverken Sovjet, Kina eller noget andet diktatur. Men jeg må fastholde at uanset hvad så er der lysår i forskel på at melde sig ind i et parti som har forbrydelser skrevet i sit program - som nazisterne havde det

og at melde sig ind i et parti som ikke har, men hvis medlemmer er forvirrede og hvis ledelse ligeledes er det og i deres naivitet er engegeret i at benægte oplysninger (der sædvanligvis kommer fra modparten og alene derfor let kan benægtes som værende propaganda)

Lad mig give dig et andet eksempel

Vi ved idag at USA var dybt involveret i forbrydelsen mod et demokratisk valgt styre i Chile. Dengang var der folk fra din fløj der benægtede dette på præsist samme måde som kommunister benægtede endnu større, men ofte sværere gennemskuelige forbrydelser i Sovjet hvor der jo var endnu mindre adgang til oplysninger.

"I øvrigt troede jeg, at Brecht tilhørte venstrefløjen."

Ja - netop!

Damsholdt
Jeg kan forstå at du gerne vil have at vi på venstrefløjen alle som en er eller har været medlemme af kriminelle organisationer, Det kan du selvfølgelig påstå, det er jo blevet påstået før

Men der er ikke i modsætning til nazisterne så er der mig bekendt ikke noget parti på den danske eller tyske venstrefløj som åbenlyst blev stiftet med kriminelle hensigter over for visse etniske og lignende befolkningsgrupper

"Jeg har også i en kort årrække i min ungdom været fascineret af Mao og Kina, og hold nu fast, fandeme også af Stalin. Det kunne der siges meget interessant om, bla. at når man som relativ ung og uerfaren læser den borgerlige presses dokumenterbare løgne om fx. vietnamkrigen og USAs hærgen i Latinamerika, så er det alt for let at tro på at modstanderne er relativt pletfri, hvad de bestemt ikke altid er.
Vis mig en person, der aldrig har taget fejl i nogetsomhelst. "

Jeg tror ikke det kan siges bedre, og for mig er det tilstrækkeligt til at skære igennem alt det her brokkeri.
Niels Holger Nielsen, du er værd at høre mere fra

@ Ristinge -

Venligst - læs dog det jeg skrev ovenfor punkt 2 og 4.

Hvad er/var kommunismens ilt: Had rettet mod andre klasser!
Hvad var en integreret del af nazismen: Had til andre racer - specielt én race!
Samfundsklasser og racer = mennesker, skulle jeg hilse og sige. Så gør det nu ikke vanskeligere end det er.

Læser man og lytter til Lenin, Stalin og de andre ”guder” og sammenligner med Hitlers og medløbernes udgydelser er deres menneskesyn forbavsende ens. Den bestod for begge ideologier i at frigøre ”folkelegemer” for ”uværdige elementer”.
Folkeforflyttelser (deportation) talte man åbent om i såvel Tyskland som i Sovjet. Læs f.eks. Det ny Ruslands Historie, Gulag og Glemsel (Bent Jensen) og Gulag (Anne Applebaum).

At aflive mennesker på laddet af en lastbil med lukket overbygning, ved at dirigere udstødningsgassen ind til fangerne, blev faktisk opfundet og brugt af sovjetstaten år før Hitler tog metoden i brug. Stalin benyttede giftgas mod ukrainske bønder, der gemte sig i skovene, for at undgå lejrene i Sibirien – eller henrettelse ved skydning.

Vidste alle danske venstreorienterede at det skete, nej – men danske nazister vidste heller ikke, før meget sent (efter krigen) – at tyskerne havde oprettet lejre som Auschwitz-Birkenau.

Mig bekendt kan du ikke noget sted i Mein Kampf læse (har dog ikke læst den), at jøder, sigøjnere, mentalt retarderede o.s.v. skulle passere ud til "friheden" igennem en skorsten. Det blev holdt strengt hemmeligt.

Til gengæld var der rigeligt med information om USSRs grusomheder fra først i 1930'erne. - læs Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, side 28 - 40.

På trods af årtiers dokumentation af kommunist-systemets umenneskelighed, på trods af indespærring af hele folkeslag bag mur og jerntæppe, nedskydninger ved flugtforsøg fra kassernestaterne, på trods af det vi alle vidste om lejrsystemer og brutale undertrykkelsesstystemer som Securitate i Rumænien, osv., osv., valgte nogle - og ikke de intellektuelt dårligst udrustede, at kaste sig fladt på jorden for nye despoter som Mao og Pol Pot og hvad de ellers hed.

Idolet Che Guevara stod angiveligt bag likvideringen af mange cubanere. Bødlen blev tilbedt som en frihedshelt.

Andre holdt fast ved de gamle venner – således optrådte DKP´s formand ved Honeckers side helt fem til murens fald.

Og fordi én ovenfor påstår, at jeg accepterede Pinochets drab på 3000 chilenere, kan jeg meddele – at jeg føler samme afsky for denne handling, som for Castro-Cubas henrettelse af anslået 10-20.000 civile cubanere. (Måske endnu flere – hvem ved?)

@Niels-Holger Nielsen

"Vis mig en person, der aldrig har taget fejl i nogetsomhelst. "

Der er der naturligvis ingen mennesker der kan sige sig fri fra. Vi tager alle fejl engang imellem. Men en ting er fejl, noget helt andet er fatale brølere som at hylde masse-mordere som Mao og Stalin, som har millioner af menneskeliv på samvittigheden.

Damsgåård: "Mig bekendt kan du ikke noget sted i Mein Kampf læse (har dog ikke læst den), at jøder, sigøjnere, mentalt retarderede o.s.v. skulle passere ud til "friheden" igennem en skorsten. Det blev holdt strengt hemmeligt. "

Så skulle du måske tage og læse den, før du udtaler dig?

Heinrich R. Jørgensen

Tsk, tsk, Per Vadmand.

Tænk at opleve, at du, af alle mennesker, opfordrer nogen til at læse Mein Kampf ;-)

Anker,

nu har du og andre udslynget jeres anklager den ene gang efter den anden.

For det første uden troværdig dokumentation (bortset fra Mein Kampf, som du ikke har læst, og Bent Jensen, som jeg ikke kunne drømme om at læse).

For det andet er der gået en hel del år siden, og at folk eventuelt er blevet klogere (i modsætning til f.eks. Blüdnikow, der stadig ikke er for klog), bør ikke holdes imod dem. Eller synes du? Hvad er pointen med at klandre dem for fortidens fejltagelser?

For det tredje: hvem taler I egentlig om? Hvem har, vel vidende, at der blev begået grusomme forbrydelser i USSR, alligevel, på trods af den viden, støttet dem, f.eks. Stalin, helhjertet? Nå, nej, Stalin døde jo for mange år siden; jeg kan ikke engang huske det selv. Og det blev jo aldrig helt det samme efter ham, trods alt. Ungarn i 1956 fik mange tidligere Sovjet-støtter til at falde fra, som du sikkert ved. Det var en øjenåbner.

Men da nu Stalin er passé, så lad os tage Mao. Hvem vidste herhjemme, hvilke grusomme ting der foregik i Kina og støttede alligevel Mao helhjertet?

Jeg, der er årgang 49, havde i min lystige ungdom ingen anelse om, hvad der foregik derovre i det fjerne østen, og jeg var dog politisk interesseret, skønt ikke aktiv i nogen organisation.

Så, Anker, kan du afsløre for os her, hvilke individer, og det skal jo helst være temmelig mange for, at dine og Blüdnikows påstande kan dække "venstrefløjen", der vidste klokkeklart, hvad der foregik i Kina, og på trods af denne viden udtalte deres fulde sympati for og støtte til Mao?

Er det egentlig ikke mere relevant, hvilke forbrydelser nutidens politikere begår, de der har magt, hvad venstrefløjen jo aldrig har haft herhjemme? Er det ikke mere relevant at stoppe en mand som Fogh, der på løgnagtigt grundlag har draget Danmark ind i en stadig igangværende væbnet konflikt?

Fogh har fået slået unge danske mænd ihjel i kampen for USA's verdensherredømme. Han er en farlig mand, i modsætning til tressernes og halvfjerdsernes socialister. Og han er det nu.

Anker,

nu har du og andre udslynget jeres anklager den ene gang efter den anden.

For det første uden troværdig dokumentation (bortset fra Mein Kampf, som du ikke har læst, og Bent Jensen, som jeg ikke kunne drømme om at læse).

For det andet er der gået en hel del år siden, og at folk eventuelt er blevet klogere (i modsætning til f.eks. Blüdnikow, der stadig ikke er for klog), bør ikke holdes imod dem. Eller synes du? Hvad er pointen med at klandre dem for fortidens fejltagelser?

For det tredje: hvem taler I egentlig om? Hvem har, vel vidende, at der blev begået grusomme forbrydelser i USSR, alligevel, på trods af den viden, støttet dem, f.eks. Stalin, helhjertet? Nå, nej, Stalin døde jo for mange år siden; jeg kan ikke engang huske det selv. Og det blev jo aldrig helt det samme efter ham, trods alt. Ungarn i 1956 fik mange tidligere Sovjet-støtter til at falde fra, som du sikkert ved. Det var en øjenåbner.

Men da nu Stalin er passé, så lad os tage Mao. Hvem vidste herhjemme, hvilke grusomme ting der foregik i Kina og støttede alligevel Mao helhjertet?

Jeg, der er årgang 49, havde i min lystige ungdom ingen anelse om, hvad der foregik derovre i det fjerne østen, og jeg var dog politisk interesseret, skønt ikke aktiv i nogen organisation.

Så, Anker, kan du afsløre for os her, hvilke individer, og det skal jo helst være temmelig mange for, at dine og Blüdnikows påstande kan dække "venstrefløjen", der vidste klokkeklart, hvad der foregik i Kina, og på trods af denne viden udtalte deres fulde sympati for og støtte til Mao?

Er det egentlig ikke mere relevant, hvilke forbrydelser nutidens politikere begår, de der har magt, hvad venstrefløjen jo aldrig har haft herhjemme? Er det ikke mere relevant at stoppe en mand som Fogh, der på løgnagtigt grundlag har draget Danmark ind i en stadig igangværende væbnet konflikt?

Fogh har fået slået unge danske mænd ihjel i kampen for USA's verdensherredømme. Han er en farlig mand, i modsætning til tressernes og halvfjerdsernes socialister. Og han er det nu.

Jens,
For nu stadig at holde os ved samme citat, så er I vel til gengæld nogen, som ikke tog fejl af "vietnamkrigen og USA's hærgen i Latinamerika"? - Som ikke tager fejl af Milton Friedman økonomi, Anders Fogh, krigene i Afghanistan og Irak, mv.
Jeg indrømmer at jeg ikke kender dig, måske skyder jeg dig her mere i skoens end du fortjener, men der er en vis afsmag i alt det her: Kapitalismens og Imperialismens fredsbevarende velsignelser har jo også kostet millioner af mennesker livet. På en vægtskål kan det vist blive svært at se hvilken har været værre, det kommer jo an på hvor meget man er opsat på at undskylde sig selv og andre, og når jeg siger det kan være svært at se, så mener jeg det virkelig, jeg tror ingen af os er fri for selv-undskyldende tendenser, men hvad der er problematisk i denne debat er, at den fokuserer så ensidigt på venstrefløjens fejltagelser. Nuvel, sådan var Blütnikopfs oplæg altså, kan man sige, men det virker jo i det hele taget som en hetz, synes jeg, så længe begge siders fejltagelser ikke inddrages. Det er nemt nok at sige grimme ting om Hitler og Stalin, der er vist ingen modsigelse her. nu drejer det sig så om Mao, og her har vi perspektiv nok til at her er heller ikke megen modsigelse på nuværende tidsspunkt, men det er vel stadig ikke stuerent at tale om hvordan en million mennseker har skullet dø for oliens skyld her på det sidste - uden for venstrefløjen, altså. Hele den krig er så forbryderisk som den overhovedet kan blive. Hele oplægger, alt det hele - alle de falske grundlag. alle løgnene - og ikke bare løgne, men onhyggligt kalkulerede løgne, og de forudgående forbrydelser i godhedens navn, som jeg ikke engang vil begynde at diskutere med dig fordi jeg ved at det er håbløst. Men andre kunne selvfølgelig kigge på filmen Loose Change og få noget ud af den. Resten af jer begår selvfølgelig ingen fejltagelser. Men man kan håbe I får lejlighed til at revidere sådanne selvforelskelser på et tidspunkt, lige som vi andre nu har.
Jeg forstår altså ikke hvorfor I er så opsatte på at overvælde information med højredrejet diskussion. Selv kunne jeg altså slet ikke drømme om at sende mine synspunkter til Berlingeren, de ville falde for døve ører. Så med mindre det her virkelig er et forsøg på at overvælde forstår jeg slet ingenting. Jae, jeg kan godt se dit svar: "Nej det gør du sandelig ikke!" - :-)

Jeg vil anbefale alle at læse såvel Bibelen og Mein Kampf og Det Kommunistiske Manifest.

Og læs så lidt Kafka og George Orwell og Rushdie som modgift bagefter.

Bibelen, Det kommunistiske Manifest, Kafka og Orwell har jeg læst, men ikke Rushdie eller Hitler.

Kafka gjort størst kunstnerisk indtryk, helt afgjort.

Man må vel konstatere, at Ebbe Reich og Eivind Mangeord har været titusinde gange mere tilhængere af kommunisme og maoisme, end Knud W. Jensen og Ole Wivel nogen sinde var været optaget af de højreorienterede udgaver af totalitarismen.
Har de to førstnævnte nogen sinde gjort op med kommunismen, - eller gjort forsøg på det? Ikke mig bekendt.

Damsgaard

Sammenligningen holder ikke

Nazisterne var en kriminal organisation der hadede og ønskede at fjerne bestemete mennesker alene på grundlag af deres race og skrev dette i deres program. De ville fjerne disse mennesker og gjorde det selv i de tilfælde hvor enkelte individer disse mennesker var tåbeklige nok til at melde sig ind i deres parti )ja der var rent faktisk adskillige eksempler på etniske jøder der blev nazister og alligevel senere endte i gaskamrerne)

Venstrefløjspartier i deres programerklæringer hadede kapitalister.
Men kapitalister er ikke en etnisk gruppe. Friderich Engels var kapitalist, selv har jeg kendt et par meget velhavdede danske kapitalister der var medlemmer af DKP.

At hade en adfærd er ikke det samme som at hade en etnisk gruppe alene på grundlag af påstået race eller hudfarve.

Samfundsgrupper kan ændre adfærd

Nazisterne var en kriminal organisation med kirminelle hensigter i deres program fre første dag. Du kan ikke finde et enste venstrefløjs organisation som i deres program havde kriminelle hensigter over for noget mennesker eller nogen bestemt samfundsgruppe. De ønskede alle at afskaffe adfærd ikke mennesker

De ønskerde ikke at afskaffe samfundsgruppe de ønskede at tvinge samfundsgruppe til at ændre adfærd

Det v ar adfærden der var målet for afskaffelse, ikke de mennesker der udførte denne adfærd

Din sammenligning holder ikke vand

Faktisk mener de gamle amerikanske koldkrigere selv at de "havde initiativet" - altså var den aggressive part - så der har Dragsdahl vel ikke sagt noget forkert ?

Gamle koldkrigere kan være underholdende, men ham her har faktisk en enkelt pointe: Selvforelskelse.

Ordet er lidt forkert valgt, den korrekte betegnelse er: Egen-ungdom forelskelse.

Et menneske nåede sit maximum et eller andet sted før 30-års alderen. Herefter gik det kun ned ad bakke - i alle henseender.

68-erne er måske den første generation, der ikke formåede at "ældes med ynde".

Heldigvis var det kun de færreste der røg så langt ud i tovene, at de kovendte 180 grader og blev koldkrigere.

Mere end det

din sammenligning ligner et slet skjult forsøg på at rehabitalisere nazismens massemord på jøder og sigøjnere og andre

Kære Petersen!

Du skriver:

68-erne er måske den første generation, der ikke formåede at "ældes med ynde".

Du har aldrig mødt mig. Gjorde du, ville du omgående trække det udsagn tilbage.

@ Ristinge

Dine anstrengelser for at finde et figenblad lyder for mig præcist som de tyskere, der efter krigen sagde, at de ikke anede noget om, at der foregik noget forkert. De havde set kreaturvognene rulle – fyldt med mennesker. Men de anede ikke at noget var galt.

I aftes på DR2 hørte vi en amerikansk veteran fortælle om befrielsen af KZ-lejren Mauthausen i Østrig.
Alle beboere i byen Mauthausen – inkl. den katolske præst – påstod at de intet vidste. En lodret løgn. Løgnen var så grov, at jeg skulle beherske mig voldsomt, for ikke at øve vold mod dem, sagde den gamle kriger. For, sagde han – man kunne lugte stanken fra lejren i hele byen – stanken af død og lig.
Havde jeg nogensinde tvivlet på krigens berettigelse, så forstod jeg nu – her i Mauthausen, at krigen var nødvendigt og ofrene værd, fortsatte han.

Dine verbale parader og forsvarsberedthed ligner Mauthausenborgernes og deres kære præsts benæggelse af fakta.
Fakta er, at der fra 1925 – og med stigende intensitet i 1930’erne udkom bøger og skrifter, der fortalte om de grusomme forhold i Sovjets lejre, om forfølgelser og henrettelser i stor stil. Danske Kai Moltke bemødte disse oplysninger med udtalelsen: ”kritikerne af Stalins likvideringer fortjente selv at blive likvideret”. – Ved læsning af denne tråd får man indtryk af, at Moltkes ånd stadig er spillevende – hos nogle.

Men det er værre endnu. Jerntæppet blev etableret og efter 3,1 mio. østtyskeres flugt mod vest blev også hullet lukket med berlinmuren. At mange mennesker blev skudt under flugtforsøg fra folkefængslerne i øst var regelmæssigt omtalt i medierne – alene ved muren i Berlin menes 1000 mennesker at være skudt – under flugt fra ”folkefængslet.”

Alt dette havde præcist samme virkning på vore hjemlige tilbedere af den røde-totalitære-etpartistat som stanken fra Mauthausen lejren havde på byens borgere. Se – den kendsgerning er så talende, at al snak om partiprogrammers forskellighed må forstumme. Rigtigt mange ville ikke erkende lugten af død. Og andre var parate til, igen og igen at give den røde kreaturvognsideologi nye chancer med nye ”arrangerede” hungerkatastrofer, transporter, lejre og likvideringer til følge.

Det var denne stank en ung tjekkisk studerende omtalte med vantro i et avisinterview. Han omtalte sin bestyrtelse over under sit studie i København (efter murens fald) på sine medstuderendes kollegieværelser at se plakater med Marx, Lenin, Mao, Che og hvad ”guderne” ellers hed. Bestyrtelse fordi det var præcist den råddenskab disse ”guder” stod for, man på hans side af jerntæppet havde kæmpet så hårdt for at frigøre sig fra – nu, i Danmark – mødte han ”stanken” igen.

Var den unge tjekke kommet 17-18 år tidligere, kunne han i Vindrosen, nr. 3, have læst Leif Varmarks drøm om; ”et klasseløse samfund, et lykkeligt samfund, et paradis.” For at nå paradis måtte man iflg Varmark gå radikalt til værks: ”For at arbejderne kan leve må de dræbe kapitalisterne. For at arbejderklassen kan komme til magten, må den sende borgerskabet i døden” Videre hed det: ”Der er for lidt had her i verden og det bor i de forkerte hjerter. Der er for få våben her i verden, og de ligger i de forkerte hænder”.
Mikael Norling skrev i sin bog ”Historiens gang”, at vi ville få denne revolution anno 2007.
Det skete som bekendt ikke, så derfor lever vi fortsat i det Danmark som Malinovski i 1969 beskrev således: ”….at velfærdsstaten Danmark i virkeligheden er et fængsel, en koncentrationslejr, et helvede…”

Ristinge – det er muligt, at du ikke evner at fornemme stanken af lig? Men Vadmark og andre forstod hvad det handlede om. Udryddelse af samfundsklasser, massegrave, kreaturvogne – og stank fra borgerskabets rådnende lig.
Eller mener du, at lig af jøder, sigøjnere, mentalt demente og ikke racerene lugter anderledes (værre) end lig af kapitalister og borgerskabet.
---
Rehabilitere nazistiske massemordere – skriver du. Ak ja – du er ikke kommet længere end førnævnte Kai Moltke.

Damsgaard dit hoved synes at lide under en total mangel på almen logik. Uanset hvor meget du vender og drejer det så er bogerskabet og kapitalister ikke en race men en tænkemåde.

At du så hos den elendige historiker (jeg er selv historiker) Bent Jensen kan finde i snesevis af citater der viser at forskellige individer på venstrefløjen, akkurat lige som dig selv, tilsvarende manglerde proportioner og almindelig evne til logiosk deduktion ændrer stedig ikke ve virkeligheden

Jeg er ikke og har aldig være leninist, men jeg har læst alle de tidligste programmer både for DKP og bolsjevikkernes. Der var tale om en grov forvridning af marxismen og jeg kunne opregne mange fejl. Men der var ikke tale om at der noget steds i disse programmer og ideer var noget der principielt kan karakteriseres som kriminelt.

Ingen person der meldte sig ind i de der partier kan per definition siges at have været meget andet en ekstremt enøjet og naiv.

Enhver der meldte sig under nazisternes faner accepterede som proincip at bestemte gruppe af samfundsborgere skulle udrenses alene på grund af deres race.

Men jeg er klar over Damsgaard at du med din manglende logik er uden for pædagoisk rækkevidde

Jeg er også klar over at det er din overbevisning at enhveraf os der har sympatier i retning af Socialdemokartiet og SF - fort slet ikke at tale om det tilvenstre - principielt er kriminelle folk

Hvis jeg skulle følge din logik så skal jeg også udråbe Centrumdemokraterne og felere andre borgerlige som kriminelle grundet på deres uforblommede forsvar for f.eks. Sydafrika, diktaturer i Sydamerika og på Cuba, Chile i 1972, og tæppe bombadementerne i Vietnam og lignende.

Men jeg acceptere at ligesom der var vildførte og naive sjæle på venstrefløjen så er der også tilsvarende på højreflkøjen og jeg hørert ikke til dem der sætter lighedstegn mellem dem og nazisterne

Nazisterne var et parti som fra første dag havde forbrydelser mod menneskeheden på deres program. Jeg har ikke kendskab til at der er ret menge partier i fortiden som havde det.

"Eller mener du, at lig af jøder, sigøjnere, mentalt demente og ikke racerene lugter anderledes (værre) end lig af kapitalister og borgerskabet."

GP: Er klar over spørgsmålet ikke er rettet til mig, men du sammenligner grupper, der ikke selv har valgt deres skæbne, med kapitalisten, som i høj grad har truffet et valg, man bør drages til ansvar for:

"Jeg gider ikke arbejde - i stedet udbytter jeg andre og tvinger dem derved ned i fattigdom (tænk på mellemamerika og andre steder, hvor kapitalismen udfolder sig frit)".

Den påståede symmetri mellem ekstremt højre og venstre er nem at modbevise.

Lad og sige der er kommet et nyt parti om hvilket man intet andet ved, end at det er ekstremt. Enten højre eller venstre.

Folk skal alene ud fra navnet gætte om det er højre eller venstre (og kan vinde penge ved at gætte rigtigt).

Partiets navn er: "Nakkeskud".

Alle vil - uanset observans - korrekt gætte at partiet er højreorienteret.

Ristinge,

du bør overveje, om du ikke i for høj grad lader Anker definere betingelserne for diskussionen.

Jeg synes jo nok, at han fører den på afveje. Lugten af lig i polske landsbyer og så videre. Selv har jeg aldrig været i hverken Polen, Sovjet eller Kina. Og den eneste lugt fra lig, jeg selv har oplevet, var den formalin, hvori de var konserveret.

Men jeg har været i DDR. Og der lugtede ikke af lig.

Som en værftsarbejder sagde til mig over et glas øl (stort): Vi har det sgu udmærket, bortset lige fra det med friheden.

Hvorefter vi drak endnu et glas.

Ud over det Damsgaard så er det også en fornærmelse mod den kulturelle etniske og religiøse jødedom samt de mange romer som måtte lide døden under nazisternes styre udelukkende fordi der var født i en 'forkert' kultur

Du fjerner og dækker over den kendsgerning at ideen om at lave fabrikker og samlebånd med det ene formål for øje at myrde mest mulige mennesker af bestemte påståede racer' (racer eksisterer som bekendt ikke i biologisk forstand der er en social og kulturel konstruktion) var en enestående begivenhed i verdenshistorien

g.Petersen

jeg fatter ikke den sidste bemærkning, som belendt var nakkeskud en henrettelsesmetode der blev anvdnt mod politiske modstandferere i sovjetunionen, de fleste af de myrderde var andre kommunister, de øvrige sendte man i lejre. Det er også en kendsgerning at Sovjet var de første der anvendte gaskamre og at det også her især var gamle kommunister det gik ud over. Men nakkeskud er utvivlsom blev et anvendet i mange andre forbryderiske regimer

Tja det kan man jo altid invende Hans Jørgen, men jeg synes somme tide at man bør prøve at imødegå udsagn med saglige argumenter.

Det er jo i øvrigt en vanvittig sammenligning den viden folk har der bor klods op en dødslejr - med den viden og adgang til samme som folk havde i Danmark der boede tusindkiliometer væk i et fredeligt land hvor man er afhængig af hvad ofte må have lignet renlivet propaganda.i de lokale aviser.

Men det er jo igen denne mangel på logik og indlevelse,

@ Ristinge

”Enhver der meldte sig under nazisternes faner accepterede som proincip at bestemte gruppe af samfundsborgere skulle udrenses alene på grund af deres race,” skriver du.

Enhver under den røde fane accepterede de facto - for troværdige oplysninger om grusomhederne fandtes - at bestemte grupper af ducgijsamfundsborgere skulle udrenses alene på grund af deres klassetilhørsforhold.

Din skelnen mellem et ved undfangelsen bestemt racemæssigt tilhørsforhold og et selvvalgt klassetilhørsforhold accepterer jeg ikke. Jeg accepterer den ikke, fordi resultatet har vist (for kommunisme/socialisme gang på gang), at resultatet bliver det samme. Massedrab på civile mennesker, mænd, kvinder og børn.

Se kære Ristinge. At folk meldte sig ind, i kraft af hvad de kunne læse i programmer og propagandaskrifter, interesserer mig langt , langt mindre end om folk ikke meldte sig ud igen, da det stod klart, at noget var helt galt med menneskesynet – hos begge ismer.

Nazisternes menneskesyn turde (i praksis) fremgå rimelig klart for enhver efter krystalnatten – 9. nov. 1938.

Kommunisternes menneskesyn turde (i praksis) fremgå af bl.a. af ambassadør Harald Scavenius indberetning fra sept. 1918: ”....daglig finder nedskydninger sted uden lov og dom. …Gennem gaderne kan man hele dagen se fangetransporter, bestående af mænd, kvinder og børn”.

Som tidligere beskrevet kom der i de følgende 2 årtier – frem til krigen - bøger, rapporter og øjenvidneberetninger, så alle der ville vide – kunne vide, ikke alt men tilstrækkeligt til at vurdere, at noget var helt galt - som i Tyskland, hvor man ikke vidste alt (Einzatsgrupper, Wanseekonferencen og dens konsekvenser blev søgt skjult).
Det faktum har du da heller ikke bestridt.

Se – det interessante er, at mange mennesker i et frit land som Danmark, var ude af stand til at sige fra, altså melde sig ud af bevægelserne og tage afstand – da det stod nogenlunde klart, hvad der blev praktiseret af overgreb (grove forbrydelser) i Tyskland og Sovjet.
At borgerne i diktatur og politistaterne – med livet som indsats - havde svært ved at sige fra, er forståeligt – men i Danmark?!

Jeg er ikke historiker – men jeg har en klar erindring om mediernes beretninger om mennesker, der forsvandt i lejre i Sovjet, skueproces afløst af skueproces, drab på eller fængsling af folk, der forsøgte at flygte fra kassernestaterne, skydende kampvogne i Budapest, overgreb på polske værftsarbejder, bygning af berlinmur og nedskydning af mennesker der forsøgte at komme over muren, etc. Forfattere og systemkritikere i fængsel, husarrest, tvangsindlagt i psykiatriske hospitale, forvist eller på flugt.

Man kan ikke hr. Ristinge, deponere sit personlige ansvar, moral og sit menneskesyn i politiske skrifter og partiprogrammer – og se bort fra den praktiske gennemførelse af politikken (som er skitseret oven for) og så, når det viser sig at bundlinje lyder på langt over 100 mio. menneske liv, klare sig med en henvisning til at de ”stakkels venstrefløjsere” vidste ikke bedre – for se, hvad der står i dette eller hint program, manifest eller festtale.

Hitler skrev intet sted, at han ville likvidere 11 millioner mennesker. http://da.wikipedia.org/wiki/Holocaust. Men at han ville tage et opgør med jøderne skrev og sagde han skræmmende tydeligt.
Han beviste det på krystalnatten.

Lenin, Stalin, Mao og de andre skrev ikke, at de ville likvidere mere end 100 mio. mennesker, men adskillige kilder – f.eks. ambassadør Scavenius i 1918 – fortalte klart at det foregik. Bøger og medier fortalte løbende om det.

Nogle meldte sig ud af DKP og de andre partier (sent), andre blev til den bitre ende (murens fald), atter andre (og det er vel det mest groteske) ville indføre Leif Varmarks ”paradis” i andre lande - og i DK.
Var det ikke Malinovski, der ”ville juble og byde kinesere velkommen hvis de gik i land ved Toldboden – også hvis de var bevæbnede”, jeg tror det?
--
Forstår ikke, hvorfor du skal skyde mig motiver i skoene jeg ikke har. Før påstod du, at jeg ville retfærdiggøre nazi-bødlernes handlinger. Nu påstår du, at jeg anklager socialdemokrater for at have været Stalin – Mao apologeter.
Tåbelige påstande som du selvklart ikke har belæg for.

Hr. Rislinge - jeg bemærker at du - trods tanker om hvem der har copyright til diverse henrettelsesmetoder, ikke har indvendinger mod flg:

Partiets navn er: "Nakkeskud".
Alle vil - uanset observans - korrekt gætte at partiet er højreorienteret

Stalin var en monark (synonym for højre-leder) - en grund til at "partiet" (synonym for handlingslammet rundkredspædagogik) i den grad kom i fokus efter hans død.

Højre/venstre er ikke værdineutral. Venstre associerer til godhed mens højre associerer til ondskab.

Ud fra analyse af det danske sprog, synes der konsensus om følgende:

Venstre = godhed = naivt = urealistisk = dumt.

Højre = ondskab = mistænksomt = realistisk = intelligent.

Alle kender udtrykket "tossegod" - det modsatte udtryk: "tosseond" er meningsløst.

Damsgaard
Tja logikken mangler totalt og det gør også det vi histiorikere kalder kontekst. Du river begivenheder ud af fortiden situation og bedømmer dem i nutidens klare lys og efter nutidens principper. Hvorfor skulle overgangen fra Carens blodige styre være frederilg og harmonisk allerede i 1918, midt under en borgerkrig og intervention? Og så skal vi nu til at opfatte Scavanius som et sandhedsvidne. Det er jo nemt nok idag (der er hvis vi lige glemmer de fem år), men dengang? Det var jo ikke ligefrem et forblommet demokrati eller en velfærdsstat man afskaffede i 1917.

Men det har jeg sagt før. Men hvem er det så egentlig du anklager er det SF eller det hedengangne VS? (DKP er jo indlysende) Hvem er det? Jeg mener af dem til venstre for SF er der jo knap nogen der har været i folketinget siden SF blev stiftet i 1959 og det med en dagsorden som tydeligt lagde afstand til Sovjet.

Ha g.petersne - jo den er da sjov og tankevækkende

Tja – nu fortsatte nedskydninger, etc., altså støt og sikkert i folkefængslerne mod øst. I mere end 70-år, frem til 1989 – f.eks. langs jerntæppet ned gennem Europa.
Det forhindrede ikke visse danskere, heraf ganske mange nulevende og aktive i samfundsliv og politik i at besøge landet, undervise og blive undervist på partiskoler - og som f.eks. Rifbjerg lade sig fetere af det parti, der drev den med pigtråd, miner, mure og skydetårne omkransede fangelejr ved navn - DDR.

Nej – svar ikke, jeg kender nemlig dit svar: skal vi nu også opfatte dem der så, filmede og registrerede drabene ved jerntæppet som sandhedsvidner!
Vi vidste da ikke noget, hvor skulle vi vide det fra – som borgerne sagde i Mauthausen, da de overlevende i kz-lejren af samme navn blev befriet den 5. maj 1945.
Mon de der amerikanere er sandhedsvidner – hr. Ristinge?

Det var jo dog kun nogle ”skide desertører” der blev skudt ned ved jerntæppet. Folk der var for svage i troen til at slagte klassefjenderne, som ikke var beredte til socialisten Leif Varmarks drøm om: ”et klasseløse samfund, et lykkeligt samfund, et paradis.”

” For at nå paradis måtte man iflg. Varmark gå radikalt til værks: ”For at arbejderne kan leve må de dræbe kapitalisterne. For at arbejderklassen kan komme til magten, må den sende borgerskabet i døden” Videre hed det: ”Der er for lidt had her i verden og det bor i de forkerte hjerter. Der er for få våben her i verden, og de ligger i de forkerte hænder”.

De der redigerede Vindrosen nr. 3 må have ment at budskabet var væsentligt. Bemærk venligst, at Varmark end ikke spilder tiden med at læsse levende mennesker på kreaturvogne og køre dem til udryddelseslejre. Spild af tid og energi.
Absolut en effektiv herre, der ville have gjort sig i Auschwitz, i Lubjanka, Kolymna, Sujiatun eller Choeung Ek dødslejrene.

Harun al Raschid: Informations læsere i 70'erne ?

Har du i opremsningen ikke glemt VS og Sofavælgerne og studenterne og akademikerne, dem der i dag er blevet til DF og de langtidsledige kasserede, de havde da altid avisen hos sig, husker jeg !

Blüdnikow har ret i at 70'erne fra Informations side blev set ud fra de socio-økonomiske forskelle på mennesker og grupper, som forklaring på alle modsætninge og konflikter, og at man idag endnu ikke tør se islamisme og islam som samme historiedrivende modsætningsfaktor mod den erklærede fjende for islam 'de ugudelige' og 'de frafaldne deserterede' fra islam, sådan som kapitialisme <- socialisme -> modsætningen dengang var forklaringen på alle mulige oprør, gruppedannelser, konklikter og også fænomenet imperialisme/kolonilisme.

Men det er sikkert fordi at hverken Marx, Lenin, Stalin eller Mao havde set problemet dengang, da var folkeimperialisme / religiøsøkonomisk folkevandring ikke noget kendt østlig / vestligt fænomen, og derfor ubeskrevet og uinteressant for venstrefløjsanalytikerne ? Ikke desto mindre den drivende religiøse folkevandringsfaktor for muslimske Koran-realisatorer til vesten under påberåbelde af religiøst forfølgelsesvanvid og islamofobinødhjælpsrettighedkrav.

Tak Damsgaard
Men det var nu folk som mig der befolkede fængslerne i øst og blev skudt under flugten

De der bklev borgerlige i vest var af samme type som dem der blev partifunktionærer i øst

og den type der gik på barrikaderne i vest var meget ofte af samme støbning som dem der var systemkritikere i øst

besynderligt nok, men det kunne enhver forvisse sig om hvis de havde rejst lidt rundt i perioden

derfor er der heller ikke noget overraskende i at de fleste af dem der blev myrdet i fangelejre og fængsler i sovjet efter 1929 var gamle kommunister og andre venstreorienterede

hele den centralkommitee der genneførte oktoberrevolutionen i 1917 blev alle pånær en (hvis ikke de døde af andre grunde) henrettet som folkeforbrydere underf Stalin. Det er sandheden og en af livets mange paradokser

Blüdnikow har virkelig haft sucses med at genopfinde syndefaldet, men ellers er alt ved det gamle: I skal bekende jeres synder, for at få syndsforladelse. Gud fader bevares.

Vel talt, Stig.

Jeg fatter ikke, at folk overhovedet springer med på Blödkopfs vogn. I stedet for, som du gør, at afvise hele hans projekt som latterligt.

@ Ristinge – hvilken ”knusende logik” i det du skriver.

”Tak Damsgaard
Men det var nu folk som mig der befolkede fængslerne i øst og blev skudt under flugten. De der blev borgerlige i vest var af samme type som dem der blev partifunktionærer i øst”.

Og derfor tiljublede dansk venstrefløj i 70 år disse bøddel partier og partifunktionærer i øst, aflagde venskabs- og solidaritets besøg.?

Hvilken ”knusende” og flæbende logik og du dog finder frem hr. Ristinge.
Sandheden er den, at venstrefløjen uden at ryste på hånden, så passivt til, eller valgte sig en nye og endnu blodigere despotguder. Man billigede at despot-guderne også aflivede (indtil de faldt i unåde) gode kammerater og medrevolutionære.

Man var sååå glaaade for de totalitære blodhunde-guders adfærd – også på det område, at hhv. Land og Folk og Information udkom med sørgerand ved despoterne Stalin og Maos død, osv., osv.

Behøver jeg at gentage en amerikanske soldats beskrivelse af situationen i h.h.v. byen Mauthausen og i kz-lejren Mauthausen, den 5. maj 1945.
Forskellen er alene den, at dansk venstrefløj havde friheden til at melde fra. I byen Mauthausen kunne det koste livet at gå imod partiet.

Dog skal du have ros, fordi du nu selv begynder at levere beviserne på den moralske ynkelighed.

Hvem er den venstrefløj du taler om. Jeg har været på venstrefløjen til venstre for S siden omkring 1971. Ud over DKP var der ingen der så Sovjet som model for noget, og de eneste der troede blindt på Kina var dem i KFML og det senere KAP, det var en selvpromoverende og selvhøjtidelig religiøs sekt, som i egne øjne var guds udvalgte men som i realiteten var mindre indflydelsesrige, og sandelig ikke halvt så synlige som Faderhuset er det idag.

Jeg tilhørte altid den største og mest indflydelsesrige del af fløjen. Det var og er stadig - den demokratiske og udogmatiske del af fløjen, og den eneste del der havde stemmer nok til også at være repræsenteret på tinge.

Vi var alle dybt skeptiosk over for den 'virkeliggjordte socialisme', nogen af os mere skeptiske end andre. Jeg for min part var nærmest fjentligt indstillet over for sovjet. Men overvejde ligesom andre om man skulle fastholde en dialog i håb om at det måske kunne fremme demokratiet i de lande.

Jeg har nu spurgt dig adskillige gange, hvem er de der sataner du taler om?

Damsgaard
Venstrefløjens faktiske indflydelse kan når alt kommer til alt kun måles i dens vælgertilslutning. Der er ingen andre måder at måle den på

Socialdemokratiet har ALDRIG i Danmarks historie haft et absolut flertal ved noget valg!

FØRSTE GANG der var repræsentation til venstre for Socialdemokratiet var i 1932 hvor DKP fik to mandater med 1,1% af stemmerne. Ved valget i 1939 opnåede man 2,4% af stemmerne og ved valget i 1945 blev man belønnet for sin indsats i modstandskampen og fik ved 12,5% af stemmerne og 18 mandater.

Man mistede dog en del af denne nyvundne indflydelse væsentligst grundet på Sovjetunionens fremfærd i Østeuropa og i 1958 spilledes DKP og SF dannedes iåret efter. DET NYE PARTI SF FIK I 1960 REPRÆSENTATION MED 6,1% HVOR DKP RØG UD AT FOLKETINGET OG FORBLEV UDE INDTIL 1973.

DKP Sovjets udenrigspolitiske repræsentation i Danmark var derfor helt uden repræsentation i Folkelignet i over 15 år til man igen kom i FT i 1973 med 3,6% af stemmerne og 6 mandater. Det var væsentligst en følge af EF (EU) modstanden og Socialdemokratiske proteststemmer. I 1979 røg partiet ud igen med kun 1,9% af stemmerne. Fra da af havde man problemer med at komme igen stort set uanset hvad man gjorde, til partiet gik i opløsning sammen med Sovjetunionen SÅ MEGET FOR TILSLUTNINGEN TIL DEN SOVJETISKE SOCIALISME I DANMARK I DE SIDSTE 50 ÅR.

SF opnåede i sit bedste valg i 1964 med 10 mandater i folketinget og i 1966 voksede man yderlige og opnåede 20 mandater og der dannedes et rødt kabinet med Socialdemokratiet. Dette valg og valget i 1971 er de eneste gang i Danmarkshistorien at venstrefløjen og Socialdemokratiet har opnåede et spinkelt flertal tilsammen, men det var kortvarig begge gange, det nåede aldrig at stabiliserer sig.

Men SF blev splittet under indtryk af dette samarbejde og de udbrydende 6 medlemmer stiftede partiet Venstresocialisterne (VS) i 1967. VS røg ud igen og var ikke på tinge i 1971 til 75. VS højeste repræsentation var ved valget i 1979 hvor man opnåede 6 mandater, man var repræsenteret med 5 mandater i perioden 1981 til 87 hvorefter man afgik ved vælgerdøden og resterne indgik så i EL.

I 1971 opnåede SF 9,1% af stemmerne og 17 mandater og man havde derefter tiltagende parti uro og røg derfor ned først til 11 mandater i 1973 og så yderlige ned til 5% og 9 mandater i 1975 og hvorefter man skrabede bunden med 3,9 % og 7 mandater i 1977.
Man gik derefter frem til 5,9% i og 11 mandater i 1979 og 11,3% og 21 mandater i 1981 hvilket man fasthold ved valget i 1984.

Det hidtil flotteste valgresultat var i 1987 hvor man rådede over 27 mandater og en tilslutning på 14,6%. Den største tilslutning SF nogen sinde har haft.
Man gik ned til 24 mandater i 1988 og yderlige ned til 15 mandater i 1990. Fra 1990 til 2005 lå partiet under 10% i vælgertilslutning og et mandat tal på 13 og var helt nede på 11 i 2005. Denne tilbagegang blev først vendt med valget i 2007 hvor man igen var oppe på 23 mandater.

DET VAR VENSTREFLØJEN DER BRAGTE MUREN OG KOMMUNISMEN TIL FALD - sammen med dissidenter, kunstnere, afvigere af forskellig art, herunder punkere, hippier og andre foragtede subkultur-individer, religiøse, både ny- og kirkelige - det ved enhver i Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ungarn og ikke mindst i Tysklands hovedstad, Berlin, og samtidig litteratur og film vidner derom - det er snart 20 år siden, og de intellektuelle med Niels Barfoed osv. i spidsen fablede om en centraleuropæisk renæssance og et helt nyt kulturelement strømmende fra øst og syd; i stedet fik Verden Internet, en Hollywood-flodbølge uden sidestykke og amerikansk global dominans kulminerende i Bush og krigene for Verdensherredømmet. Ja, men vi troede ...

Sider