Læsetid: 3 min.

Brødrenes parløb

Andy Schleck var den store oplevelse i forårets sidste klassiker, da han forberedte sejren for sin bror, men en fornemt udført taktik blev til ingenting
Andy Schleck var den store oplevelse i forårets sidste klassiker, da han forberedte sejren for sin bror, men en fornemt udført taktik blev til ingenting
Kultur
28. april 2008

I Spanien, i hjembyen Murcia og i Alejandro Valverdes familie har man med hans hold Caisse d'Epargne jublet over, at han gentog sin sejr fra 2006 i sæsonens sidste forårsklassiker, Liège-Bastogne-Liège.

Og aldrig et ondt ord om vinderen. Heller ikke om nummer to, den evigunge Davide Rebellin fra Veneto, som vandt denne verdens ældste klassiker fra 1892, i 2004, og som italienerne har krydset fingre for lige til målstregen.

Men oplevelsen stod den unge luxembourger Andy Schleck for. Med et meget stærkt hold til opgaven havde Bjarne Riis dikteret en strategi for CSC, hvorefter holdet skulle køre henholdende indtil stigningen La Redoute, som traditionelt foretager den første grovsortering. Er man ikke fremme på den, kan man godt glemme alt om at vinde, men med tilføjelsen af en aldrig før kørt lang skrap bakke som den næstsidste før mål, blev La Redoute reduceret til angrebsrampe for holdenes løjtnanter.

Den blot 22-årige Andy Schleck var klart den stærkeste af løjtnanterne og kørte væk her for at forberede et senere fremstød fra sin bror Fränk, og han kørte så effektivt væk, at han indhentede resterne af det tidlige morgenudbrud og kørte Rebellins stærke løjtnant, der var kommet op til ham, helt i smadder.

Taktisk parløb

Alene kørte han, og den dag er ikke fjern, hvor han fortsætter for at vinde selv. I går ventede han på at storebror kom op til ham på den nye bakke, La Roche aux Faucon, helt efter planen, og så kunne han ellers fortsætte sin elegante forcering, der satte alle forfølgergrupper ud af spil, og tillod Fränk at sidde på hjul hos Rebellin og Valverde, der som de eneste havde kunnet følge den ældste Schleck.

At spanieren alene kørte op til gruppen, efter i første omgang at være blevet spildt, vidner om hans høje klasse og gjorde hans sejr, indrømmet, fortjent. Brødrenes taktiske parløb lykkedes endnu en gang før den sidste stigning, St. Nicolas, i det italienske kvarter i Liège, hvor løbet så ofte er blevet afgjort.

Det var helt afgørende, at Andy havde kunnet sidde med hele vejen over toppen af den nye og meget svære bakke, således at brødrene kunne bevare overtalssituationen i kvartetten.

Og han havde stadig ben til et fremstød før St. Nicolas, der tvang Rebellin og Valverde til at bruge fælles kræfter på at hente ham - med Fränk komfortabelt i deres baghjul.

Baghjul

Da Andys kræfter slap op, som forventet, på St. Nicolas angreb storebror i samme øjeblik, han blev hentet. Men da den erfarne Rebellin var opmærksom, selvfølgelig, og havde overskud nok til ikke at vige en meter fra hans baghjul, var løbet kørt for brødrene allerede der.

Fränk angreb en gang til, men Rebellin sad på ham som en præstelus, og italieneren og spanieren lukkede i deres parløb af for ham, så han hverken kunne angribe indenom, udenom eller i mellem dem.

Vidende, at naturen har begavet Fränk Schleck med næsten alle talenter på en cykel, men glemt at give ham hurtighed i en afslutning.

Den har til gengæld Valverde, der kan det hele, og selv om Rebellin også er en god afslutter, kunne afgørelsen læses inden den sidste kilometer.

Det er smukt, når en ambitiøs plan gennemføres til punkt og prikke. At det er et par meget talentfulde og meget flinke brødre fra et meget lille land, der gør det, er et ekstra krydderi.

Og det bliver til meget smukt cykelløb, når et par konkurrenter kender dem og læser dem og tager deres forholdsregler med de midler, de nu har.

Men ærgerligt, når man nu ikke lige er fra Murcia eller Veneto.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her