Christian Yde Frostholm - The Godfather

Kontoret på 1. sal er lille, rodet og domineret af computere. Udenfor kontordøren kigger man ud over den kæmpe arbejds- og udstillingshal der udgør Fabrikken for Kunst og Designs fællesarealer, og under halvtaget udenfor står en samling mænd med deres hunde og nettoposer med øl i i Amagerregnen. Og klokken er kun 10 om formiddagen.

Hvis man ikke vidste det, ville man ikke gætte det. Men det er faktisk her indefra Afsnit P’s ydmyge lokaler at meget af den mest interessante nye danske digitale litteratur strømmer.

Hovedkræfterne bag Afsnit P er Karen Wagner og det man med god ret kan betegne som dansk digital litteraturs godfather, Christian Yde Frostholm.

Information mødte digteren, billedkunstneren og webmasteren CYF til en samtale om den digitale kunsts muligheder for forfattere, kritikere og publikum.

Frisætter og styrer læseren

- Christian Yde Frostholm, hvordan og hvorfor startede du med digital litteratur?

”I virkeligheden er det kommet ad bagvejen. I starten var Afsnit P faktisk et fysisk udstillingssted som lå i Nansensgade og var et udstillingsrum for poesi. At vi så begyndte at drive et virtuelt udstillingsrum kom af interessen for det visuelle element i litteraturen – og det litterære element i billedkunsten. Nettet viste sig hurtigt at være en meget bedre platform at nå ud til folk og i virkeligheden også en meget nemmere måde at eksperimentere med denne slags kunstnerisk stof på. Det gav nogle helt andre muligheder, og for mig har det været vigtigt at udnytte mediet og ikke bare prøve at lave noget, man ligeså godt kunne have lavet i ’den virkelige verden’.”

- Hvad kan digital litteratur som almindelig ikke kan?

”Flere ting: Den er rumskabende på en anden måde. Det er lettere at lave noget ikke-lineært der starter et sted og slutter et andet. Den er mere åben, mere fleksibel. Jeg har arbejdet meget med bevægelse i teksten, og det kan man selvsagt ikke på tryk. Teksten bliver mere skulpturel og tidslig, end når den står på en side i en bog. ”

- Hvad gør det for læseoplevelsen?

”Der er stor forskel på hvordan man som læser oplever den digitale litteratur i forhold til den almindelige. Hvis man skal klikke en sætning frem eller skal vælge sin egen vej gennem en tekst, så læser man jo på en hel anden måde. Man får en aktiv rolle i forhold til teksten, man får mindre respekt og ærbødighed for den. Læseren kommer på højde med litteraturen.”

”Og så er det klart, at når en tekst bevæger sig ned over skærmen, så kan læseoplevelsen godt blive lidt hektisk, hvis man som læser skal have fat på det hele. Det svarer egentlig lidt til en oplæsning, bare på skrift. Med den bevægelige tekst har man som forfatter kontrol over rytmen og hastigheden og dermed kan man også styre læsningen. På den måde åbner det digitale medie paradoksalt nok op for både en frisættelse og en styring af læseren.”

Tredimensionelle tekster

- Arbejder du anderledes digitalt end almindeligt? Gør du dig andre overvejelser?

”Helt sikkert. Jeg tror det giver problemer for alle der begynder at arbejde med digital litteratur, at man bliver nødt til at frigøre sig fra tanken om at læseren starter og slutter teksten et bestemt sted. Teksterne bliver tredimensionelle i stedet for todimensionelle. Når jeg skal tilrettelægge en almindelig digtsamling, bestemmer jeg jo suverænt i hvilken rækkefølge de enkelte tekster skal stå i. Når jeg arbejder digitalt er der en helt anden struktur. ”

”Mit projekt Afrevne Ord eksisterer fx både digitalt og som bog. I arbejdet med dem har disse overvejelser spillet en meget stor rolle. I den digitale version oplever man teksterne mere som jeg har oplevet dem mens jeg skrev dem, som tilfældige vandringer i byen.”

- I Afrevne Ord på nettet er der også et samspil mellem tekst og billeder som der ikke er i bogen.

”Ja. Faktisk er der nærmest tale om to forskellige værker. Jeg arbejdede med teksterne og billederne samtidig som to sideløbne forløb, men jeg måtte indse at de faktisk handlede om det samme og at det befandt sig i samme rum. Derfor var det en luksus for mig at jeg kunne lave både en almindelig bog og en digital, hvor billederne indgår på lige fod med teksterne og hvor man endda kan vælge teksten fra hvis man vil det. ”

Vilde tressere

- Hvordan var reaktionen fra anmelderne, da du udgav Afrevne Ord både almindeligt og digitalt?

”Jeg blev positivt overrasket. Der var faktisk en del anmeldere der læste og omtalte både den almindelige bog og den digitale udgave. Men lige med Afrevne Ord hjalp det nok at der var en trykt bog ved siden af. Ellers kan det godt være den digitale version ikke havde fået nær samme opmærksomhed.”

”Generelt bliver digital litteratur slet ikke taget alvorligt på samme måde som trykt litteratur. Det bliver jo underligt selvforstærkende, fordi der ikke bliver skabt et rum for kritikken, hvilket gør at den digitale litteratur ikke har et sted at udvikle sig. Det kræver at der findes nogen professionelle læsere der kan gå derud og tage stilling. Det er det virkelig gået langsomt med. Generelt bliver digital litteratur ikke anmeldt i dagbladene. Og det mener jeg er synd, for den er en vigtig del af den moderne litteratur.”

- Skyldes denne mangel på seriøs omtale at den digitale litteratur er for avantgardistisk?

”Det kunne godt føles sådan nogen gange. Det er klart, at det er et sted hvor der eksperimenteres og hvor man gør ting på andre måder. Egentlig minder meget af den digitale litteratur om 60’ernes konkretistiske litteratur, som jo ellers er meget oppe i tiden lige nu. Men i stedet for at se på det der bliver skabt nu, er det åbenbart lettere at se tilbage og sige at ’ih hvor var tresserne vilde’.”

Computerangst

- Der er rigtig mange forfattere i dag der har deres egen blog og som er på facebook og myspace osv. Hvorfor tror du ikke der er flere forfattere der beskæftiger sig kunstnerisk med digital litteratur?

”Det er jo lidt grotesk at der stadigvæk her i 2008 er en angst for computeren. Og det på trods af at vi alle sammen bruger den hver eneste dag til alt muligt. Det gælder også forfattere.”

”Men hele blogging-kulturen har jo været enormt betydningsfuld for litteraturen. Og det er jo også en form for digital litteratur, bare på en anden måde en man lige havde forestillet sig den ville opstå. Normalt tænker man jo på litteratur som afrundede værker, men her er der pludselig noget med en masse tråde der vikler sig ind i hinanden og en masse forskellige der skriver samtidig og er i dialog. Så jeg er egentlig ikke pessimistisk. Jeg tror der foregår en hel masse som vi bare ikke har fået øje på endnu.”

- Ligger litteraturens fremtid på nettet?

”Ja, i en eller anden forstand. Men jeg har aldrig oplevet den digitale litteratur som en bevægelse der gik væk fra bogen, men mere som et supplement. Jeg har det svært med den her modstilling, som man hele tiden kommer til at bringe frem: bliver det digitale medie bogens død? Sådan noget kan jeg ikke tage alvorligt, for sådan fungerer verden jo ikke. Og det digitale medie kaster også noget tilbage til bogmediet, fx i måden forfatterne arbejder på eller i grafiske eksperimenter i bøger.”

”Jeg synes det er trist at det digitale er blevet sat som modsætning til bogen. Det var det samme med debatten om bibliotekerne, hvor man snakkede om alle de her onde, fæle ting der skulle ind på bibliotekerne i stedet for bøgerne. Selvfølgelig skal folk have mulighed for at opleve den mangfoldighed der er i bogens verden. Men det er altså vigtigt at huske, at de digitale medier jo netop er en del af den mangfoldighed.”