Læsetid: 5 min.

Dansk design står i en brydningstid

Pottemageriet er afløst af brugerdreven innovation og fokus går fra produkt til bruger. Den nye rektor for Danmarks Designskole, Peter Bysted, tror på, at man må omfavne udviklingen og skabe essens ved at forbinde det praktiske med det teoretiske
8. april 2008

Design er ikke længere et pølseaskebægrer. Det er handlingsflow på en hjemmeside, oplevelsesøkonomi, antropologiske designmodeller og servicedesign. Og det pumper derudad. Den udvikling har været svær at følge med i og blive accepteret af mange formgivere. Men på Danmarks Designskole omfavner man de nye buzz-ord og forsøger at blande det innovative med det traditionsrige og samtidig forbinde det med det materialenære.

Tiden hvor design alene er lig med formgivning er dog endegyldigt forbi. Det er ifølge Peter Bysted sket en 'univers-eksplosion' inden for faget, der har åbnet sig i forhold til, hvordan man anskuer sin funktion. Det skal skabes en ny selvforståelse. Han ser det som en kæmpe udfordring at få trådene til at samles, men er samtidig optimist og mener, at man er godt på vej: "Vi står i dag som en fremtidsorienteret designskole og har fødderne solidt plantet i nogle kunsthåndværksmæssige og designmæssige rødder. Vi har derfor et godt fundament for at følge udviklingen," siger Peter Bysted.

Energi og vilje

Der er dog stadig studerende, der har svært ved helt at fange, hvad det egentligt venter dem.

"Kombination af et højt designmæssigt niveau, kompliceret designteori og studerende der typisk kommer fra en meget direkte undervisningsstil i gymnasiet og forventer, at der kommer nogen og fortæller dem, hvordan man bliver en god designer stiller store krav," siger Peter Bysted.

Danmarks Designskole bliver samtidig mødt med stigende krav fra erhvervslivet. Det gør det til en svær balance at vægte uddannelsens fokus, når man samtidig med de nye tiltag skal holde fast i det utæmmelige i designet, som ingen rigtig kan sætte fingeren på.

"Vi ligger i krydsfelt mellem det, der traditionelt og i den brede opfattelse har drevet godt design, den kunstneriske inspiration og aspiration, samtidig med at der fra samfundet side er et højere og højere krav om at være til nytte," siger Peter Bysted.

Han er dog positiv overrasket over den kraft, der eksisterer inden for faget til at komme videre: "Inden bag alle skænderierne og diverse konflikter er der en enorm energi og vilje omkring design. Og mange studerende har omfavnet designteorien og den mere metodiske tilgang til design og accepteret, at mesterlæren som florerede for nogle år siden er erstattet af en mere dokumenteret tilgang til design," siger Peter Bysted.

Nye mål

Danmarks Designskole har eksisteret i over 130 år og startede som en tegneskole for kvinder, men er nu i tråd med udviklingen klar til at tage det næste store skridt og blive til en højere læreanstalt. Det sker overvejende, fordi man ser et stærkt behov for at udveksle studerende med internationale skoler og universiteter. Det kræver niveauet over en erhvervsuddannelse.

Skolen skal i 2010 vurderes af et hold eksperter, der skal vurderer, om den lever om til international standard. Peter Bysted er dog overordentlig fortrøstningsfuld, oven på en prøveakkreditering, der netop er blevet fortaget.

"Det gik rigtig godt, og jeg er tryk ved, at vi nok skal få en god evaluering. Der er masser af god energi og kvalitet i vores uddannelse og forskning," siger Peter Bysted.

Og den arkitektuddannede rektor er derfor også ambitiøs på skolens vegne, som han mener skal være, om ikke verdens bedste, så et kraftcenter inden for design.

"Der var nogle ambitioner om, at skolen ville verdens bedste designskole, men det ville designskolen i Kolding også -," Peter Bysted smiler underspillet og fortsætter:

"... nu kommer jeg jo fra Jylland, så jeg bryder ikke om at slynge om mig med sådan nogle store ord, så ambitionen om at være et kraftcenter er 'good for starters'," siger Peter Bysted.

Han vil gerne have, at folk ude i byen skal sige 'det er dér, det sker' om Danmarks Designskole. Det skal have ry som den bedste uddannelse med de bedste foredragsholder og de bedste studerende.

"Det ville være fantastisk, men sker altså ikke fra den ene dag til den anden. Det er noget man skal gøre sig fortjent til. Hvornår vi når der her, ved jeg ikke. Men i 2010 når vi forhåbentligt bliver akkrediteret skulle det gerne være sådan, at man ude i byen sagde 'nu kører det'," siger Peter Bysted.

Han mener samtidig, at skiftet i uddannelsesprofilen kan tiltrække en ny type studerende, der kan give nyt liv til skolen. Folk han betegner som 'samarbejdende problemløsere', hvilket er folk, der har øje for at se proces og er gode til at samarbejde på tværs af faggrænser, og som samtidig forstår antropologens tilgang.

Håndværket skal med

Den klassiske formgiver er altså ved at uddø, og kunsthåndværker er i dag blevet langt mere laboratoriepræget, end det var for 20 år siden. Der kommer dog stadig studerende som helst vil holde sig til den individuelt orienterede og snævre formmæssige undersøgelse - det kunsthåndværksmæssige.

Det skal der ifølge Peter Bysted også være plads til, for den klassiske formgiver besidder evner, som folk uden den interesse og uddannelse sjældent har. Godt design har ifølge Peter Bysted ofte historisk set udsprunget fra et kunstnerisk grundlag, der ikke tog udgangspunkt i salgstal, men som alligevel fik dem.

"PH lavede sine lamper ude fra en holdning og en nysgerrighed omkring lys, Børge Mogensen med andre arbejdede med møbler, fordi de gerne ville have at folk skulle have nogle møbler, de kunne betale. Nogle af de produktioner står som klassikere i dag. Så det er ikke fordi, der kun er én vej," siger Peter Bysted.

Det der ligger ham på sinde er, at for tingene til at falde i hak, så det de forskellige tilgange og metoder hænger sammen, selv om de mange buzz-ord, der eksisterer omkring design i dag, kan være tunge at danse med.

Ikke kun for de studerende, men også for folk på direktionsgangen.

"Hvis du kommer ud i for eksempel en bank eller en anden virksomhed, møder man stadig denne der design-det-er-et-bord-holdning, og alt det andet tager ingeniøren sig af. Så selvfølgelig skal de forskellige modtagere også til at åbne sig lidt og se det bredere perspektiv. Men det kommer stille og rolig med de nye generation og ikke fra den ene dag til den anden," siger Peter Bysted.

Et tiltag der gerne skulle hjælpe udviklingen i den rigtige retning er den planlagte fusion med Glas og Keramikskolen på Bornholm den 1. januar 2009 under navnet Danmarks Designskole.

Ikke en taburetklæber

Det sker blandt andet for at skabe et Center for Kunsthåndværk på Bornholm og for at præcisere de forskelligartede tilgange til kunsthåndværk og nye designområder.

"Det projekt gav en lille bekymring herinde. Man er så angst, når noget skal nedlægges eller lave om, fordi mange føler, at kunsthåndværket har været under pres i mange år. Men jeg er meget rolig, fordi jeg ved, at det vi gør er at sætte ekstra fokus på det i sin egen ret og ikke blande det med ting, der ikke har meget med kunsthåndværk at gøre," siger Peter Bysted.

Der er i øjeblikket et arbejde i gang, der skal undersøge mulige fusioner af design- og arkitektskolerne, hvilket Peter Bysted også synes er en rigtig god idé.

"Hvis dansk design virkelig skal batte noget, er det nødvendigt med større udannelsesenheder. Det siger jeg vel vidende, at jeg kan risikere at miste mit job. Det er fint nok. Jeg er ikke en taburetklæber," siger Peter Bysted.

Serie

Seneste artikler

  • Kunstens quarterback

    14. april 2008
    Kunsten skal have mulighed for at tage chancer og vove det ene øje, hvis den skal spille en rolle som debatskabende i samfundet og ikke kun skal blive til underholdning og udsmykning. Det mener Kunstrådets formand, Mads Øvlisen
  • Dansk design - en kolos på lerfødder?

    12. april 2008
    Gamle håndværks-traditioner i Danmark opgives, selv om deres funktion som led i den designmæssige fødekæde er åbenlys
  • DR er den nye folkekirke

    5. april 2008
    Den nyligt tiltrådte direktør for programproduktionen på DR, Mette Bock, vil arbejde for et DR, der danner et fællesskab på tværs af tro, politiske overbevisninger og leveform. Der er efter sigende brug for DR som samlingspunkt, når man ser på den måde samfundet udvikler sig på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

KORREKTUR! Hvor er du henne? "Jeg er ikke tryk ved", at Information kalder sig den mindst ringe, lige så lidt som jeg er overbevist om, at dansk design er verdens bedste.