Læsetid: 4 min.

DR fortryder ikke, at de afslog filmatiseringerne

DR gav de to feministiske projekter 'Kronprinsessen' og 'Kongemordet' videre til Sverige, der begejstret kastede sig over filmatiseringen. Det skyldes forskellige traditioner for ligestilling, siger forsker
12. april 2008

Tv-dramaet Kongemordet, der er bygget over Hanne-Vibeke Holsts roman af samme navn er produceret i Sverige. Ligesom forgængeren Kronprinsessen.

Og det er ikke fordi, danskerne ikke har haft chancen. DR-drama fik i 2002 manuskriptet til gennemlæsning , men afviste at filmatisere Kronprinsessen, som senere blev en stor publikumssucces og nomineret til en Emmy, da kvinderne på det svenske produktionsselskab Anna Croneman havde haft fingrene i den.

"DR synes åbenbart ikke, at det var et tilstrækkeligt attraktivt tilbud," siger Gunhild Agger, professor ved Aalborg Universitet. Gunhild Agger har blandt andet forsket i kønsteori og medier, og hun mener, at det ganske enkelt hænger sammen med, at traditionerne for ligestilling og ligestillingsdebat er meget forskellige i Danmark og Sverige.

"Kronprinsessen, som er et feministisk projekt, havde simpelthen lettere ved at komme igennem i Sverige," siger hun.

Leder af DR tv-drama, Ingolf Gabold, afviser, at der overhovedet var sådanne overvejelser involveret i fravalget af Hanna-Vibeke Holsts roman.

"Grunden til, at vi afviste den, var, fordi vi simpelthen ikke kunne knække det problem, der lå i at overføre den roman til et filmmanuskript. Vi arbejdede længe med det, men måtte simpelthen give op," siger han.

Gabold glæder sig over, at to svenske kvinder formåede at knække koden, og understreger, at DR derefter indgik i en co-produktion med producent Anna Croneman.

"De kunne det, vi ikke kunne. Og jeg kan ikke forestille mig, at der har været nogle overvejelser omkring, projektets grad af feminisme i min afdeling, alene af den grund, at vi har et flertal af kvindelige producere. Og de mænd vi er i afdelingen er bestemt ligestillingsmænd - og er gift med kvinder, som vil ligestilling. Det holder simpelthen ikke vand," siger Ingolf Gabold. At Kongemordet efterfølgende er blevet filmatiseret af samme produktionsselskab, som producerede Kronprinsessen kommer ganske naturligt, og Gabold er ikke ærgerlig over, at DR afviste Kronprinsessen og dermed dens efterfølger tilbage i 2002.

"Der er ikke noget at være ærgerlig over, for vi kunne ikke løse det. Der var utrolig mange indre monologer, og det har igennem mange år været meget umoderne, at man så på folk, mens man hørte deres tanker," siger han.

Feminisme på gulvplan

Gunhild Agger, tror, at der er en god grund til, at Sverige modtog det projekt med åbne arme, som danskerne afviste. Og måske er det af samme grund, at Hanne-Vibeke Holst er utrolig populær blandt svenskerne.

"Det handler om de to landes forskellige traditioner for ligestilling," siger hun og forklarer: "I svensk sammenhæng har man en meget mere profileret form for ligestilling, end vi har i Danmark. Vi har haft rødstrømpebevægelsen og har gjort os meget i feminisme på gulvplan, mens Sverige i højere grad har oplevet en ligestilling, der er kommet oppefra og ned," siger hun.

Som eksempel på den svenske model nævner Gunhild Agger, at der i Sverige er blevet taget flere lovgivningsinitiativer om ligestilling, som for eksempel kønskvotering på arbejdsmarkedet.

"Det, har vi ikke ment, var nødvendigt i Danmark. Det svenske samfund har simpelthen tacklet det her anderledes. Det har været in for svenske politikere at erklære sig for feminister. Det har været noget de gerne ville profilere sig på. Det griner vi lidt af i Danmark," siger hun.

Feministiske projekter

Gunhild Agger mener ikke, at der kan herske tvivl om, at Kronprinsessen såvel som Kongemordet er feministiske projekter. Det skyldes dels de kvinder, der har været involverede i filmatiseringen, men naturligvis også forfatteren selv.

"Hanne-Vibeke Holst er erklæret feminist. Nu har ordet feminist sjovt nok en lidt odiøs klang i en dansk sammenhæng, mens ligestilling har en mere præsentabel klang. Så lad os kalde hende ligestillingsforkæmper," siger hun.

Gunhild Agger tror heller ikke, at DR havde takket ja til projektet, hvis de fik det serveret i dag.

"Jeg tror, at de strukturer vi har i forhold til ligestilling, er kørt ret fast. Jeg kan ikke se, at noget særligt skulle have ændret sig i den danske ligestillingsdebat. Der sker da små fremskridt, der kommer flere kvinder ind i en række sammenhænge, men hvis man synes, at begge køn skal være velrepræsenteret i det offentlige liv, så tager vi altså stadig museskridt," siger hun.

Universelle roller

Kongemordets omdrejningspunkt er, ifølge Gunhild Agger, hvor svært det er, når indre undertrykkelse og ydre frigørelse skal forenes.

Den handler om en udadtil succesfuld politiker, der mishandler sin kone bag hjemmets fire vægge. De modeller der beskrives i filmatiseringen er dog nogle, som både danskerne og svenskerne kan genkende.

"Trods al den snak om Danmark og Sverige, ligestilling og traditioner, så er der åbenbart nogle strukturer, der gør sig gældende i begge lande," siger hun.

Og det er blandt andet vold bag lukkede døre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu