Baggrund
Læsetid: 8 min.

Filmens mosaik

Informations tidligere administrerende direktør, Henrik Bo Nielsen, har skiftet dagbladet ud med filmen. Her prøver han nu at få puslespillet omkring kunst og antallet af solgte biografbilletter til at gå op på trods af en ufleksibel filmaftale
Kultur
2. april 2008

Efter 17 år som dagbladsmand sidder Henrik Bo Nielsen nu i stolen som 'direktøren for det hele'. Eller i hvert fald som administrerende direktør for Det Danske Filminstitut (DFI) og hermed med betydelig indflydelse på, hvordan alle grene af den danske filmverden skal støttes og udvikles i fremtiden.

Et af hans ambitioner, da han tiltrådte, var naturligt nok at sikre danske films udvikling i fremtiden. Mulighederne for at føre den ambition ud i livet bliver dog i en vis udstrækning bremset af en filmaftale, der løber frem til 2011, og som ifølge Henrik Bo Nielsen ikke altid giver den fornødne fleksibilitet til at agere på et marked, der bevæger sig hurtigere og hurtigere. Samtidig skaber fordelingen mellem 60/40-ordningen og konsulentordningen nye udfordringer, der kan skævvride støtteordningerne, hvis ansøgningerne falder uheldigt ud. Alt i alt kunne Henrik Bo Nielsen ønske sig mere råderum til at kunne tilpasse støtteforholdene mere direkte efter den virkelighed, som DFI agerer i.

"Vi har nogle strukturelle forhold, der gør det vanskeligt hurtigt at udnytte de bevægelser, der sker inden for filmen og få afdækket alle hjørner af den danske filmverden bedst muligt. Det er forbehold som man kunne ønske sig, at den næste filmaftale tager bedre højde for," siger Henrik Bo Nielsen.

Den såkaldte 60/40-ordning kræver, at DFI tror på, at en film kan sælge 175.000 billetter, hvilket stiller en del krav til hvilken type film, der kan produceres. Det gør, at hvis man for eksempel har med en børnefilm at gøre skal vurdere, hvordan den bliver bred nok til at ramme 175.000 børn. Det kan være frustrerende, hvis man sidder med en film, der på sine egne præmisser er klar og præcis i forhold til sit publikum. Henrik Bo Nielsen mener da også, der er god grund til at se på, om det nødvendigvis giver mening at satse helt så meget på de brede film, som det ligger i den nuværende ordningen.

"Der er selvfølgelig det kunstneriske aspekt. Men også set fra en økonomisk vinkel er der grund til at sætte spørgsmålstegn. Hvis vi ser på resten af mediebranchen, så er det også vigtigt, at der er plads til nicheprodukter," siger Henrik Bo Nielsen.

Der er med andre ord ikke nogen grund til at tro, at det ikke kan være en god forretning at tænke på mere præcise målgrupper. Og Henrik Bo Nielsen vil gerne tage diskussion omkring, hvordan man får lavet en aftale, der bedre end den nuværende sikre, at man får fat i så bred en palet af den danske talentmasse som muligt.

"Det er noget, vi gerne vil diskutere med hele filmbranchen, så vi kan få en bedre aftale næste gang," siger Henrik Bo Nilsen.

Nyt talent søges

Det er dog også gode initiativer i gang i dansk film. Et af de tiltag som Henrik Bo Nielsen fremhæver er talentudviklingsordningen New Danish Screen, som ligger som en del af den nuværende filmaftalen. Under New Danish Screen, har DFI ud over støtten til konventionelle film nu også mulighed for at støtte nye initiativer inden for dokumentarfilm og computerspil til børn.

"Vi så allerede en Oscar- nominering til Christian E. Christiansens kortfilm Om natten sidste år og en række fornemme priser og talenttilstrømning er god, så det er virkelig en ordning, som jeg venter mig meget af, og som vi kommer til at se effekten af de kommende år," siger Henrik Bo Nielsen.

Og med andre muligheder for støtte til filmiske ambitioner via Det Danske Filmværksted, Super 16 og Film X er der andre veje ind i filmbranchen end den regelrette gennem Den Danske Filmskole. Og det er ifølge Henrik Bo Nielsen vigtigt, at der er mange muligheder for at lave film, så man fange et så bredt udsnit af det kreative talent som muligt.

"Vi håber, at der hele tiden kommer en ny type mennesker ind af døren med nye spørgsmål og visioner, og som kan udfordrer os og gøre os klogere på, hvad filmen kan og skal i fremtiden. DFI skal være et fedt sted at parkere sine ideer," siger Henrik Bo Nielsen.

Ud over at forsøge at fange nye talenter vil DFI også med en ny nye low-cost-ordning, Råfilm, forsøge at udvide mulighederne for at lave film. Råfilm er en forsøgsordning for spillefilm i 2008, hvor det estimeret billetsalg 'kun' er 75.000 og budgetrammen 10 millioner. En ordning som gerne skulle tilgodese de film, der ikke helt kan match kravene til 60/40 ordningen. Samtidig håber Henrik Bo Nielsen på, at den kan imødekomme nogle af de producenter, der har haft problemer i 2007.

"Det har været svært for flere producenter, at få gennemsnitsfilmbudgetterne på cirka 20 millioner kroner til at holde, og med den nye ordning håber vi at kunne give incitamenter til at tænke anderledes," siger Henrik Bo Nielsen.

Det store regnestykke

Målet for Henrik Bo Nielsen er, at få skabt en vifte af tiltag, der både give rum til at følge med udvikling og skabe ny filmkunst, men som samtidig er økonomisk holdbart. To ting han på ingen måde ser som hinandens modsætninger, men som gerne skal gå hånd i hånd. På spørgsmålet om, hvordan han vægter kunst i forhold til billetsalg, giver han derfor følgende svar:

"Film er et massemedie, og kunst bliver lavet for at blive set og oplevet. Sådan er det. Men derfra og så til universelt at gøre det til det mest tungtvejende argument, er der et meget langt stykke vej"

Udgangspunktet for DFI's kunststøtte er derfor først og fremmest værket. Herefter ser man så på om filmens økonomi og budgetter er realistisk. Og selvom en film med kunstnerisk kant ikke nødvendigvis sprænger rammerne for billetsalg, ser Henrik Bo Nielsen ikke det som nogen fiasko.

"Det er noget vrøvl at se det sådan. Hvis en film er rasende interessant, skal den naturligvis ikke skrottes, fordi publikumspotentialet kun er 25.000. Sådan spiller klaveret heldigvis ikke," siger Henrik Bo Nielsen.

Desuden er filmstøtte ikke nogen videnskabelig formel, understreger han. Film som ingen ville tro ville ramme bredt, som for eksempel Kunsten at græde i kor, kan gå hen og få en pæn succes, mens en bred børnefilm i efterårsferien, der på papiret 'ligger til den flade hånd', kan floppe fælt.

"Man har tidligere haft en tendens til at sige, at hvis bare det var fladpandet nok, så ville folk vælte ind i biograferne. Det har de sidste mange år modbevidst. Hver eneste år er der en konsulentfilm i top-5 - sådan bliver det sikkert også i 2008," siger Henrik Bo Nielsen.

Film på nettet

Et andet tiltag som han håber på vil blomstre i 2008 er DFI's tilbud til skoler og biblioteker. Henrik Bo Nielsen håber på, at man efter skolesommerferien i år vil kunne tilbyde gratis adgang til en lang række af DFI's mange kort og dokumentarfilm via www.filmstriben.dk. Det tiltag tager udgangspunkt i, at man fra DFI's side tror på vigtigheden af film som en del af undervisningen, samtidig med at man erkender, at tilbudet skal helt hen under næsen på dagens lærere, hvis det skal kunne lade sig gøre.

"Vi er i den lykkelige situation, at vi er med dagens teknologi er sluppet for den tunge distribution, hvilket vi skal udnytte. Og med p-tid, ø-tid og hvad har vi i skolerne i dag, tror vi på, at tilbudet skal gøre så let tilgængeligt som muligt," siger Henrik Bo Nielsen.

Han ser det som vigtigt, at de unge får øjnene op for filmen som andet end søndagsunderholdning og håber derfor, at de danske skoler og gymnasier vil benytte sig af tilbudet, der ifølge Henrik Bo Nielsen kun kræver en 2Mb forbindelse og en kontorprojektor.

Det er dog ikke kun skoleelever som nødvendigvis skal have glæde af det tilbud. Henrik Bo Nielsen håber på, at det også for den almindelige dansker i fremtiden vil blive muligt at vælge fra DFI's katalog af film fra deres eget hjem. Der er dog en del rettighedsspørgsmål, der skal afklares, før det kan blive virkelighed. Men hvis det kunne lade sig gøre, tror Henrik Bo Nielsen på, at det ville åbne for et helt nyt publikum til kort- og dokumentarfilmen.

"Det ville være en ønskesituation, hvis vi kunne stille vores store mængde af kort- og dokumentarfilm, som vi ligger inde med, til rådighed for folket. Der ligger en stor mængde kvalitetsfilm, der kun venter på at blive set," siger Henrik Bo Nielsen.

Som ledere er flest

Henrik Bo Nielsen er ikke filmmand. Og i forbindelse med hans ansættelse var der en del spekulationer omkring, hvordan han ville blive modtaget af en filmbranche, der har været vant til en direktør i Henning Camre, der har stor filmisk viden og erfaring at trække på fra sit tidligere jobs. Henrik Bo Nielsen synes dog ikke, at han er blevet taget andet end godt imod af branchen, selvom han ikke har haft den faglige pondus inden for det filmiske univers, som Camre havde.

"Jeg kommer fra et job, hvor jeg vidste mest - til et job, hvor jeg i nogen sammenhænge ved mindst. Det giver selvfølgelig en anden tilgang," siger Henrik Bo Nielsen.

Han påpeger dog, at når alt kommer til alt er forskellen på ham og Camre til at tage og føle på. Ledere er ifølge Henrik Bo Nielsen i det store hele temmelig ens. I en afskedstale til Henning Camre blev han fremhævet som én, der interesserede sig for de store linjer og de helt små detaljer. En karakterstik, Henrik Bo Nielsen tror passer lige så godt på ham.

"Hvis du spørger omkring min person på Information, er jeg 100 procent sikker på, at de på baggrund af den karakterstik vil sige 'ja, ja. Det er ham'. De store linjer skal man som leder tage sig af, og de små detalje gør, at man stadig føler man har fingeren nede i dejen," siger Henrik Bo Nielsen.

Den eneste oplevelse af negativ karakter, han kan kommer på omkring filmbranchen går på skillelinjen mellem kunst og marketing, hvor han mener at filmbranchen halter gevaldigt efter resten af medieverdenen. Filmfolk har ifølge Henrik Bo Nielsen rigtigt svært ved at slippe tøjlerne og tro på, at der sidder nogen med en faglig viden omkring marketing og distribution, der ved mere om, hvordan deres film skal sælges i Jylland, end de selv gør.

"Hvis min mekaniker mener, at det er generatoren, den er gal med, plejer jeg at give ham ret. På samme måde skulle filmfolk måske have mere tiltro til, at folk der lever af at sælge rent faktisk også er dem, der er bedst til det," siger Henrik Bo Nielsen.

Serie

Kulturens nye ansigter

Seneste artikler

  • Kunstens quarterback

    14. april 2008
    Kunsten skal have mulighed for at tage chancer og vove det ene øje, hvis den skal spille en rolle som debatskabende i samfundet og ikke kun skal blive til underholdning og udsmykning. Det mener Kunstrådets formand, Mads Øvlisen
  • Dansk design - en kolos på lerfødder?

    12. april 2008
    Gamle håndværks-traditioner i Danmark opgives, selv om deres funktion som led i den designmæssige fødekæde er åbenlys
  • Dansk design står i en brydningstid

    8. april 2008
    Pottemageriet er afløst af brugerdreven innovation og fokus går fra produkt til bruger. Den nye rektor for Danmarks Designskole, Peter Bysted, tror på, at man må omfavne udviklingen og skabe essens ved at forbinde det praktiske med det teoretiske
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her