Læsetid: 5 min.

Fødevarefirma køber kinesisk kulturarv fri

Fødevarefirmaet Daloon har lagt kolde kontanter på bordet og frikøbt kinesisk kulturarv fra en dansk kunsthandler, der indtil nu har påberåbt sig ejerskabet. Mere end et år efter, kulturminister Brian Mikkelsen lovede nye lovindgreb mod kulturarvs-smugling, er der stadig ikke sket noget
Kultur
19. april 2008

Et stykke kinesisk kulturarv er forsvarligt pakket i kasser og gjort klar til en lang rejse. Det drejer sig om keramikskulpturer fra Yuan og Ming dynastierne, og genstande som eksperter har dateret helt tilbage til 1300 f. Kr. De skal tilbage til Kina efter at have været beslaglagt af det danske politi under efterforskningen af Danmarkshistoriens største kunstsmuglersag, der i juni måned når sin afslutning i en retssal i Lyngby.

Det hele startede i 2006, da Lyngby Politi åbnede en kælderdør til et privat, underjordisk skatkammer med 1.156 kunstgenstande, hvoraf størstedelen var fra Latinamerika og en mindre del fra Kina. I den rette temperatur og belysning, på piedestaler og i montrer, fandt betjentene kunststykker, som af Nationalmuseets ekspert Inge Schjellerup blev betegnet som Latinamerikas svar på Guldhornene og Jellingestenen. Den danske kunsthandler insisterede på, at han havde købt tingene i god tro, og en efterfølgende tiltale for hæleri blev frafaldet, da oprindelseslandene ikke kunne bevise, at der var tale om stjålne og ulovligt udførte kunstgenstande.

Flere eksperter udtalte dengang til Information, at den danske lovgivning på området var utilstrækkelig, og kulturminister Brian Mikkelsen (K) lovede, at der var forbedringer på vej, blandt andet i form af en dansk tiltrædelse til UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande.

Sagen er i private hænder

I dag, mere end to år efter at betjentene i Lyngby gjorde deres usædvanlige opdagelse, er Danmark endnu ikke tiltrådt konventionen, og der er stadig strid om, hvem kunstgenstandene tilhører.

Kun sagen om de kinesiske genstande er afsluttet, fordi der kom en privat aftale i stand mellem kunsthandleren og den kinesiske stat. Det private erhvervsliv løste striden om ejerskabet, da Henning Van, administrerende direktør i fødevarevirksomheden Daloon, blev kontaktet af advokat Lennart Ricard, der repræsenterer Kina. Advokaten spurgte direkte, om Henning Van ikke havde lyst til at hjælpe Kina med at få genstandene tilbage. Prisen lød på et sted mellem en halv og en hel million.

"Vi har ikke købt kunstgenstandene, men vi har hjulpet til med at få den ene af de to stridende parter til at frafalde sit krav på ejendomsret," siger direktør Henning Van.

Han ville dog ønske, at det ikke var den slags private initiativer, der skulle til.

"Jeg synes, det er noget skrammel. Der er stadig ikke fundet nogen løsning på, hvordan de latinamerikanske lande får deres kunstgenstande tilbage, og det synes jeg er utilfredsstillende. Vi bør råbe politikerne op, så vi kan få gennemført den lovgivning, der skal til. Det kan ikke passe, at man ikke kan fremføre et berettiget krav gennem det retslige system og have en rimelig chance for at få det gennemført," siger han.

'Det er pinligt'

Ny lovgivning på området vil dog ikke have betydning for Lyngby-sagen, da loven ikke vil virke med tilbagevirkende kraft. Derfor krydser kunsthistoriker og medlem af dansk UNESCO's kulturudvalg Lise Lundbæk fingre for, at andre fonde vil gå i Daloons fodspor og hjælpe de latinamerikanske lande, så kunstgenstandene kan vende tilbage, hvor de kommer fra.

"Det er ærgerligt, at det er private aftaler, der skal til. Men det er den eneste mulighed, så vidt jeg kan se. Også for at redde Danmarks ære i den her sammenhæng. Den her sag er så pinlig, og vi har stadig ikke set tegn på, at der er ny lovgivning på vej," siger hun og tilføjer:

"Det ironiske er desværre, at kunstsamleren kan ende med at få flere penge ud af den her sag, end han nogensinde havde drømt om. Det handler jo indtil videre kun om de relativt få kinesiske kunstgenstande. Hvis det lykkes at få andre fonde til at rykke ind, når det gælder genstandene fra Latinamerika, så kan beløbet blive rigtig stort".

Advokat for de latinamerikanske lande, Tyge Trier, mener dog, at de fem lande har en god sag, når parterne skal mødes i retten i midten af juni.

"Vi planlægger efter at få genstandene udleveret på et juridisk grundlag," siger han.

Advokaten understreger dog, at det er ønskværdigt, at Danmark får nogle mere detaljerede regler på området.

"Vi ved, at den nuværende lovgivning ikke kan føre til straffesager, og det er meget uheldigt. For at kunne køre en straffesag imod private samlere, er vi nødt til at få ændret lovgivningen," siger han og tilføjer:

"Jeg er overrasket over, at der ikke er sket noget endnu. Jeg havde egentlig troet, at man fra Kulturministeriets side ville være kommet med nogle lovinitiativer allerede sidste år."

Ingen garanti

Der er i øjeblikket et samarbejde i gang mellem Kulturministeriet og Justitsministeriet, som skal gøre det muligt at tiltræde UNIDROIT-konventionen, fortæller Jane Pade fra Kulturbevaringskontoret i Kulturministeriet

"Der mangler nogle juridiske detaljer, men vi er forholdsvist langt. Der vil ske noget inden for en alt for overskuelig fremtid, men jeg kan ikke sætte en præcis dato på," siger hun.

Med UNIDROIT-konventionen kan man holde private samlere og ikke kun museer ansvarlige for at besidde ulovligt indførte kunstgenstande.

"Hvilke sanktioner, dette reelt vil medføre, og hvilke lovændringer, der er nødvendige, er endnu ikke på plads," siger Jane Pade.

Her i Norden er Norge et af de lande, der allerede er tiltrådt konventionen, og her er der blandt andet blevet gennemført lovændringer, der omhandler importkontrol. Dette vil ikke være tilfældet i Danmark.

"Importkontrol har som sådan ikke noget at gøre med UNIDROIT konventionen at gøre. Det kunne man indføre, hvis man synes, det var hensigtsmæssigt. Det er ikke noget vi umiddelbart overvejer," siger Jane Pade.

Hun fortæller desuden, at det ikke er givet, at alle fremtidige sager er løst med UNIDROIT-konventionen.

"Vi kan ikke garantere, at man aldrig igen vil kunne opleve en uheldig situation, som den vi har oplevet i Lyngby, men man får bedre muligheder end man har i dag," siger Jane Pade og forklarer, at det stadig skal kunne bevises, at genstandene er stjålede, og at det vil være påkrævet, at det land, der kræver en genstand tilbage også er tiltrådt konventionen.

Lise Lundbæk fra UNESCO er skeptisk over for kulturministeriets udmelding om, at der snart vil ske noget.

"Det er ikke første gang vi hører Kulturministeriet sige det, men alene det, at der sker noget, det er da positivt," siger hun.

Nationalmuseets kunstekspert Inge Schjellerup er ligeledes skeptisk:

"Kulturministeriet har sagt 'meget snart' meget længe," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her