Læsetid: 4 min.

'Først kommer pengene - så kunsten'

En kapitalistisk søndagsprædiken i et teater kommer meget hurtigt til at handle om kunstens væsen, kunststøtte og det frie markeds logik. Spørgsmålet er, om det rykker noget
Kultur
8. april 2008

En sortmalet prædikestol, en syvarmet lystestage og en innovationsrådgiver med mørke designerbriller og sort læderbælte er nogle af ingredienserne i en kapitalistisk søndagsprædiken, på en søndag formiddag i teatret Camp X Rialto.

Lidt mere end 30 mennesker har indtaget skolebænkene i Smallegade på Frederiksberg, og med en gratis kaffe i hånden synger de alle med på søndagsprædikens første sang 'Der bor en bager'. Og med sangens sidste strofer "Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så kan du gå," lægges der op til en prædiken af innovationsrådgiver og partner i firmaet RedAssociates Frederik Wiedemann.

Dagens tema er 'Kunst og kapitalisme'. Hele konceptet er en del af et projekt som Camp X kører her i foråret, hvor omdrejningspunktet er teaterstykket SHOPPING. Mens SHOPPING handler om, hvordan forbrugere agerer på det globale marked, handler søndagsprædikerne om forskellige syn på kapitalisme.

Og dagens alternative præst er klar i mælet: Han vil oplyse de fremmødte om, at det frie marked ikke er kunstens fjende - tværtimod.

"Det frie marked skaber uanede muligheder for kunsten," siger han, og deler derefter prædiken op i to dele: Udbud og efterspørgsel.

Udbud

I første del fortæller Wiedemann om, hvordan det frie marked skaber bedre vilkår for udbredelsen af kunst. Både når det gælder film og billedkunst, argumenterer han for, at det er teknologien, hjulpet på vej af markedsøkonomien, der har banet vejen for pluraliteten i kunstverdenen.

"Markedsvilkår styrer udbuddet af kunst. Selv om det gør ondt at høre," siger han med et smil til de fremmødte, og giver et eksempel:

"Først da film blev billigere at producere, blev der plads til små art cinemas".

Wiedemann er ikke fan af offentlig støtte, men især teatrene mener han, kan have svært ved at overleve uden.

"Der er ikke sket den samme effektivisering inden for teaterverdenen, som der er inden for andre genrer. Teater kræver, at vi bruger vores kostbare tid, og det er dyrt. Derfor kan de ikke klare sig uden støtte," siger han. Og skynder sig at aflive, det, han kalder "Anne Marie Helger-myten om, at det er blevet umuligt at lave teater efter der er kommet en borgerlig regering."

"Støtten er faktisk steget," siger han. Og det kommer han til at forsvare i den efterfølgende spørgerunde.

Som et eksempel på, at billig produktion og distribution fører til flere gode produkter nævner innovationsrådgiveren radioens udvikling. Fra FM til DAB og nu til internettet, hvor der er plads og råd til langt flere niche radiostationer, end nogensinde før.

Efterspørgsel

I anden del af prædiken går han tilbage til efterkrigstiden og fortæller, hvor han mener, at kunstscenen rykkede mest:

"Der hvor der var allermest frihed både politisk og økonomisk: USA".

Wiedemann citerer den amerikanske byforsker og forfatter Joel Kotkin, som i forrige uge udtalte til Weekendavisen:

"En tumpe af en journalist i USA skrev i en artikel, at "Firenze var en storslået by på grund af sin kunst". Og jeg tænkte 'dumme idiot'. Firenze var et finanscentrum, en bankby, der tjente så mange penge, at den blev et kunstcentrum, der tiltrak kunstnere fra hele verden".

"Se New York og London i dag!" siger Wiedemann.

"Først kommer pengene, så kommer kunsten!".

Og det er den private efterspørgsel, det hele handler om, ifølge Wiedemann. Offentlig støtte kan ikke erstatte privat efterspørgsel fra mange forskellige individer.

"Nogle af Mozarts største værker skrev han som freelancer, og på privat bestilling, efter han gjorde sig fri af diverse bindinger," pointerer han.

"Jo mere markedet driver efterspørgslen, jo friere er kunstneren, og jo mere pluralistisk bliver kunsten".

Rundbordsdebat

I pausen over en croissant, fortæller idékvinde og iscenesætter af SHOPPING og søndagsprædiken Ditte Maria Bjerg, at konceptet går ud på at invitere folk, der ikke plejer at møde op til arrangementer som dette. Tidligere prædikanter har været CEPOS' direktør, Martin Ågerup, og professor Jesper Jespersen fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

"Folk får lov at prædike, og vi lytter. Vi vil gerne vide noget mere om, hvordan de frie markedskræfter påvirker kunsten, og vi vil gerne have nuancerede bud på, hvad kapitalisme er," siger hun.

Diskussionsrunden begynder og publikum takker Wiedemann for "provokationen".

Spørgsmål som: "Er der menneskelige hjørner af det frie marked," fremstillet af jazzmusiker Søren Møller, der er bosat i New York, bliver diskuteret flittigt, ligesom emner som kunststøtte:

"Er den retfærdig eller heroin i armene på kunstnere?".

Og ord som 'pervers licensordning', 'middelmådighed', 'avantgarde', 'branding' og 'berøringsangst' bliver flittigt brugt .

Siv Frederiksen, der er studerende på biblioteksskolen, er mødt op sammen med sin svigermor Ulla Dall for at blive udfordret. Men efter prædiken, føler de ikke, at de har lært noget nyt.

"Vi er ikke blevet præsenteret for noget, vi ikke har hørt før," siger Siv Frederiksen.

Frederik Wiedemann selv føler heller ikke, at den efterfølgende debat har rykket ved noget særligt.

"Problemstillingerne er jo velkendte. Er man for eller imod kunststøtte. Jeg blev dog overrasket over, at der var så mange, der opfattede alt det, jeg sagde som en provokation. Jeg synes jo, at en del af det var temmelig banalt og lidt af en selvfølgelighed," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her