Læsetid: 9 min.

Da kaldet døde, vågnede lønmodtageren

Strejke. Fagforeningerne er gået benhårdt efter de offentligt ansattes løn ved dette års overenskomstforhandling. De vil have ligeløn - samme løn som i det private. Men ved at fokusere ensidigt på lønnen, risikerer de at skyde ved siden af, mener arbejdsmarkedsforsker. Der er nemlig noget helt andet galt i den offentlige sektor end lige netop lønnen
Lønkamp. Strejkende sosu-assistenter i Aalborg på gaden for mere i løn. Men kan lønnen løse det egentlige problem i den offentlige sektor: At sygeplejerskerne ikke har tid til at pleje de syge, at pædagogerne ikke har tid til børnene, og at hjemmeplejen ikke længere har tid til at tage sig af de ældre?

Lønkamp. Strejkende sosu-assistenter i Aalborg på gaden for mere i løn. Men kan lønnen løse det egentlige problem i den offentlige sektor: At sygeplejerskerne ikke har tid til at pleje de syge, at pædagogerne ikke har tid til børnene, og at hjemmeplejen ikke længere har tid til at tage sig af de ældre?

Mick Anderson

19. april 2008

De larmede med rasler. De stak papskilte med 'Mere i løn' i luften, mens de stod og snakkede, så det summede. De havde identiske sorte trøjer på, 'Sammenhold & Solidaritet' stod der i hvidt tryk, og de drak kaffe og spiste croissanter, mens deres børn løb rundt mellem benene på dem. For det var onsdag morgen, og de skulle ikke på arbejde. De fleste af de pædagoger og medhjælpere, der mødtes denne morgen i Nørrebrohallen havde allerede klokken otte været ude og demonstrere som en optakt til de kommende dage, hvor næsten 75.000 sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter, radiografer, bioanalytikere, pædagogmedhjælpere, dagplejere, fysio- og ergoterapeuter, p-vagter og mange flere skulle gå på gaderne for at få mere i løn. For de ville ikke længere finde sig i at blive spist af med 'peanuts', som de kaldte det. De var trætte af ikke at få ligeløn, trætte af ikke at blive taget alvorligt. Og de var rigtig trætte af, at de kvindedominerede offentlige arbejdspladser giver færre penge i posen end de mandsdominerede private.

"Vi lader os ikke knægte på det her, vel?" lød det i mikrofonen fra Britt Petersen, formand for LFS, fagforeningen for Københavns pædagogiske personale, inden hun blev overdøvet af klapsalverne. "Vi kan ikke love positive resultater, men ved I hvad? Vi kan love hinanden, at vi giver os ikke. Vi går derfra med oprejst pande," fortsatte hun, mens folk jublede og klappede og blev ved.

For pædagogerne i salen var tændte, de var klar til at gå på gaden, og det havde de været lige siden forhandlingerne mellem arbejdstagernes fagforeninger FOA og Sundhedskartellet på den ene side og arbejdsgivernes Kommunernes Landsforening og Regionerne på den anden brød sammen i sidste uge. Hverken FOA eller Sundhedskartellet ville nemlig finde sig i en lønstigning over tre år på 12,8 procent, som de andre, eksempelvis BUPL, der organiserer de fleste af Danmarks pædagoger, havde accepteret. Også selv om 12,8 procent historisk set er pæne lønstigninger, der over tre år vil give cirka 3.000 kroner mere i lønningsposen. Nej, de ville have 15 procent, dvs. knapt 5.000 kroner mere om måneden.

'Offentlige koner vil have flere kroner'. Eller som to af pædagogmedhjælperne i Nørrebrohallen, Line Mygind og Felix Leszinski, sagde det: "God børnepasning er en ordentlig løn værd. Vi vil værdsættes og anerkendes for det arbejde, vi laver."

Ren velgørenhed

For hvor er rimeligheden i, at en ingeniør uden anciennitet med en uddannelse, der varer tre et halvt år, tjener 28.000 kroner, mens en sygeplejerske tjener 24.473 inklusive genetillæg?

Det var det spørgsmål, Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, DSR, og Dennis Kristensen, formand for FOA, havde hængt deres hat på ved overenskomstforhandlingerne, hvor slagordet var 'ligeløn' mellem mænd og kvinder. Dermed mente de, at folk med samme uddannelseslængde skal have det samme, uanset om man er sygeplejerske, pædagog, journalist eller ingeniør. For nu skulle det være slut med at agere Florence Nightingale i det offentlige.

"Vi har et fantastisk fag, men vi må konstatere, at kampen om de unge mennesker er gået ud for længst. Vi kan ikke tiltrække de nye, og det skal vi for at fastholde de gamle. Lønnen er en meget væsentlig grund," siger Connie Kruckow og henviser til, at der ifølge DSR's tal mangler omkring 1.500 sygeplejersker på landsplan. Forklaringen skal ifølge Connie Kruckow findes i, at en sygeplejerske i det offentlige kun tjener 73 kroner, mens en privatansat med samme uddannelseslængde tjener 100 kroner.

Og lige netop derfor har Mygind i Nørrebrohallen da også sin tvivl på, om det virkelig er pædagog, hun skal være. "Jeg havde engang lyst til at uddanne mig til pædagog," siger hun og overvejer det stadig. Men det kommer an på, hvordan "tingene udvikler sig i branchen"; underforstået: Hvordan det går med lønnen. "Det handler om, at det arbejde man laver, ikke bliver værdsat på nogen måde."

Felix Leszinski er derimod ikke i tvivl: Han skal være ingeniør.

"Om det er rimeligt, at en ingeniør tjener mere end en pædagog? Det handler vel om efterspørgslen. Men jeg mener da, at en ingeniørs arbejde skal værdsættes lige så meget som en pædagogs."

Ensidigt fokus på løn

Selve kaldet er altså ikke længere nok for sygeplejerskerne, for pædagogerne, for lærerne og for alle de andre, der tidligere forventedes at arbejde, blot fordi det handlede om mennesker. Det er logisk nok, at de ikke gider mere, mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

"Mange steder er tempoet skruet så meget op i den offentlige sektor, at det ikke længere giver mening at tale om, at man bliver drevet af et 'kald'. Jeg tror da heller ikke, at lønnen ville fylde helt så meget, hvis der var et lavere tempo og bedre personaleforhold."

Netop derfor skyder Connie Kruckow sig selv i foden, når hun ensidigt kræver, at en sygeplejerske skal tjene det samme som en ingeniør, mener Helle Hedegaard Hein, der er forskningsadjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS), hvor hun blandt andet forsker i sygehusvæsnet og de så kaldt kaldsbaserede professioner.

"I min optik er man i gang med at gøre sygeplejerskerne til rene lønmodtagere. Jeg mener ikke, det her handler om løn, men om at man har fået skabt en virkelighed i sundhedsvæsnet, hvor arbejdet bliver meningsløst. Man har ikke længere rammerne til at gør den forskel for patienterne, som man gerne vil, det vil sige, at mulighederne for at følge det kald, man har haft, ikke er til stede," siger hun og pointerer, at man ved at få det hele til at dreje sig om løn, som DSR og FOA har gjort i forhandlingerne, glemmer man det kæmpe problem, store dele af det offentlige egentlig har: Nemlig at sygeplejerskerne ikke har tid til at pleje de syge, at pædagogerne ikke har tid til børnene og at hjemmeplejen ikke længere har tid til at tage sig af de ældre.

Men det er svært for en medarbejder at sætte ord på: at man ikke føler, man kan blive i sygehusvæsenet, fordi vilkårene er blevet så ringe, at man ikke kan følge sit kald. Selv om det ifølge Helle Hedegaard Hein er langt mere væsentligt end lønnen.

"Nu sidder jeg og taler med dig, som er journalist. Jeg har en højere uddannelse, end du har, jeg har en ph.d.-grad, og jeg er næsten sikker på, at du tjener mere, end jeg gør, fordi journalister er så meget bedre lønnede end så mange andre faggrupper med samme uddannelseslængde. Der er mange andre motivationer for, hvorfor man vælger at gå ind i et fag, men hvis man vælger noget kun på grund af lønnen, så er det underminerende for alt det, den profession handler om," siger Helle Hedegaard Hein, der kalder det for "frustrationsregression". Det betyder, at når folk er frustrerede over deres arbejdsmæssige forhold, så fokuserer de på behov på lavere niveauer, f.eks. på lønnen. Og det er den situation, der er opstået i den offentlige sektor.

"Der er for modsatrettede krav fra de professionelle værdier, samfundets værdier og de faktiske ressourcer. De tre ting kan ikke mødes i den offentlige sektor, og derfor trækker man sig tilbage og fokuserer på andre ting. Man tænker ved sig selv, at hvis jeg i det mindste fik en ordentlig løn for det, så ville mit arbejde give mere mening. Men jeg er 100 procent sikker på, at det kommer det ikke til at gøre, tværtimod," siger Helle Hedegaard Hein og påpeger, at DSR og FOA med deres fokus på lønnen risikerer at bidrage til yderligere frustrationsregression.

"Det er ikke lønnen, der er det primære motivations- og rekrutteringsproblem for medlemmerne hos DSR og FOA, og et lønløft, der ikke har en forløsende virkning på motivationen på længere sigt, kan få frustrationerne til at blomstre yderligere. Derfor er et så ensidigt fokus på løn farligt."

Valget åbnede vinduet

At det er kommet til en konflikt er i høj grad politikernes egen skyld, mener Jacob Torfing, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på RUC.

"Problemet var, at politikerne under valgkampen overbød hinanden med milliarder til forskellige grupper af offentligt ansatte. Det er det, der har åbnet vinduet. Pludselig vejrer man morgenluft, fordi man ser muligheden for at få noget ud af en konflikt. Det frister til at hoppe af forhandlingssystemet."

Det var nogle af pædagogerne da også synligt utilfredse med, da de i onsdags demonstrerede foran BUPL's hovedkvarter. "Jeg kan altså ikke lade være med at føle mig til grin," skriver Dorthe på BUPL's debatforum. "Jeg er forbløffet og chokeret over et makværk uden lige i disse overenskomstforhandlinger," skriver Anne-Marie Jacobsen om BUPL's forlig, der skal til urafstemning blandt medlemmerne i maj. Nej, BUPL's medlemmer ville også have 15 procents lønforhøjelse i stedet for 12,8, som fagforeningen har accepteret.

Tryghed eller firmabil

Det er ifølge Jacob Torfing også den danske models svaghed: I kraft af de store karteller både på arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er der en høj grad af sammenkædning, man står sammen på begge sider af forhandlingsbordet og forhandler en procentsats igennem. Normalt er det en velsmurt maskine, og det er blandt andet derfor, Danmark er et af de lande i Europa med færrest strejkedage: "Men det danske system har svært ved tværgående udligninger. Det er en bunkebryllupsmodel, der er dårlig til at justere lønnen for bestemte grupper af ansatte i forhold til arbejdssituation, vigtighed for samfundet og efterspørgsel," siger han. Fordi alt bliver forhandlet samlet, er det langt sværere at få en udbud- efterspørgsels-mekanisme til at fungere i det offentlige end i det private.

Det er også netop derfor, man ikke kan sammenligne det offentlige arbejdsmarked med det private, som Dansk Sygeplejeråd gør i sit regnestykke, mener Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

"Det er et mere eller mindre fiktivt regnestykke, man stiller op. Hvis man skal kunne sammenligne, skal de kunne gå ind og erstatte hinanden, dvs. at en sygeplejerske skal kunne erstatte en ingeniør og omvendt," siger Flemming Ibsen, der desuden mener, at problemet med sammenligningen er, at lønsystemerne kører efter vidt forskellige normer.

I det offentlige forhandler arbejdstagerne samlet med arbejdsgiverne via deres fagforeninger og karteller. Derfor er lønningerne centralt fastsatte og kører efter stillingsbetegnelse, mens de private kører produktivitetsorienteret efter markedsvilkår.

"Pointen i den private sektor er, at hvis jeg arbejder på en pumpefabrik og får for lidt, så kan jeg søge til en anden pumpefabrik. Hvis konkurrence skal virke, skal der være nogle erstatningsarbejdspladser, jeg kan søge over på. Men hvis jeg arbejder på Herlev Sygehus, hvor skal jeg så tage hen? Jeg kan måske tage på Rigshospitalet eller til Gentofte. Og derfor kan du ikke sammenligne det offentlige med det private."

Desuden tilbyder det offentlige og det private forskellige ting. Den offentlige sektors styrke er f.eks., at der er tryghed i ansættelsen, der er gode pensionsforhold, gode barselsforhold, børns første og anden sygedage, og normalt er der også relativt gode arbejdstidsforhold. På den anden side har den private sektor frynsegoder, man ikke finder i det offentlige.

Tilfredsstillelse

"Det kunne en ligelønskommission jo passende kigge på, som man netop har gjort i Norge, hvor man har anbefalet at give de her områder tre milliarder mere," mener Flemming Ibsen, der dybest set mener, at det også handler om valg. Vil jeg være sygeplejerske i den offentlige sektor, eller vil jeg være journalist på Jyllands-Posten? Du vælger, hvilket arbejdsmarked du vil være på, og mange vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi man føler, at motivationen ligger i selve jobbet: "Det er her, man føler en tilfredsstillelse. Ofte vælger man jo netop ikke jobbet på grund af lønnen," siger han og peger på, at det er det, man kalder teorien om kompenserende lønforskelle. Fordi der netop er noget andet i pakken i den offentlige sektor. Problemet opstår, når selve arbejdssituationen bliver utilfredsstillende.

Og det er tilsyneladende det, der er sket i den offentlige sektor. I Nørrebrohallen var de i hvert fald klædt på til fest, som LFS' formand Britt Petersen konstaterede.

"Heldigvis har jeg en gammel skrammelkasse af en bil, og den tager ikke skade af noget gaffatape, så nu har vi også kampagnebil," sagde hun og fortalte, at hun ikke rigtigt vidste, hvad hun skulle gøre næste år - for så længe holder skrammelkassen jo nok ikke.

"Da har vi fået lønforhøjelse, så kan du købe en ny til den tid," påpegede en af pædagogerne i salen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det faktum at sygeplejersker, pædagoger og sosu-hjælpere står alene om at strejke må da gå op for alle.

Hvis det lykkes for de tre grupper at opnå en større lønstigning end alle andre, vil solidariteten for alvor være sprængt ved næste overenskomst.

Måske skal der bare en privatisering af sundhed, pasning og pleje til...?

med venlig hilsen
Lennart

Sygeplejersker er lønmodtagere,-jeg forstår ikke at man stadig omtaler sygepleje som et kald?
Og ja,- det var politikerne der først luftede tanken om store lønløft til de grupper, intet under at man så sætter næsen op efter det.

Hele problemer bygger på en forældet "solidatitetspolitik"!

At lønnen skal være lige for lige lange uddannelser er indlysende tåbelig.

Der skal indbygges en efterspørgselsmekanisme eller markedsmekanisme i det offentlige lønsystem for at komme i nærheden af ballonen "lige løn for lige arbejde",- og denne mekanisme bliver næsten umulig at skaffe!

Hele balladen er skabt af uansvarlige politkere, som har skabt nogle urealistiske forventninger hos offentlige ansatte.

Men,- 800.000 offentligt ansatte er også 800.000 vælgere, hvor skal den politiske ansvarlighed komme fra?

Ligeløn?

For mænd så også mere samvær, lige så meget barsel, lige så meget tid med barnet? Bliver der så også mere ligestilling på områder, hvor mænd har det dårligere? For vi måske, en mandlig ligestillingsordfører den anden vej?

Kvinder modtager 1/3 mere substitutter end mænd, af det offentlige, bliver det så udjævnet?

Kvinder har alle de store almen nyttige lejeligheder.

95% af hjemløse er mænd.

97% fanger er mænd.

19/20 forældremyndigheder tilhøre kvinder.

Dobbelt så mange mænd for diagnosen depression og begår selvmord.

Størsteparten af narkomaner, alkoholikere og psykisk syge er mænd.

For vi også noget lige- her? Altså lidt, den anden vej? Eller har det ikke noget med ligestilling, at gøre?

Eller, er det kun kvinder, der skal have ligestilling?

hmmm er der nogen borgerlige her på stedet, der har glemt hvad et frit markdet betyder.

jo udbud og efterspørgsel hvad er det for en størelse.

Når udbudet falder mens efterspørgslen stiger hvad bør der så ske med prisen, jo prisen bør også stige for at gøre det aktraktivt at tiltrække mere udbud. og omvendt når efterspørgslen falder og efterspørgslen stiger så falder prisen for at gøre det mindre aktraktivt at udbyde mere på markdet.

Det faktuelle Danmark idag.

Udbud:, der har aldrig været lavere ledighed blant socco assistender og sygeplejsker i Danmark faktisk er der direkte mangel på socco assistenter og sygepelejsker i Danmark. og det bliver stadigt svære at tiltrække unge til erstantning for det stigenede antal ældre der går på pention.

Efterspørgsel: det stigede antal ældre medborgere gør at det bliver nødventigt at øge antallet af socco asisitenter og sygeplejsker i Danmark.

faktisk udvikling. hverken løn eller arbejdsforhold forbedres så det bliver stadigt svære at tiltrække nye til faget hvilket kun forvære situationen og fagende oplever direkte flugt fra fagene.

Hvad ville en privat arbejdsgiver der ikke er bundet af politisk modvilje til at øge bugettet, ha gjort i dette tilfælle ?. jo mit eget fag giver faktisk udemærket svaret på dette. for ca 20 årsiden var det meget svært at tiltrække unge til mejerist faget. lønen var dårlig, arbejds tiderne være. de dårlige arbejdstider kunne man ikke ændre. Men løn nivuet er målrettet blevet styrket, nu tjæner en mejerist mere i direkte grundløn. end hvad en smed og en elektrikere tjæner før var det direkte omvendt. hvilket har resultetet at faget igen har en pæn tilstrømning af unge.

Nej det er mærkeligt at høre på borgerlige, der fornægter markdet når det går imod deres borgerlige dogmer. kære martin ågerup CEPOS. ingen private arbejdgivere vil frivilligt se på at deres arbejdstyrke flygter væk fra arbejdet fordi at lønden er fordårlig. hvor er din forståelse for det frie markdet? eller gælder det kun når situationen er omvendt som jeg beskriver her lænngere oppe.

mvh martin sørensen bestyrelses medlem SF vesthimmerland (og mejerist)

Jeg er pædagog, arbejder i en kommunal daginstitution i Københavns kommune.
Jeg bliver forarget, når såkaldte arbejdsmarkedsforskere taler ned til andre mennesker, som i ovenstående artikel og belærende forklarer, at det er nogle forkerte krav, at vores fagforening -i mit tilfælde FOA- står fast på. Jeg er faktisk stolt af at være medlem af en fagforening, som for første gang i de næsten 20 år, jeg har været medlem af FOA (tidligere Dansk Kommunalarbejderforbund) står fast på medlemmernes krav om en markant lønstigning.
Der er nogle af indlæggene ovenover mit, der lidt har misforstået noget -altså set med mine øjne. De såkaldte fri markedskræfter kan ikke give de offentlige ansatte mere i løn; Begrundelse: Danmark har haft en økonomistyring baseret på fri markedskræfter i næsten 200 år, og det har ikke givet de offentlige ansatte ligeløn.
I et af indlæggene står der, at politikerne har givet de offentlige ansatte urealigstiske forventninger til lønstigninger; Det er simpelt hen forkert; Blandt de offentlige ansatte (jeg er selv en af dem) har der meget længe også før politikerne kom med løfter, været meget kraftige ønsker om at indhente de markante lønefterslæb, som vi kommunalt ansatte har både i forhold til statsansatte og privatansatte men også i forhold til, at omsorgsfag generelt er dårliger lønnet end andre fag; Vores pointe er: Vi arbejder med mennesker, som er noget af det mest unikke -hvorfor må det ikke anerkendes i vores løn?
Johannes Jensen (se ovenfor) har en række gode spørgsmål og pointer, hvor han problematiserer på spørgsmål, hvor mændene mangler ligestilling; Jeg er langt hen ad vejen enig med Johannes, jeg vil dog sige, at du måske skal fjerne ordet 'få', hvis det skal give nogen mening. Ligestilling kræver kamp, hvor man ikke bare pænt skal bede om ting; Ind imellem er man nødt til på egne og ligestilledes vegne at sige, at dette vil vi simpelt hen have; Det er også det, som en række offentlige ansatte i hele Danmark gør lige nu. Vi kan ikke leve med, at vi skal have en så elendig løn.

@ Kim Vibe

Det offentlige betaler jo en fuld løn, det er størrelsen af den der er til debat. ;)

@ Flemming Petersen
Hvorfor er argumentet om at man arbejder med mennesker brugbart. En samfundsøkonom ville vende det på hovedet og sige at der udføres et arbejde, der ikke frembringer meget værdi, fordi jo færre der skal bruges til at servicere, jo flere ville kunne indgå i den producerende arbejdsstyrke.

Heldigvis har vi mulighed for at få afklaret den kommende magtbalance mellem arbejdsgiver og arbejdstager gennem strejken. Det er næsten ligeså godt som Champions League.

med venlig hilsen
Lennart

Og nu skal vi til at vende os til en anden virkelighed, Lennart Kampmann, hvor produktionsmængden helst skal ned og give plads til folks indsats i lande, hvor der for nogles vedkommende er en arbejdsløshed nærmere på 100 end på 50%. Andet kan vi ikke være bekendt, og i det store billede er det jo noget pjat at konkurrere landene imellem. Det handler jo om at producere tilstrækkeligt til at mætte alle munde og gøre alle relativt tilfredse arbejdsmæssigt, socialt og materielt.

@ PeterH

uenig. Konkurrence er en drivkraft for alle.

Hvis vi vil hjælpe til i fx. Afrika så handler det om at sikre privat ejendomsret for alle, et retsvæsen der sikrer at der er lighed for loven, og så et ordentligt uddannelsesløft. Så kan vi måske afskaffe den korruption, der forhindrer fremskridt. Sammenlign gerne Kenya og Sydkorea, der i 1960'erne økonomisk set lå på samme niveau, og se hvordan billedet er i dag.

Hvis vi ønsker at bevare et højt velstandsniveau, må vi fortsat være i stand til at skabe værdi. Det gør vi blandt andet i kraft af vores generelt høje uddannelsesniveau.

Hvor meget vi end synes om personer der kræver pleje, så er plejesektoren en støttefunktion, der tillader os at arbejde mere der hvor værditilvæksten er højest. Hvor høj lønnen skal være der, må den igangværende strejke jo give os en indikation på senere..

med venlig hilsen
Lennart

Lise Pedersen

Det er da helt rigtigt at lønkrav kan være en slags erstatning for manglende anerkendelse, men det er jo også sådan i vores samfund at høj løn hænger sammen med prestige og det er jo ikke ligefrem det der præger de strejkendes fagområder.

Fortæl mig også lige hvordan man kan kræve større agtelse for sit arbejde skrevet ind i en overenskomst. Det handler jo bl.a. om at afskaffe de umyndiggørende stregkode-kontroller mm. der reducerer medarbejderen til en robot uden hjerne. Det er det største problem i den ofentlige sektor lige nu, hvor kontrol med alting sættes lig med større effektivitet.

Det kaldes også New Public Management og er et meget populært ledelsesredskab, for det giver en illusion om effektivitet. Det er ikke effektivt, tværtimod, og det mærker medarbejderne kun alt for tydeligt. Hvor skal man rette frustrationerne hen, når man er uden indflydelse på tilrettelæggelsen af sit eget arbejde?

Jeg synes det er ok at fokusere på lønnen, som jo aldrig har været et spørgsmål om retfærdighed, men udelukkende et spørgsmål om hvad man har kunnet tilkæmpe sig, kollektivt eller individuelt. Uddannelseslængden har været et gangbart argument tidligere og det bliver også trukket af stalden denne gang. Selvfølgelig bruger man alle de midler man har.

Og så er en strejke måske et udmærket signal at sende til arbejdsgiverne om at medarbejdernes grænser for loyalitet er ved at være nået.

Connie Kruckow:
"For hvor er rimeligheden i, at en ingeniør uden anciennitet med en uddannelse, der varer tre et halvt år, tjener 28.000 kroner, mens en sygeplejerske tjener 24.473 inklusive genetillæg?"

Hvor er rimeligheden i, at en humanist med 5 års uddannelse får det samme(eller en lille smule mere) som en sygeplejeske?

Jeg har ikke din tiltro til konkurrence, Lennart Kampmann. Og i den kapitalistiske udgave tjener den næsten kun til at nivellere værdierne og dermed gøre det sværere at skelne mellem skidt og kanel.
Enhver nogenlunde begavet vil jo kunne indse, at det er tåbeligt, at værdi udelukkende bedømmes på, om nogen vil købe. Det, der i den virkelige virkelighed begrunder værdi, er nødvendighed. Og det er nødvendigt at pleje ældre og syge og at opdrage børn. Derimod er der rigtig mange ting på markedet, der er helt undværlige. Det er en fornærmelse mod folk, at de skal spilde deres tid med at fremstille dem.

Til PeterH:
Endnu et planøkonomisk luftkastel.

"Enhver nogenlunde begavet vil jo kunne indse, at det er tåbeligt, at værdi udelukkende bedømmes på, om nogen vil købe."
- Selv en tåbe kan se at værdi kun bør bedømmes ud fra om nogen vil købe det, ellers vil det føre til at vi producere en masse som ingen vil købe, hvilket igen vil medføre en masse spild, se planøkonomi, 1917-1989 østblokken.

"Det, der i den virkelige virkelighed begrunder værdi, er nødvendighed."
- Korrekt, og marked er det suverænt bedste til at bedømme hvad der er nødvendigt. Hvad du mener, er nødvendigt, er nødvendigvis ikke det samme som hvad jeg synes er nødvendigt. Nødvendighed kan ikke objektivt defineres, derfor må det være op til det enkelte individ at definere hvad der er nødvendigt.

"Og det er nødvendigt at pleje ældre og syge og at opdrage børn. Derimod er der rigtig mange ting på markedet, der er helt undværlige. Det er en fornærmelse mod folk, at de skal spilde deres tid med at fremstille dem."
- Og hvem skal så bestemme hvad der er helt undværlige? Dig PeterH, Stalin?

Jeg er ikke enig med dig i, at det er så fantastisk godt et værktøj med markedet som regulator: det fører netop til 1) alt for stor en spildprocent, 2) alt for meget lort, 3) alt for dårlig kvalitet, fordi det i stedet for at fremstille ypperlige produkter går ud på at fremstille produkterne så ringe, som man kan slippe afsted med for at øge profitten.
I stedet for konkurrence på pris kunne man derfor forestille sig en konkurrence om arbejdskraft: hvad vil arbejdsgiveren gøre for at tiltrække den arbejdskraft, der muliggør hans produktion? Hvordan vil han argumentere for dens nødvendighed? Hvilke fordele vil folk have ved at taget arbejdet fremfor at lade være?

TIl PeterH:
"I stedet for konkurrence på pris kunne man derfor forestille sig en konkurrence om arbejdskraft"
Det gør vi allerede i dag.

Igen PeterH, hvem bestemmer, hvad der er en stor spildprocent, alt for meget lort eller alt for dårlig kvalitet?

Du har en personlig holdning til det hvad det er spild og dårlig kvalitet, også tager du dine subjektive holdninger og ophøjer dem til sandhed. Igen, hvad du synes er spild, lort eller dårlig kvalitet, kan jeg sagtens mene er nødvendigt og af god kvalitet. Et eksempel: jeg synes at et bestemt tøjmærke/film/musik/mad/mm. er grimt, er dårlig kvalitet og spild af resurser, du derimod elsker det tøjmærke/film/mm. Marked vil derfor regulere så vi begge kan få vores tøjmærke.

Ser du, Søren Nørbak, her er det således, at jeg er flintrende ligeglad med mærker, men jeg går temmelig meget op i materialer. Jeg er glad for hørskjorter, silkeskjorter o.lign. i god kvalitet.
Hvad musik angår, er jeg dødtræt af en musikindustri, der gør musik til et dåseprodukt, som manipuleres i studier, ikke sjældent uden egentlig ægte musikalsk formåen. Jeg er kun interesseret i live- og optagelser af -optræden.
Jeg ser også sjældent film, fordi det jo igen er en kunstnerisk manipulation, hvor teatret jo - med sin begrænsede skaberkraft - ikke desto mindre er tvunget til at producere betydning i virkeligheden, i realtime.
Bare for at pege på, at jeg måske ikke er så godt et eksempel. Jeg har heller ikke kørekort, og jeg forstår ikke, at folk har andre krav til deres køretøjer end 1) god køreøkonomi, 2) holdbarhed.

Lennart,

Nej, det offentlige betaler ikke fuld løn. Markedskræfterne er sat ud af kraft ved den offentlige lønforhandling, da det i sidste ende er finansministeren, der sætter rammen for, hvad de ansatte kan få i løn.

Derfor virker den danske model ikke med hensyn til offentlige lønninger, og derfor halter de offentligt ansatte bagefter de privatansatte.

@ Kim Vibe

Det var en lille joke, men jeg ved ikke om du så det.
Hvorom alting er, så er de offentlige ansatte jo frie til at finde anden beskæftigelse, og så længe at de ikke strømmer over i det private må det vel tolkes som at det er iorden at blive. Markedskræfterne er jo ikke sat ud af spil, for der er stadig mulighed for at strejke. Men denne gang har de fleste offentlige ansatte accepteret lønstigningen.

Glem ikke betalt frokost og pauser, der reelt betyder en 32 timers arbejdsuge. Dertil skal lægges ineffektiv ledelse, der gør det muligt for en del at underperforme uden en truende fyring.

Et eller andet sted må de offentlige ansatte jo også gøre op med sig selv om det er det hele værd, og hvis ikke, tage sit tøj og gå.

Men mange er tryghedssøgende, og det er lettere at blive siddende i et job end at finde nyt.

Jeg er selv offentligt ansat og helt klar over de vilkår jeg udfører mit arbejde under.

med venlig hilsen
Lennart

@Søren Norbak
tak for gode indlæg til PeterH.

@PeterH
Markedet er fantastisk til at afgøre hvad folk vil have. Det kan man bare ikke komme uden om.

med venlig hilsen
Lennart

Helt tilfældigt kom jeg, lige efter mit indlæg, til at høre Agenda på P1. Det kunne I jo også gøre og få lidt mere perspektiv på den narkomani, markedet tvinger folk ud i.

Bare et spørgsmål til markedsoptimisterne:
hvem bestemmer, hvad markedet tilbyder?

Og P1 fortsætter fornemt med en tidigere feltpræst, der har været i Afghanistan.

Problemet med at lade markedet bestemme over offentlige ydelser som sundhed og grunduddannelse (folkeskole) er at betingelser for et perfekt marked ikke er tilstede. Ligeledes vil der være en række negative eksternaliteter ved at organisere disse ydelser på markedsvilkår. I USA er det offentlige nødt til at sørge for sundhedsydelser for de allersvageste - i sidste ende er det ikke en særlig effektiv måde at organisere samfundet på.

Det er unfair at medregne gene tillæg som løn. det er det som det er gene tillæg. som plaster på såret, for at passe et arbejde mens familjen har fri.

I mens i alle passede jeres have i går gik en tur ved vandet eller tog en kold øl på en storebede dag med godt vejr. Der var jeg på arbejde godt nok på 12 timers daghold. men aligevel på arbejde. imorgen søndag hvor solen igen skinner der er jeg igen på arbejde. Og erstatnings fridage på en hverdag eller køb af fridag, erstatter ikke den tid som man ikke fik med familjen når man er på arbejde. Mens alle andre har fri.

Så genetillæg, kan ikke medregnes som grundløn. inklusiv gene tillæg der tjæner jeg som mejerist ca 340.000-370.000 kr om året nogle mejerister tjæner op til 450.000 kr om året inklusiv overarbejde og genetillæg.. Dette er ca 20.000- 50.000-100.000 kr mere end en sygeplejske eller socco asistent der har ca en ligeså lang uddandelse som mig.

""
Connie Kruckow:
"For hvor er rimeligheden i, at en ingeniør uden anciennitet med en uddannelse, der varer tre et halvt år, tjener 28.000 kroner, mens en sygeplejerske tjener 24.473 inklusive genetillæg?"

Hvor er rimeligheden i, at en humanist med 5 års uddannelse får det samme(eller en lille smule mere) som en sygeplejeske?"" Søren Nørbak

Til alle jer kontor folk, ingenøre,og folk der ellers arbejder på normale tidspunkter. I fatter helt enkelt ikke hvilket afsagn skiftede arbejdstider og arbejde i weekenden giver, jeg oplever også ganske som sygeplejsker og socco assistenter, ofte at må udskyde julemiddagen i et par timer blot fordi at der var et problem på arbjede den 24 december. eller 31 december. eller på en anden hellig dag. en søndag en lørdag. mm. Dette er de vilkår vi arbejder under og vores kærlighed til faget gør at vi gør det uden at brokke os arbejdes skal passes derfor gør vi det.

Men fik vi ikke vores gene tillæg og dermed den lidt højere løn. Så gav vi IKKE dette afsagn dette betyder at arbejdet IKKE belv udført.

Så helt ærligt kære Søren Nørbak og Connie Kruckow hvad i helvede aner i om at leve et liv hvor man arbejer på natte vagter wekends vagter, hellig dage mm. Skal vi bare give vores fritid gratis, Eller hvad fanden sker der inde i jeres stok koncervative hoveder ?

jeg støtter 100% socco aistenternes og sygpejelskernes retfærdige kamp for ligeløn jeg er som mejerist. Ikke 20.000-50.000 kr mere værd en end sygepejske eller socco asistent.

Lennart,

Løndannelsen i det offentlige har været sat ud af kraft i årtier. Det offentlige lønsystem stammer fra 60'erne op sætter folk ind i kasser alt efter uddannelseslængde. Det er fuldstændig utidssvarende.

Hvad trygheden angår, så kan den vel kun holde en forligsperiode. det er vel den garanti, man har i ansættelsen. Sidst jeg tjekkede kunne det offentlige godt fyre folk.

Derudover er der jo personaleflugt fra det offentlige, så det holder jo ikke rigtig vand, det du siger. Lige nu står 2500 stillinger ubesatte bare i Forsvaret. Jeg har ikke hørt om at Mærsk eller NOVO manglede folk i samme grad, så et eller andet må der jo mangle.

Til Kim Vibe.
Du har helt ret, uddannelseslængde som afgørende for lønniveauet, er fuldstændig utidssvarende. En total privatisering af de offentlige stillinger vil medføre den fri løndannelse som vil give folk den løn de har fortjent.

Det er trist at se og høre fagbevægelsen og venstrefløjen forsætte sit hykleri om at lønnen og arbejdsforhold er så meget bedre i det private erhvervsliv og stadig kæmpe imod privatiseringer.

Og for resten, Kim Vibe, du må gerne give mig en henvise til tallene om personaleflugt fra det offentlige. For de seneste tal, der er offentliggjort på området (fra Danmarks Statistik), viser at, fra 2005 til 2006 hentede det offentlige 41.500 privatansatte til offentlige job, mens knap 38.000 gik den modsatte vej. Jeg er bare nysgerrig.

Søren,

Nu er det jo ikke alle offentlige stillinger, der kan privatiseres.

Tallet opgjort fra 18. okt. 2007 viser 2000 ubesatte stillinger i Forsvaret. Det er ikke blevet bedre siden. derudover har forsvaret skåret 9000 stillinger væk over de sidste 10 år, så det kan jo ikke være der, der er nettotilvækst.

General prøve, på familjens pligt i ældre plejen.

Strejken: I TV2 nyhederne lørdag d 19.04.08 ser vi nu på uhyggeligvis effekten af den nu bare 3 dage gamle strejke. Hvor ældres pleje nu er beskåret til hvad man kalder ”livsvigtige opgaver”. Her så vi direkte hvordan vore ældre medborgere nu lider under denne konfligt konfligtem er helt unødventig.Hvis det flertal beståede af DF, Sjocialdemokrater og SF. Hade gennemført den udvidede ramme for forhandligerne som. De partier alle gik i valgkamp for at gennemføre .VK kan ikke gennemføre et lovindgreb for at opløse strejken, uden DF og sjocialdemokraterne levere de nødventige stemmer. Kære DF og sjocialdemokrater. Stemmer i for et lovindgreb uden der følger flere penge med. så begår i et dirkete vælger bedrag. Dette vil blive husket på ”DOMMMEDAG”. Om 0 - 3½ år (næste valg).

Vi ser en borgerlig politisk bevist provokeret Strejke. Der tydeligtvist er første led i et bevist borgerligt opgør, med den Danske model i pleje sektoren. VK ønsker skrive familjens pligt ind i plejeloven. Hvilket der automatisk giver tilstande der er meget ligende dem der vil existere her under konfligten. Dette hverdag i Tyskland England og USA. VK regeringen har søgt i flere år efter en metode, hvor de kunne indføre privatisering i ældre plejen. Så det ikke kan ses som direkte velfærds foringelser. Dette er en velfærds forringelse der sælges under begrebet ”Borgerpligt” .Der er en bitter pille der sælges med sødt sukker, under begrebet ”frit valg”.

Jeg støtter 100% de strejkede i deres retfærdige kamp. for at få ligeløn for arbejde der er ligeværd. Skal det være muligt at rekrutere unge mendsker i dette for samfundet så vigtige fag. Så er det nødventigt at løfte nivuet op til det nivue som deres uddandelse berettigere. Var i den private sektor. Så ville ingen private arbejdsgiver, lade stå til, mens. hele deres arbejdsstyrke flygtede væk. Pga løn nivuet. Pleje sektoren og syghus sektoren udgør områder der ikke egner sig til at drives som det privat arbedsmarkede, deres løn er politisk styret af ramme bevillinger, derfor ser vi flugten væk fra de fag. Det var en politisk tids indstillet krise.

Efter max 2 ugeres strejke ser vi et lovindreb der ganske givet, indføres samtidigt. Med loven om familjens pligt i pleje loven som et lyn indgreb.

Familjens pligt i plejeloven skal nu åbne en ladeport, for at indføre precist denne privatiseing af plejesektoren som VK længe har ønsket.. Her efter kan socco asistenter og ganske som sygeplejsker ansat på privat hospitaler. Forhandle sig til en højere løn. Et løn nivue der bliver nødventigt for de private udbydere der skal sælge de tilllægs ydelser som der nu er en naturlig del af ældre plejen.Uden højere løn, ingen arbejdskraft til at udføre ydelserne.

Stejken kan derfor kun kan beskrives som en general prøve over de tilstande som vi kommer til at se efter at familjens pligt er skrevet ind i plejeloven.

Taberene: ja det bliver de sjocialt udsatte ældre. som ikke har det familjære netværk i orden, eller den nødventige økonomisk rådrum der kan finacere. De tillægsydelser der kan købes af de private udbydere. De bliver nu efterladt uden kærlig pleje og omsog som de behøver. mon ikke det er precist den samme gruppe af ældre, vi nu ser som tabere her i TV2 nyhederne lørdag 19.04.08 ?

Foghs, bønne regne drenge. Har uden tvivl beregnet, de ramte af familjens pligt i plejeloven. De udgør så lille en del af vælgerbefolkningen, så deres tab næppe vil udgøre noget synderlig vælgere grundlag, dermed ikke noget tydeligt tab. I opbakningen bag, VKO blokken. Ved at få både sjocial demokraterne og DF med i forliget. Så har fogh precist opnået det han vil. Sjocialdemokraterne er forsvage til et stemme nej. DF vil få en luns udlænninge politik, mere for at stemme ja. Split og hersk. Det er Foghs model, Og han bruger den klogt, til at indføre sin minimal stat igennem bagdøren. Helst med sjocialdemokratiske stemmer.

Kun et stærkt SF står som sikker vagt. Overfor den Danske velfærds model !!!.

Der er 99.99% chance. For at DF stemmer for. Minister for afvikling af velfærd Karen Jespersens lov om familjens pligt i ældre plejen. der er 99.99% chance for at DF stemmer for at afslutte konfigten med et lovindgreb. har været en DF var en aktiv del af den , afvilling af den velfærd der før, var en sikker del af det Danske sjociale sikkerhedsnet.

Takke være DF´s "forsvar for den Danske velfærds model". Udsættes der nu 77% flere svage familjener af deres lejligheder, mens salgs tallede for extrem luxus samtidigt sættter nærmest lignede salgs rekorter.

Så mod augomenter mig. med Data. kære Jesper Sørensen og kom ikke bare med tomme flosker jeg har min data i orden hvad med dig og dit Såkaldte danske folke parti har i jeres data i orden kan i modbevise at velfærden er beskåret her i løbet af de sidste 7 år hvor de svage grupper i danmark kun hade DF som deres tandløse vagthund.

@ Kim Vibe

Jeg har forståelse for at der fattes soldater og officerer. Det kan jo også skyldes en anden og væsentlig ændring (end lønnen), nemlig graden af farlighed for de udsendte. Nu er det ikke længere solskoldninger på Cyperns badestrande der truer, men derimod talebans håndvåben og vejsidebomber. (jeg vil ikke forklejne de tidligere udsendte, men missionerne er farligere i dag)

Og så er værnepligten forkortet kraftigt, og dermed forsvinder et stort rekrutteringsgrundlag.

med venlig hilsen
Lennart

martin sørensen

Det er jo gratis for et populistisk protestparti som SF at føre overbudspolitik og servere ufinansieret valgflæsk.

Det at vi har en velfærdsstat forudsætter, at vi har en stærk økonomi og altså en fornuftig økonomisk politik, hvilket indebærer at de økonomisk ansvarlige partier må prioritere, hvordan de knappe økonomiske ressourcer skal anvendes. Du kan altid hive statistiske brudstkker ud af deres sammenhæng, men for at øge din forståelse anbefaler jeg dig f.eks at læse artiklen her i Information: "Det er den rigtige vej - der skal bare lidt lys på de blinde vinkler" og især de uddybende kommentarer af Christian, Dorte og Gespenst.

Den økonomiske genopretningspolitik som Schlüter regeringen begyndte i 1982 var nødvendig, fordi en velfærdsstat ikke i længden kan blive ved at fungere for lånte penge, der skal være en fornuftig balance mellem udgifter og indtægter. Det var denne politik Nyrup videreførte og udbyggede og som VKO siden 2001 har fortsat. Der er altså grundlæggende tale om kontinuitet og enighed i den førte politik i DK vedrørende økonomi og socialpolitik blandt de skiftevis regerende partier helt tilbage fra 1982 og frem til i dag (når der er valgkamp, kan de dog alle godt lide at postulere, at der er store forskelle). Til svarende har vi jo også under VKO "opnået" verdensrekord i skattetryk

Den største mangel ved Schlüter og Nyrup regeringerne har nok været, at de var meget dårlige til at håndtere globaliseringen, at de ikke formåede at føre en succesfuld og velgennemtænkt indvandrer og integrationspolitik, hvilket på længere sigt ville have truet velfærdsstatens sammenhængskraft og financiering. Dette er VKOs største fortjeneste især kampen mod arrangerede ægteskaber/kampen for unge muslimske kvinders frigørelse.

Fra i dag er storkonflikten en realitet. Danmark er i strejke. Befolkningens store flertal slutter op om de strejkende. Nu skal den gøres effektiv og vindes!

Kravene er simple: Spræng regeringens fedtede lønramme! Mere i løn, flere hænder!

I dem ligger en kamp for at genoprette den offentlige sektor, der er udpint at nyliberale regeringer. I dem ligger bestræbelsen for at sikre velfærd til alle. Og i dem ligger kravet om ligeløn NU – eller sagt på en anden måde: Mandeløn til kvindefag.

’Tilbudene’ fra de benhårde offentlige arbejdsgivere på 12,5 % lønstigning over tre år, alt iberegnet, vil ikke indhente noget af lønefterslæbet i de lavtlønnede strejkefag. Det vil formentlig ikke engang sikre den nuværende realløn, der undergraves af bl.a. stærkt stigende fødevare- og energipriser. En attraktiv offentlig sektor og begyndende ligeløn kan der skydes en hvid pind efter!

Det er en kendsgerning, at stærke kræfter i samfundet, herunder de private og offentlige arbejdsgivere, regeringen og dele af folketingsoppositionen og fagtoppen, ønsker at strejken skal blive en fiasko. De hykleriske ord fra regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti om støtte til sosu’erne og forbedring af den offentlige sektor er blot fraser, mens de i praksis afviser alle de beretigede krav. De ønsker en ringe offentlig sektor, de ønsker at lavtlønsfag forbliver usselt aflønnede kvindefag, mens de forgylder de rigeste og sig selv.

De pampere i fagtoppen, der accepterer den fedtede lønramme, og undlader at støtte de strejkende eller direkte undergraver konflikten, hører ikke hjemme i arbejderbevægelsen. De skal hældes ud – jo før, jo bedre. Der er brug for kæmpende fagforeninger – og dér er der ingen plads til folk, der løber regeringens og nyliberalismens ærinde.

Politikerne planlægger et indgreb. Regeringen, Dansk Folkeparti, Ny Alliance, De Radikale og Socialdemokraterne er allerede bag lukkede døre i fuld gang med at forberede en kniv i ryggen på de strejkende. Hvis det bliver en realitet, vil det endnu engang vise, atr konfliktretten og ’den danske model’ ikke eksisterer, når den for alvor tages i anvendelse.

Griber regeringen ind må kampen og aktiviteterne fortsætte – og regeringen Fogh tvinges til at gå. Der vil blive en sådan social uro igennem lang tid, at det borgerlige Danmark kommer til at fortryde.
Ansvaret for konflikten og dens konsekvenser ligger ene og alene hos arbejdsgiverne – dvs. i sidste ende regeringen og folketingsflertallet.

Strejken vindes gennem aktivitet, gennem fortsatte og synlige aktioner, ved at holde tungen lige i munden og fortsætte og skærpe konflikten, indtil regeringen og folketingsfletallet giver sig. Der er mange muligheder for udvidelse – fra massedemonstrationer og –aktioner, til omfattende sympatistrejker og, i sidste ende, opsigelser – som de finske og nu også svenske sygeplejersker gjode det.

At strejke betyder at kæmpe. Alle arbejdere, i den offentlige og private sektor, de uddannelsessøgende – Danmarks kommende arbejdere – og de gamle arbejdende på efterløn ogn pension må slutte op og tage ansvar for at denne afgørende kamp bliver en succes!

Stå fast! Fasthold kravene! Udvid kampen!

De pampere i fagtoppen, der accepterer den fedtede lønramme, og undlader at støtte de strejkende eller direkte undergraver konflikten, hører ikke hjemme i arbejderbevægelsen. De skal hældes ud – jo før, jo bedre. Der er brug for kæmpende fagforeninger – og dér er der ingen plads til folk, der løber regeringens og nyliberalismens ærinde.

Ja tak for kaffe!

Som Dansk Sygeplejeråds forkvinde Connie Kruckow siger: "Hvad skal man med fjender, når man har sådan nogle venner".

Mere om regeringens nyttige idioter fagtoppen her.

God kamp! :)

Det bedst betalte plejepersonale i verden med de længste ferier
vil rage mere til sig mens de gamle, de syge og børnene holdes som gidsler.

Kasper s.

Det bedst betalte plejepersonale i al fald i Danmark er jo de sygeplejersker SOSU assistenter -og hjælpere, der arbejder på privathospitaler eller for de private vikarbureauer. Den stigende privatisering af plejesektoren vil jo nok om alle omjstændigheder betyde højere lønninger, da manglen på plejepersonale er så stor.