Læsetid: 5 min.

Kongemord og dronningevold

Filminstruktøren Kathrine Windfeld, der lige nu er aktuel med filmatiseringen af Hanne-Vibeke Holsts politiske drama 'Kongemordet', er ikke bange for at blive sat i bås som feministisk filminstruktør. 'I'm on a mission', som hun siger
Filminstruktøren Kathrine Windfeld, der lige nu er aktuel med filmatiseringen af Hanne-Vibeke Holsts politiske drama 'Kongemordet', er ikke bange for at blive sat i bås som feministisk filminstruktør. 'I'm on a mission', som hun siger
12. april 2008

Magt er det altoverskyggende tema i Kongemordet. Det er på samme tid historien om det politiske spil om magten hos de svenske socialdemokrater, og historien om en mands voldelige magt over sin hustru. Det politiske og det personlige drama spejler sig i hinanden, og det kan ikke være anderledes, mener Kathrine Windfeld, der ser film som beskrivelse af virkeligheden - og gerne kvinders virkelighed.

Den 13. april er der dansk tv-premiere på tv-serien Kongemordet, der i fire afsnit skildrer den tidligere finansminister Gert Jacobsens kamp om formandsposten i det svenske socialdemokrati. Og den selvsamme kommende konge, Gert Jacobsens gennembankning af sin kone Linda derhjemme.

- 'Kongemordet' er ligesom 'Kronprinsessen' skrevet af den danske forfatter Hanne-Vibeke Holst og filmatiseret i Sverige, med svenske skuespillere. Men hvorfor ikke i Danmark?

"I princippet er det ikke mig, der skal svare på det, men dem der sidder på pengene. Men jeg kan sige, hvad jeg tror," griner Kathrine Windfeld, der er overbevist om at det hér, som i hendes film, handler om magt:

"Dem, der sidder på pengene, er dem, der har magten, og hvem er det? Det er nok ikke dem, der har kønnet eller livssituationen til fælles med kronprinsessen. De synes ganske enkelt ikke, at det var dramatisk stof, så de takkede nej. Jeg tror absolut, at mange i Danmark gerne ville have lavet Kongemordet, men når nu vi havde lavet Kronprinsessen, og det gik så godt som det gjorde, var det meget naturligt, at det samme hold også lavede Kongemordet."

Det er overhovedet ikke et problem, at den er blevet filmatiseret på svensk, hvis man spørger Kathrine Windfeld, for Hanne-Vibeke Holsts politiske romaner baserer sig på nogle arketyper, som de fleste lande kender.

"De fleste lande har en ung kvinde på vej op, en ældre kvinde, der hjælper, og to alfahanner, der slås om partiets toppost. Det fede ved at lave serierne i Sverige er også, at man slipper for hele den nøgleromans-diskussion, om hvem personerne i den virkelige politiske verden svarer til, som jeg personligt synes er lidt uinteressant," konstaterer Kathrine Windfeld.

"Det eneste rigtigt irriterende er, at jeg skal bo i Stockholm i et halvt år, og ikke se min familie," griner hun afvæbnende.

Hustruvold

Det er den konstant forslåede og ydmygede politikerfrue, Linda Jacobsen, spillet af Marie Richardson, der har hovedrollen i Kongemordet.

Og det er hustrumishandlingstemaet, der har optaget Kathrine Windfeld mest i processen med at instruere. Også selv om det har været et uhyggeligt svært emne at arbejde med.

"Jeg er meget overrasket over, hvor påvirket jeg blev under arbejdet. Kronprinsessen var en glad og livsbekræftende historie, mens Kongemordet er meget mørkere og tungere. Jeg synes, det var rigtig svært, at se på den ydmygelse Linda udsættes for. Hun bliver så utroligt ydmyget."

Det vigtige er, mener Kathrine Windfeld, ikke at blive stående ved det første og indlysende spørgsmål: Hvorfor går hun ikke fra ham?

"Gennem arbejdet med filmen, forstod jeg pludselig i højere grad, at det går begge veje. Folk har tit noget andet med sig, der gør, at de ender, hvor de gør. Der er masser af stof i Linda og Gerts ægteskab, som mange kan nikke genkendende til. Måske ikke netop de gange han går langt ud over stregen, men der er masser af plads helt op til stregen, og et sted i det mellemrum er vi jo alle sammen en gang imellem."

For Windfeld giver det stor mening at have været instruktør på en film, der beskæftiger sig med hustruvold som tema, når det viser sig, at opkaldene til den svenske hotline for voldsramte kvinder steg, efter at serien rullede over skærmen i Sverige.

"Det steg med 50 pct!. Det er jeg glad for og utrolig stolt over."

Kvinder og film

Udover at beskæftige sig med den kvindelige vinkel i sit arbejde, er Kathrine Windfeld medlem af kvindenetværket WIFT (Women in Film and Television), der arbejder for at gøre kvinder i filmbranchen mere synlige.

"Det ser jo dårligt ud, må vi erkende. Det ser uhyggeligt dårligt ud," svarer Kathrine Windfeld, på spørgsmålet om, hvordan filmbranchen har det, hvis man har kønsbrillerne på.

"Nu har vi brugt mange år på at prøve at sige, at vi alle sammen skal være søde ved hinanden, og der sker ikke en skid. Så der skal kvoteres. I Sverige har man indført, at 40 pct. af filmene skal instrueres af kvindelige instruktører. Sådan! Film er historieskrivning. Hvorfor skal halvdelen af befolkningens liv ikke beskrives? Der skal være kvindelige hovedroller i alle afskygninger, og kvindelige skuespillere skal have noget at lave, også efter de er fyldt 32. Der skal være beskrivelser af vores liv."

Lyd på begge køn

Det er ikke nok, at kvinder bliver portrætteret af mænd, selv om det gøres nok så nuanceret.

For Kathrine Windfeld er humlen, at alt for mange kvindelige erfaringer går tabt, og hun illustrerer sin pointe med en anekdote om instruktionen af en sex-scene under filmatiseringen af Olav Hergels roman Flygtningen.

"Da jeg tog mine hovedtelefoner på og hørte sexscenen, kunne jeg høre den kvindelige skuespillers stønnen, men ikke den mandlige. Han sagde ikke noget. Men når en kvinde går i seng med en mand, hører hun jo ham. Og der sidder jeg som kvindelig instruktør og skal beskrive min verden, men jeg kan ikke høre manden. Hvis jeg havde været en mandlig instruktør, så havde det måske været et helt normalt verdensbillede, kun at høre kvinden. Men jeg rejser mig fra min stol, og går hen til den mandlige skuespiller og siger, at han godt må sætte lidt lyd på."

- Ville der ligefrem komme nye temaer på banen, hvis der var flere kvinder i filmbranchen?

"Ja, det er jeg overbevist om," siger Kathrine Windfeld, men understreger i samme øjeblik, at det ene perspektiv ikke er bedre eller vigtigere end det andet.

"De skal bare begge være repræsenteret, og lige nu er det ene perspektiv underrepræsenteret. Og eftersom jeg tilhører det underrepræsenterede køn, er det klart at jeg må op på barrikaderne. Fordi - det ikke kan være rigtigt."

"Alt hvad jeg laver vil have en vis feministisk holdning, for den er så grundlæggende hos mig. Jeg vil altid vende tilbage til det politiske. Det ligger som en grund for, hvad jeg laver, og selv om jeg lavede en romantisk komedie vil det stadig være en Kathrine Windfeld-film - for hende er jeg."

Første afsnit af Kongemordet kan ses på DR1 den 13. april klokken 20.

Kathrine Windfeld er for tiden i gang med filmatiseringen af Olav Hergels bestseller Flygtningen, der får premiere til januar næste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvornår ser vi en film som går ind og kritiserer den stigende feminisering af samfundet? F.eks. den der hersker på flere uddannelsessteder og på mange arbejdspladser?
En del mænd har også fået et kvinde blik når de laver film og så kan det i og for sig være lige meget om det er en mand eller en kvinde der laver film. Jeg mangler også at se film der går ind og sætter fokus på religiøs og kulturel undertrykkelse af både mænd og kvinder i nogle indvandrermiljøer.

At lave en film om hustruvold er der intet nyt eller frugtbart i så længe der ikke kigges på etniske problemstillinger også. Omtalte film af Hanne Vibeke-Holst er blot en endnu en gang 1980'er optik. Det er ikke nok i dag. Det er et forældet projekt. Kig på hvem det er der søger hjælp i kvindekrisecentre i 2008. Hanne Vibeke-Holst er påfaldende tavs i den debat i øvrigt. Som så mange andre kvindelige danske kulturpersonligheder af kulturradikal observans.

Dorte: "At lave en film om hustruvold er der intet nyt eller frugtbart i så længe der ikke kigges på etniske problemstillinger også."

Du kan ikke nære dig, hvad? Eller irriterer det dig, at hustruvold ikke er forbeholdt indvandrere?

Hustruvold er ligesom "uskyldige ofre" en femistterm, der er indført bl.a. for at sløre det forhold, at kvinder vil være den svage part, når husspektakler udarter sig til håndgemæng.

Ulrik Høstblomst

Rolf ???

Du mener seriøst at det gennemsnitlige husspetakel er er scenarie hvor det er den kvindelige part der banker sin mand ??

Hvad siger du så om isbjørnene ?? er det også dem selv der smelter indlandsisen for at få sympati som ofre??

Det er sgu' da godt nok en af de mest bizarre kommentarer du længe har leveret Rolf

How low can you go ???

"- 'Kongemordet' er ligesom 'Kronprinsessen' skrevet af den danske forfatter Hanne-Vibeke Holst".

"Forfatter". Jaja, som den norske filosof P. W. Zapffe skrev for mange år siden: "Ordene er jo kommet til å bety så meget."

"Politicians' Logic: Something must be done, this is something, therefore we must do it." (Fra TV-serien "Yes Prime Minister" - fra dengang der endnu fandtes en slags kultur med den humor og det humør det medfører, også i TV. Nu har vi kun humørløst og halvpornografisk verbalt affald produceret af selvhøjtidelige, poserende, moderigtige og politisk korrekte funktionelle analfabeter som kalder sig "forfattere").

For Windfeld giver det stor mening at have været instruktør på en film, der beskæftiger sig med hustruvold som tema, når det viser sig, at opkaldene til den svenske hotline for voldsramte kvinder steg, efter at serien rullede over skærmen i Sverige.

"Det steg med 50 pct!. Det er jeg glad for og utrolig stolt over."

Ja, det er rart at selv mænd kan lade sig inspirere af feministisk kunst.

Selvfølgelig skal der være plads til Katrine Windfeld's bud på den historie, især hvis den kan skabe debat og er relevant. Jeg hæfter mig mere over replikken fra interview at 'der ikke kom støn' fra manden, men kun kvinden i sengen. Er det ikke en fordom at 'der skal være støn' fra manden, og hvis det kun er et filmteknisk greb, at 'der skal lyd på', har det så noget med et kønspolitisk sigte (lighed og enighed om kvinden og manden skal stønne lige meget under samleje) at gøre? Jeg ved ikke om der findes regler eller om det er påfaldende sandsynligt at der skal stønnes lige meget og måske i takt, eller om det kun er fx. rødhårede m/k der har den egenskab? Kan nogen hjælpe mig med at afklare det spørgsmålet - det forekommer afgørende vigtigt, men det ligner nu mest en fordom....

Endnu en talentfuld, men dybest set ignorant kunstner der ønsker ØD. Gaaaabbb. Giv dog disse mennesker en lektion i planøkonomiens onder og så kan vi forhåbentligvis alle snart grine sammen over tåbelige ideer som kønskvotering og andet planøkonomisk, racistisk ævl.

Tak til Rolf for link om primaterne. Det er da et fantastisk bud, der sætter sagen på spidsen. Der er altså ide med at det er kvinden der står for stønneriet. De er sgu smarte, de kvinder og biologien i allerhøjeste grad. Her kommer lighedsprincippet på en alvorlig prøve.

Camilla, jeg opfatter det fuldstændig absurd at der skulle være antydning af regelsæt eller bestemte fastlagte måder at være støjende eller lydløs på. Når Katrine Windfeld fortæller om det i interview, så var det min opfattelse at hun ville at der skulle være et lighedsprincip mellem kvinde og mand, desangående. Det fandt jeg dybt ejendommeligt. Og hvis du opfatter lydløshed som 'kedelig og for vatpikket' så har du også meget begrænset udsyn og indblik, som muligvis mere er en fordom? Du falder nemlig selv i fælden, ved at blande personlig smag ind i billedet. Der er lige så mange måder, at udtrykke sig på, som der er fordomme om det. Fik du ikke tjekket Rolfs link ud, ang. forskning i primaternes stønneri? Hvis en instruktør forveklser en privat fordom med et kønspolitisk program, så synes jeg det blir lidt kortsynet og begrænsende. Det var min pointe. Bortset fra det, synes jeg selve emnet, vinklen og historien er vigtig, som denne dramatisering handler om.